Undren over gyldent håndtryk: - Man kan ikke både sige op og få penge med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Agedrup Skoles afgående skoleleder modtager 1,3 millioner kroner i fratrædelsesaftale fra Odense Kommune. Mandag skrev han ellers på sociale medier, at han selv sagde op. Men nu præciserer han - og beklager.
Kan man selv sige op og stadig få 18 måneders fuld løn med sig svarende til et samlet beløb på 1,3 millioner kroner?
Det er det helt store spørgsmål, efter den nu tidligere skoleleder på Agedrup Skole, Christian Gantzhorn Hovendal, på Facebook, Linkedin og Aula bekendtgjorde, at fratrædelsen var hans egen beslutning.
- Det er således helt og holdent min beslutning at gå fra nu, skrev Christian Gantzhorn Hovendal mandag på Linkedin og Facebook.
Fratrædelsen sker i kølvandet på, at rådgivningsvirksomheden Deloitte i sidste uge kritiserede skolens ledelse for at have svigtet de ansatte.
Et eksternt kig på Agedrup Skole blev bestilt i marts af Børn- og Ungeudvalget efter et forløb, der startede med, at 113 forældre på skolen sendte et underskrevet bekymringsbrev. De mente ikke, at skolen i tilstrækkelig grad havde handlet på det, de kaldte "uacceptabel adfærd begået af nogle af skolens elever", som blandt andet medbragte knive, krænkede seksuelt og indtog alkohol og stoffer i skoletiden.
Knive, stoffer og seksuelle krænkelser: Ny rapport afslører massivt ledelsessvigt på skandaleskole
Ledelsen på den skandaleramte Agedrup Skole bliver nu heftigt kritiseret for at svigte de ansatte.
Godt halvdelen af personalet på den skandaleramte Agedrup Skole føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle. Tonen fra ledelsen mod de ansatte kan være hård og direkte, og elever har sågar overværet ansatte blive irettesat af ledelsen i det offentlige rum.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i den længe ventede eksterne rapport, som revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har udarbejdet, siden den ene skandale efter den anden piblede ud fra den omstridte skole i starten af året.
- Samlet set eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke et fælles-vi hverken internt i personalegruppen eller i samarbejdet mellem personalegruppen og skoleledelsen, fremgår det af rapporten.
Kløften mellem lærere og ledelse er dermed blevet yderligere afgrundsdyb, og Deloitte fremhæver da også, hvordan dele af personalet ikke oplever, at ledelsen har faglig tiltro til, at personalet handler efter bedste evne i konfliktsituationer.
- På nuværende tidspunkt er der ikke et entydigt tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og personale på Agedrup Skole, lyder det i rapporten.
Et eksternt kig på Agedrup Skole blev bestilt i marts af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune efter et forløb, der startede med, at 113 forældre på skolen sendte et underskrevet bekymringsbrev til skoleledelsen, politikere og embedsværk. Forældrene mente ikke, at der i tilstrækkelig grad blev handlet på uacceptabel adfærd begået af nogle af skolens elever, der blandt andet medbragte knive, krænkede seksuelt og indtog alkohol og stoffer i skoletiden.
Far angriber skoleleder: - Ud af vagten
David Kieler har selv har selv haft to børn på Agedrup Skole, hvoraf det ene blev truet med en kniv på skolen. Faren er ikke i tvivl: Ansvaret for de horrible tilstande på skolen ligger ene og alene hos skoleledelsen.
- I min verden har de jo fejlet, siger han til TV 2 Fyn og uddyber:
- Der har manglet en voksen i lokalet, og det er dét, vi (forældre til elever, red.) har efterlyst. Jeg mener ikke, at ledelsen har været deres opgave voksen.
Som mange andre forældre til elever på Agedrup Skole har David Kieler set frem mod offentliggørelsen af rapporten.
- Jeg har en forventning til, at vi får dæmmet op for, hvad problemet er, siger han.
Ifølge David Kieler er den eneste rigtige løsning, at skolelederen på Agedrup Skole, Christian Hovendal, finder sig noget andet at lave.
- Han er gået imod sin egen lærerstab. Vi har de dygtigste lærere på Agedrup Skole, som han har modarbejdet. For at komme videre skal posen rystes, der skal en ny mand eller kvinde i spidsen, og der skal sættes en ny kurs, siger han.
Skoleleder på Agedrup Skole, Christian Hovendal, havde ikke mange kommentarer til sagen, da TV 2 Fyn fanger ham på telefonen tirsdag.
Han understregede dog vigtigheden i, at elever, forældre og medarbejdere skal have en "normal skoledag", og derudover retter han fuldt fokus mod de otte anbefalinger, som Deloitte fremhæver i rapporten, og som skal bidrage til forbedrede tilstande på skolen. Christian Hovendal ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Fyn.
Her er de otte anbefalinger
På baggrund af analysen har Deloitte identificeret otte anbefalinger til Agedrup Skole og Børn- og Ungeforvaltning i Odense Kommune. Anbefalingerne lyder:
Implementering af børnesynet skal fortsat være et fælles fokus
Styrk samarbejdsrelationen på Agedrup - fokus på feedback og samarbejde på tværs af teams
Konflikter opstår - giv opbakning til dem, der står med og i konflikterne, og respekter ansvaret
Skoleledelsen bør vurdere, hvordan den vil være tæt på den praktiske hverdag - fokus er at blive inspireret til samarbejdet og styrke dialogen med personalet
Kompetencerne hos personalet er gode - fokus bør være på, hvordan der fastholdes et læringsmiljø, der understøtter ambitionerne i børnesynet
Forældre bør engageres og involveres (mere) i deres barns skolegang på Agedrup Skole
Skoleafdelingen bør fortsat have et refleksivt fokus på at være proaktive overfor skoler, der måtte udvise tegn på udfordringer
Fortsat fokus på tværgående videndeling, der kan styrke skolernes blok for faglige tilgange og handlemuligheder
Giftig cocktail
Ud over den himmelråbende kritik af ledelsen på Agedrup Skole fremhæver Deloitte personalets ønske om at blive bedre klædt på til at kunne håndtere elevsammensætningen på skolen.
- Personalet ønsker særligt at styrke kompetencerne til at møde forældre fra andre kulturer, der ikke kender rammerne for den danske folkeskole og de forventninger, der er til barnet og dem som forældre, lyder det i rapporten.
Elevsammensætningen på skolen har da også ændret sig i løbet af seneste fem år, idet andelen af elever med anden etnisk herkomst er steget fra 17,4 procent til 21,3 procent, fremgår det.
- Og det er en giftig cocktail, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn og uddyber:
- Når vi har med en ledelse, der ikke tager fat i ballademagernes forældre, at gøre kombineret med kulturer fra Vollsmose, så ender vi i skandaløse tilstande, som vi ser det på Agedrup Skole.
Rådmanden forholder sig kritisk til, at rapporten ikke placerer et decideret personansvar, og han forstår godt, hvis forældre til elever på skolen sidder tilbage "dybt bekymrede".
Råbte op allerede i november
Deloittes rapport afslører også, at Skoleafdelingen hos Odense Kommune - allerede fire måneder før brevet i februar 2024 blev sendt fra de 113 forældre - var klar over, at der var store problemer på Agedrup Skole.
Deloitte beskriver i sin rapport, hvordan Agedrup Skole allerede i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til et dialogmøde om de aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer. Det fremgår desuden, hvordan skoleledelsen udtrykte behovet for kompetenceopbygning til håndtering af tilspidsede situationer.
- Deloitte har naturligvis ikke indblik i, hvad der er sagt og talt om på det omtalte møde, men vi anser dette som en anmodning om hjælp, som Skoleafdelingen har været lydhør overfor, lyder det i rapporten.
Fredag havde skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal så sidste arbejdsdag. Samme dag skar skolelederen det ud i pap til forældrene på Aula, så det ikke kunne misforstås:
- Det er vigtigt for mig, at I ved, at det helt og holdent var min beslutning at sige stop nu. Jeg er hverken blevet bedt om det, fyret, tvunget eller noget som helst andet.
Ovenstående version har fået den konservative sundhedsrådmand og byrådsmedlem Tommy Hummelmose op af stolen.
For hvis det forholder sig sådan, at det var Christian Gantzhorn Hovendal selv, der sagde op, så har forvaltningen begået en fejl, mener han.
- Man kan ikke selv sige op og samtidig få en fratrædelsesgodtgørelse, siger Tommy Hummelmose.
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune oplyser til TV 2 Fyn, at der var tale om en gensidig fratrædelsesaftale.
- Det var ikke min hensigt
I dag præciserer Christian Gantzhorn Hovendal over for TV 2 Fyn sine udtalelser på sociale medier.
- Der er tale om en gensidig fratrædelsesaftale. En gensidig aftale består af to parter. Det betyder, at en part skal tage initiativet, og det var mig i første omgang, siger Christian Gantzhorn Hovendal.
Omstridt eks-skoleleder bryder tavshed
Opdateret 17.05: Christian Gantzhorn Hovendals Facebook-opslag blev kortvarigt slettet, men er igen offentligt synligt.
I sidste uge kom det frem, at skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal på den omstridte Agedrup Skole i Odense valgte at stoppe efter længere tids uro omkring skolen, tryghed og trivsel.
Dengang var det ikke muligt at få en kommentar fra skolelederen, men nu skriver Christian Gantzhorn Hovendal selv en opdatering på Facebook, hvor han udtrykker taknemmelighed over for flere parter i sagen.
Her takker han blandt andet kollegerne på Agedrup Skole, ligesom han takker politikere, medier og tidligere forældre for at være med til at bevise, at han kunne stå fast selvom han mødte modstand.
Samtidigt skriver Christian Gantzhorn Hovendal, at han valgte at stoppe som skoleleder nu, inden han ramte sin grænse, og at valget alene var hans.
Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning oplyser modsat, at skolelederens exit er en 'gensidig fratrædelsesaftale' mellem kommunen og Christian Gantzhorn Hovendal selv. Netop med begrundelse i parternes enighed får den tidligere skoleleder 18 måneders løn med sig - et samlet beløb på omkring 1,3 millioner kroner.
Du kan læse hele opslag herunder. TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den tidligere skoleleder.
Han ærgrer sig over forløbet.
- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der ville blive gjort så stort et nummer ud af min udmelding på sociale medier.
Kommer du så til at præcisere din udmelding på sociale medier?
- Det har jeg ærligt talt ikke tænkt over. Som jeg sagde før, havde jeg ikke forestillet mig, at der ville blive skabt så store problemer omkring min udmelding. Jeg er bare ked af, at jeg uforvarende har været med til at skabe uro omkring Agedrup Skole. Det var ikke min hensigt.
Skolesagen i Agedrup kort:
Den 19. februar landede et bekymringsbrev i indbakken hos Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og en række politikere og medier. Brevet var underskrevet af 113 forældre til børn på Agedrup Skole.
Forældrene berettede om episoder med vold imellem elever og sågar flere tilfælde af trusler med kniv. Det blev fortalt, at en elev skulle have fået såkaldt 11-årstæsk i anledning af sin fødselsdag af andre elever, ligesom der var beretninger om, at elever indtog euforiserende stoffer på skolens område. Mange af beretningerne er siden blevet bekræftet.
I marts besluttede Børn- og Ungeudvalget at give Agedrup Skole et eksternt tjek. Deloitte fik opgaven.
I slutningen af august blev resultatet af Deloittes rapport fremlagt for offentligheden. Den konkluderede blandt andet, at godt halvdelen af personalet på den skandaleramte Agedrup Skole føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle, at tonen fra ledelsen mod de ansatte kan være hård og direkte, og at elever sågar har overværet ansatte blive irettesat af ledelsen i det offentlige rum.
Rådmand: Det er en gråzone
Tilbage står, om kommunen kunne have sparet penge på fratrædelsesaftalen, når det ifølge Christian Gantzhorn Hovendal var ham, der "tog initiativet".
Henning Jørgensen, der er forskningsleder og mangeårig arbejdsmarkedsforsker på professionshøjskolen UCN, er i hvert overrasket over beløbets størrelse.
- Når det er en frivillig og gensidig aftale, så er det er et eksorbitant beløb, i lyset af at en skoleleder ikke har en central ledende stilling i kommunens forvaltning. Det her beløb minder mere om en direktørs fratrædelsesaftale, siger han.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Børn- og Ungeforvaltningen om dette. De skriver i et skriftligt svar til TV 2 Fyn:
- Børn- og Ungeforvaltningen bekræfter, at der er indgået en gensidig fratrædelsesaftale på gældende kontraktvilkår. Det betyder, at parterne var enige om, at samarbejdet skulle ophøre. Vi oplyser ikke om de nærmere forhold.
Tommy Hummelmose undrer sig stadig på trods af kontrameldingen fra den afgående skoleleder.
- Jeg synes, det er en gråzone. Hvis man rækker ud, så er det jo fordi, man gerne vil stoppe. Og hvis Christian Gantzhorn gerne ville stoppe, så skulle han jo bare sige op, siger Tommy Hummelmose.
Han ærgrer sig på borgernes vegne.
- Jeg er usikker på de juridiske rammer, men jeg er lidt ærgerlig på borgernes vegne. Det er vigtigt, man står på fast juridisk grund, når det drejer sig om så mange af borgernes skattekroner, siger Tommy Hummelmose.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.