17. maj. 2018 kl. 5:31
Morten Albek

Jernbanemuseum: Vi er klar til ny tv-kanal

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny tv-kanal kan blive museernes mulighed for at komme langt bredere ud med viden og formidling. Men tv-producent er skeptisk overfor idéen.

Forestil dig en ny tv-kanal, der finder vej til din fjernbetjening.

Dansksproget og danskproduceret med udsendelser i genren kultur og folkeoplysning.

Umiddelbart lyder beskrivelsen lidt som DR K, men denne kanal kan i princippet produceres af alle andre end DR. Det er i hvert fald oplægget i regeringens medieudspil, der for øjeblikket bliver forhandlet blandt Christiansborgs medieordførere.

Hvis det står til regeringen, skal denne nye tv-kanal sendes i udbud på samme måde, som man gjorde med Radio24syv.

“Vi kan godt levere indhold til sådan en kanal.”

— Steen Ousager, direktør, Danmarks Jernbanemuseum

Selvom intet er vedtaget endnu, begynder de interesserede at røre på sig. Også på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

- Vi kan altså byde ind med en lang række ting, og vi kan godt levere indhold til sådan en kanal, siger Steen Ousager, der er direktør på museet.

Sammen med de øvrige 16 museer i Foreningen for Specialmuseer i Danmark har han udtrykt stor interesse for den mulige tv-kanal - måske endda for at drive den.

Læs også: Varaner, lokomotiver og krukker langs motorvejen
Gå tilbage Del
25. dec. 2017 kl. 13:52
Fyn

Varaner, lokomotiver og krukker langs motorvejen

Ole Holbech

Store brune tavler med stiliserede billeder af Komodovaraner, lokomotiver og krukker er på vej op langs den Fynske Motorvej. Skiltene skal være med til at skaffe flere besøgende til fynske turistattraktioner.

To seværdighedsskilte med damplokomotiv er netop kommet op nær frakørsel 52 på E20 Fynske Motorvej.

Allerede i maj gav Vejdirektoratet Danmarks Jernbanemuseum tilladelse til at sætte skilte op ved E20.

Det er de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at der er en seværdighed i nærheden.

Vejdirektoratet
Danmarks Jernbanemuseum har fået tilladelse til at sætte skilte op ved E20.

Inden længe kommer der også seværdighedsskilte med krukker op på motorvejen ved Middelfart. CLAY har i 2017 haft over 43.000 gæster, og direktør Pia Wirnfeldt håber, at de nye skilte vil tiltrække endnu flere gæster.

De nye skilte ventes på plads senest i løbet af den første uge i det nye år. De nye skilte kommer op før frakørsel 58A på både Fyns- og Jyllandssiden af Lillebæltsbroen. Ifølge Vejdirektoratet vil omkring 74.000 biler passere skiltene hvert døgn.

Vejdirektoratet
Inden længe kommer der seværdighedsskilte med krukker op på motorvejen ved Middelfart.

Har taget tid at designe

Tilladelsen fra Vejdirektoratet kom i foråret, men arbejdet med at designe og udføre skiltet har trukket ud. Adskillige forslag har været frem og tilbage mellem Vejdirektoratets grafiker og museet, før man fandt frem til det helt rigtige design.

- Motivet på skiltet skal afspejle museets DNA. Vi har derfor valgt at vise den moderne kunstnerkeramik i form af en stiliseret udgave af den store Peter Brandes krukke, mens skålen repræsenterer studiokeramikken. Vasen med blomsten er selvfølgelig en henvisning til det musselmalede og refererer dermed til museets store Royal Copenhagen Samling, fortæller direktør Pia Wirnfeldt i en pressemeddelelse.

Omkring Middelfart har Bridgewalking også fået tilladelse til at sætte skilte op.

Kamp om pladsen

Ved Vissenbjerg var der nærmest kamp på pladserne, men det blev Terrariet Reptile Zoo, der løb med sejren.

Vejdirektoratet
 

Ditlevdal Bison Farm i Morud havde ligesom Terrariet i Vissenbjerg ønsket at få skilte op ved afkørsel 54 ved E20 Fynske Motorvej, men med valget af Terrariet i Vissenbjerg får bisonfarmen ikke tilladelse.

Vejdirektoratet tillader nemlig kun et sæt henvisningsskilte ved hver afkørsel.

Det er attraktionerne selv, der skal betale for de nye skilte. Udgiften løber op i næsten 100.000 kroner.

Skilte for ti fynske seværdigheder

Når de sidste skilte er kommet op, vil der være seværdighedsskilte langs motorvejene på Fyn for i alt ti seværdigheder:

Den Romantiske Have Sanderumgaard
Terrariet Reptile Zoo
Bridgewalking
Nyborg Slot
Vikingemuseet Ladby
H. C. Andersens Hus
Odense Zoo
Egeskov Slot
Valdemars Slot
CLAY Museum
Danmarks Jernbanemuseum

Museumsformidling på tv

Her vil den skeptiske læser måske undre sig over, hvad museumsdrift og en tv-kanal har med hinanden at gøre, men i museernes øjne kan de to ting være meget tæt forbundet, når det handler om formidling.

- Vi åbner senere på året en udstilling om Danmarks første damplokomotiv fra 1847. Så var det jo oplagt at lave et undervisningsprogram eller oplysningsprogram; Danmarks jernbaner gennem 170 år. Hvad betød det for Danmark, at vi åbnede den første jernbane i Danmark? Jeg kunne godt se en programrække på to-tre udsendelser for mig, siger Steen Ousager.

Specialmuseerne arbejder i forvejen med kultur og folkeoplysning, der er nøgleordene for det mulige udbud af tv-kanalen, og da mange af dem er erfarne i videoproduktion, kan en del af formidlingen omsættes til tv.

Kulturminister Mette Bock (LA) hilser specialmuseernes interesse velkommen.

Morten Albek
Kulturminister Mette Bock (LA) hilser museernes tv-interesse velkommen.

- Det er dejligt at høre nogen, som man ikke lige havde forestillet sig byde ind på en tv-kanal, sige "det kan vi da også gøre". Det er rigtig spændende og nytænkende. Og det vil jeg selvfølgelig følge meget nøje, siger ministeren.

For lidt til landsdækkende kanal

Regeringen har lagt op til at give 50 millioner kroner i årlig støtte til at drive tv-kanalen, og det får den erfarne tv-producent René Szczyrbak til at rynke brynene.

- Det er et helt ufatteligt lille beløb til at drive en landsdækkende tv-kanal, siger han

René Szczyrbak er direktør for produktionsselskabet STV Production og har gennem tredive år været med til at levere programmer til både DR og TV2.

Christoffer Laubel
René Szczyrbak, direktør for STV Production, er skeptisk ved det økonomiske grundlag for tv-kanalen.

- Jeg er bekymret for overlevelseschancerne alene vurderet på økonomien, siger han.

Til sammenligning får Radio24syv i år 93 millioner kroner fra licensmidlerne, og ifølge DRs årsrapport koster det 111 millioner kroner årligt at drive kulturkanalen DR K.

Selvom regeringens oplæg er, at tv-kanalen kan supplere støttebeløbet på 50 millioner kroner med reklameindtægter, er der altså stadig langt op til finansieringen af sammenlignelige mediekanaler.

Men det bekymrer ikke museumsdirektøren, der har en forventning om, at museumsindholdet kan overføres til tv.

Læs også: Trusler mod museum: - Det har været overvældende
Gå tilbage Del
7. dec. 2017 kl. 21:51

Trusler mod museum: - Det har været overvældende

Ansatte på Danmarks Jernbanemuseum har fået trusler på grund af museets planer om at skrotte historiske tog.

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har været i strid modvind efter planer om at skrotte historiske tog og udstyr.

Ledende medarbejdere har ligefrem været udsat for trusler fra unavngivne jernbaneentusiaster. I en e-mail bliver enhedsleder Filip Gram-Jensen truet med at “blive stillet op ad en mur”.

- Det har været overvældende på den negative måde. Det havde vi ikke forestillet os - for det første at det ville blive så personligt, siger Filip Gram-Jensen.

Holder fast i skrotplaner

De ansatte var klar over, at det kunne vække harme i miljøet, at de havde planer om at skrotte museumsenheder, men ikke at det ligefrem resulterede i trusler mod personalet.

- Vi havde en forventning om, at det selvfølgelig ville give nogle dønninger i miljøet, fordi det er meget traditionelt bundet, at man gemmer (tog og udstyr, red.), forklarer Filip Gram-Jensen, der står for veterantog og restaurering.

Museet holder dog fast i planerne, for Filip Gram-Jensen mener fortsat, det er det rigtige at gøre.

- Vi har desværre set i rigtig mange år, at mange projekter står og venter og falder sammen. Ved at fokusere på nogle færre kan man have fået mere ud at køre, fortæller han.

Museumdirektør: Så meget bliver skrottet

Ifølge museumsdirektør Steen Ousager bevarer Danmarks Jernbanemuseum lidt over 200 enheder - dels som museumsgenstande, dels som såkaldte rekvisitter. Museet har overdraget 49 enheder til klubber og foreninger, hvor de dermed får et efterliv.

Resten udgør 64 enheder, der er udskilt og skrottet i en proces, der begyndte i 2013. I denne omgang er der tale om en skrotning af 31 enheder, og det er det, der har sat gang i debatten blandt fagfolk og jernbaneentusiaster.

Flere jernbaneentusiaster har tidligere kritiseret museet for at kassere en del af danskernes kulturarv.

Se hele TV 2/Fyns liveudsendelse fra Danmarks Jernbanemuseum herunder:

- Vi vil gerne bruge de platforme, hvor nutidens brugere er. Det er de digitale platforme og filmmediet, der er utrolig stærkt. Vi vil gerne bruge film meget mere, siger Steen Ousager.

Selvom museerne allerede arbejder med indhold på film, er René Szczyrbak skeptisk ved tanken om museer som drivkraft for en tv-kanal.

- Én ting er at frembringe filmmateriale inden for rammen af et museum, noget andet er at gøre det landsdækkende interessant og at pakketere det, så det passer sammen med andre programmer. Det kræver en profil og struktur på en sådan kanal. At der bliver produceret en masse indhold er fint, men det er ikke dét, der laver festen, siger tv-producenten.

René Szczyrbak opfordrer museerne til at finde sammen med partnere i eksisterende mediehuse, der har erfaring med at drive medieplatforme.

Afventer medieordførerne

Foreningen af Specialmuseer har endnu ikke lagt konkrete planer. I første omgang afventer man resultatet af medieforhandlingerne.

- Planen er et overveje en egentlig arbejdsgruppe i foreningen. Og så se, hvad vi kan byde ind på. Og om vi overhovedet kan byde ind på det.

Medieforhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.

Herunder kan du se tv-indslag om museernes interesse i den mulige tv-kanal:

Læs også: Her er Fyns 10 bedste turistattraktioner
Gå tilbage Del
19. jun. 2017 kl. 12:37
Fyn

Her er Fyns 10 bedste turistattraktioner

Du kan være med til at afgøre, hvilken fynsk turistattraktion der er den bedste.

Sommervarmen er kommet til det fynske, og snart får skoleeleverne sommerferie. Det kan dermed for alvor mærkes, at sommeren 2017 er i gang.

I den forbindelse er der rig mulighed for, at ferien - både for fynboer og turister - skal bruges på nogle af de seværdigheder, der findes på Fyn og øerne.

Med udgangspunkt i en række danske og internationale rejseanmeldelser har TV 2/FYN sammensat en top-10-liste over de bedste og mest populære turistattraktioner på Fyn og øerne.

I afstemningen kan du være med til at afgøre, hvilken der er den bedste.

Fortæl gerne i kommentarfeltet, hvorfor du har stemt på dit favoritsted. Skriv også gerne, hvis du mener, at den bedste fynske turistattraktion slet ikke er blandt de ti udvalgte.

Hvis du ikke kan se afstemningen i din browser, kan du klikke her. 

Egeskov Slot

Egeskov Slot er en dansk herregård ved Kværndrup syd for Ringe. Slottet blev opført i 1554 og ligger i dag i Faaborg-Midtfyn Kommune. I juni afvikles musikfestivalen Heartland i slotsparken.

 

Den Fynske Landsby

Frilandsmuseet i Odense har gårde og huse, som de så ud i 1800-tallet. Landsbyen i Fruens Bøge har bygninger, der stammer fra 1500-tallet. I udkanten ligger friluftsscenen, som ofte er vært for koncerter.

 

Odense Zoo

Den zoologiske have åbnede i 1930 og ligger på begge sider af Odense Å. Flere end 2.000 individer bor i haven, og Odense Zoo er blandt Danmarks mest besøgte turistattraktioner.

 

Danmarks Jernbanemuseum

Tæt ved Odense Banegård Center ligger en omfattende samling togvogne, lokomotiver, rutebiler og færgemodeller. Udstillingen indeholder blandt andet et eksemplar af det første S-tog fra 1934.

 

H.C. Andersens Hus

Forfatteren er nærmest synonym med Odense, der har opkaldt en musikfestival, lufthavn og meget andet efter eventyrsforfatteren. Hjørnehuset i H. C. Andersen-kvarteret regnes officielt som H. C. Andersens fødested, men det vides ikke med sikkerhed, om han er født her. Museet blev grundlagt 100 år senere i 1905.

 

Marstal Søfartsmuseum

På Ærø har der siden 1929 ligget et søfartsmuseum med flere end 200 skibsmodeller samt hundredvis af flaskeskibe og skibsportrætter.

 

Sct. Knuds Kirke

Domkirken i Odense er opkaldt efter Knud den Hellige, der blev myrdet i 1086 i Sankt Albani Kirke. Kirken er fra 1499, og kirkens tårn er 63 meter højt, hvilket gør kirken til et af Odenses højeste bygningsværker.

 

Brandts 

Kunstmuseet Brandts - Museum for Kunst og Visuel Kultur i Odense er fyldt med klassiske kunstværker, internationalt fotografi, film og tegninger.

 

Valdemars Slot

På Tåsinge ved Svendborg ligger slottet, der blev bygget af kong Christian 4. og stod færdigbygget i 1644 til sønnen Valdemar Christian.

 

Clay Keramikmuseum

Keramikmuseet i Middelfart er et selvejende museum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Det blev stiftet i 1994.

Rosa Engelbrecht
 

De ti turistattraktioner er udvalgt efter anmeldelser fra blandt andre VisitFyn, TripAdvisor og Planetware.

 
29. dec. 2024 kl. 19:53
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler risiko for "snestormlignede tilstande"

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du finder nydelse i at bygge en snemand, kan du godt begynde at glæde dig. Natten til torsdag er der nemlig risiko for op mod 20 centimeter sne lokalt, varsler TV 2 Vejret.

Den nye prognose kommer i kølvandet på gårsdagens prognose, der varslede om vindstød af stormstyrke natten til onsdag - nytårsnat.

Den kraftige blæst fortsætter onsdag og natten til torsdag, hvilket ifølge TV 2 Vejret kan give “snestormslignende tilstande” i den sydlige del af landet. Det skyldes et lavtryk, der bevæger sig ind over landet fra syd.

Prognosen er lavet på baggrund af den europæiske vejrmodel ECMWF, som er den prognose, der oftest rammer mest præcist. Det voldsomme vejr vil aftage torsdag middag.

TV 2 Vejret
29. dec. 2024 kl. 18:37

OL-guldvinder lovpriser lokalt stævne

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag løber årets Grand Prix af stablen på Odense Cykelbane, og som er et stævne, hvor alt fra unge cykelpurke til rutinerede pedaltrædere mødes for at konkurrere og dele deres fælles passion for de tohjulede.

- Det er en cykelbane, som unge mennesker kan komme ind og prøve kræfter med banecykling på og finde ud af, om det er noget for dem. Det har gjort rigtig meget for mængden af talenter, der kommer ud herfra, siger tidligere OL-guldvinder Lasse Normann Leth, der bliver bakket op af professionel cykelrytter Amalie Winther Olsen:

- For dem er det kæmpestort at få lov til at køre et løb som det her. Og det er dét, der tænder en ild i dem, siger hun.

Stævnet slutter cirka klokken 19.

29. dec. 2024 kl. 17:33
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense lammetævet i finalefuser

LYT
Del
Link
kopieret!

Team Esbjergs håndboldkvinder har sat sig massivt på den danske pokalturnering med den fjerde triumf i træk.

Med en imponerende indsats vandt Team Esbjerg søndag pokalfinalen 31-25 over rivalerne fra Odense Håndbold. Finalen blev i år spillet i Silkeborg.

I årene 2021 og 2022 blev det til finalesejre til Team Esbjerg på 11 mål over Odense, men sejren blev dog ikke helt så stor i år.

Haltede bagefter

Sidste år vandt Team Esbjerg pokalfinalen med ti mål over Nykøbing Falster Håndboldklub. Så holdet er efterhånden vant til store finalesejre.

Odense, som snuppede pokaltitlen i 2020, var godt med i starten af kampen og kom blandt andet foran 4-3.

Ved stillingen 5-5 blev Odenses playmaker Mie Højlund skiftet ud, og det kunne ses inde på banen.

Team Esbjerg fik bedre fat defensivt, og anført af Henny Reistad og Michala Møller begyndte vestjyderne at trække fra.

Mie Højlund blev på mærkværdig vis siddende på bænken, og Team Esbjerg kom foran 16-10 inden pausen.

Slutspurt rakte ikke

I anden halvleg kom Mie Højlund tilbage på banen, men Team Esbjerg slap ikke taget i kampen. Og derfor nåede der aldrig at komme stor spænding i finalen.

Dommerne tillod generelt hårdt spil, og det var en fordel for Team Esbjerg.

Reistad og Møller blev ved med at finde på kreative indslag i offensiven, og Odense havde ikke for alvor noget modsvar.

Team Esbjerg spillede med en stor ro og selvtillid og kom foran 28-18, mens energien langsomt forsvandt hos fynboerne, der havde svært ved at passere Anna Kristensen i målet.

Bagud 21-31 nåede Odense til slut at reducere fire gange i træk, men det var kun pynt på en ensidig affære.

Med den fjerde pokaltriumf i træk har Team Esbjerg ikke tabt en kamp i turneringen i mere end fire år.

Tidligere søndag blev bronzekampen spillet, og her vandt Sønderjyske lidt overraskende med hele 32-23 over hjemmebanefavoritterne fra Silkeborg-Voel.

29. dec. 2024 kl. 16:28
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politi advarer mod svindlere - forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af dig

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsaften kan blive en flad fornøjelse for intetanende elkunder. Lige nu florerer der nemlig mails, der forsøger at få borgere til at opgive betalingsoplysninger for at undgå en strømafbrydelse.

- Vi har nu opgjort dit totale elforbrug for 2024. Vores opgørelse viser, at du mangler at betale 123,75 kroner. Opdater dine betalingsoplysninger med det samme for at undgå afbrydelse af din strømforsyning fra 31. december 2024, lyder det i mailen.

Derfor advarer Nordjyllands Politi på X nu borgere mod at trykke på linket.

- Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds, eller kontakt virksomheden bag henvendelsen, skriver politiet.

29. dec. 2024 kl. 15:18

Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen

Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

29. dec. 2024 kl. 14:14
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu kommer Odense Letbane med nyt om omfattende systemnedbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 14.29

Kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen, oplyser til TV 2 Fyn, at der fra klokken 14.30 medtages passagerer mellem Odense Idrætspark og Hjallese Station, og at der fra klokken 15 forventes normal drift. Mellem Tarup Center og Odense Idrætspark vil der fortsat være indsat erstatningsbusser.

Odense Letbane vil nu sende “et eller flere” letbanetog ud for at teste, om de kan køre uden den centrale systemovervågning, der er ude af drift, og som ligger til grund for, at letbanetrafikken har været indstillet det meste af søndag.

Det oplyser kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen.

- De vil køre på de almindelige trafiksignaler uden den centrale overvågning - ligesom en bus på skinner, siger Flemming Ø. Petersen, der understreger, at førsteprioriteten er at få udbedret fejlen.

Teknikkere fra Portugal er lige nu i gang med at forsøge at lokalisere fejlen, oplyser han.

Erstatningsbusser kører hvert 15. minut. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.

29. dec. 2024 kl. 13:19
Morten Albek

Lasse Helner om sin Mathilde: - Hun kan være røvirriterende

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun stryger en skjorte, er det kærlighed.

For de kan skændes, så det brager, men alligevel - eller måske netop derfor - har de holdt sammen i et halvt århundrede, musikduoen Lasse og Mathilde.

For Fyn er fin, og det samme er den kærlighed, som limer parret sammen, også selvom de begge to kan være voldsomt irriterende. Som når Lasse fløjter, når de har travlt. Så får Mathilde pip. Eller når Mathilde under kørslen peger på en irriterende måde.

Men en koncert er effektiv til at opløse den dårlige stemning, for på scenen kan man ikke være uvenner.

Guldbryllup på scenen

Og koncerter har der været rå mængder af, for i 2025 holder Lasse og Mathilde musikalsk guldbryllup. I hele 50 år har de skabt musik, spillet sammen og udgivet omkring 30 albums.

Parret mødte hinanden første gang en aften på koncertstedet Huset i København en mørk aften i 1975, hvor den erfarne musiker Lasse Helner spillede med sit band The Baronets.

17-årige Mathilde Bondo var i byen og forsøgte at imponere Lasse, men der var ikke bid den aften.

- Hun talte og talte om alle sine meritter. Hun var en ordentlig mundfuld, husker Lasse.

Morten Albek

Stort plask

Bid var der til gengæld snart efter, for da arbejdede de to musikere for første gang sammen om solopladen “Pigesind”, hvor Mathilde sang, og Lasse leverede musikken.

Da Mathilde ankom til lydprøver og trådte ud af taxaen i et lilla skrud af en hippiekjole, var Lasse solgt. Kort efter var der en turné, et hotel og et stort badekar.

Mathilde husker det tydeligt:

- Så sagde det plask!

Kun ét år blev det altså til som kollegaer. Efter badekarret blev de kærester og kan altså i 2025 fejre 50 års jubilæum som duoen Lasse & Mathilde. Og 49 år som kærestepar.

Røvirriterrende

Både Lasse og Mathilde har fået et iltert temperament i barselsgave. Derfor har højlydte diskussioner altid været en del af deres samliv. Dem er de ikke bange for; diskussioner og skænderier er en naturlig del af at få luftet ud, synes de begge. Også selvom Mathilde altid får det sidste ord. Altså ifølge Lasse.

De holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at drille hinanden med, hvor irriterende de begge kan være. Faktisk er det blevet et centralt ord mellem dem:

- Det er blevet et keyword. Vi er hurtige til påpege, når den anden er “irriterende”. Og Mathilde, hun kan være røvirriterende, siger Lasse og kigger meget kærligt på sin kone.

Morten Albek

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

At stryge en skjorte

For de to kan slet ikke undvære hinanden. Og når Lasse virkelig vil vise sin kærlighed, ved han godt, hvad der skal til. Så rydder han op i køkkenet, skurer komfuret og går ud med skraldet. Det sætter Mathilde virkelig pris på. Meget mere end hvis han svinger sig op til en stor og pompøs gestus:

- Det virker overhovedet ikke. Så kommer jeg tit galt afsted.

Omvendt ved Mathilde også, hvor hun kan sætte ind:

- Kærlighed er jo mange ting. For eksempel at stryge en skjorte. Lasse stryger ellers selv sine skjorter, men når jeg gør det, kommer det uventet.

Og som Mathilde siger:

- Vi elsker jo hinanden.

Hendes kollega, mand og bedste ven - Lasse - får det sidste ord i denne omgang:

- Vi er hinandens bedste venner. Det er klart, at vi kan blive uvenner, men det er jo den, der er der, når alt andet ikke er der.

Morten Albek
29. dec. 2024 kl. 12:31
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.

I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.

Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.

Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.

Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.

29. dec. 2024 kl. 11:25
Ole Holbech

Alle letbanetog holder stille

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.

Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.

Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.

29. dec. 2024 kl. 10:43
Presse-fotos.dk

"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.

Kaldt ind fra juleferie

Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.

Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.

- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.

Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.

- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.

Aldrig oplevet så få henvendelser

Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.

- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.

- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.

Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.

Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.

Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her