Kængurujagten fortsætter: Tre kænguruer mangler stadig i Fangel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag morgen mangler der fortsat tre kænguruer i Fangel. Mandag slap syv ud af folden på Zebastian Bachs gård, der fik hjælp fra flere naboer.
Tre ud af de syv kænguruer, der mandag morgen slap ud af en fold i Fangel, mangler stadig. Flere af beboerne i Fangel har hjulpet til i jagten på Zebastian Bachs små kænguruer.
Mandag måtte beboerne i Fangel kigge sig for en ekstra gang, da der var syv kænguruer løs i byen.
Mandag morgen måtte en billist sågar bremse hårdt op, for at undvige en af kænguruerne. Han fik sig både et chok, og lidt af en overraskelse. Til Fyns Politi sagde han, at han ikke troede sine egne øjne.
Men den var god nok. Syv af Zebastian Bachs kænguruer var sluppet løs. Der er tale om en kænguru af arten Wallaby, som er meget almindelig i Australien.
I løbet af kort tid mandag formiddag nåede ejeren Zebastian Bach dog at fange de første to ind igen. Han var ikke i tvivl, da han fik opkaldet, at det var hans kænguruer.
Kænguruer lukket ud: Fem kænguruer stadig på fri fod i Fangel
Syv kænguruer er sluppet løs fra en ejendom i Fangel, fem af dem er stadig på fri fod. Hvordan flugten for de fem kænguruer er sket, er ikke klart endnu, fortæller Fyns Politi.
På en ejendom i Fangel boede syv kænguruer indtil mandag morgen. Kænguruerne er sluppet løs, men hvordan og hvorfor ved Fyns Politi ikke endnu.
Anm. troede ikke sine egne øjne, da han ved Fangel så en kænguru løbe rundt. Den er god nok. Der er sluppet 5 ud fra en ejendom i Fangel. Får du besøg af en kænguru i området, så ring 114. #politidk pic.twitter.com/Y6xrkRdboX
— Fyns Politi (@FynsPoliti) October 14, 2019
Kænguruerne er magen til dem på billedet. Der er formentlig tale om en Wallaby kænguru, hvorfor de ikke synes synderligt store. De er forholdsvis almindelige som kæledyr.
To af de i alt syv kænguruer er kommet ind i folden igen, men der mangler stadig fem kænguruer.
- De er i hvert fald hjulpet ud på en eller anden måde. Vi ved ikke, om de er stjålet, lukket ud med vilje eller om det er hærværk eller drengestreger, siger vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist, der går ud fra at dyrene er holdt som kæledyr.
Kænguru tyveri i Østjylland
I weekenden blev der stjålet ni kænguruer fra Munkholm Zoo i Østjylland. Her sagde Benny Johansen til TV2 ØSTJYLLAND, at han ikke er i tvivl om, at der er sket et tyveri, og at det er personer med særligt kendskab til netop kænguruer, der har været på spil.
Om det samme er tilfældet i Fangel kan Kenneth Taanquist ikke umiddelbart svare på endnu, men Fyns Politi har både fokus på, at der kan være tale om enten tyveri eller bevidst udlukning af dyrene.
Skulle man se en af de resterende fem Wallaby-kænguruer i området, så er bedste fremgangsmåde at ringe 114, og så kontakter Fyns Politi ejeren.
- Der er jo ikke nogen andre i området, der har kænguruer, siger Zebastian Bach.
Han har flere usædvanlige kæledyr. Zebastian Bach er tidligere kendt for at have spadseret ned gennem gågaden i Odense med hans alpaca, som er en form for lille lama.
Familievenlig gård
En bruger på Facebook betegner Zebastian Bachs gård med de mange dyr, som et familievenligt sted. Flere af naboerne har desuden udtrykt deres sympati på Facebook, og mange af dem deltog også i eftersøgningen i går.
- Der er folk i hele Fangel, der er ude at lede. Folk hjælper så meget, som de kan. Der er jo ikke andet at gøre, siger Zebastian Bach.
Ejer kalder handling forkastelig: Unge død, efter at kænguruer blev lukket ud
Ejeren af de kænguruer, der blev lukket ud af deres bur i Fangel, kalder handlingen forkastelig. Han har nu fundet en død unge, og flere kænguruer er stadig løs.
En lille lyserød kænguruunge ligger på Zebastian Bach udstrakte hånd. Den døde unge fandt han i græsset mandag morgen, da han ledte efter sine kænguruer.
- Det er simpelthen så forfærdeligt, og man bliver så ked af det. Jeg var så uheldig at have en hun, der var gravid, og fordi nogen har jaget flokken, har hun tabt ungen, så jeg kunne finde den herude på græsplænen, siger Zebastian Bach.
Klokken syv mandag morgen vågnede han op til beskeden om, at syv af hans kænguruer var sluppet ud af deres indhegning.
- Jeg fik et telefonopkald, fordi flere havde set mine kænguruer hoppe rundt her i Fangel.
Derefter løb han hen til deres fold, hvor han kunne konstatere, at låsen var brudt op, og at døren i indhegningen stod vidt åben.
Kender ikke årsag
Fra Zebastian Bach fik opkaldet om de løse kænguruer, vidste han, at det var hans. Ingen andre i området holder kænguruer. Men om det er aktivister, tyve eller nogle helt tredje, der har åbnet for buret, ved han ikke.
- Men det ikke er gået så godt, for de hopper rundt i hele Fangel lige nu, siger Zebastian Bach.
Han er rystet oven på oplevelsen.
- At vi ikke kan have vores dyr i fred, det er simpelthen forkasteligt, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Undgå at jagte kænguruerne
Resten af mandagen skal Zebastian Bach bruge på at lede efter de kænguruer, der stadig mangler. Han har meldt det til politiet, der blandt andet har lavet en efterlysning af kænguruerne på Twitter.
- Der er folk i hele Fangel, der er ude at lede. Folk hjælper så meget, som de kan. Der er jo ikke andet at gøre, siger Zebastian Bach.
Han fortæller, at man skal kontakte ham, hvis man ser en af de løse kænguruer.
Artiklen fortsætter under billedet
- Hvis der er mulighed for at lukke den ind i en garage eller i en have, der er hegnet ind, så gør hjertens gerne det. Men lad være med at jage den, understreger han:
- Dyret har ikke godt af at blive stresset sådan, så tag det helt stille og roligt.
Mere hegn og overvågning
Når kænguruerne er indfanget, ser Zebastian Bach ingen anden mulighed end at investere i nyt sikkerhedsudstyr, så det ikke sker igen.
- Desværre skal vi ud at købe endnu mere hegn, og der, hvor der ikke er overvågning, skal vi have overvågning op, siger han.
Han kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at lukke andres dyr ud. Han frygter, at det er aktivister, der ikke synes, at dyr skal være i bur, som nu er ansvarlige for den døde unge.
- Så tak til jer. I har allerede slået en kænguruunge ihjel, siger han.
To kænguruer på fri fod
De syv kænguruer var egentlig otte, for den ene af hunnerne havde en unge i sin pung, som tabte den på græsset, da den blev lukket ud af buret. Ungen var knap to måneder, men døde af at blive tabt.
Tirsdag morgen oplyser Fyns Politi, at der nu mangler tre kænguruer i Zebastian Bachs fold.
Hverken Fyns Politi eller Zebastian Bach ved endnu, om der er tale om et forsøg på tyveri, eller om dyrene er blevet lukket ud med vilje.