2. feb. 2018 kl. 16:53
Arkiv / Alexander Aagaard
Alexander Aagaard
/

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ejendomsmæglerfirmaet Colliers sætter den ejendom som Jensens Bøfhus bruger som hovedsæde til salg for 23,3 millioner kroner. Kontrakten indebærer, at Jensens Bøfhus kan blive i ejendommen.


Jensens Bøfhus vil fremover være lejer i sit eget hovedsæde i Læssøegade i Odense.

I næste uge udbyder Ejendomsmæglerfirmaet Colliers ejendommen, der tidligere husede Restaurant Skoven, til salg for 23,3 millioner kroner, oplyser Peter Arnfeldt fra Jensens Bøfhus.

Kæden har igennem det seneste år solgt flere af de ejendomme, hvor man både har restaurant og er ejendomsejer.

Læs også: Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Gå tilbage Del
27. nov. 2017 kl. 6:30
Fyn

Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet

Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.


De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.

- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.

I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.

Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.

- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.

Læs også: Husker du Tinkas Juleeventyr? Nu er farmors gård til salg
Gå tilbage Del
1. feb. 2018 kl. 14:16

Husker du Tinkas Juleeventyr? Nu er farmors gård til salg

Mille Stilbjerg Dyhr/Cadeau Bolig

Hvis du så Tinkas Juleeventyr sidste år, så har du sikkert også set den hvide gård, som Lasses farmor boede på og drev dyrlægeklinik fra. Nu er julekalendergården til salg.


Det er Boliga, der skriver, at Højbogaard tæt på Vester Åby er sat til salg.

Gården har gennem 24 afsnit dannet ramme om TV 2's julekalender, Tinkas Juleeventyr. Her flyttede Lasse og hans familie ind hos farmor, der blev spillet af Birthe Neumann. Senere holdt halvnissen Tinka også til på gården.

Gården er 238 kvadratmeter stor, og prisen er 2.495.000 kroner.

Cadeau Bolig
Gården fra Tinkas Juleeventyr er til salg for knap 2,5 millioner kroner.

Du kan se hele salgsopstillingen her. 

- Her er tale om en helt fantastisk ejendom, som rummer en masse muligheder. Den tidligere ejer var snedkermester med værksted, mens den nuværende ejer anvender ejendommen som fritidsbolig, siger Christian Fabricius fra Cadeau Bolig til Boliga.

- Der forelægger også mulighed for at lave ejendommen til en bed and breakfast. Den eneste grænse for ejendommen er købers egen fantasi, siger han.

Læs også: Et af landets dyreste: 16 værelser til salg på Sydfyn
Gå tilbage Del
27. jan. 2018 kl. 14:57

Et af landets dyreste: 16 værelser til salg på Sydfyn

Lars Gundersen, Adam Schnack, ipiccy

Et af landets dyreste ejendomme ligger på Sydfyn og koster 90 millioner kroner.


I første række til Nakkebølle Fjord, 248 hektar jord og 16 værelser.

Det kan alt sammen nu blive dit - hvis du har 90 millioner kroner.

Et af Danmarks absolut dyreste ejendomme er netop blevet sat til salg på Sydfyn, skriver Boliga. Det er det mere end 450 år gamle Nakkebølle Gods, som skal have ny frue eller herre.

- Ejendommen har sin egen unikke karakter, den er sjældent flot restaureret, og så er de historiske kvaliteter i huset bevaret, siger Adam Schnack til boliga.dk.

Han er ejendomsmægleren, der har godset til salg.

Adam Schnack fremhæver beliggenheden ud til vandet som en af godsets kvaliteter. Det nuværende hovedhus er opført i 1559, og dermed kan man også finde mange historiske detaljer inden for murene. Blandt andet byder godset på en spisesal med gobeliner på alle væggene, soveværelser med fem meter til loftet og en kælder med hvælvede lofter, som de færreste fynboer kan prale.

Udover hovedhuset og sidefløjens mange hundrede kvadratmeter byder det sydfynske gods til 90 millioner kroner også på flere andre bygninger.

En af dem er "Havehuset", som blev bygget af filminstruktør Constantin Preben Philipsen til kendte skuespillere som eksempelvis Dirch Passer, Preben Kaas og Buster Larsen, så de havde et sted at bo, når de var på besøg på godset.

Nakkebøl Gods er ikke alene et af de dyreste ejendomme til salg netop nu, men ifølge boliga.dk er den faktisk også et af de dyreste, der nogensinde har været udbudt. Den næstdyreste ejendom, der er til salg lige nu, er den nordsjællandske landejendom Haregabgaard, der "kun" koster 85 millioner kroner.

Desuden har koncernen sat en jagtejendom til 59 millioner kroner på Nordfyn til salg.

- Det sker for at styrke kerneforretningen som bøfhus og forbedre likviditeten i den turnaround, som kæden er på vej igennem, siger Peter Arnfeldt til TV 2/Fyn.

Jensens Bøfhus-koncernen har både hovedsæde og administrationslokaler i ejendommen, og i udbudsmaterialet, der offentliggøres i næste uge, slås det fast, at salget også indebærer en ti-årig lease-back aftale, så Jensens Bøfhus kan blive på adressen.

Ejendommen er på 1.296 kvadratmeter kontor og restaurant og 648 kvadratmeter kælder.

En investor kan få et afkast på syv procent.

Taber millioner

Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forskellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.

SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.

Konsulentfirmaet Anpro skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.

Friske penge og nye folk

I oktober oplyste Fyens Stiftstidende, at blandt andre Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack, har skudt friske penge i kæden.

Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.

Den kendte fynske erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har overtaget formandsposten i Jensens Food Group, hvor Dorte Glei har overtaget direktørposten fra stifteren Palle Skov Jensen.

Selskabet har ifølge CVR-registret fortsat Palle Skov Jensen som eneejer.

Læs også: Nu kan du købe dit eget værtshus i Odense
Gå tilbage Del
1. feb. 2018 kl. 16:01

Nu kan du købe dit eget værtshus i Odense

Google

Efter 46 år sælger ejeren af Restaurant Målet i Odense sit værtshus for millionbeløb.


Det legendariske Odense-værthus Restaurant Målet er sat til salg. Værthuset, der har ligget i Jernbanegade i det centrale Odense siden 1972, kan købes for 8.750.000 kroner, fremgår det af boligannoncen.

Restaurant Målet er en populær sportspub med en lang række sportsrekvisitter, primært inden for fodbold.

Værthuset er kendt for at have mange stamkunder. Der er plads til 50 spisende gæster i restauranten i stueetagen, der blandt andet er kendt for at servere schnitzler.

Skarp konkurrence blandt ølbarer

Det er ejeren Bent Jørgensen, der har sat ejendommen i fire etager til salg. Han startede for 46 år siden Restaurant Målet sammen med sin kone.

Det traditionsrige værthus er kendt af de fleste odenseanere. I Jernbanegade er der dog i de senere år kommet øget konkurrence blandt de øldrikkende kunder.

Lige over for Restaurant Målet ligger det nyligt åbne Dunkbar, og ølbaren Mikkeller har planer om at åbne på Store Gråbrødrestræde i foråret 2018 - tæt på Restaurant Målet, Café Kræz, Gertruds og Snik Snak.

For 8 minutter siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 45 minutter siden
Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 1 time siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).


PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.


Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

For 5 timer siden
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Malthe Noes

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.


Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.


- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.


Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.


Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Foto: Privatfoto
Kristian Patsche Petz lå indlagt på Sygehus Sønderjylland.

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Malthe Noes
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

Malthe Noes
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.

Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her