I job efter år med hash og ledighed:
- Her er gode mennesker, som gerne vil mig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når kontanthjælpsmodtagere kommer i praktik, så får fem procent af dem senere job i samme virksomhed. Det viser nye tal fra Rockwoolfonden.
Han lignede skind og ben for et år siden. Efter tre år på kontanthjælp, var der langt til et almindelig job, for Mathias Simonsen, da han startede i praktik hos Fyns Kran Udstyr i foråret sidste år.
- Jeg var skind og ben og vejede under 56 kilo. Nu vejer jeg snart 80, og det har bare gjort meget også fordi jeg har haft et stort hashmisbrug, fortæller han.
Rockwoolfonden har lavet en ny rapport om virksomhedshedspraktikker for kontanthjælpsmodtagere på landsplan.
Den viser, at når kontanthjælpsmodtagere bliver sendt i praktik, så kommer 15 procent af dem i job eller uddannelse. Bare fem procent af dem kommer i job i den virksomhed, de har været i praktik hos.
Praktikanter får job
Mathias Simonsen fra Odense er en af de ialt fem ledige, Fyns Kran Udstyr har haft i praktik de sidste to år. Tre af dem er efterfølgende blevet ansat i ordinære job.
Opskriften er enkel. For tre år siden gik fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.
Det betyder, at virksomheder arbejder tættere sammen med Jobcenteret i Odense om praktikaftalerne. Fyns KranIndustri får ifølge servicechef Michael Eriksen, gode og relevante henvendelser.
- Nogle gange er der også kandidater, som ikke er klar. Så melder de måske pas midt i et forløb, og det er, hvad der sker. Så rammer de måske rigtigt næste gang, de kommer til en anden virksomhed. Totalt set vil det jo give dem noget på CV'et. De får noget erfaring, og de udvikler sig, siger han.
Dukker praktikanten ikke op, kører virksomheden ud og henter dem.
Praktik åbnede døren til arbejdsmarkedet:
- Nu kommer jeg ud og laver noget
Med en virksomhedspraktik kommer over halvdelen af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, viser nye tal fra Odense.
Det er en virkelig god idé at sende ledige i virksomhedspraktik. Det viser nye tal fra Odense Kommune.
Efter et halvt år er over 50 procent af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, og af de jobparate på kontanthjælp gælder det 28 procent.
En af dem er 45-årige Claus Schytt Nielsen, der arbejder i fast fleksjob hos Fyens Lakerings-Industri.
- Jeg kommer ud hjemmefra og jeg laver noget. Jeg går bare helt i sort, hvis jeg går derhjemme. Det er så vigtigt at have nogle gode kolleger at snakke med, fortæller han.
Han har tidligere arbejdet som ufaglært maler på Lindøværftet, men blev sygemeldt efter et fald og en brækket ryg.
Claus ramte kemien
Efter en række forskellige jobprøvninger er han startet i virksomhedspraktik hos Fyens Lakerings-Industri. Hans vejleder i Kerteminde Kommune gav mulighed for at forlænge praktikken et par gange, så han blev holdt fast i arbejdet. Da han blev til fleksjob, var der masser af ordrer til en ansættelse.
- Nu ramte Claus lige en kemi, der passede godt ind her. Han kom ind og ville gerne arbejde. Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Efter en snak med en vejleder om de hensyn, Claus har brug for, er det blevet til 18 timer om ugen. Her laver han laver alt forefaldende arbejde med at håndtere metalelementerne før og efter lakering.
- Vi har jo alle forskellige behov. Claus har nogle behov, som gør, at han ikke kan tåle flere opgaver på én gang. Så får han det svært. Så vi sporer os ind på hinanden igennem praktikperioden for at gøre det godt for hinanden, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.
Artiklen fortsætter under interviewet ...
Odense Kommune har tidligere ligget langt nede på listen, når det gælder virksomhedspraktikker og løntilskud.
På to år er kommunen rykket fra at ligge langt under landsgennemsnittet på en 72.-plads, til nu at være den sjette bedste danske kommune til at få ledige i virksomhedspraktik.
I samme periode er antallet af virksomheder, der tager virksomhedspraktikanter, steget med hele 60 procent til næsten 2.000 virksomheder.
Imødekommer forskellige behov
Hos Fyens Lakerings-Industri får de glæde af arbejdskraften, men også det at udfordre sig selv som virksomhed med at finde ud af, hvordan man imødekommer forskellige ansattes behov.
- Jeg tror på, at der går mange, som gerne vil arbejde, men bare er nervøse for at komme ud. Jeg tror også, der er mange virksomheder, som er nervøse for at tage praktikanter. Det kræver også, at man har en lyst til at have dem og lære dem noget og bruge tiden på det, siger Jakob Nielsen-Løkkegaard.
3 måneder efter endt praktik | 6 måneder efter endt praktik | |
---|---|---|
Dagpenge | 34,9 | 50,7 |
Jobparate på kontanthjælp | 28,3 | 28,3 |
Kilde: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Opskriften er enkel. For tre år siden er fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.
Den udspringer direkte af anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, som er nedsat for at bringe ledigheden ned og få flere ledige borgere i kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.
Skaber flere praktikpladser
Det første konkrete mål med alliancen har været at skabe 1.500 flere virksomhedspraktikker. Det er ikke lykkedes helt, men det er tæt på. Antallet er fra 2017 til 2019 steget med 1.317.
Alliancen har også udsendt et "lærlingebrev" til virksomheder med opfordring til at tage elever og lærlinge.
Ryk Ind er et initiativ, hvor virksomheder kan møde potentielle nye medarbejdere direkte i jobcenteret.
For Claus Schytt Nielsen var det en kvik medarbejder i Jobcenteret i Kerteminde, som gjorde forskellen og kunne se et muligt match mellem ham og virksomheden. Hans vejleder gav mulighed for at forlænge praktikken, og på den måde blev han holdt på
- Jeg kan godt lide at være her. Det her er det sted, jeg har været længst i mange år, siger Claus Schytt Nielsen.
Ekstra støtte fra starten
I starten skulle Mathias Simonsen have meget hjælp og støtte og ekstra tid til at finde sig til rette på arbejdspladsen.
Han var droppet ud af skolen som 16-årig og havde været på produktionsskole og en række fejlslagne praktikker, da han kom på kontanthjælp.
I Odense er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet markant de seneste fem år til nu 6039 ledige på kontanthjælp.
Efter år udenfor arbejdsmarkedet har Mathias Simonsen startet langsomt hos Fyns Kran Udstyr med mindre opgaver.
Driftschefen lægger vægt på at give den ledige en chance og starte med et relevant timetal, han kan se sig ud af.
- Det var opgaver, vi vidste, han ville få succes med. Så kunne man bare fylde på, og når vi ikke var hurtige nok til at fylde på, så var Mathias også dygtig til at komme og sige "Jeg vil lave noget mere", fortæller Michael Eriksen.
Ville selv på fuld tid
Mathias Simonsen kom hurtigt op i timetal og bad selv om at komme op på fuld tid.
I dag er Mathias Simonsen i løntilskud og har fået sig en lejlighed og en kæreste.
Det har været en kamp at nå dertil, og har betydet masser af møder med Jobcenteret i Odense.
- Det er stadigvæk en kamp hver dag at komme op om morgenen. Men bare ved at jeg kan komme op af min seng og komme herhen det gør, at jeg kan få en god dag, smiler han.
Hvad er det, som gør at du holder fast i det her?
-Der er nogle gode mennesker. Nogen, der bare gerne vil mig. Det har der ikke været andre steder, siger han.
Fast job venter
Når perioden med løntilskud stopper, er virksomheden klar til at ansætte ham i et fast job 1. april.
Han har fået truckcertifikat og jobcenteret vil give ham et kørekort, fordi det vil gavne hans ansættelse hos Fyns Kran Udstyr.
For virksomheden er han blevet en god og loyal arbejdskraft.
-At se, at der er nogen, som løfter sig. Alle her har kæmpe fornøjelse af at se det. For eksempel Mathias, at se, hvor meget han er vokset. Alle her har jo lyst til at sige "det har jeg været en del af, siger han.