”Over 1 million streams. 20.000 månedlige lyttere. 60 tusinde timers streaming på tværs af 100 lande.

Cirka 15.000kr før skat til artisten for hele året. Altså det samme som jeg fik hver måned som dagpengemodtager.” 

Sådan lyder opdateringen på artisten Guldimunds Instagram-side for en uge siden, da Spotify verdenen over gjorde op, hvordan forbrugerne havde lyttet til musikken på tjenesten. 

Bag kunstnernavnet Guldimund står musiker og sangskriver 30-årige Asger Nordtorp, som oprindeligt kommer fra Assens, hvor han er skolet som kordreng i Syngedrengene. Derudover er hans solistuddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2013.

I vinteren 2021 udgav han sit debutalbum ”Dem, vi plejede at være”, som han selv har skrevet og komponeret. Et album med ni hudløst ærlige sange om kampen for kærlighed og livet.

Det er denne plade, Asger Nordtorp omtaler i opslaget på Instagram. Et værk, han har arbejdet på i årevis, og som han næsten intet tjener på. Det er et problem, mener han, og problemet ligger i fordelingen af pengene fra streamningtjenesterne. 

- På den ene side er det jo vildt dejligt, at så mange lytter til min musik, og samtidig er det frustrerende. Det er ikke noget, man kan leve af. Jeg synes ikke, det er fair. 

Streaming er altdominerende 

Streamning er altdominerende i dagens musikbranche. Ifølge Danmarks Statistik er streaming af musik især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor henholdsvis 95 procent og 91 procent streamer musik.

- Jeg synes helt grundlæggende, at indtægten ikke svarer overens med den værdi, som musikken giver til omverdenen, siger Kristoffer Rom, der er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.  

Et abonnement til Spotify koster fra 49 kroner om måneden til 149 kroner om måneden. Det er de penge, der skal fordeles ud til streamningtjenesten og rettighedshaverne, som er artisterne og pladeselskaberne.

Hæv prisen

Prisen for et abonnement har ikke ændret sig siden Spotifys begyndelse i 2006. Og det er blandt andet her, at branchen ser en mulighed for at rykke på artisternes fortjeneste ved streaming.

- Den største og vigtigste løsning på problemet er, at prisen på streamingabonnementer skal stige over tid. Prisen har været den samme, siden streaming blev lanceret. Den er ikke engang justeret i forhold til inflation, siger Kristoffer Rom.  

Det er Asger Nordtorp enig i. 

- Jeg synes helt afgjort, at det ville være fair, hvis prisen blev sat op. 100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt. Sådan fungerer det jo heller ikke med film og serier. Du kan jo ikke streame alt på Netflix. Men den model har man ikke inden for musik. 

En anden løsning kunne være, at man skal betale ekstra for andre features, som for eksempel podcast, kvalitetslyd og lydbøger. Udover artisterne bag al musikken på Spotify, skal producenterne bag podcast og lydbøger også have del i abonnementspengene.

Derudover kan man ændre på prisen ved måden at lytte på. Et stream betales i dag akkurat med samme pris uanset, om man hører 45 sekunder eller 4 minutter af sangen. Et stream registreres ved 30 sekunders lytning.

- Den form for betaling vil uundgåeligt gå ud over nogle genre, hvor man har nogle længere værker som klassisk musik og jazzmusik. 

Drop all you can eat-buffeten 

Endeligt er der også en model, hvor pengene fordeles ud fra, hvem den enkelte bruger lytter til. Lytter man for eksempel én måned kun til Guldimund, ville alle abonnementspengene skulle gå til ham. Nogle tjenester, som Tidal, gør allerede dette, men Kristoffer Rom er ikke sikker på, at det her er løsningen.

- Der er lavet undersøgelser på denne model, og den viser ikke, at det gavner de små kunstnere. Pengene går stadig til de største artister, siger Kristoffer Rom, som også anerkender, at pladeselskaberne skal lave ordentlige og fair aftaler med artisterne, så de lønnes korrekt. 

Asger Nordtorp ser dog muligheder i den her model, fordi han mener, det vil komme ham til gode. 

- Jeg tror, jeg ville tjene markant flere penge. Det giver logisk mening, at dem, der lytter til min musik, betaler til mig. Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'. 

- Dengang i 00'erne kunne man godt skelne mellem at købe musik og piratkopiere det, men med streamning blev det legitimt mere eller mindre at stjæle musikken, siger Asger Nordtorp, der dog ikke vil være Spotify foruden, fordi der ligger stor eksponering i Spotify, men den eksponering gør det ikke op for betalingen ved årets udgang. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra musikstreamingtjenesten Spotify, men har efter gentagne henvendelser ikke fået noget svar.

Kim de King er mødt op foran Høghens Mur på Odense Stadion fredag morgen. Med en tåre i øjenkrogen betragter han de blomster, lys og kort, som fynboer i løbet af de seneste to dage har efterladt til Lars Høgh.

Så bukker han sig og stiller sine egne medbragte gaver; en buket blomster, et kort og et lille, rødt smykke.

- Vi vidste jo godt, hvor hans sygdom bar hen, så min kone og jeg blev enige om at give en lille hilsen om god bedring, og så lavede vi et smykke til ham. Planen var, at jeg ville have været forbi med det, men det nåede vi så ikke, siger Kim de King med et knæk i stemmen.

Det store birketræ

Kim de King er én af mange fynboer, der mindes målmandslegenden i disse dage. 

- Lars Høgh var et af de store birketræer på Fyn, som hele livet gav så meget til fans. Han var et stort menneske, siger han og fortæller om en episode, der står særligt frem i hukommelsen:

- Efter en fodboldkamp stod vi og hyggede os lidt med en pilsner eller to, og så stod Lars Høgh der lige pludselig. Jeg kendte ham ikke, men alligevel stillede han sig og small talkede med os om kampen. 

Så et frø

Det lille smykke fra Kim de King og hans kone ligger fint foran muren og skinner blandt alle de andre gaver fra fynboerne, der bevidner om, hvor stor en betydning Lars Høgh har haft for alle. Og Kim de King håber, man kan lære noget af det aftryk, han har sat.

- Jeg tror bare, vi skal sætte os et mål om som mennesker at så nogle frø i andres liv, så de kan vokse og blive til store birketræer, siger han.

Med hånden over hjertet sender Kim de King et sidste blik i retningen mod muren og mumler et 'hvil i fred' og 'tak for kampen', mens han sender en hilsen til målmandslegenden.

- Jeg vil sige tak for din fede måde at være på. Du har mødt mange mennesker, som du har talt med. Du var en Danmarksmand med fynske rødder.