Hård ghetto eller ej?: Én enkelt kriminel kan betyde nedrivninger i boligområde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Området Solbakken i Odense risikerer at ende som "hård ghetto", da der ifølge kommunens beregninger bor én kriminel for meget. Det kan betyde nedrivninger, frygter rådmand.
Boliger i boligområdet Solbakken kan risikere at blive revet ned, fordi der bor én kriminel for meget.
Det fremgår af et notat, som borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmark Statistik og kommunen selv.
- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis vi skal til at rive boliger ned, mener rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Brian Dybro (SF).
Forklaringen på spådommen skyldes den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018. Den betyder, at boligblokke kan nedrives, hvis området, de ligger i defineres som en "hård ghetto".
Fakta: Sådan defineres et "udsat boligområde" og en "ghetto"
Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
En "hård ghetto" bruges om et boligområde, der har været på ghettolisten fire år i streg.
Kilde: Lov om ændring af lov om almene boliger med videre, lov om leje af almene boliger og lov om leje
Ifølge kommunens opgørelse er 2,3 procent af borgerne i Solbakken indenfor de seneste to år dømt for ovetrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det betyder ifølge forvaltningen, at området med al sandsynlighed vil overskride kriteriet for kriminalitet med én person.
Foruden andelen af kriminelle afgør eksempelvis også uddannelsesniveau, etnicitet og gennemsnitsindkomst om et område kan kaldes en ghetto.
Først senere på året vil Transport- og Boligministeriet vurdere hvorvidt området skal på den årlige liste.
Flyttehjælp på 15.000 kroner: Kriminelle bedt om at flytte - kun én har meldt sig
Selv om beboere med en dom i 2019 kan få 15.000 kroner og andre goder for at flytte fra Solbakken og andre boligområder, har kun én kriminel taget imod det kontroversielle tilbud.
Tidligere på måneden fik kriminelle beboere i boligområderne Påskeløkken, Riisingparken, Smedeløkken og Solbakken i det østlige Odense et tilbud om flyttehjælp på 15.000 kroner, hvis de flytter væk fra områderne.
Indtil videre er der kun én af de relevante beboere med domme fra 2019, der har taget imod tilbuddet. Det oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV 2/Fyn.
Det ærgrer René Boye, der er formand for Odense Boligselskab, som er ét af tre boligselskaber i området, at der ikke er flere, som har taget imod tilbuddet.
- Det tager tid, når vi arbejder med sådan en indsats. Det skal modnes. Nu begynder kommunikation og opslag at virke, så jeg er fortrøstningsfuld ved, at der kommer flere, siger René Boye til TV 2/Fyn.
Kommunen har taget det drastiske tiltag og tilbyder at give en gratis flytning samt 15.000 kroner for at få færre kriminelle i området, fordi beboersammensætningen i løbet af den næste måneds tid skal ændres, så der bor færre kriminelle i de almene boliger i området.
Rådmand: 60 procent risikerer at blive revet ned
Brian Dybro (SF), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, fortæller, at hvis ikke der findes en løsning på problemet inden nytår, risikerer kommunen at rive 60 procent af byggeriet ned, og Solbakken, der har været på ghettolisten siden 2017, kan få status som hård ghetto.
Boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale for flytningen og dertil give 14 dages husleje i en ny almen bolig til de kriminelle, der skal flytte.
Desuden vil de friholde de dømte beboere fra at skulle betale indskud i en ny bolig i et andet område.
Lignende tiltag fra Aarhus viser, at støtte til flytning hjælper med at få nedbragt risikoen for at ende på regeringens ghettoliste.
Hvad hvis der ikke kommer flere?
- Så er det rigtig skidt. Så havner vi på den hårde ghettoliste, og det kender vi allesammen konsekvensen af, og det bryder jeg mig ikke om, siger René Boye.
- Det er skidt at rive gode, fornuftige boliger ned. Boligerne fejler absolut ingenting. De er i bedre stand, end dengang de blev opført. Det er drønærgerligt at rive gode, billige boliger ned, fortæller han.
Fredag kommer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og borgmester Peter Rahbæk-Juel (S) på besøg. René Boye vil forsøge at påvirke ministeren og sige, at boligområdet er et godt og trygt sted at bo.
Uanset udfaldet mener rådmanden, at definitionen af en ghetto rammer skævt.
- Det er ikke nødvendigvis hårdkogte kriminelle, vi har med at gøre, understreger Brian Dybro.
Artiklen fortsætter efter interviewet ...
Hvis området igen ender på listen vil det betyde at, der bliver tale om en "hård ghetto", hvilket i sidste ende kan betyde nedrivninger, som det er planlagt i Vollsmose.
- Jeg tror på, at vi kan nå målet om en bedre blanding ved at undgå nedrivning. Vi skal bruge den sunde fornuft, understreger rådmanden.
Præcisering
Vil købe kriminelle ud
Boligområdet Solabakken blev landskendt, da forvaltningen i Odense Kommune i november begyndte at tilbyde betaling til områdets kriminelle for at flytte.
Dette skulle sikre, at området ikke ville ende på ghettolisten for fjerde år i streg.
Flyttebonus til kriminelle: Kommune klar til at gentage fiasko
Odense Kommune vil genindføre flyttebonus til kriminelle, hvis de flytter fra Solbakken. I 2019 havde kommunen ikke den store succes med tiltaget.
Endnu en gang er Odense Kommune klar til at betale en flyttebonus på 15.000 kroner til kriminelle, hvis de flytter ud fra deres bolig i Solbakken.
“Af hensyn til de hundredvis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå at skulle rive deres boliger ned”
De kriminelle i området blev tilbudt præcis samme ordning i 2019 uden den store succes. Kun tre benyttede sig af tilbuddet, og heraf opfyldte to af dem kriterierne for at kunne modtage de 15.000.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, siger Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, og fortsætter:
- Af hensyn til de hundrede vis af lovlydige beboere i Solbakken, så er vi bare nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at få skabt en mere blandet beboersammensætning, så vi undgår at skulle rive deres boliger ned, siger han.
Hvad kendetegner en ghetto?
Et ghettoområde forstås som fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med minimum 1.000 beboere, og hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent.
3. Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af antallet af beboere på 18 år.
4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 5o procent
5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Vil undgå nedrivning
Siden 2016 har Solbakken stået på ghettolisten, og hvis området til december endnu en gang kommer på listen, vil det blive kategoriseret som en hård ghetto.
“Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug”
Skulle det ske, så skal der udarbejdes en udviklingsplan for nedrivning af op mod 60 procent af byggeriet.
- Hvis Solbakken kommer på ghettolisten til december, så vil vi søge dispensation fra nedrivning. Men så skal vi kunne vise, at vi har gjort alt for at skabe en mere blandet beboersammensætning, og vi ved, at Folketinget kigger meget skarpt på, hvor mange kriminelle der er i området, siger Brian Dybro.
Som et sidste forsøg på at undgå kategoriseringen som hård ghetto, lægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sammen med boligselskabernes derfor op til, at flyttebonussen til beboere i Solbakken, der er dømt for kriminalitet i 2019 eller 2020, genindføres for resten af året.
- Vi har meget få muligheder for at få nedbragt antallet af kriminelle. Vi må ikke få at vide, hvem det er, og som kommune har vi derfor bare ikke andre muligheder for at få kriminelle til at flytte, siger Brian Dybro.
Kommer højst sandsynligt på den hårde ghettoliste
Forvaltningen skønner imidlertid, at mellem 10 og 15 beboere skal fraflytte, hvis området skal komme under ghettokriteriet. I håb om at flere kriminelle flytter, ønsker forvaltingen derfor at fortsætte tilbuddet om flyttebonus i 2020.
I 2019 var der det samme tilbud, og der var tre der tog mod tilbuddet. Så virker det vel ikke?
- Man kan spørge sig selv: Er det her en optimale løsning? Ved vi, om det virker? Nej. Men vi er nødt til at tage alle midler i brug.
Ifølge forvaltningens vurdering, bor der i alt 25 til 30 dømte i Solbakken. Der er altså derfor næsten halvdelen, der skal flytte derfra, hvis området skal ryge under ghettokriteriet.
Men tror du, at der er nogle, der vil tage imod tilbuddet?
- Det er ikke til at vide. Men vi er nødt til at gøre alt, der står i vores magt for at undgå, at almindelige mennesker kommer til at betale en enormt høj pris, bare fordi der bor 10-15 kriminelle for mange i deres område, siger Brian Dybro.
Kommunen har allerede aftalt med de involverede boligselskaber Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab og Odense Boligselskan, at den samme ordning fra 2019 kan genoptages i maj 2020 og resten af påret.
Boligselskaberne vil altså, hvis byrådet godkender genoptagningen af flyttebonussen, sikre en ny lejlighed til beboerne, der vælger at flytte fra Solbakken.
- Det er min forventning, at udvalget vil være enige om at stemme for igen. Der er en meget stor risiko for, at Solbakken kommer på den hårde ghettoliste, siger Brian Dybro.
Hvad er en hård ghetto?
Hvert år den 1. december offentliggøres ghettolisten.
For at et område kategoriseres skal mindst tre af fem kritierier, som er nærmere beskrevet i artiklens top, være opfyldt.
Hvis et boligområde har stået på ghettolisten fire år i træk, karakteriseres området som en hård ghetto.
Hvis et område ender i kategorien 'Hård ghetto', skal der inden for seks måneder udarbejdses en udviklingsplan, der beskriver, hvordan andelen af boliger i området kan nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
Sidenhen har det vist sig kun meget få af områdets kriminelle beboere har benyttet sig af tilbuddet om at få 15.000 kroner fra kommunen for at flytte. Alligevel har forvaltningen indstillet til, at man forlænger ordningen. Det skal drøftes på et byrådsmøde onsdag.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, forklarede Brian Dybro i april.
Næste udgave af ghettolisten ventes klar 1. december 2020.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her