Man tager et fly. Et skinnende jagerfly med en motor på 4.000 hestekræfter.
Læg dertil to mænd i moden alder. Den ene er pilot - den anden journalist med en uforløst drøm om at blive jagerpilot.
Det er alt sammen fint nok. Det bliver først interessant - sådan for alvor - når gashåndtaget presses i bund, motoren buldrer og det går fremad med et ryk inden flyet slipper startbanens ru asfalt.
- Ved 300 kilometer i timen trækker jeg landingshjulene op og så er vi i gang, lyder beskeden gennem den knitrende lyd i headsettet fra pilot Jens Ploug Larsen.
En lugt af forbrændt flybrændstof kildrer i næseborene, mens sveden springer på min pande. Et cockpit på et jagerfly, som på dette tjekkiske Aero træningsfly fra en gang i 1960´erne, er trangt og glasset i canopyen (vinduet) leder følelserne hen i retning af at være i et drivhus.
- Jeg skal lige se, at alt er ok med flyet, så går vi i gang, er ordene i den næste besked fra piloten, der sidder længst fremme i flyet.
Fly bygget i Østeuropa
For Jens Ploug Larsen, der til daglig er pilot i Grønland, og har været det i mange år, er det at flyve jagerfly rutine.
Han er uddannet helikopterpilot og skiftede senere til rutefly.
For nogle år siden købte han sit eget jagerfly. Jens Ploug Larsen er i dag Danmarks eneste private ejer af et jagerfly.
Der er tale om en type, der blev bygget flere end 3.000 af, og som blev brugt til uddannelsen af piloter i Østeuropa og lande, der var venligt stemte over for det daværende Sovjetunionen. Faktisk har flyet også været brugt i krig af blandt andet Egypten, der anvendte det i en kortvarig krig mod Israel.
Aero L-29 Delfín
- Og så ruller vi Preben, kommer det pludseligt fra Jens Ploug Larsen.
Flyet kræger til højre og fortsætter rullet hele vejen rundt indtil der atter er op og ned på himlen. På bagsædet springer sveden øjeblikkeligt, og maven - måske er det tarmene - reagerer uroligt.
De sorte poser findes frem
- Jeg tror godt, at du kan nøjes med at flyve ligeud, Jens. Der er ikke behov for mere akrobatik, bønfalder jeg.
Det er i det øjeblik, at drengedrømmens billede af mig selv som sej jagerpilot lider et mindre knæk.
Jeg leder efter de to sorte plastikposer, som Jens før start har udleveret til mig. Der kan jeg kaste op, såfremt det skulle blive nødvendigt. Det bliver til et par "bjæf" ned i poserne, uden at maven dog slipper sit indhold. Svedperlerne triller dog lystigt ned af panden her i et par kilometers højde.
- Ok. Så overtager du styrepinden og prøver at flyve den, tilbyder Jens Ploug Larsen.
Jeg bider dårligdommene i mig, lægger poserne mellem benene - hvis nu - og overtager styrepinden og kontrollen med OY-LSD, som er flyets registreringsnummer.
- Jeg har den, meddeler jeg i mikrofonen.
Flyet er "mit"
De næste par minutter er min koncentration i top. Underligt nok kan jeg samtidig nyde, at flyet gør præcis det, jeg beder det om, nemlig at flyve ligeud og ind i mellem dreje lidt til højre og så venstre.
At flyve jagerfly er præcis som jeg en gang læste det beskrevet i en bog af en amerikansk pilot: Når man sætter sig i cockpittet, så spænder man et jagerfly på sin ryg, og derfra bliver man ét med flyet.
- Ok, Jens, du overtager igen.
Flyveturen fortsætter en rum tid endnu, før vi lander i H.C. Andersen Airport, og Jens Ploug Larsen triller flyet over til sin hangar, hvor han foruden jagerflyet også har en helikopter, et stort propelfly, nogle motorcykler og biler - kort sagt et herreværelse af de bedre. Nu er det ikke hans alene. Han har det hele sammen med sin kone og to døtre, der alle er piloter.
Kort efter står vi på jorden. Faldskærmen er krænget af og Jens Ploug Larsen beroliger:
- Det du oplevede kan også ske for piloter. Jeg har haft flere med oppe, som sagde, at vi ikke behøvede lavede for megen akrobatik. Det er noget, som kroppen skal trænes til. Men efter nogle få ture, så bliver det helt fint, smiler, han og uddeler en bjørne-krammer.
Om der bliver en næste tur? Det må tiden vise. I så fald skal jeg først træne kolbøtter i stuen og stå nogle timer på et vippebræt for at få justeret den balance, der så tydeligt gik i "udu" i højderne.