21. sep. 2018 kl. 7:35
Ole Holbech

Genskabt skulptur genindvies på Stige Ø

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunstfond og erhvervsskole inviterer alle til genindvielse af genskabt skulptur fredag på Stige Ø.

Ingvar Cronhammars 12 ton tunge værk "Camp Fire" bliver indviet på Stige Ø fredag klokken 11. Kunstneren selv og formand for Odense Bys Kunstfond Anders W. Berthelsen vil stå for indvielsen.

Skulpturen blev i foråret 2017 ved en fejl skåret i stykker og skrottet. Skulpturen stod placeret på Munke Mose Allé i Odense ud for den tidligere tekniske skole, Syddansk Erhvervsskole.

Syddansk Erhvervsskole påtog sig straks ansvaret for at have fjernet skulpturen. Syddansk Erhvervsskole og Odense Bys Kunstfond, som i 1993 havde skænket "Camp Fire" til skolen, indgik en aftale om, at skulpturen skulle genopføres. Kunstfonden bidragede med 100.000 kroner, resten - et ukendt beløb - betaler Syddansk Erhvervsskole.

Odense Bys Kunstfond besluttede i samarbejde med Ingvar Cronhammar, at skulpturen skulle have en ny placering nær vandet, og valget er faldet på Stige Ø lige ud til Odense Kanal.

Læs også: Cronhammar: Det er første gang i mit liv, jeg har indviet et kunstværk to gange
Gå tilbage Del
18. sep. 2018 kl. 15:35
Fyn

Cronhammar: Det er første gang i mit liv, jeg har indviet et kunstværk to gange

For anden gang overværede kunstneren Ingvar Cronhammar rejsningen af værket Camp Fire, der i foråret 2017 blev skåret i stykker.

- Det ser da rimelig potent ud, hvad, spørger kunstneren Ingvar Cronhammar.

Han var tirsdag eftermiddag på Stige Ø for at overvåge samlingen af hans kunstværk Camp Fire. Men det er ikke første gang, at Cronhammar overværer værkets tilblivelse på Fyn.

“Det bliver lidt ligesom, da den lille havfrue mistede hovedet i København.”

— Anders W. Berthelsen (S), byrådsmedlem i Odense og formand for Odense bys kunstfond

I foråret 2017 blev kunstnerens værk ødelagt ved en fejl. Nu er det blevet genopført på Stige Ø. Og til spørgsmålet om at indvie to gange har den kendte kunstner et klart svar:

- Det håber jeg ikke, jeg kommer til igen. Det håber jeg virkelig ikke, fortæller han og tilføjer:

- Shit happens, og det gjorde det her.

Byrådsmedlem: Odenses svar på den lille havfrue

Byrådsmedlem og formand for Odense bys kunstfond, Anders W. Berthelsen (S), glæder sig over genopførelsen af Camp Fire.

- Det var en grotesk historie, der får en lykkelig historie, fortæller det socialdemokratiske byrådsmedlem.

Ifølge Anders W. Berthelsen vil forhistorien blive ved med at være knyttet til skulpturen.

- Jeg tror, det bliver en historie, der knytter sig til skulpturen. Det bliver lidt ligesom, da den lille havfrue mistede hovedet i København, siger Anders W. Berthelsen.

Han tilføjer:

Og så står den jo også ved vandet ligesom havfruen, lyder det fra socialdemokraten, der tirsdag overværede genopførelsen af Camp Fire.

Selvom Cronhammar ikke håber, at flere af hans kunstværker skal genskabes, er han alligevel tilfreds med den nye placering.

- Det er rigtig godt. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det (stedet, red.) kunne være meget værre, forklarer kunstneren.

Fredag den 21. september indvies Camp Fire for anden gang i Odense. Det sker klokken 11 på Stige Ø. Ingvar Cronhammar vil være til stede ved indvielsen.

BLÅ BOG: INGVAR CRONHAMMAR

Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire er ved et uheld blevet skrottet. Kunstneren har en lang karriere bag sig:

  • Navn: Ingvar Cronhammar
  • Alder: 70 år (født 17/12 1947)
  • Søn af radioforhandler Knut Cronhammar og modist Rut Cronhammar, født Ring.
  • Fødested: Hässelholm, Sverige
  • Nationalitet: Svensk
  • Uddannelse: Aarhus Kunstakademi 1968-1971
  • Karriere: Langvarig bidragyder af kunst til en stribe museer, firmaer og udsmykker IC3 togsættet 5094. Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi 1990-1995.
  • Del af Zygo-gruppen i det aarhusianske kunstmiljø i 1970'erne.
  • Modtager af: Statens kunstfonds treårige arbejdslegat 1989-1991. Statens Kunstfonds arbejdslegat 1987, 1988, 1993, 1994 og 1995.
  • Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ridderkors af Dannebrogsordenen.
  • Kendte værker, blandt andet: Elia i Birk Centerpark ved Herning, IC3 togsættet 5094, Parkbænk II i Sophienholm, Mirage ved Banegårdspladsen i Herning, Camp Fire ved Odense Tekniske Skole (nu skrottet), Parkbænk IV i Billund, Crusader i Statens Museum for Kunst, Syvende Søjle i Aros.
  • Civilstand: Gift med Inger Cronhammar, har tre børn.
  • Bopæl: Herning
Kilder: Cronhammar.dk, Lokalavisen Frederiksberg.
4. dec. 2024 kl. 19:50
Arkiv / TV 2

Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.

Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.

Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.

Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.

Loven skærpet

Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.

Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.

4. dec. 2024 kl. 19:15

Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.

Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.

Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.

Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.

4. dec. 2024 kl. 18:43
Thomas Larsen-Bjerre

Assens-borgmester besøgte biogasanlæg uden kommunale tilladelser

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.

Han havde direktør for Miljø. Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.

Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden, for at få den til at overholde reglerne.

Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.

Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.

Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.

Først den 8. oktober lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.

Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.

Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.

Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.

Læs også: Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Gå tilbage Del
27. nov. 2024 kl. 16:35

Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse

Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.

Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.

Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.

Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.

Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.

Thomas Larsen-Bjerre

Kæmpe udvidelse

I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.

Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.

Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.

TV 2

Modstand mod anlægget

Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.

I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.

Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.

Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank. 

Muligheden for CO2 fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget

- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.

Lugtgener

Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.

Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.

Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.

- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.

4. dec. 2024 kl. 18:05
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Over 1000 husstande uden strøm

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.

Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.

Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.

Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.

4. dec. 2024 kl. 17:33

Skole indfører online-onsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.

Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.

Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.

Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.

- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.

Pakkeshop oversvømmes med pakker

LYT
Del
Link
kopieret!

At der vælter 600-800 pakker ind ad døren om dagen er ikke unormalt for SuperBrugsen Ferritslev.

Det udfordrer Peter Bastholm, der til daglig er uddeler i den lokale SuperBrugsen. Butikken har nemlig svært ved at få plads til alle pakkerne.

Han har derfor en bøn til alle de shoppeglade fynboer: Hent dine pakker med det samme i stedet for at samle til bunke.

Peter Bastholm forklarer også, at det i sidste ende kan ende med, at de må sige nej til at modtage pakker, hvis lageret fyldes yderligere op.

4. dec. 2024 kl. 16:03
Steven Knap/Ritzau Scanpix

Fynbo har indsamlet en million til efterladte børn

LYT
Del
Link
kopieret!

Indsamlingen til de to børn, der tilbage i juli måned mistede begge deres forældre i en dødsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er nu nået i mål.

Det fortæller nyborgenseren Jonas Patell Andersen til TV 2 Kosmopol. Han står bag indsamlingen, der i skrivende stund har rundet 1.025.000 kroner.

- Det er jo fuldstændigt vildt, at det er lykkedes at samle så mange penge ind, og så på så kort tid. Det er jo, selvom det er en meget tragisk sag, på en måde ret livsbekræftende, at folk kan stå sammen om en sag på den her måde.

Selv havde han da heller aldrig drømt om, at det ville være muligt at samle så mange penge ind til de to børn.

- Til en start tænkte vi på ingen måde, en million var et realistisk beløb at sigte efter. Det turde vi ikke engang drømme om, siger han til TV 2 Kosmopol.

Tirsdag startede retssagen mod en 24-årig mand, der er sigtet for uagtsomt manddrab, fordi politiet mener, han lå og kørte om kap med den billist, der kollidere med søskendeparret og deres forældre.

4. dec. 2024 kl. 15:42
Miljøministeriet

Tre dræbt ved siloulykke - men hvordan går det de sårede

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre har allerede mistet livet siden ulykken på Flemløse Biogas for en uge siden.
Men endnu ved offentligheden ikke, hvordan det går med de kvæstede.
Seks blev kørt til behandling på fynske sygehuse efter et fald ned igennem en silo på 25 meter.

Hos OUH oplyser kommunikationståfgiver Lise Ravn Jedzini, at man ikke kan oplyse om de tilskadekomnes tilstand.

- Det følger af sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. I praksis betyder det, at vi er yderst varsomme med at udtale os om patienters tilstand. Det er en rettighed at komme på sygehuset uden at nogen andre kan få informationer om ens helbredstilstand. Dette gælder uanset om der er tale om presse, pårørende, offentlige myndigheder mv., hedder det i svaret til TV 2 Fyn.

4. dec. 2024 kl. 14:49
Odense Bulldogs

Odense Bulldogs henter svensk målmand

LYT
Del
Link
kopieret!

Den rutinerede svenske målmand, Niklas Lundström, skal nu forsvare Odense Bulldogs mål på ishockeybanen. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Målmandens hockeyrødder går tilbage til AIK i Sverige, hvor han fik sin hockeyopvækst og spillede frem til 2014, inden han igen vendte tilbage til klubben i forrige sæson.

Lundström har også repræsenteret samtlige svenske ungdomslandshold fra U16 til U20, og deltog desuden som førstemålmand for Sverige ved VM for både U18- og U20-landsholdet. I 2011 blev Lundström draftet af NHL-holdet St. Louis Blues i femte runde.

Den 31-årige målmand har i denne sæson indtil nu holdt sig i form på isen, og nu går turen over Øresund og til Odense Bulldogs.

4. dec. 2024 kl. 14:08

Ansatte faldt 25 meter ned da silotag kollapsede

Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.

Det var en ustabil støbeform, der fik taget på en silo i Flemløse til at kollapse, fremgår det af en delafgørelse fra Arbejdstilsynet. I den forbindelse faldt arbejderne på stedet 25 meter ned, fremgår det. I alt mistede tre personer livet i ulykken, mens seks personer blev kvæstet. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics efter ulykken, mens den danske betonvirksomhed Unicon har fået en påtale. Videoen her stammer fra Arbejdstilsynets rapport, og er optaget en uge før ulykken fra taget af siloen. Det viser videoens metadata.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her