KL-aftale kan betyde skattestigning i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny pulje i aftalen mellem KL og Regeringen giver julelys i øjnene hos partierne, der vil hæve skatten i Odense.
Efter en pause kan se odenseanerne måske igen se frem til at betale mere i skat. Det sker, efter at der i den nye aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen igen er indført en pulje, hvor kommuner kan få lov til at hæve skatten uden at blive straffet økonomisk.
Fangelvej: Flere partier fjerner det fulde ansvar fra medarbejderne
S og V mener efter et møde med Ældre- og Handicapforvaltningen ikke, at medarbejderne står alene med ansvaret for forløbet op til en kvindes død på Botilbuddet Fangelvej.
- Det er ikke entydigt, at ansvaret ligger ét sted. Det er et større problem end som så.
Sådan lød det fra socialdemokraten, Kasper Ejlertsen, efter et mere end to timer langt møde i Ældre- og Handicapudvalget i dag, hvor der kun var et punkt på dagsordenen: Sagen om en kvindes død på Botilbuddet Fangelvej.
Samme melding kom der fra Venstres Sanne Skougaard Andersen:
- Jeg er ikke overbevist om, at der kun er et ansvar ved medarbejderne.
Reagerede ikke på faresignaler
Kvinden døde den 20. maj, efter at personalet i ugen op til dødsfaldet ikke reagerede på flere klare faresignaler. En sag hvor Odense Kommune indtil videre har placeret det fulde ansvar for det kritisable forløb hos medarbejderne. Fire er blevet fyret, og yderligere otte har fået en skriftlig advarsel.
Det fortalte TV 2/Fyn, men siden har vi afsløret, at medarbejderne arbejdede efter gamle medicininstrukser, som skulle være fjernet allerede i oktober 2018 - otte måneder før kvinden døde. Instrukser, som ledere, sygeplejersker og en socialoverlæge godt vidste, burde være fjernet.
Undrende politikere
Instrukserne blev fjernet fire dage efter kvindens død, men ifølge TV 2/Fyns oplysninger kendte den øverste ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen ikke til de gamle instrukser, da de pålagde medarbejderne det fulde ansvar for det kritisable forløb. Det vækker undren blandt politikerne.
- Jeg synes, at det er dybt tragisk, at vi politikere kan få oplysninger efter, at TV 2/Fyn har fortalt om dem. Det er jo ikke måden at gøre det på, siger Christel Gall, Dansk Folkepartis medlem af udvalget.
- Jeg har et indtryk af, at der er nogle ting, som først inden for de seneste par dage er kommet frem til den øverste ledelse. Jeg forstår ikke, hvordan det kan forekomme, og det er dét, den eksterne undersøgelse skal afdække, siger Sanne Skougaard Andersen (V).
Undersøgelse igangsat
Odense Kommune er allerede igang med at forberede en ekstern undersøgelse af hele forløbet. Det er revisions- og rådgivningshuset BDO, der får den opgave.
- Nu skal vi have sat den undersøgelse igang, så vi kan komme til bunds i denne sag, siger Ældre- og Handicaprådmand, Søren Windell (K).
Han bakkes op af Socialdemokratiet.
- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvem der har vidst hvad og hvornår. Og hvilken andel har de forskellige implicerede i sagen, slutter Kasper Ejlertsen (S).
En pulje som partierne bag aftalen om at hæve skatten i Odense har tænkt sig at søge. De vil søge om at hæve skatten med 0,2 procentpoint.
I en SMS bekræfter borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at Odense Kommune nu igen vil forsøge at hæve skatten for at få flere penge til børn, unge og ældre.
SF: Vi har brug for pengene
Og hos SF's beskæftigelsesrådmand, Brian Dybro, bliver nyheden om den nye skattepulje modtaget med glæde.
- Hvor dejligt. Det er skidegodt, for den pulje har vi manglet. Vi skal naturligvis søge om at få lov til at hæve skatten, og så kan jeg bare krydse fingre for, at vi får lov. For der er god brug for dem. Både på skolerne, i dagtilbuddene, i hjemmeplejen og på handicapområdet, siger Brian Dybro (SF).
Økonomiaftale giver flere penge til sundhed
Regeringen og Danske Regioner har onsdag præsenteret en aftale om regionernes økonomi for 2020. Aftalen betyder nemlig flere penge til sundhedsområdet i Region Syddanmark.
Danske Regioner har natten til onsdag indgået en aftale med regeringen om de fem regioners økonomi for 2020.
Aftalen giver regionerne yderligere 1,5 milliard kroner til drift af sundhedsvæsenet til næste år samt et beløb til investeringer teknologi og udstyr.
Selv om regionerne havde håbet på to milliarder ekstra, er Stephanie Lose, der udover at være formand for regionsrådet i Region Syddanmark også er formand for Danske Regioner, glad for aftalen.
- Det kommer ikke bag på nogen, at vi altid gerne vil have flere penge med hjem, men med 1,5 milliard kroner ekstra har vi faktisk ekstra penge til den opgave, vi står med, og det er jeg ganske godt tilfreds med, siger Stephanie Lose (V) ifølge Ritzau.
Ud over de allerede aftalte penge til regionernes store akutsygehuse - for eksempel Nyt OUH i Odense - er der i aftalen også afsat 2,5 milliarder kroner til investeringer i de fem regionernes øvrige sygehuse og medicoteknisk udstyr.
Region Syddanmarks andel af det aftalte udgør godt 20 procent. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Med aftalen fjerner regeringen samtidig det omprioriteringsbidrag, som den tidligere regering indførte i 2015. Omprioriteringsbidraget fjernes på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde.
Bidraget betød, at både kommuner og regioner skulle skære én procent af budgetterne i årene 2016 til 2019, og så kunne regeringen efterfølgende selv prioritere pengene. Det fjernes altså nu på de to nævnte områder.
Tilfreds Lose
Stephanie Lose peger på flere positive elementer i aftalen med den socialdemokratiske regering.
- Jeg er godt tilfreds med aftalen. Det er vigtigt, at økonomien i sundhedsvæsenet ikke bare rustes til at rumme de udgifter, der kommer af, at vi bliver flere ældre, men også giver plads til at videreudvikle vores sundhedstilbud på højt niveau og tæt på borgerne. Vi får med aftalen mulighed for at give sundhedsvæsenet et pænt løft, siger Stephanie Lose.
Hun udtrykker også tilfredshed med, at regionernes ansvar for sundhedsområdet slås helt fast i aftalen.
- Det giver et godt grundlag for, at vi i de enkelte regioner kan indrette os bedst muligt ud fra lokale behov, ønsker og vilkår.
- Jeg glæder mig nu til at forhandle Region Syddanmarks budget for næste år på plads med de øvrige medlemmer af regionsrådet, så vi i fællesskab kan løfte det syddanske sundhedsvæsen yderligere, siger Stephanie Lose.
Fakta
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om næste års økonomi. Læs om aftalen her.
Onsdag har Danske Regioner og regeringen indgået en aftale om næste års økonomi.
* De samlede regionale udgifter til sundhed og det regionale udviklingsområde løftes med 1,5 milliarder i 2020 i forhold til de fastlagte udgiftslofter.
Heraf udgør regional udvikling 24 millioner kroner som følge af afvikling af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet afvikles samtidig.
* Omprioriteringsbidraget gik ud på, at kommunerne skulle skære én procent af de kommunale budgetter, så regeringen selv kunne prioritere pengene. Det blev gennemført i 2015.
* Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 millioner kroner i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af ekstraordinære problemer afledt af indflytning i sygehusbyggeri.
* Der etableres en fælles taskforce, som den kommende tid skal drøfte veje til at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid, og sygefravær nedbringes, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
* De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 milliarder kroner i 2020. Der fastsættes et loft for anlægsudgifter (brutto) på 2,5 milliarder kroner med tillæg fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 milliarder kroner.
* For at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 millioner kroner i 2020.
Kilde: Finansministeriet / Ritzau
Kort fortalt kan kommuner nu få lov til at hæve skatten uden at aflevere nogle af pengene til staten. Kravet er dog, at andre kommuner sænker skatten med tilsvarende beløb. Samlet må der dog maksimalt være skattestigninger for 200 millioner kroner.
Vil give flere millioner i kommunekassen
I den sidste byrådsperiode var det Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, der indgik aftalen om at hæve skatten med samlet ét procentpoint. Af to omgange fik de lov til at hæve skatten med 0,8 procentpoint.
Siden har Alternativet og Dansk Folkeparti også tilsluttet sig forliget om at hæve skatten med de sidste 0,2 procentpoint. I forliget er det aftalt, at indtægterne fra de ekstra skattekroner skal fordeles således: En fjerdedel til dagtilbuddene, en fjerdedel til skolerne, en fjerdedel til udsatte børn og en fjerdedel til de ældre i Odense.
45 millioner kroner: Vil lave stort H.C. Andersen-center i Odense
H.C. Andersen er verdens mest kendte dansker, men der er mangel på både forskning, bevaring og undervisning. Derfor vil Syddansk Universitet og Odense Bys Museer etablere et nationalt H.C. Andersen Center.
Den grimme ælling, der voksede op og blev en smuk svane, hunden med øjne så store som tekopper og prinsessen, som kunne mærke en lille ært gennem en stor stak madrasser.
Du kan sikkert genkende H.C. Andersens kendte eventyr fra din barndom, og nu kan de måske få endnu større betydning i et nyt nationalt H.C. Andersen Center. SDU og Odense Bys Museer har søgt om 45 millioner kroner til etablering af centeret, og håbet er at få projektet på finansloven.
- Vores vision er, at vi synes, at Danmark bør være med til at løfte H.C. Andersen, siger Torben Grøngaard, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer, til TV 2/Fyn.
Formålet med et nationalt H.C. Andersen Center er at synliggøre H.C. Andersens værker og betydning som nationalt ikon med international gennemslagskraft gennem forskning, digital sikring og formidling.
Grundtvig, Kirkegaard og Andersen
Den verdensberømte, fynske forfatter har både et museum, to huse, sin egen park, fodspor i hele byen, skulpturer og røde og grønne figurer i lyskurvene. H.C. Andersen har uden tvivl en stor betydning for Odense, som har arbejdet for at skabe en autentisk og eventyrlig stemning i bybilledet.
- Odense gør rigtig meget, vi bygger blandt andet et nyt H.C. Andersen-hus i 2021. Men vi mangler en række basale ting, som vi skal have undersøgt om H.C. Andersen. Det vil vi så gerne have Danmark til at bidrage til, forklarer Torben Grøngaard.
Årsagen til tankerne om centeret kommer sig af det, man kan se andre steder.
- Grundtvig har et center, Søren Kirkegaard har et center. Vi synes, at det er lidt mærkeligt, at H.C. Andersen, som er så kæmpestor, ikke har sit eget center, siger museumsdirektøren.
Derfor foreslår de en bevilling på 10 millioner kroner årligt i en årrække til at føre visionerne ud i livet.
Husk H.C. Andersen
Hvert år kommer omkring 20.000 kinesere til Odense for at opleve H.C. Andersen, men Torben Grøngaard oplever, at de mangler viden om, hvordan H.C. Andersen står ude i verden.
- Vi fandt i 2005 ud af, at Andersen læses meget, meget forskelligt. I USA læses han på en måde, i Kina læses han på en anden. Vi mangler simpelthen en kortlægning af Andersens betydning i de enkelte lande, forklarer Torben Grøngaard og fortæller, at de allerede har arbejdet med Rusland, Kina, Portugal og Italien, men gerne vil nå længere ud.
For at føre H.C. Andersencenteret ud i livet, har de derfor bedt om foretræde for Folketingets Kulturudvalg 25. september, hvor professor på SDU Johs Nørgaard Frandsen og Torben Grøngaard vil fremlægge planen. Dertil har de bedt om at komme til at tale med Kulturminister Joy Mogensen, ligesom både Odenses Borgmester, Peter Rahbæk Juel (A), og rektor på SDU, Henrik Dam, har kontaktet flere politikere.
- Vi prøver ad så mange veje som muligt at sige: husk nu lige, at der er en, der hedder H.C. Andersen, siger Torben Grøngaard.
Danmark er nødt til at være med
Både Torben Grøngaard og resten af holdet bag det nationale H.C. Andersen Center håber, at de møder opbakning. De mener, at der ligger en stor opgave i at få H.C. Andersen bedre integreret i undervisningen, digitalisere hans værker og få lavet gode oversættelser af dem til flere sprog.
- Det er nu, Odense har satset på et stort nyt hus, der er nu, vi er ude i den store verden. Der skal smedes nu, så vi lægger os på knæ over for politikerne og siger ”kom nu, I kan godt finde pengene”, siger Torben Grøngaard.
Selvom Odense gør et godt stykke arbejde med at få H.C. Andersen udbredt, mener Torben Grøngaard, at det er på tide, at Odense får lidt hjælp til at varetage kulturarven.
- Odense Kommune kan ikke løfte undervisningen i hele Danmark, ligesom Syddansk Universitet ikke kan løft det alene. Danmark er nødt til at være med, fortæller han og fortsætter:
- Det er ikke meningen, at H.C. Andersen bare skal stoppes ned i halsen på enhver, men det er vigtigt, at vi kommer til at undervise om, med og af H.C. Andersen. Ikke kun i Odense, men også resten af Danmark, afslutter Torben Grøngaard.
Får Odense Kommune lov til at hæve skatten, vil det give 45 millioner i det første år stigende til 58 millioner kroner, når skattestigningen er fuldt indfaset.
- Vi kan ikke med de sidste 0,2 procentpoint love guld og grønne skove. For selvom det lyder af mange penge, så er vi en stor by, og der er nok af udfordringer. Men det er en gedigen saltvandsindsprøjtning i vores velfærd, siger Brian Dybro (SF).
Venstre: En dårlig idé med skattestigning
Hos Venstre er udsigten til endnu en skattestigning ikke nogen god nyhed. Venstres Christoffer Lilleholt kalder det en dårlig idé.
- Odenseanerne betaler i forvejen rigtig meget i skat. Vi har åbenbart råd til at lave en letbane til et meget stor milliardbeløb, og samtidig har vi også kunnet se, at Socialdemokraterne er gået med på Venstres linje om at finde pengene inden for det budget, vi har, siger han og fortsætter:
- Vi har 12,5 milliarder kroner i Odense Kommune, og de penge bliver ikke brugt lige fornuftigt alle steder, siger Christoffer Lilleholt.
I stedet vil Venstre finansiere velfærden i Odense ved ikke at etablere letbanens etape 2.
- Det er penge, vi kunne bruge på skolerne, lærere, pædagoger og SOSU-medhjælpere til de ældre. Der er rigtig mange penge at finde der, siger Lilleholt.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her