6. sep. 2018 kl. 12:00
Jægerkorpset

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag aften trænede Jægerkorpset faldskærmsudspring over det nordvestlige Odense.


En vedvarende helikopterstøj over det nordvestlige Odense skabte onsdag aften stor undren blandt flere af beboerne i området.

Denne undren var næppe blevet mindre, hvis de havde vidst, at det var kampklædte elitesoldater fra Jægerkorpset, der trænede faldskærmsudspring i nattemørket.

- Vi har en stor øvelse på vej, Night Hawk, der afvikles i det meste af september. Det, man kunne høre, var fortræning til øvelsen, altså teknisk træning, hvor Jægerkorpset trænede faldskærmsudspring sammen med en amerikansk enhed, siger Julia Liberati, der er presserådgiver ved Forsvaret.

Øvelsen går officielt i gang på mandag og afvikles i store dele af Nord- og Midtjylland. Flyvestation Aalborg og Flådestation Frederikshavn danner i knap tre uger ramme om Night Hawk.

Læs også: Hudløst ærlig jægersoldat har fundet fred på Fyn
Gå tilbage Del
2. feb. 2018 kl. 7:59

Hudløst ærlig jægersoldat har fundet fred på Fyn

Privat

Tv- og bogaktuelle Magnus Hansson har måttet kæmpe med både posttraumatisk stress-syndrom efter krigs-indsats og et svært brud med Jægerkorpset.


"Mine handsker er allerede gennemblødte af at tørre sved fra panden og brillerne. Mit blik er fuldt fokuseret gennem mit kikkertsigte ud mod grøften. Pludselig kommer en krop op. Jeg skyder."

Citatet stammer fra bogen "Altid Fremad" og beskriver en situation, hvor jægersoldaten - og bogens forfatter - Magnus Hansson er i kamp i Afghanistan. Hvordan det gik taliban-krigeren 200 meter ude i kampzonen, vender vi tilbage til.

Jægersoldat flyttet til Fyn

Magnus Hansson bor sammen med kæreste, datter og hund i Svindinge på Østfyn. Her har han fundet ro efter et turbulent brud fra Jægerkorpset. Han forlod sin faste plads blandt militærets absolutte elite efter et misbrug af smertestillende midler. Midler han tog for at dulme smerter i ryggen og det posttraumastiske stress syndrom (PTSD), som han oparbejdede gennem fire udsendinger til det krigshærgede Afghanistan.

Claus Lillevang
Bogen

"På grund af PTSD´et vil jeg gerne lidt ud på landet. Fred og ro og ikke så mange mennesker omkring mig. En lejlighed i byen fungerer ikke længere. Så vi ender lidt tilfældigt i landsbyen Svindinge sydøst for Odense", skriver Magnus Hansson i sin bog.

Soldater i unåde

Bogen udkom den 1. februar. Dagen inden startede sæson to i TV2´s "Korpset" på tv-skærmen. Et tv-program, der har givet fire tidligere jægersoldater megen omtale som instruktører. Og som i en periode førte til, at ledelsen i Jægerkorpset beordrede deres portrætter på væggen, der bærer alle jægersoldaters portrætter, vendt med bagsiden udad. De var faldet i unåde på grund af tv-optræden og bogprojekter, der gik for tæt på Jægerkorpset. Midt i denne uge beordrede chefen for de danske specialstyrker denne beslutning ændret. I bogen beskriver Magnus Hansson sine følelser, da han hørte, at han var faldet i unåde:

Lars E. Andreasen
Netop nu er Magnus Hansson aktuel som instruktør på

"Jeg mærker et stik i hjertet, da jeg får nyheden. Måske virker det dumt, at en så lille detalje overhovedet fremkalder en reaktion. Det er jo bare et billede, der hænger et sted, hvor jeg alligevel aldrig kommer. Men som jæger er det en del af min identitet at være anerkendt blandt mine brødre. At hænge side om side med dem. At blive skubbet ud af fællesskabet gør ondt. Især fordi de mennesker, som har truffet beslutningen, alle er jægere. De er min familie."

Sandhedens øjeblik

Og så er det blevet tid til at vende tilbage til indledningen på denne artikel. Til det øjeblik, hvor Magnus Hanssons pegefinger slipper aftrækkeren på sin C8 SFW-riffel.

"Alt det tekniske taler for, at jeg har ramt ham. Det samme siger min mavefornemmelse. Men uden at vi bevæger os ud i terrænet og finder liget, kan jeg ikke være sikker. Har jeg lige slået et menneske ihjel?"

Den situation, og mange andre forholder Magnus Hansson sig til i dag fredag, hvor han deltager i Fyn Live sammen med Preben Dahl.

Øvelsen er en stor specialoperationsøvelse, hvor Jægerkorpset og Frømandskorpset vil træne specialoperationer sammen med Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren og militære enheder fra ni andre NATO-lande.

Derfor havde de specialuddannede jægersoldater, der normalt holder til på Flyvestation Aalborg, behov for at fintune indsættelse via helikopter. Og det kunne altså lade sig gøre omkring Beldringe og området syd for lufthavnen.

- Der skal jo være en bestemt vejrudsigt for, at man kan springe faldskærm, så det har der lige været henover Fyn i aftes, siger Julia Liberati.

Kæmpe øvelse

I alt deltager op mod 2.000 soldater i øvelsen, der kommer til at foregå på alle tider af døgnet og på både civile og militære områder.

- Det er vigtigt, at soldaterne får mulighed for at træne et helt set-up, både med planlægning og gennemførelse af missioner, så de vedligeholder deres kompetencer og dermed er klar, når de bliver sendt på skarpe missioner, fortæller generalmajor Peter Boysen, chef for Specialoperations-kommandoen, om øvelsen til forsvaret.dk.

Læs også: Jægersoldaten: Egentlig er jeg en tøsedreng
Gå tilbage Del
20. feb. 2017 kl. 15:21
Opdateret: 20. feb. 2017 kl. 15:27

Jægersoldaten: Egentlig er jeg en tøsedreng

Erik B. Jørgensen er professionel eventyrer. Ekspeditioner til nogle af verdens mest ekstreme steder foregår dog altid ud fra mottoet "sikkerhed først".


Han har krydset Grønland på kryds og tværs. Gjort det samme i Alaska. Og været i krig som elitesoldat. Ordet "ekstrem" burde stå tatoveret i nakken på ham, men faktisk kunne intet være mere forkert.

- Jeg er i virkeligheden nok en tøsedreng, der passer på sig selv. Jeg er sikkerhedsnørd og er bestemt ikke afhængig af adrenalinsuset, som mange sikkert tror. Det er friheden, jeg går efter, indrømmer Erik B. Jørgensen i et roligt øjeblik mellem en af hans mange eventyrlige ekspeditioner.

Erik B. Jørgensen
Erik B. Jørgensen på vandring på tværs af Alaska.

Det er sådan, han ser sig selv: Som eventyrer. I 2013 blev han da også optaget i Eventyrernes Klub, efter at han havde roet Skandinavien rundt  i løbet af seks måneder. Hver dag tilbragte han 10 timer i sin kajak. Noget der udover medlemskab af en eksklusiv klub indbragte ham hæderen for "Årets Eventyr".

Stammer fra Ørbæk

- Jeg er vokset op på en gård ved Ørbæk og troede, at jeg skulle være landmand og overtage gården derhjemme. Men så kom jeg ind til Livgarden og blev værnepligtig sergent. Efter det kom jeg på landbrugsskole og tog også grunduddannelsen. Men jeg ville hellere ind til Slædepatruljen Sirius og afsted til Grønland, mindes Erik B. Jørgensen, hvis militærkarriere tog fart da han var 24 år gammel.

- Efter tre år i Siriuspatruljen blev jeg den første derfra, der søgte ind til Jægerkorpset. Flere havde søgt ind til "frøerne" (Frømandskorpset, red.), men det ville jeg ikke. Jeg var der i fem et halvt år. Siden 2008 har jeg været civil og fuldtids eventyrer, fortæller Erik B. Jørgensen, der som jægersoldat var udsendt på missioner i Afghanistan og Irak.

Erik B. Jørgensen
Erik B. Jørgensen i høj bølgegang under en af sine ture i kajak.

- Jeg har i tiden efter ikke haft brug for at søge tilbage til Jægerkorpset. Jeg må erkende, at mine ekspeditioner giver mig fuldt ud de oplevelser, som jeg fik i militæret, siger Erik B. Jørgensen.

I dag bruger han sine erfaringer fra militær og ekspeditioner på mange måder. Senest har han været en af fire instruktører i TV 2-serien "Korpset", hvor 30 toptrænede mænd gennemgår en uge fuld af fysiske prøvelser og opgaver. Tv-seriens seks afsnit er netop blev sendt med succes og følges måske op med en ny sæson.

Erik B. Jørgensen
Erik B. Jørgensen under en af sine ekspeditioner til Grønland.

- Ellers går jeg og planlægger en ekspedition, der starter i februar 2018. To mand ta´r vi med slædehunde ud på en færd, der følger i sporet på de gamle Thule-ekspeditioner, røber Erik B. Jørgensen, der på mange måder ta´r den med ro i 2017.

- Men som jeg siger, så starter eventyret i baghaven. Så går jeg nogle ture i Danmark. Ta´r på nogle mindre ture med min nu 8-årige datter. Det behøver ikke være så vildt det hele, smiler Erik B. Jørgensen.

Han har siden 2008 klaret sig uden fast job. Forstået på den måde, at han både er sin egen chef og arbejdskraft. Mellem 50 og70 gange om året er han ude og holde foredrag.

- Jeg vidste fra mine foredrag om Slædepatruljen Sirius, at der var interesse for den slags. Nu har jeg meget mere at fortælle om, og hver ekspedition er på den måde et nyt foredrag. Det har taget tid at bygge firmaet op, du kan også kalde det at få "fans", men det er lykkedes, lyder det tilfreds fra eventyreren med den fynske baggrund.

I Fyn Live tirsdag

Erik B. Jørgensen lagde allerede i sine teenageår op til sin senere karriere. Området rundt om den fædrene gård ved Ørbæk blev undersøgt ved længere og længere vandringer. Det har lært ham aldrig at vove for meget.

- Jeg siger altid, at man aldrig skal prøve mere end én ny ting, når man tager afsted. Vi kender alle familier, der har skullet på kanontur og sove i telt, uden at de har prøvet det før. Når det kommer hjem har det været en forfærdelig tur. Hvis de blot havde ladet kanonturen være det nye og så sovet i trygge omgivelser på en campingplads, så ville de ikke have gabt over for meget. Sådan planlægger jeg også mine ekspeditioner, fortæller Erik B. Jørgensen.

Tirsdag den 21. februar deler han ud af sine erfaringer, når han sammen med Preben Dahl fortsætter Den Fynske Vandring fra kirken i Viby på Hindsholm og sætter kurs sydpå.

Øvelsens scenarie koncentrerer sig om det, der i fagsprog kaldes hybride trusler og hybrid krigsførelse.

Udtrykket hybrid dækker over, at fjenden ikke kun kan angribe med soldater og konventionelle våben, men også med eksempelvis cyberangreb, vira mod offentlige institutioner og kraftværker og ved at skabe forvirring og modstand i befolkningen med fake news.

TV 2/Fyn lavede tidligere på året et stort interview med den nu tidligere jægersoldat Magnus Hansson, der i dag bor på Fyn.
For 27 minutter siden
Tophistorie
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

For 2 timer siden
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.
For 54 minutter siden
Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

For 3 timer siden
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

For 4 timer siden
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

For 5 timer siden

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

I går kl. 20:36
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Forklaring

TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.

Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her