9. mar. 2020 kl. 16:28
Amanda Kieler Andersen. Foto: Henrik Bisgaard

I job efter år med hash og ledighed:
  • Her er gode mennesker, som gerne vil mig

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Når kontanthjælpsmodtagere kommer i praktik, så får fem procent af dem senere job i samme virksomhed. Det viser nye tal fra Rockwoolfonden.

Han lignede skind og ben for et år siden. Efter tre år på kontanthjælp, var der langt til et almindelig job, for Mathias Simonsen, da han startede i praktik hos Fyns Kran Udstyr i foråret sidste år.

“Jeg var skind og ben og vejede under 56 kilo. Nu vejer jeg snart 80, og det har bare gjort meget, også fordi jeg har haft et stort hashmisbrug”

— Mathias Simonsen, ansat i løntilskud, Fyns Kran Udstyr​​​

- Jeg var skind og ben og vejede under 56 kilo. Nu vejer jeg snart 80, og det har bare gjort meget også fordi jeg har haft et stort hashmisbrug, fortæller han.

Rockwoolfonden har lavet en ny rapport om virksomhedshedspraktikker for kontanthjælpsmodtagere på landsplan.

Den viser, at når kontanthjælpsmodtagere bliver sendt i praktik, så kommer 15 procent af dem i job eller uddannelse. Bare fem procent af dem kommer i job i den virksomhed, de har været i praktik hos.

Praktikanter får job

Mathias Simonsen fra Odense er en af de ialt fem ledige, Fyns Kran Udstyr har haft i praktik de sidste to år. Tre af dem er efterfølgende blevet ansat i ordinære job.

Opskriften er enkel. For tre år siden gik fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.

Det betyder, at virksomheder arbejder tættere sammen med Jobcenteret i Odense om praktikaftalerne. Fyns KranIndustri får ifølge servicechef Michael Eriksen, gode og relevante henvendelser.

- Nogle gange er der også kandidater, som ikke er klar. Så melder de måske pas midt i et forløb, og det er, hvad der sker. Så rammer de måske rigtigt næste gang, de kommer til en anden virksomhed. Totalt set vil det jo give dem noget på CV'et. De får noget erfaring, og de udvikler sig, siger han.

Dukker praktikanten ikke op, kører virksomheden ud og henter dem.

Læs også: Praktik åbnede døren til arbejdsmarkedet:
  • Nu kommer jeg ud og laver noget
Gå tilbage Del
8. mar. 2020 kl. 13:36

Praktik åbnede døren til arbejdsmarkedet:
  • Nu kommer jeg ud og laver noget

Henrik Bisgaard

Med en virksomhedspraktik kommer over halvdelen af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, viser nye tal fra Odense.

Det er en virkelig god idé at sende ledige i virksomhedspraktik. Det viser nye tal fra Odense Kommune.

Efter et halvt år er over 50 procent af dagpengemodtagerne i job eller uddannelse, og af de jobparate på kontanthjælp gælder det 28 procent.

“Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal”

— Jakob Nielsen-Løkkegaard, værkfører hos Fyens Lakerings-Industri

En af dem er 45-årige Claus Schytt Nielsen, der arbejder i fast fleksjob hos Fyens Lakerings-Industri.

- Jeg kommer ud hjemmefra og jeg laver noget. Jeg går bare helt i sort, hvis jeg går derhjemme. Det er så vigtigt at have nogle gode kolleger at snakke med, fortæller han.

Han har tidligere arbejdet som ufaglært maler på Lindøværftet, men blev sygemeldt efter et fald og en brækket ryg.

Claus ramte kemien

Efter en række forskellige jobprøvninger er han startet i virksomhedspraktik hos Fyens Lakerings-Industri. Hans vejleder i Kerteminde Kommune gav mulighed for at forlænge praktikken et par gange, så han blev holdt fast i arbejdet. Da han blev til fleksjob, var der masser af ordrer til en ansættelse.

- Nu ramte Claus lige en kemi, der passede godt ind her. Han kom ind og ville gerne arbejde. Vi synes godt om ham, og han er god til det, han skal, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.

Efter en snak med en vejleder om de hensyn, Claus har brug for, er det blevet til 18 timer om ugen. Her laver han laver alt forefaldende arbejde med at håndtere metalelementerne før og efter lakering.

- Vi har jo alle forskellige behov. Claus har nogle behov, som gør, at han ikke kan tåle flere opgaver på én gang. Så får han det svært. Så vi sporer os ind på hinanden igennem praktikperioden for at gøre det godt for hinanden, siger værkfører Jakob Nielsen-Løkkegaard.

Artiklen fortsætter under interviewet ...

Odense Kommune har tidligere ligget langt nede på listen, når det gælder virksomhedspraktikker og løntilskud.

På to år er kommunen rykket fra at ligge langt under landsgennemsnittet på en 72.-plads, til nu at være den sjette bedste danske kommune til at få ledige i virksomhedspraktik.

I samme periode er antallet af virksomheder, der tager virksomhedspraktikanter, steget med hele 60 procent til næsten 2.000 virksomheder.

Imødekommer forskellige behov

Hos Fyens Lakerings-Industri får de glæde af arbejdskraften, men også det at udfordre sig selv som virksomhed med at finde ud af, hvordan man imødekommer forskellige ansattes behov.

- Jeg tror på, at der går mange, som gerne vil arbejde, men bare er nervøse for at komme ud. Jeg tror også, der er mange virksomheder, som er nervøse for at tage praktikanter. Det kræver også, at man har en lyst til at have dem og lære dem noget og bruge tiden på det, siger Jakob Nielsen-Løkkegaard.

3 måneder efter endt praktik 6 måneder efter endt praktik
Dagpenge 34,9 50,7
Jobparate på kontanthjælp 28,3 28,3

Kilde: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune

Opskriften er enkel. For tre år siden er fynske virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommune gået sammen i et forpligtende samarbejde, som man kalder Beskæftigelsesalliancen.

Den udspringer direkte af anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, som er nedsat for at bringe ledigheden ned og få flere ledige borgere i kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.

Skaber flere praktikpladser

Det første konkrete mål med alliancen har været at skabe 1.500 flere virksomhedspraktikker. Det er ikke lykkedes helt, men det er tæt på. Antallet er fra 2017 til 2019 steget med 1.317.

Alliancen har også udsendt et "lærlingebrev" til virksomheder med opfordring til at tage elever og lærlinge.

Ryk Ind er et initiativ, hvor virksomheder kan møde potentielle nye medarbejdere direkte i jobcenteret.

For Claus Schytt Nielsen var det en kvik medarbejder i Jobcenteret i Kerteminde, som gjorde forskellen og kunne se et muligt match mellem ham og virksomheden. Hans vejleder gav mulighed for at forlænge praktikken, og på den måde blev han holdt på

- Jeg kan godt lide at være her. Det her er det sted, jeg har været længst i mange år, siger Claus Schytt Nielsen.

Ekstra støtte fra starten

I starten skulle Mathias Simonsen have meget hjælp og støtte og ekstra tid til at finde sig til rette på arbejdspladsen.

Han var droppet ud af skolen som 16-årig og havde været på produktionsskole og en række fejlslagne praktikker, da han kom på kontanthjælp.

I Odense er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet markant de seneste fem år til nu 6039 ledige på kontanthjælp. 

Efter år udenfor arbejdsmarkedet har Mathias Simonsen startet langsomt hos Fyns Kran Udstyr med mindre opgaver.

Driftschefen lægger vægt på at give den ledige en chance og starte med et relevant timetal, han kan se sig ud af.

- Det var opgaver, vi vidste, han ville få succes med. Så kunne man bare fylde på, og når vi ikke var hurtige nok til at fylde på, så var Mathias også dygtig til at komme og sige "Jeg vil lave noget mere", fortæller Michael Eriksen.

Ville selv på fuld tid

Mathias Simonsen kom hurtigt op i timetal og bad selv om at komme op på fuld tid.

I dag er Mathias Simonsen i løntilskud og har fået sig en lejlighed og en kæreste. 
Det har været en kamp at nå dertil, og har betydet masser af møder med Jobcenteret i Odense.

- Det er stadigvæk en kamp hver dag at komme op om morgenen. Men bare ved at jeg kan komme op af min seng og komme herhen det gør, at jeg kan få en god dag, smiler han.

Hvad er det, som gør at du holder fast i det her?

-Der er nogle gode mennesker. Nogen, der bare gerne vil mig. Det har der ikke været andre steder, siger han.

“At se, at der er nogen, som løfter sig. Alle her har kæmpe fornøjelse af at se det. For eksempel Mathias, at se, hvor meget han er vokset. Alle her har jo lyst til at sige "Det har jeg været en del af"”

— Michael Eriksen, driftschef hos Fyns Kran Udstyr

Fast job venter

Når perioden med løntilskud stopper, er virksomheden klar til at ansætte ham i et fast job 1. april.

Han har fået truckcertifikat og jobcenteret vil give ham et kørekort, fordi det vil gavne hans ansættelse hos Fyns Kran Udstyr.

For virksomheden er han blevet en god og loyal arbejdskraft.

-At se, at der er nogen, som løfter sig. Alle her har kæmpe fornøjelse af at se det. For eksempel Mathias, at se, hvor meget han er vokset. Alle her har jo lyst til at sige "det har jeg været en del af, siger han.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Fyn
Svante Lyngsie

Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her