13. aug. 2020 kl. 19:08
Ken Petersen

Kæmpe frafald på tekniske uddannelser: Nu er der måske en løsning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hver tredje studerende med en gymnasiel baggrund falder fra de tekniske videregående uddannelser. Nu skal et nyt tiltag på UCL komme det til livs.

Om et par uger skydes studiestarten på de videregående uddannelser i gang. Men ikke alle studerende færdiggør uddannelserne.

En ny undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser nemlig, at hver tredje studerende med en gymnasiel baggrund dropper ud af de tekniske, videregående uddannelser. Det er uddannelser som VVS-installatør eller byggetekniker.

Læs også: SDU i top: Her er uddannelserne med de højeste karakterkrav
Gå tilbage Del
28. jul. 2020 kl. 8:15
Fyn

SDU i top: Her er uddannelserne med de højeste karakterkrav

På tre uddannelser på Syddansk Universitet kræves et karaktergennemsnit på 10,0 eller højere.

69.526 ansøgere fik klokken 00.01 natten til tirsdag at vide, at de er optaget på deres drømmeuddannelse. Det er det højeste antal optagede siden den tidligere rekord i 2016.

Regeringen har grundet coronapandemien oprettet flere uddannelser i år, da det med rette viste sig, at mange valgte at droppe sabbatåret.

På omkring halvdelen af landets videregående uddannelser afgør ens karaktergennemsnit, om man kan optages.

Det allerhøjeste snit skal man bruge, hvis man vil læse international business i København, men også uddannelser på Syddansk Universitet er med i toppen.

Her er en liste over de uddannelser, der kræver et gennemsnit på 10,0 eller mere

International Business på Copenhagen Business School: 11,3.

Cognitive Science, Aarhus Universitet: 11,0.

International Business and Politics, Copenhagen Business School: 11,0.

Molekylær biomedicin, Københavns Universitet: 11,0.

Forsikringsmatematik, Københavns Universitet: 10,9.

Psykologi, Københavns Universitet: 10,9.

Arkitekt, Det Kongelige Danske Kunstakademi: 10,7.

Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: 10,7 (sommerstart).

Psykologi, Aarhus Universitet: 10,6.

Statskundskab, Københavns Universitet: 10,6.

Jordemoder, Københavns Professionshøjskole: 10,6 (sommerstart).

Medicin, Københavns Universitet: 10,6.

Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: 10,6 (vinterstart).

Antropologi, Københavns Universitet: 10,4.

Klinisk biomekanik, Syddansk Universitet: 10,4.

Psykologi, Syddansk Universitet: 10,4.

Antropologi, Aarhus Universitet: 10,3.

Medicin, Syddansk Universitet: 10,3.

Veterinærmedicin, Københavns Universitet: 10,3.

Jordemoder, Københavns Professionshøjskole: 10,2 (vinterstart).

Odontologi, Københavns Universitet: 10,2.

Jordemoder, Professionshøjskolen University College Nordjylland: 10,2.

Erhvervsøkonomi (Projektledelse), Copenhagen Business School: 10,1.

Litteraturvidenskab, Københavns Universitet: 10,0.

Medicin, Aalborg Universitet: 10,0.

Det skal et nyt projekt - Praktikum - nu forsøge at ændre. Fire uger før studiestart mødes de studerende med gymnasiel baggrund til et forløb, der skal ruste dem bedre til studiestart.

- De skal have noget praktisk erfaring. De skal lære, hvad mørtel og mursten er, så de kommer lidt op på niveau med de medstuderende, der har håndværkerbaggrund, siger Henrik Kowal, der underviser på kurset.

Ken Petersen
De studerende er mødt ind i deres ferie før studiestart for at blive klogere på materialer og værktøjer inden for den tekniske branche.

Frafald skyldes den manglende erfaring

Det er nemlig oftest en blanding mellem studerende med håndværkerbaggrund og studenter, der starter på de tekniske uddannelser.

Det specifikke forløb i Odense er et forberedelseskursus til energiteknolog-uddannelsen på UCL, som de senere år har oplevet, at der starter flere studenter end faglærte på uddannelsen.

Uddannelseslederen er glad for den store interesse, men ked af det store frafald.

- Det er alt for mange, der falder fra. Men det kan skyldes, at studenterne ikke har den faglige indsigt. De er gode til matematik, fysik og rapporter, men snakker vi bygninger, konstruktioner og det fagfaglige med værktøj, så kommer de til kort, siger Hans James McDonald, der er uddannelsesleder på UCL.

Læs også: To fynske skoler skal evaluere corona-undervisning
Gå tilbage Del
13. aug. 2020 kl. 11:38

To fynske skoler skal evaluere corona-undervisning

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dansk Industri har bedt om fire skolers erfaringer med undervisningen under corona. To fynske skoler er med i undersøgelsen.

Eleverne i en 8. klasse fra Issø-skolen i Stenstrup og en tilsvarende på Birkhovedskolen i Nyborg skal deltage i en undersøgelse om corona-undervisning, som Dansk Industri (DI) arrangerer.

DI vil undersøge, hvad der har været godt og mindre godt ved de digitale læringsformer, eleverne har oplevet under pandemien. Eleverne skal også diskutere, hvad de vil tage med sig af positive erfaringer, og hvad der kunne fungere bedre i fremtiden.

Eleverne skal deltage i en såkaldt folkehøring - og i disse tider en virtuel én af slagsen.

- Issø-skolen er stolt over at kunne bidrage med idéer til, hvordan skolen skal se ud med digitale værktøjer i fremtiden. 8.-klasses-eleverne har været igennem et kæmpe corona-eksperiment, og nu skal de samle op på erfaringerne. Jeg er sikker på, at eleverne kan bidrage med en masse gode idéer, siger skoleleder Oliver Schulz i en pressemeddelelse.

Digital hverdag på rekordtid

Coronapandemien tvang alle danske skoler, lærere og elever til at omstille sig til en fuldkommen digital hverdag på et splitsekund. Det mærkede man også på Birkhovedskolen, hvor eleverne ligesom i resten af landet blev hjemmeundervist.

- For os som skole er det vigtigt, at vores elever får mulighed for at blive inddraget og bidrage til diskussionen om, hvad vi skal med teknologi i vores grundskole, siger Lars Busk Svendsen, der pædagogisk leder på Birkhovedskolen.

Folkehøringen

Folkehøringen om fremtidens digitale skole er en del af initiativet ”Danmarks digitale fremtid”, som består af ti folkehøringer, der afvikles forskellige steder i landet. Hver folkehøring handler om et bestemt tema inden for det digitale område, hvor DI sætter spot på forskellige digitale muligheder og dilemmaer, der påvirker alles arbejdsliv og dagligdag. ​

Den 17. august spørger DI folkeskoleeleverne, hvad de lærte af deres nye virkelighed.

- Det er vigtigt, at vi samler op på alle de erfaringer, som elever og lærere har gjort sig under corona, så vi kan skabe en endnu bedre skole med digitale læringsmidler, platforme og metoder fremover, siger digitaliseringspolitisk chef hos DI Christian Hannibal.

Foruden Issø-skolen og Birkhovedskolen deltager også udskolingsklasser fra Aalborg og Gentofte.

Og det kan Katrine Svendsen, der er student fra Haderslev Gymnasium, nikke genkendende til. Hun er med til Praktikum-forløbet, inden hun starter på energiteknologi på UCL efter ferien, og hun er begejstret.

- Det er fedt at prøve, og jeg kunne forestille mig, at jeg ikke er ligeså opgivende til studiestart. Så i stedet for, at vi starter ved et nulpunkt af forståelse, så ved jeg nu, hvad mange ting er, siger hun.

Ken Petersen
De senere år har der været flere studenter end faglærte, der er startet på den tekniske energiteknolog-uddannelse på UCL.

Både mørtel, mursten og nybygget skur

På de fire uger, som kurset varer, når de kommende energiteknolog-studerende rundt om mange forskellige håndværk.

I sidste uge stod den på træværk med sav og hammer. Torsdag står programmet på murstensbyggeri med cement. I næste uge står den på VVS, og så skal eleverne også nå kort forbi strøm-arbejde.

- Jeg har ingen ambition om, at de bliver håndværkere på de her fire uger. De skal bare have det i hænderne, så de ikke er sat af fra starten, siger underviser Henrik Kowal.

Læs også: Flere har søgt ind på fynske erhvervsskoler
Gå tilbage Del
8. mar. 2019 kl. 0:14
Fyn

Flere har søgt ind på fynske erhvervsskoler

Ken Petersen. Foto: Arkiv

Flere unge har søgt ind på erhvervsuddannelserne på Syddansk Erhvervsskole i både Odense og Svendborg. Begge steder har begge oplevet fremgang i antallet af unge, der søger ind direkte efter folkeskolen.

Flere unge vil gerne starte på de fynske erhvervsskoler, når de er færdige med folkeskolen.

Den 1. marts var sidste udkald for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og da ansøgningshjemmesiden optagelse.dk lukkede for ansøgninger, stod det klart på både Syddansk Erhvervsskole i Odense og Svendborg Erhvervsskole, at flere unge gerne vil starte på en erhvervsuddannelse.

På Syddansk Erhvervsskole i Odense har seks procent flere søgt ind på en håndværkeruddannelse, og på Svendborg Erhvervsskole er stigningen på over 18 procent.

- Hvor man førhen havde tendens til at tale de faglige uddannelser ned og sige, at det hele skulle produceres i Østen, og så skulle vi leve af vores viden, så ved vi godt i dag, at det holdt ikke vand. Der er behov for både faglig arbejdskraft, og der er behov for folk, der kender fagene indefra - også når de tager en videregående uddannelse, siger Lars Havelund Jensen, der er markeds- og kommunikationschef hos Syddansk Erhvervsskole.

Fra faldende interesse til flere ansøgere

Fremgangen kommer efter en del år med dalende interesse for erhvervsuddannelserne generelt set.

På Syddansk Erhvervsskole har de seks procents fremgang løftet antallet af ansøgere fra 760 elever sidste år til 815 tilmeldte nu.

Men også i 2018 mærkede man her en stigende interesse for erhvervsuddannelserne blandt unge, der skulle vælge uddannelse efter folkeskolen, fortæller Lars Havelund Jensen.

- Det smitter selvfølgelig også af på de unge og deres forældre, når de står over for uddannelsesvalget, at det også har et perspektiv til, at den unge kan bruge det til noget bagefter, siger han.

I Svendborg er optaget af elever på grundforløbet på erhvervsskolen vokset fra 132 elever forrige år til 162 optagne i år. Tallene er for elever, der kommer direkte fra folkeskolen.

Generel stigning for andet år i træk

Stigningen i antal ansøgere til erhvervsuddannelserne begyndte at kunne ses allerede sidste år.

I 2018 var søgningen til erhvervsuddannelserne ifølge Undervisningsministeriet generelt steget med næsten et procentpoint, efter at tallet havde været faldende i flere år.

Ansøgningerne til de gymnasiale uddannelser faldt tilsvarende sidste år. Ifølge Undervisningsministeriet er en gymnasial uddannelse dog stadig det mest populære valg blandt elever, der afslutter niende og tiende klasse.

De landsdækkende tal fra Undervisningsministeriet, for hvordan folkeskoleelevernes ansøgninger til ungdomsuddannelserne fordeler sig i 2019, offentliggøres senere i marts.

Katrine Svendsen er imponeret over alt det, hun allerede har lært.

- Nu behøver jeg ikke at hyre en murer, hvis jeg vil lave et skur eller en postkasse. Det kan godt være, det ikke er kvalificeret til et helt hus, som er det, jeg skal bruge på energiteknolog. Men jeg kan bygge et skur, siger hun og fortsætter med et smil:

- Og hvor mange piger på 23 kan sige, de kan bygge et skur og mure en væg?

Projektet Praktikum skal foreløbigt køre de næste fire år og undervejs evalueres der på, hvordan det påvirker frafaldet af elever med en gymnasiel baggrund.

 
Video: Fotograf: Ken Petersen Redigering: Ken Petersen
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her