I fredags havde Christian Gantzhorn Hovendal sidste arbejdsdag som leder af Agedrup Skole, men hans løn fortsætter med at tikke ind på kontoen i halvandet år endnu. Samlet set står den tidligere skoleleder til at modtage 1,3 millioner kroner på den anden side af sin fratrædelse.
Det er et uhørt højt beløb, når der er tale om en frivillig og gensidig fratrædelsesaftale og ikke en fyring, mener to eksperter, der henholdsvis kalder aftalen for ’usædvanligt lukrativ’ og beskriver beløbet som ’eksorbitant’, især til en leder på det niveau. Der er eksempelvis ikke tale om en direktør.
Tidligere har eks-skolelederen udtalt til TV 2 Fyn, at det var ham selv, der henvendte sig til Odense Kommune for at indgå den gensidige fratrædelsesaftale.
- Nogen skal jo sige det først, men det er klart, at hvis skolelederen faktisk selv ønsker at fratræde, så er udgangspunktet jo netop ikke, at man giver den fratrædelsesgodtgørelse, som en skoleleder får, hvis det er kommunen, der fyrer vedkommende, siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Forskere bekymret for præcedens
Alligevel svarer den tidligere skoleleders godtgørelse netop til den, han havde fået ved fyring. At aftalen kom i stand på skolelederens initiativ, kan skabe problemer i fremtiden, mener professoren.
- Faren er, at den her aftale måske danner præcedens for, at andre ledere i Odense Kommune kan komme i tanke om at ville lave en lignende aftale. Kan man så bare ringe ind til forvaltningen og bede om mere end en million kroner?
Arbejdsmarkedsforsker og forskningsleder ved UCN Henning Jørgensen deler bekymringen.
- Aftalen kan skabe en uheldig præcedens, hvor skoleledere kan lave ballade på deres skole, søge at afbryde samarbejdet med kommunen og forvente at få en pose penge med derfra. Det ville være et perverst incitament, og det tror jeg ikke, Odense Kommune er interesseret i.
Hvis han selv sagde op
Hvis skolelederen selv havde sagt op, havde han haft krav på maksimalt to måneders løn, medmindre der er andre særbestemmelser i hans kontrakt.
For overhovedet at indgå en gensidig fratrædelsesaftale skal der være en helt særlig omstændighed til stede – en bestemt grund til, at afskeden ikke enten er en fyring eller en opsigelse, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- Det er vigtigt, at der her er en særlig omstændighed, der lægger til grund for aftalen. Sådan en aftale skal være en undtagelse, ikke en regel. For sådan spiller klaveret ikke i den offentlige sektor.
Afviser at der tale om gunstig aftale
Hanne Dollerup, der er administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune Hanne Dollerup, afviser, at der er tale om en gunstig aftale.
- Der er ikke tale om nogen gunstig aftale. Der er tale om en aftale, som følger de kontraktlige vilkår, der er for ansættelse af skoleledere. Og jeg er ikke bange for, at det danner præcedens, siger Hanne Dollerup.
Det er skolelederen, der beder om en fratrædelse. Hvorfor skal han ikke fratræde på de vilkår, der er gældende, og sige sit job op?
- Det er uvedkommende, hvem der henvender sig først. Der er tale om en gensidig fratrædelsesaftale, og den er indgået, fordi den tjener begge parter bedst, fastslår hun.
Det har skoleledere ret til
Begge eksperter pointerer, at Odense Kommune - ligesom andre offentlige myndigheder – har ansvar for at søge den løsning, der er billigst. Fratrædelsesaftalen med Christian Gantzhorn Hovendal er den ultimativt dyrest mulige for Odense Kommune.
- Jeg kan godt forstå, at det lyder som et stort beløb, men jeg bliver nødt til at indrette mig efter, at vi er i et land, hvor vi ansætter på overenskomstmæssige vilkår, og det betyder for skoleledere, at det har man ret til, når man indgår en aftale, siger Hanne Dollerup.
- Beløbet, der er udbetalt, hænges op på de overenskomstmæssige vilkår, vi har, så vi bruger skatteborgernes penge bedst muligt, forklarer Hanne Dollerup.