Genbrugsplast og miljøvenlig bruser: Elever kommer med bæredygtige løsninger på Folkemødet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sissel Madsen og Stine Hjortebjerg fra Tietgen Erhvervsuddannelse i Odense har på Folkemødet præsenteret deres bud på løsninger, der skal hjælpe klimaet.
Hovedtemaet på dette års Folkemøde på Bornholm er FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Med det udgangspunkt har eleverne fra Tietgen Business EUX Stine Hjortebjerg og Siddel Madsen lavet to projekter, der skal være et skridt på vejen til at opnå verdensmålene.
Langelands borgmester modtog vild nyhed på Folkemødet
Den samfundsøkonomiske gevinst ved en bedre færgeforbindelse over Langelandsbæltet og opgradering af rute ni kan vise sig at blive langt større end hidtil antaget.
Det var en stærkt overrasket borgmester fra Langeland, som fredag middag stod på landdistrikternes scene på Folkemødet på Bornholm.
Netop som debatten om alle samfundsfordelene ved at investere i en fremskudt færgehavn ved Tårs og en opgradering af rute ni nærmede sig sin afslutning, gik partner og manager Martin Bøge fra konsulentfirmaet Incentive på scenen med en kort bemærkning.
- Hvis færgetaksterne på Spodsbjerg-Taars overfarten bliver reduceret i samme takt som nedsættelsen af taksterne på Storebælt, vil den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i projektet stige fra de nuværende 3,6 procent til 4,7 procent, lød det fra Martin Bøge.
Skæld ud til Sund & Bælt
På scenen stod Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) i debat med Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S), folketingsmedlem Lennart Damsbo (S) og direktøren i DI Transport Michael Svane. Især de to borgmestre var stærkt overraskede, men på den positive måde.
- Det er helt nyt for mig, lød det fra Holger Schou Rasmussen.
Han havde umiddelbart forinden brugt en del af taletiden på at skælde ud på Sund & Bælt, fordi det statslige selskab endnu ikke har nedsat færgetaksterne på Langelandsbæltet.
Det sidste er borgmestrene stærkt utilfredse med, fordi der i forliget om Storebæltsforbindelsen i sin tid blev indgået en politisk aftale om, at billetprisen på færgerne skal nedsættes i takt med, at prisen på at køre over Storebæltsbroen falder. Senest er taksten på Storebælt faldet med 25 procent, men taksterne er endnu ikke sat tilsvarende ned over Langelandsbæltet.
- At det samfundsøkonomiske afkast ved en fremskudt færgehavn og en opgradering af rute ni kan blive helt op til 4,7 procent er virkelig en vild og spændende oplysning. Det kom helt bag på mig, sagde Tonni Hansen til TV 2/Fyn umiddelbart efter debatten.
- Svendborg og Langeland har jo en alliance med Guldborgsund og Lollands Kommuner. Vi har været meget sure over, at taksterne på færgen endnu ikke er sat ned, selv om det nu er blevet 25 procent billigere at køre over Storebælt. Med de her nye oplysninger, skal vi nu have fuld power på at få dem sat ned, siger Tonni Hansen.
Incentive bag analyse
Det var Incentive, som af Sund & Bælt sidste år fik til opgave at gennemføre den samfundsøkonomiske forundersøgelse af projektet. Firmaet er et af Nordens førende økonomiske konsulenthuse.
Martin Bøge, som har været med til at udarbejde rapporten, bekræfter overfor TV 2/Fyn, at det samfundsøkonomiske afkast ville være blevet væsentligt højere, hvis billetprisen på Spodsbjerg-Taars var faldet i samme takt som prisen på at køre over Storebæltsbroen.
- I udgangspunktet har vi en intern rente på 3,6 procent på projektet med de nuværende takster på Storebælt, som er reduceret med 25 procent. Hvis taksterne på færgen var reduceret tilsvarende, villle vi have haft en intern rente på 4,7 procent, hvilket er højere end finansministeriets krav om en rente på fire procent, som er niveauet for, hvornår det bliver samfundsøkonomisk rentabelt. Det må siges at være en væsentlig forskel, siger Martin Bøge til TV 2/Fyn.
Det øger presset
Tonni Hansen vil nu sætte ekstra power på bestræbelserne på at få taksterne på færgeoverfarten sat ned.
- Godstransporten over Langelandsbæltet er faldet med ni procent, siden taksterne blev sat ned på Storebælt, og det er tabte arbejdspladser for os på Langeland, siger Tonni Hansen.
Borgmesteren hæfter sig dog mest ved, at den samfundsøkonomiske forrentning ved at investere i en bedre færgeoverfart og en opgradering af rute ni vil stige til langt over det niveau, som finansministeriet anbefaler som udgangspunkt for store samfundsinvesteringer.
- En samfundsøkonomisk gevinst på 4,7 procent er meget, når vi snakker om investeringer i landdistrikterne. Nu vil jeg og mine kolleger sætte fuld power på at overbevise borgmestrene i vores områder og politikerne på Christiansborg om, at de skal være med til at bære projektet igennem. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, siger Tonni Hansen, som kalder oplysningerne for en kæmpenyhed, der kun kan øge presset på centrale politikere på Christiansborg.
Hør hele interviewet med Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) nedenfor.
I forbindelse med en eksamen på deres uddannelse har Stine Hjortebjerg udviklet en bruser og en vandhane, der sparer på vandet, mens Sissel Madsen har arbejdet på et projekt med vandflasker, der er lavet af genbrugsplast. Deres projekter blev efterfølgende udvalgt til at skulle med på dette års Folkemøde.
- Det er vildt stort, fordi vi er blevet udvalgt af skolen. Det er en kæmpe ros at få. Nu ved vi, at vi har arbejdet med noget, der er rigtigt, siger Stine Hjortebjerg.
Global vandkrise og plastik
Ideen til projekterne har pigerne fået ved at tage udgangspunkt i de problemer, vi står overfor i verden lige nu. Stine Hjortebjerg tog udgangspunkt i det problem, at verden kan stå overfor en global vandkrise i løbet af få årtier.
- Jeg fandt ud af, at vandmangel bliver et virkelig stort problem senere hen. Herefter fandt jeg ud af, at en dansker i gennemsnit bruger 40 liter vand om dagen på at gå i bad. Det er rigtig meget, og det vil jeg gerne være med til at ændre, siger Stine Hjortebjerg.
Kristian kæmper for klimaet
En gruppe unge fynboer vælger at vise deres kamp for klimaet ved at deltage i klimamarch på Folkemødet. Marchen skal ifølge arrangørerne sikre, at der er fokus på klimaet.
Flere hundrede unge mennesker markede torsdag formiddag deres kamp for klimaet ved at deltage i march for klimaet i forbindelse med folkemødet i Allinge på Bornholm.
Blandt de marcherende unge mennsker var flere fynboer. De håber, at deres aktion kan være med til at holde fokus på kampen for klimaet.
- Efter vi har haft nogle valg, hvor klimaet har været på dagsordenen, tænker jeg, at det er vigtigt at holde fast i politikerne og holde fast i, at det stadig er vigtigt at snakke om klima. Ikke bare for os, men for hele verden, siger Kristian Ramskover, som er en de af unge fynboer, der valgte at deltage i torsdagens klimamarch.
Mia Hovmand fra Svendborg går på Egmont Højskole. Hun mener også, at det er vigtigt at gå med i klimamarchen for at sætte fokus på klimaet.
- Det er for at skabe opmærksomhed omkring de klimaproblemer, der er. Nu har der været rimelig meget opmærksomhed på klimaet omkring valget, men det er selvfølgelig stadig vigtigt, siger Mia Hovmand.
Klima blev mest omtalte valgtema
Netop unge mennesker har stort fokus på klimaet. Dagens march var arrangeret af Den Grønne Studenterbevægelse, Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og Dansk Ungdoms Fællesråd.
Organisationerne håber, at de ved at sætte fokus på klimaet kan få politikerne til at tænke klimaet med i alle de beslutninger, som de træffer.
- Det hjælper at være med til at holde emnet på dagsordenen. Det hjælper at vise politikerne, at selvom vi nu har snakket om det i valgkampen, er det stadig vigtigt. Vi i ungdommen og i alle aldre går op i det, og vi vil vise, at det er vigtigt, at vi får snakket om det, siger Kristian Ramskover, der er fra Allesø.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kaldte det netop overståede folketingsvalg for et "klimavalg". Og tal fra RUC's center for journalistik bekræfter, at netop klima og miljø blev det mest diskuterede emne under valgkampen.
Sissel Madsen tog udgangspunkt i jordens problemer med plastik, der i høj grad ses i verdenshavene.
- Jeg har altid gået rigtig meget op i plastik, hvor meget det forurener, hvor meget miljøbelastning det giver og de problemer, der er med plastik lige nu. Derfor valgte jeg at tage udgangspunkt i det som ressource, forklarer Sissel Madsen.
Da hun dykkede mere ned i projektet, fandt hun ud af, at der i verdenshavene er fem plastiksupper, som er på størrelse med Afrika.
- Så tænkte jeg, at man kunne genanvende i stedet for at blive ved med at producere mere og i stedet tage udgangspunkt i de ressourcer, som vi i forvejen har på jorden, fortæller Sissel Madsen.
Positiv modtagelse
Begge piger har arbejdet og udviklet deres produkter det sidste halve år. Derfor var det stort at få lov til at præsentere det for flere politikere og erhvervsfolk på Folkemødet.
- Jeg meget stolt over, at vi får lov til at vise vores ideer og vores arbejde til nogen, der har en stor stemme, fortæller Sissel Madsen på 17 år.
- Det var vildt fedt og spændende at få lov til at komme ud med ens ide og at få lov til at snakke med nogen, der har en indflydelse, og som rent faktisk kan gøre noget ved det her problem. Det er fedt at kunne forklare dem, at vi er interessede i at gøre noget. Vi vil gøre noget, siger 18-årige Stine Hjortebjerg.
Eva er træt af klimadebatten:
- Jeg brækker mig over det
Flere borgere har under valgkampen skiftet mening. For Eva Hansen har klimaet fyldt for meget - hun tror simpelthen ikke på det.
Den længste valgkamp i over 40 år har sat sit præg på vælgerne. Nogle har ændret mening flere gange under valget, mens andre helt har skiftet blok. TV 2/Fyn har mødt et par stykker af dem.
- Der har været en forringelse af børne- og ældreområdet. Jeg plejer normalt at stemme borgerligt, det har jeg ikke gjort denne her gang, siger Lars Jørgensen.
Klimaet har været et af de helt hotte emner i valgkampen. Det har det også været for Eva Hansen, der er bor i Kerteminde.
- Det var svært i dag. Jeg har ændret holdning mange gange under valget. Jeg har stemt anderledes personligt denne her gang. Klimaet har fyldt meget, alt for meget, og jeg tror simpelthen ikke på det. Det er simpelthen til at brække sig over, siger Eva Hansen til TV 2/Fyn
Lars Jørgensen er heller ikke bekymret for, at han har valgt at sætte sit kryds et nyt sted.
- Vi er blevet så hårdt ramt under den nuværende regering, at der skal nogle andre mennesker til. Og det var slet ikke farligt at stemme noget andet, end hvad jeg plejer, siger Lars Jørgensen.
Efter deres præsentation fik pigene en positiv tilbagemelding fra flere af tilhørerne.
- Vi fik meget ros for, hvordan vi havde arbejdet med vores opgave, og måden vi havde tænkt over det på, siger Stine Hjortebjerg.
- Vi fik også ros for måden, vi fremførte vores ide. Vi er begge stolte over, at vi fik så meget ros og anerkendelse af de mennesker, der har været og lytte. Det betyder meget, at de tager det til sig, så vi ikke bare har stået og snakket for bare at sige noget, supplerer Sissel Madsen.
Blod på klimatanden
Efter Folkemødet har begge piger ambitioner om at fortsætte arbejdet med bæredygtighed og klimaet. Klimakampen betyder nemlig meget for begge piger.
- Vi deltager aktivt i den og går meget op i at have et anstændigt forbrug, siger Stine Hjortebjerg.
- Det er noget, vi tænker rigtig meget over generelt også på vores uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig indenfor bæredygtighed. Vi har også selv snakket om at starte vores egen virksomhed, som skulle tage udgangspunkt i bambus i forhold til tøjindustrien, som foruener meget, forklarer Sissel Madsen.
Håbet er, at begge deres projekter kan ende med at komme i produktion. Hvis ikke det lykkes, så har arbejdet med at udvikle projekterne også været med til at bane vejen for, hvad pigerne gerne vil arbejde med i fremtiden.
- Vi er overhovedet ikke der, hvor vi bør være i forhold til plastikemballage, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med noget i den dur, slutter Sissel Madsen.