Odense vil spare massivt på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det bliver især kulturområdet i Odense Kommune, der står til at skulle holde for, når politikerne i Odense skal finde flere penge til velfærd i de kommende år.
Der bliver færre penge til kulturen i Odense og samtidig skal borgerne i Odense betale mere for at bruge kommunale tilbud. Det kunne eksempelvis være i form af mere brugerbetaling på friluftsbad, biblioteker og teatre. Det fremgår af det oplæg, som politikerne i Økonomiudvalget i Odense skal diskutere på dets næste møde på tirsdag.
Det er direktørerne fra de fem forvaltninger i Odense, der har lavet et oplæg til, hvordan der kan flyttes penge til velfærd fra andre områder i kommunens budget de kommende år.
Direktørerne foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
Vækst og udvikling 27 millioner
Kultur, oplevelser og 28 millioner
Udbud og kontrakter 5 millioner
Fritidsområdet og folkeoplysning 10 millioner
Entre og gebyr 5 millioner
Facility management 2 millioner
Vej- og vintertjeneste 4 millioner
Reduceret prisfremskrivning 25 millioner
Kan- og skal opgaver 14 millioner
Mindreforbrug på elever og fleksjobbere 10 millioner
Løbende anlægsrammer 10 millioner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Flere børn og ældre presser økonomien
Ifølge kommunens fremskrivningerne kommer der flere børn og ældre i Odense Kommune, og for at kunne holde opretholde det nuværende velfærdsniveau skal der findes penge til de områder. Direktørgruppen i Odense Kommune har vurderet, at udfordingen vil være løst de kommende fire år, hvis der hvert år bliver flyttet 200 millioner kroner ekstra til velfærd fra andre kommunale områder.
Politikerne i Odense Kommune har allerede besluttet, at der skal spares 60 millioner kroner på administrationen i de fem forvaltninger i Odense Kommune. Pengene er fordelt så der skal findes 20 millioner kroner på administrationen i Borgmesterforvaltningen, 16 millioner kroner på administrationen i By- og kulturforvaltningen, mens Børne- og unge-, Ældre- og handicap- og Beskæftigelses- og socialforvaltningen hver skal finde otte millioners besparelser på administrationen.
Sundhedsaftale skal få dig til at ringe 113
Akutberedskabet skal styrkes med et nyt akutnummer og 20 nye beredskaber. Det er regeringen og DF enige om.
Når en borger får akut brug for lægevagten, skal man i fremtiden taste 113 på telefonen, uanset hvor man befinder sig i landet.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt med den sundhedsreform, som tirsdag morgen er blevet præsenteret.
- Der er stor forskel på, hvor god hjælpen er i de forskellige landsdele. Derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer, som er ens i hele landet, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på et pressemøde i Statsministeriet.
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Danske Regioner har allerede i september annonceret, at den vil indføre 113 som ét fælles akutnummer. Det bliver sat i værk i efteråret, oplyser Danske Regioner.
Nummeret skal ikke forveksles med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.
I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.
Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført.
Parterne bag aftalen vil også styrke akutberedskabet ved at oprette 20 nye akutberedskaber.
De skal særligt placeres i de områder af landet, hvor der er behov at forbedre responstiderne. Altså tidsrummet for, hvornår man kalder en ambulance, akut- eller lægebil, til den når frem.
Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.
Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.
Hårdt angreb mod kulturen
Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, Rad.V., glæder sig over, at der er flere penge på vej til børnene og de ældre i Odense.
- Det er glædeligt, at der kommer flere børn i Odense, for det er et udtryk for, at byen er i vækst og, at Odense er et sted man gerne vil bo. Men der følger udfordringer med. Jeg synes, at fordelingen (mellem forvaltningerne, red.), er lidt et udtryk for, hvad opgaven går ud på, men også for hvor vi som by bruger flest penge, siger Susanne Crawley, Rad.V.
Også den konservative Søren Windell der er ældre- og handicaprådmand er glad for, at der er flere penge på vej til hans område, men han erkender, at forslaget fra direktørgruppen kommer til at gå hårdt ud over kulturen i Odense.
- Det her er et rigtig, rigtigt hårdt angreb mod kulturen i Odense, det er der ingen tvivl om. Og det her kommer til at gøre ondt hele vejen rundt, ikke alene i By- og kulturforvaltningen, men i alle forvaltningerne. I det udspil der er kommet i dag er noget spiseligt, noget mindre spiseligt og noget helt uspiseligt.
Den konservative rådmand vil dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad han betragter som uspiseligt, da han vil gemme forhandlingerne til mødet i økonomiudvalget på tirsdag.
Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, mener, at det handler om at forsvare velfærdssamfundet, når man flytter pengene fra kulturområdet. Han peger på, at børnetallet vil stige i Odense, og at der kommer en tredjedel flere ældre i fremtiden.
- Jeg har også været ude sammen med flere andre borgmestre fra forskellige partier for at gøre Christiansborg opmærksom på, at det også er vigtigt, at de kommer ind i kampen for at sikre, at vores velfærdssamfund bryder sammen, når der kommer flere ældre, siger han.
- Når dagen er omme, så bliver vi jo nødt til at prioritere, hvis vi ikke får hjælp fra Christiansborg, og her vælger jeg altså velfærden i den her sammenhæng.
Flere børn og ældre i Odense
Tal fra Børn- og ungeforvaltningen viser, at vil der mangle 300 millioner kroner over de næste 10 år til børn- og unge, hvis det nuværnede serviceniveau skal opretholdes.
Det skyldes, at der frem mod 2028 vil være 3.500 flere børn mellem 0 og 16 år.
Tal fra Ældre- og Handicapforvaltningen viser, at der i 2028 vil være 51 procent flere 80-89-årige - det svarer til 3.505 flere borgere - og 22 procent flere over 90 år - i alt 334 ekstra borgere. Samlet vil det koste 208 millioner kroner, hvis det nuværende serviceniveau på området skal opretholdes.
By- og kultur skal finde flest penge
Samlet bliver det By- og kulturforvaltningen med rådmand Jane Jegind, Venstre, i spidsen, der skal finde flest penge til velfærd de kommende år. Allerede i budgettet for 2020 står By- og kulturforvaltningen til at skulle finde 70,5 millioner kroner, borgmesterforvaltningen 47,6 millioner kroner, Beskæftigelses- og socialforvaltningnen 11 millioner kroner, Ældre- og handicap 6,3 millioner kroner mens Børn- og ungeforvaltningen skal finde 4,6 millioner kroner i budgettet næste år.
Forslaget har endnu ikke været behandlet politisk endnu. Foreløbig er det kun et forslag fra embedsmændene, der fik pålagt opgaven 20. februar. På tirsdag skal politikerne tage stilling til forslagene.
Venstreprofil tøvede i tv-interview med at opfordre til at stemme på blå blok
Regionsrådsformand Stephanie Lose svarede undvigende på, hvem vælgerne skal stemme på ved det kommende folketingsvalg på grund af striden i Venstre om ny sundhedsreform og nedlæggelsen af regionerne.
Formanden for Region Syddanmark, venstrekvinden Stephanie Lose, vil ikke anbefale vælgerne at stemme på Venstre, til det kommende folketingsvalg.
Det kom frem, da hun i et interview med TV 2/Fyn blev spurgt om, hvem hun syntes, at vælgerne skal stemme på til det kommende folketingsvalg.
Stephanie Lose blev interviewet om den aftale om en ny sundhedsreform, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om. En reform der nedlægger regionerne.
Ingen opfordring til at stemme på Venstre
Under interviewet med regionsrådsformanden blev hun spurgt: "Synes du, at man skal stemme på rød eller blå blok til det valg, der er på trapperne?" Hertil svarede Stephanie Lose:
- Det synes jeg man skal gøre helt op med sig selv. Det er det demokratiet er. Og så er det jo sådan, at så må vi se, hvordan vælgerne har stemt, når valgdagen har været der.
Heller ikke på det opfølgende spørgsmål fra værten, ville Stephanie Lose opfordre vælgerne til at stemme på blå blok.
Hun blev spurgt: "Så jeg kan ikke få en venstrekvinde til at sige, at man skal stemme på den blå blok?" Til det lød det undvigende svar fra Stephanie Lose:
- Der er ingen tvivl om, at jeg er medlem af Venstre, og selvom vi ikke er enige om alting i det her tilfælde, så vil jeg hellere true med at blive end med at gå. Derfor håber jeg stadigvæk på, at vi får en borgerlig regering. Også fordi der er andre ting end sundhed. Handlede det kun om sundhed, så ønsker jeg mig ikke, at alt det der ligger på bordet nu, det bliver gennemført.
Stephanie Lose har gennem længere tid være på konfrontationskurs med sit parti, Venstre, der har arbejdet for, at regionerne skulle nedlægges. Opgaven med at styre sundhedssystemet skal i stedet ligge hos en række sundhedsforvaltninger, som bliver styret af en professionel bestyrelse, hvor der også indgår enkelte kommunalpolitikere.
Onsdag forklarer Stephanie Lose situationen således:
Hvad mente du med de svar du gav tirsdag aften i TV?
- Jeg sagde, at jeg ønsker mig stadig en blå regering. Det er klart, at det her er en rigtig svær situation for mig, der har været medlem af Venstre i 22 år. Lige pludselig står jeg i en situation, hvor der bliver ændret på nogle ting, som betyder rigtig meget for mig. Men jeg håber selvfølgelig på at Venstres får et godt valg ved det kommende folketingsvalg.
Hvorfor tøvede du med at opfordre til at stemme på Venstre?
- Det ved jeg heller ikke om jeg gjorde. Det er jo op til en selv, hvem man vil stemme på. Jeg håber på en blå regering og dermed siger jeg, at jeg håber på, at man vil gå ned og stemme på mit parti.
Statsministeren forstår kritik
Udover at være formand for Region Syddanmark er Stephanie Lose også formand for foreningen Danske Regioner, som samler de fem danske regioner.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glædede sig tirsdag aften over, at Stephanie Lose bakker op om indholdet og mener, at det er naturligt, at Lose er utilfreds med, at regionerne bliver nedlagt.
- Jeg synes ikke, at der er noget overraskende over, at Stephanie Lose som formand for en interesseorganisation, som vi nu fjerner, ikke er tilfreds med den del af det.
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er det nødvendigt, at lukke regionerne for at få råd til at lave fremtidens sundhedsvæsen.
Vild melding
TV 2/Fyns politiske analytiker, Jesper Buch, er særdeles overrasket over meldingen fra Stephanie Lose.
- Det er ret vildt, at en så fremtrædende V-politiker på et så direkte spørgsmål ikke kan få sig selv til at opfordre vælgerne til at stemme på blå blok til det kommende folketingsvalg. Vi taler om formanden for Danske Regioner og en af partiets stærkeste stemmer i Sydjylland, som i øvrigt blev farvet gult ved folketingsvalget. Det er helt åbenlyst, at det ikke bliver med Loses hjælp at Venstre skal genvinde nogle af de tabte vælgere i det område af landet, som Løkke tabte i 2015, siger Jesper Buch.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.