Venstreprofil tøvede i tv-interview med at opfordre til at stemme på blå blok
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regionsrådsformand Stephanie Lose svarede undvigende på, hvem vælgerne skal stemme på ved det kommende folketingsvalg på grund af striden i Venstre om ny sundhedsreform og nedlæggelsen af regionerne.
Formanden for Region Syddanmark, venstrekvinden Stephanie Lose, vil ikke anbefale vælgerne at stemme på Venstre, til det kommende folketingsvalg.
Det kom frem, da hun i et interview med TV 2/Fyn blev spurgt om, hvem hun syntes, at vælgerne skal stemme på til det kommende folketingsvalg.
Stephanie Lose blev interviewet om den aftale om en ny sundhedsreform, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om. En reform der nedlægger regionerne.
Sådan ser sundhedsreformen ud på Fyn
Det er endnu uvist, hvor mange nye sundhedshuse, stillinger og lægestuderende, der lander på Fyn som resultat af sundhedsreformen. Kommunerne skal selv medfinansiere de nye sundhedshuse.
254 millioner kroner. Det er hvad regeringen og Dansk Folkeparti, har afsat til nye moderne sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af de ni fynske kommuner uden Middelfart Kommune. Samtidig skal kommunerne selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
Det fremgår af den aftale, som bliver præsenteret på Christiansborg kl. 9.30.
Hvor mange sundhedshuse regeringen og Dansk Folkeparti forventer at kunne bygge for de penge er endnu uvist.
To nye akutberedskaber på Fyn er der også afsat penge til. Men om det bliver ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler er ikke fastlagt. De tre typer biler har forskellige udgifter, og det skal bagefter besluttes lokalt hvordan pengene skal bruges.
Artiklen fortsætter under videoklippet ...
Hvad er forskellen på beredskaberne?
Ambulance:
- En bil som kan transportere patienter. Ambulancen er typisk bemandet med to personer, hvor af den ene har uddannelsesniveau af enten behandler eller paramediciner. Må give nogle typer medicin.
Akutbil:
- Bil bemandet med paramediciner, som rykker ud til eksempelvis patienter med blodpropper og hjertestop. Må give mere medicin end en behandler- / assistentbemandet ambulance. Akutbilen kan ikke tage patienter med.
Akutlægebil:
- Bil med læge og behandler eller paramediciner. Rykker også ud til eksempelvis patienter med blodpropper, hjertestop og andre alvorlige situationer. Må give mere medicin end en ambulance og akutbil. Akutlægebilen kan ikke tage patienter med.
Uvist hvor introduktionsstillinger og sygeplejerskestuderende ender henne
I aftalen er der også lagt op til, at der skal skabes 320 introduktionsstillinger - her er de 200 nye stillinger, da de allerede er planlagt i forbindelse med regeringens udspil: "En læge tæt på dig." Hvor i landet disse stillinger bliver placeret er endnu ikke endeligt fastlagt.
Det samme gælder de 2000 nye sygeplejerskestuderende, som skal optages fra 2019-2022. Hvordan de bliver fordelt, skal aftales med professionshøjskoler, KL og Danske Regioner.
Regionerne bliver fortsat nedlagt
Akkurat som det hele tiden har været planlagt, vil aftalepartierne nedlægge regionerne, som afløses af nye sundhedsforvaltninger. Her skal tre politikere fra de i alt 22 kommuner nu - ifølge aftalen - styrke kommunernes rolle i det kommende sundhedsvæsen.
Hvad er en introduktionsstilling?
Når en lægestuderende har afsluttet den kliniske basisuddannelse, skal han eller hun have en introduktionsstilling. Formålet er en introduktion til specialet, hvor den studerende finder ud af, om specialet har den studerendes interesse.
Kilde: Lægeforeningen
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Ingen opfordring til at stemme på Venstre
Under interviewet med regionsrådsformanden blev hun spurgt: "Synes du, at man skal stemme på rød eller blå blok til det valg, der er på trapperne?" Hertil svarede Stephanie Lose:
- Det synes jeg man skal gøre helt op med sig selv. Det er det demokratiet er. Og så er det jo sådan, at så må vi se, hvordan vælgerne har stemt, når valgdagen har været der.
Heller ikke på det opfølgende spørgsmål fra værten, ville Stephanie Lose opfordre vælgerne til at stemme på blå blok.
Hun blev spurgt: "Så jeg kan ikke få en venstrekvinde til at sige, at man skal stemme på den blå blok?" Til det lød det undvigende svar fra Stephanie Lose:
- Der er ingen tvivl om, at jeg er medlem af Venstre, og selvom vi ikke er enige om alting i det her tilfælde, så vil jeg hellere true med at blive end med at gå. Derfor håber jeg stadigvæk på, at vi får en borgerlig regering. Også fordi der er andre ting end sundhed. Handlede det kun om sundhed, så ønsker jeg mig ikke, at alt det der ligger på bordet nu, det bliver gennemført.
Stephanie Lose har gennem længere tid være på konfrontationskurs med sit parti, Venstre, der har arbejdet for, at regionerne skulle nedlægges. Opgaven med at styre sundhedssystemet skal i stedet ligge hos en række sundhedsforvaltninger, som bliver styret af en professionel bestyrelse, hvor der også indgår enkelte kommunalpolitikere.
Onsdag forklarer Stephanie Lose situationen således:
Hvad mente du med de svar du gav tirsdag aften i TV?
- Jeg sagde, at jeg ønsker mig stadig en blå regering. Det er klart, at det her er en rigtig svær situation for mig, der har været medlem af Venstre i 22 år. Lige pludselig står jeg i en situation, hvor der bliver ændret på nogle ting, som betyder rigtig meget for mig. Men jeg håber selvfølgelig på at Venstres får et godt valg ved det kommende folketingsvalg.
Hvorfor tøvede du med at opfordre til at stemme på Venstre?
- Det ved jeg heller ikke om jeg gjorde. Det er jo op til en selv, hvem man vil stemme på. Jeg håber på en blå regering og dermed siger jeg, at jeg håber på, at man vil gå ned og stemme på mit parti.
Sundhedsaftale skal få dig til at ringe 113
Akutberedskabet skal styrkes med et nyt akutnummer og 20 nye beredskaber. Det er regeringen og DF enige om.
Når en borger får akut brug for lægevagten, skal man i fremtiden taste 113 på telefonen, uanset hvor man befinder sig i landet.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt med den sundhedsreform, som tirsdag morgen er blevet præsenteret.
- Der er stor forskel på, hvor god hjælpen er i de forskellige landsdele. Derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer, som er ens i hele landet, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på et pressemøde i Statsministeriet.
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Danske Regioner har allerede i september annonceret, at den vil indføre 113 som ét fælles akutnummer. Det bliver sat i værk i efteråret, oplyser Danske Regioner.
Nummeret skal ikke forveksles med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.
I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.
Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført.
Parterne bag aftalen vil også styrke akutberedskabet ved at oprette 20 nye akutberedskaber.
De skal særligt placeres i de områder af landet, hvor der er behov at forbedre responstiderne. Altså tidsrummet for, hvornår man kalder en ambulance, akut- eller lægebil, til den når frem.
Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.
Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.
Statsministeren forstår kritik
Udover at være formand for Region Syddanmark er Stephanie Lose også formand for foreningen Danske Regioner, som samler de fem danske regioner.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glædede sig tirsdag aften over, at Stephanie Lose bakker op om indholdet og mener, at det er naturligt, at Lose er utilfreds med, at regionerne bliver nedlagt.
- Jeg synes ikke, at der er noget overraskende over, at Stephanie Lose som formand for en interesseorganisation, som vi nu fjerner, ikke er tilfreds med den del af det.
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er det nødvendigt, at lukke regionerne for at få råd til at lave fremtidens sundhedsvæsen.
Vild melding
TV 2/Fyns politiske analytiker, Jesper Buch, er særdeles overrasket over meldingen fra Stephanie Lose.
- Det er ret vildt, at en så fremtrædende V-politiker på et så direkte spørgsmål ikke kan få sig selv til at opfordre vælgerne til at stemme på blå blok til det kommende folketingsvalg. Vi taler om formanden for Danske Regioner og en af partiets stærkeste stemmer i Sydjylland, som i øvrigt blev farvet gult ved folketingsvalget. Det er helt åbenlyst, at det ikke bliver med Loses hjælp at Venstre skal genvinde nogle af de tabte vælgere i det område af landet, som Løkke tabte i 2015, siger Jesper Buch.
Fynsk politiker garanterer:
- Hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene
Regionernes liv hænger i en tynd tråd, efter regeringen og DF præsenterede den nye sundhedsreform. Men Dan Jørgensen står klar med førstehjælp til regionerne efter valget.
Tirsdag præsenterede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti den nye sundhedsreform, hvor man vil sætte ni milliarder kroner af til sundhedsvæsenet fra 2020-2025.
“Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene.”
Med aftalen vil regeringen skrotte regionerne og erstatte dem med nye sundhedsforvaltninger. Men den ide kritiseres af flere politikere.
- Jeg havde til det sidste håbet, at man havde lyttet til den kritik, der har været. Men det har man så åbenbart ikke, siger socialdemokraternes folketingsmedlem Dan Jørgensen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Nu har man besluttet sig for at nedlægge regionsrådene, hvilket jeg synes er meget, meget forkert. Det fratager jo borgernes mulighed for at få demokratisk indflydelse på de rigtige beslutninger som: Skal sygehuset lukkes eller ikke lukkes, eller hvad der skal ske med sundheden i ens lokalområde.
Formanden for regionerne, Stephanie Lose (V) forstår heller ikke, hvorfor det er nødvendigt at nedlægge regionerne.
- Der er en masse gode konkrete tiltag, som mange sikkert gerne vil være med til at føre ud i livet. Men der er ikke noget af det, som kræver en strukturreform, der forudsætter, at man skipper den direkte, folkevalgte forankring, siger hun til Ritzau.
Et af argumenterne for at nedlægge regionsrådene har været, at man på den måde kunne spare de penge, der bliver brugt på at administrere dem.
Bureaukrater og regneark
Dan Jørgensen mener, at der er flere tendenser i sundhedsaftalen, der læner sig op ad socialdemokraternes linje, og som partiet kan støtte op om. Det gælder for eksempel idéen om at uddanne flere læger og sygeplejersker.
Men når det kommer til at aflive regionsrådene, så er det fynske folketingsmedlem klar til at gå ud med en garanti:
- Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene. For vi synes, at det er godt, at der sidder folkevalgte politikere - og ikke bureaukrater med regneark og træffer nogle af de her vigtige beslutninger.
Sundhedsreformen på Fyn:
- To nye akutberedskaber er på vej til Fyn. Den konkrete placering og om det skal være ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler er endnu ikke afgjort.
- Der bliver afsat 254 millioner kroner til nye sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af ni fynske kommuner.
- Middelfart Kommune er ikke med i det sundhedsfællesskab.
- Kommunerne skal selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
- Der skal flere læger i almen praksis. Ifølge Venstre kommer der 32 nye introduktionsstillinger på Fyn.
- Der skal uddannes op mod 2000 nye sygeplejersker. Der bliver mulighed for, at Lillebælt University College får 310 nye sygeplejestuderende.
- Et fælles landsdækkende lægevagtnummer, 113, indføres
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her