Nogen synes, de er geniale og bruger dem tit. Andre føler sig generet af dem, når folk kommer susende forbi. Og nu er det så måden, som el-løbehjulene bliver parkeret på i Odense, som skaber debat.
Siden 1. juli har folk kunne leje el-løbehjul i Odense til at komme rundt på. Og mandag kom nyheden om, at 1.500 nye tohjulede køretøjer kan være på vej til byen.
På Sdr. Boulevard står en lang række midt på fortovet og spærrer alt. Barnevogne, ældre med rollatorer og kørestole må ud på cykelstien.
På TV 2/Fyns Facebookside har flere hundrede kommenteret på opslaget. Og det er især kommentarer om, hvordan brugerne af de tohjulede efterlader løbehjulene rundt om i Odense.
De ligger smidt de mærkeligste steder
Betina Følleslev skriver på TV 2/Fyns Facebookside:
- Her et lille udvalg af parkeringer der gør tilgængeligheden i Odense svær.
Hvad er problemet i det? Det er jo netop det, der er tilladt, at stille dem fra sig forskellige steder.
Jakob Evigglad Jensen har taget dette billede og knyttet kommentaren:
- Fandme den dummeste idé til dags dato .... De ligger smidt over alt eller står de mærkeligste steder.
Også Tom Vandsted undrer sig over, at folk parkerer el-løbehjulene midt på fortovet.
- Står pænt, men hvem ville stille cykler på den måde? Stakkels fodgængere for ikke at tale om blinde, skriver han.
Foreningen Nedsat Syn opfordrer løbehjulsbrugerne til at vise hensyn til andre.
- Skal byen være tilgængelig for alle? Ja, det skal den. Men det kræver, at folk tænker sig om, og husker på, at der er andre mennesker på gader og fortov end dig. Løbehjulene smides og stilles overalt også uden for indre by.
Også Carina Madsen har oplevet, at andre må trække ud på cykelstien for at kunne komme forbi.
- På Sdr. Boulevard står en lang række midt på fortovet og spærrer alt. Barnevogne, ældre med rollatorer og kørestole må ud på cykelstien.
Kasper Lynggren Jensen undrer sig til gengæld over hele parkerings-debatten.
- Hvad er problemet i det? Det er jo netop det, der er tilladt, at stille dem fra sig forskellige steder.
Færdselsregler for el-løbehjul: