- Faktaresistent

Ifølge Nils Skeby kom der nærmest ingenting ud af mødet, som fandt sted i Boksen på Tietgenskolen. Agendaen var, at lokalplanerne for megakoncerterne, som er sendt i høring, skulle præsenteres fra politisk hold.

- Eller jo. Vi fik oplyst, at de har tænkt sig at lave ind- og udgang ved Østergårds Allé, som de lovede, at de ikke ville gøre, siger Nils Skeby til TV 2 Fyn.

Han mener, at politikerne burde gentage proceduren som under megakoncerten med Bruce Springsteen, hvor der var placereret ind- og udgange “i de to ender af Dyrskuepladsen og ved Kløvermosevej”.

Den udlægning køber Søren Windell ikke. Over for TV 2 Fyn slår han fast, at de rigtignok har tænkt sig at placere en ind- og udgang ved Østergårds Allé, men at der udelukkende vil være tale om en ind- og udgang for frivillige til koncerterne.

- I øvrigt tager Nils Skeby fejl, når han påstår, at der var invitereret til et borgermøde. Jeg har håndfaste beviser på, at der var invitereret til et informationsmøde, siger Søren Windell.

- Han er faktaresistent, raser rådmanden.

- Borgerne må affinde sig

Nils Skeby giver flere gange udtryk for sin skuffelse over ikke at være blevet hørt i debatten. Men at være blevet kaldt både “udemokratisk” og “magtfuldkommen” er ikke noget, som Søren Windell ligger søvnløs over.

- Det må stå for hans egen regning. Jeg agerer ud fra det mandat, som et enigt byråd har truffet, og det kan ikke blive mere demokratisk, siger Søren Windell.

Men kan du forstå, hvis borgerne føler sig kørt over?

- Alle kunne komme med deres holdninger til mødet. Jeg gentager: Et enigt byråd har truffet beslutningen, siger Søren Windell.

Formand Nils Skeby udtrykker en bekymring for, at politikerne vil fastlægge et lydloft på 95 decibel ved nærmeste bolig under koncerterne.

- Der har du altså brug for høreværn. Du kan ikke få en soundboks til at spille så højt, siger Nils Skeby.

Og her kan de to stridshaner faktisk finde et - næsten - fælles ståsted.

- Ja. Det er højt, men vi taler om en varighed på fire timer, så det må borgerne affinde sig med, siger Søren Windell.

Langeland har ‘ikke lært noget som helst’

Bente Adolphsen har som jurist arbejdet med netop børnesager i over 35 år.

Ifølge hende er den 75-sider lange undersøgelse behæftet med fejl. Og selvom det ikke står i dokumentet, at Langeland Kommune opfordrer til tvangsfjernelse, så er det det, en sagsbehandler fortæller Sandie Hansen i et telefonopkald.

Telefonopkaldet er optaget og kan høres herunder. Opkaldet kom få timer, før Sandie Hansen modtog den færdige undersøgelse.

- Der er kun hjemmel til anbringelse, hvis vurderingen er, at udfordringerne ikke kan afhjælpes i hjemmet. Det kan jeg ikke se, hvordan undersøgelsen kommer frem til, siger Bente Adolphsen efter at have læst undersøgelsen.

Blandt flere mangler fremhæver hun, at hverken sønnen eller Sandie Hansen er blevet hørt tilstrækkeligt, og at Sandie Hansen burde have fået 10-14 dage til at komme med sit besyv.

Det er et brud på loven, som Ankestyrelsen kritiserede Langeland Kommune for allerede i 2021, da drengene blev anbragt.

Hvad siger det, at kommunen begår præcis de samme lovbrud igen?

- Det viser, at de ikke har ikke lært noget som helst, siger Bente Adolphsen og tilføjer:

- I min optik er det her under al kritik. Hvis det havde været en opgave på socialrådgiveruddannelsen, havde den været til dumpekarakter.

Hård medfart på rådhuset

Undersøgelsen får også en hård medfart på rådhuset i Rudkøbing.

- Jeg synes, det er svært ikke at få den tanke, at der er nogen, der har lyst til at give Sandie Hansen en hilsen med til Odense, når hun forlader Langeland. Det er ikke kønt, siger byrådsmedlem Søren Ramsing (RV).

Inden længe tørner Sandie Hansen og Langeland Kommune igen sammen foran en dommer, når sagen fra 2021 skal behandles i Østre Landsret. Sandie Hansen har nemlig anket Retten i Svendborgs konklusion om, at hun ikke skulle modtage erstatning for det halvandet år, hendes børn var fjernet fra hjemmet.

- Det her kan jo i en eller anden grad - synes jeg - ses som et forsøg på at påvirke (den kommende retssag, red.), siger Søren Ramsing (RV).

Politisk er der nu lagt op til en millionindsprøjtning i Familieafdelingen, der blandt andet skal sikre ansættelse af flere socialrådegivere. Det fremgår af dagsordenen for et netop overstået møde i kommunens ABUS-udvalg.

Men det er ikke løsningen, mener Søren Ramsing.

- Jeg synes, det er et forkert sted, man sætter ind. Det handler ikke om, at vi skal have flere socialrådgivere i afdelingen. Det handler efter min opfattelse primært om, at vi skal have noget bedre ledelse.

Sandie Hansen er ved at pakke ud i familiens nye lejlighed i den fynske hovedstad, og fremover er det Odense Kommunes opgave at beslutte, hvilken hjælp hun og drenge skal have.

Hvis Odense Kommune vurderer, at drengene skal have mere hjælp, end du kan give dem, hvordan vil du så tage imod det?

- Det er svært at svare på lige nu. Jeg tror, man har brug for at få et samarbejde op at køre, men selvfølgelig er jeg lydhør, og jeg vil rigtig gerne samarbejde.

TV 2 Fyn ville gerne have forelagt kritikken for Langeland Kommune, men beskeden har lydt, at socialchef Torben Lønberg ikke er til at træffe mandag. Jani Hansen skriver til TV 2 Fyn, at hun ikke udtaler sig i personsager.

Hvad er barnets behov?

For når et børnehavebarn modtager vrede ord fra en voksen, aktiverer det ifølge familierådgiveren et ur-instinkt hos barnet:

- Skældud vækker en frygt, som gør, at barnet går i overlevelsesmode og faktisk ikke hører særlig meget af, hvad der bliver sagt, fortæller hun.

- I stedet bliver barnet skræmt og får følelsen af, at det ikke er velkommen i flokken.

Og ubehaget begrænser sig ikke kun til det udskældte barn, mener Christina Abildgaard:

- Det går både ud over de børn, der modtager skælduden, men også børnene i nærheden. Stemningen smitter, og det skader børnenes leg, nysgerrighed og såvel den faglige som sociale indlæring.

Familierådgiveren anerkender fuldt ud, at mange børnehaver for tiden mangler ressourcer, og at selv den roligste pædagog kan blive så overudfordret, at vedkommende ender med at skælde ud.

Alligevel lyder de 34 procent skræmmende i Christina Abildgaards ører:

- Det gør ondt i maven at høre. Hvis vi som voksne oplevede den slags skældud på arbejdspladsen, ville mange af os sige op. Det kan børn ikke, og derfor skylder vi dem at tage det her tal alvorligt.

Anvisning fremfor skældud

Derfor går pædagogerne i Jernbanegade Børnehus også meget op i at anvise og korrigere børnene fremfor at hæve stemmen, fortæller pædagogmedhjælper Hanne Uhre:

- Hvis der er to, der er oppe at toppes, så skælder vi ikke børnene ud, men kalder dem sammen og snakker med dem om, hvad der er rigtigt og forkert.

Ifølge Christina Abildgaard kan man nemlig sagtens sætte grænser for børnene uden at skælde ud.

- De voksne skal rammesætte og være en autoritet, men det er ikke det samme som at være autoritær og bestemme ting, bare fordi man er den voksne.

Men vil der ikke nogle gange være tidspunkter, hvor skældud er den bedste måde at vise et barn, at dets adfærd ikke er i orden?

- Skældud er altid afsenderens behov, aldrig barnets. Selvfølgelig vil der være situationer, hvor et barn udsætter sig selv eller andre for fare, og man kan være nødt til at råbe ‘stop!’. Men så er det vigtigt, at man bagefter forklarer, hvorfor man reagerede, som man gjorde.

Er det ikke at overbeskytte børnene, hvis man skærmer dem for meget mod hårde beskeder og skældud?

- Nej, der har jeg det helt omvendt. Hvis vi sigter efter at kommunikere ordentligt til børnene fra en tidlig alder, er de meget bedre rustet til at håndtere en vred chef eller kæreste i fremtiden, fordi de ved, at de er værdifulde mennesker, der skal lyttes til og behandles med respekt.

I undersøgelsen fra Odense Kommune svarede 88 procent af børnene da også, at de kan lide de voksne i børnehaven, mens 96 procent svarede, at de voksne trøster dem, hvis de bliver kede af det.

Kryptisk udskiftning

Ud over afgangen af Bjørn Thorsen forlader også økonomidirektør René Radoor og produktionsdirektør Brian Skovbjerg deres stillinger. Det træder i kraft, når deres opsigelsesperiode er udløbet.

Hvad der ligger til grund for den opsigtsvækkende udskiftning, bliver ikke konkretiseret, men det fremgår af pressemeddelelse, at de tre direktører har “meddelt at, de fratræder deres stillinger”.

Der påpeges desuden, at "der er enighed om, at dette er den rette beslutning for virksomheden".

- Samtidig må vi også konstatere, at tiden nu er inde til at give stafetten videre, så der kommer friske kræfter ind til den næste store rejse for virksomheden, lyder det fra Bjørn Thorsen.

Den tiltrædende direktør takker den afgående direktion for indsatsen og oplyser, at han har store visioner for Ib Andresen Industri, der fortsat vil have hovedsæde i Langeskov.

- Jeg har en tro på, at Ib Andresen Industri også har et stort potentiale i fremtiden. Det er en virksomhed, som består af mange dygtige medarbejdere, men det bliver nødvendigt at foretage investeringer i maskiner og udstyr, som bliver et strategisk indsatsområde, siger Frank Wegener.

Steg 43 procent på fire minutter

Her har man i minutterne efter pausefløjtet klokken 18.41 i VM-finalen mellem Danmark og Kroatien registreret en markant stigning i vandforbruget.

- Det største udsving sker imellem klokken 18.41 og 18.45, hvor vandforbruget stiger med 43 procent i løbet af fire minutter, siger Claus Paludan Hynkemejer.

Allerede ved kampens start kunne Vandcenter Syd registrere en markant ændring i odenseanernes vandforbrug. Det fremgår af grafen over udviklingen søndag.

Efter kampen blev fløjtet i gang klokken 18.00, faldt forbruget i vandhanerne stødt i løbet af første halvleg. Da de sidste spændende minutter af første halvleg kørte over fjernsynet, var vandforbruget faldet med over 25 procent.

Der bliver altså set håndbold.

På en normal søndag ligger vandforbruget blandt selskabets kunder nogenlunde stabilt om eftermiddagen på omkring 1.500 kubikmeter per time. Inden pausen i håndboldkampen var det faldet til 1.100.

Danmark gik til pause foran 16-12.

Bryllupper og sportskampe

Og så skete der altså ting og sager.

Vandforbruget steg voldsomt i pausen, især de første fire minutter.

Det er ifølge Vandcenter Syd ikke usædvanligt i forbindelse med store tv-begivenheder, som tiltrækker millioner af seere.

- Alt fra sport som i går, store kongelige begivenheder for eksempel bryllupper. Vi kan også se for eksempel i juledagene og nytårsaften, at vores kunder flytter deres ”morgen”-vandforbrug længere op ad dagen, siger Claus Paludan Hynkemejer. 

Selv om spændingen gik af fløjten, i takt med at Danmark kom komfortabelt foran i anden halvleg, var odenseanerne i stor stil fortsat solidt plantet i sofaen igen under anden halvleg, hvor vandforbruget igen faldt til langt under niveau.

Og da kampen sluttede klokken 19.34, ja, så var det en tur på badeværelset eller i køkkenet igen for at tænde for vandet. 

Danmark vandt VM for fjerde gang i træk med finalesejr over Kroatien på 32-26. Vanvittigt.

Men besparelsen får altså store konsekvenser for blandt andet forebyggelsen af ensomhed blandt ældre, mener Helle Fabricius.

- Aftenskole melder man sig til, fordi der er noget fagligt, man gerne vil lære. Men når man så har været der et par gange, så kommer man igen på grund af fællesskaberne. Aftenskole er lig fællesskaber, siger Helle Fabricius.

Aftenskolerne i Kerteminde tilbyder blandt andet aktiviteter som keramik, lungekor for kolpatienter, pilates for ældre og aktiviteter for udviklingshæmmede. Aktiviteter, som nu enten lukker eller bliver dyrere.

- Aftenskole er forebyggelse

I forbindelse med budget 2025 skulle Kerteminde Kommune spare cirka 20 millioner kroner. Og to millioner fandt politikerne altså på aftenskoleområdet.

Men er det ikke også vigtigere at have råd til velfærd på eksempelvis plejehjemmet end til aftenskole?

- Selvfølgelig er det vigtigt, at man passer på pengene i en kommune. Men jeg tror ikke, at politikerne har forstået, hvor stor en forebyggende indsats, vi bidrager med. Et aftenskolehold forebygger ensomhed, for eksempel blandt ældre, som vi har mange af her i kommunen. Vores aktiviteter forebygger også fysiske sygdomme, for eksempel vores yogahold for mænd, lungekoret for KOL-ramte og pilates, siger Helle Fabricius.

Dialogmøde mandag

Desuden peger Helle Fabricius på, at flere af de penge, aftenskolerne modtager i tilskud, faktisk kommer tilbage til kommunen igen. Det skyldes, at Kertemindes aftenskoler tiltrækker kursister fra andre kommuner. Og de har tilskud med fra deres hjemkommuner.

- Faktisk kom der sidste år næsten 100.000 kroner ind på den konto. Så vi snakker altså om penge, som kommer ud i kommunen og arbejder og så tilbage igen. Og det tror jeg faktisk ikke, politikerne har været klar over.

Jens Gantris erkender, at udvalget i øjeblikket ikke har det fulde overblik.

- Jeg har ikke været dybt nede i tallene. Lige nu er jeg og resten af udvalget i en fase, hvor vi gerne vil blive klogere på det her område for at finde ud af, om vi kan og skal gøre noget, siger Jens Gantris.

Mandag aften mødes Kultur- og Fritidsudvalget med repræsentanter for Kertemindes aftenskoler til et dialogmøde, hvor det i hvert fald er Helle Fabricius’ håb, at kommunen ruller besparelsen tilbage.

Udspillet har været længe undervejs og skulle oprindeligt have været forhandlet på plads allerede.

Den tidligere socialdemokratiske regering ville have et trawlforbud i det pressede Bælthav, som dækker over Lillebælt, Storebælt og Øresund. Men det blev skudt til hjørne under den nuværende regering.

Sara Emil Baaring, der fynskvalgt Folketingsmedlem, glæder sig over nyheden.

- Vi kan jo bare se, hvordan især bundtrawl ødelægger havmiljøet, så det her er så vigtigt for havet omkring Fyn, siger hun.

- Fiskebestandene har det ikke godt i de indre farvande, og det her er et skridt mod at sikre en bedre bestand i fremtiden. Det her er også en mulighed for et erhverv for at tænke i nye muligheder og måder at fiske på.