27. aug. 2024 kl. 18:30
Morten Albek

Knive, stoffer og seksuelle krænkelser: Ny rapport afslører massivt ledelsessvigt på skandaleskole

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ledelsen på den skandaleramte Agedrup Skole bliver nu heftigt kritiseret for at svigte de ansatte.

Godt halvdelen af personalet på den skandaleramte Agedrup Skole føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle. Tonen fra ledelsen mod de ansatte kan være hård og direkte, og elever har sågar overværet ansatte blive irettesat af ledelsen i det offentlige rum.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i den længe ventede eksterne rapport, som revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har udarbejdet, siden den ene skandale efter den anden piblede ud fra den omstridte skole i starten af året.

Læs også: Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport
Gå tilbage Del
27. aug. 2024 kl. 19:23

Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport

På trods af heftig kritik kommer der ikke til at ske ændringer i ledelsen på Agedrup Skole efter at den længe ventede rapport fra konsulenthuset Deloitte om forholdene på skolen. 

Det slår administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup fast, efter at rapporten her til aften blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. 

Hun understreger, at hun tager det meget alvorligt, at der er kommet en rapport om forholdene på skolen, og at det vigtigste for hende er, at børnene kan komme trygt i skole, og at forældrene er trygge ved at sende dem afsted. 

I rapporten fremgår det at halvdelen af medarbejderne har givet udtryk for utryghed og manglende tillid til ledelsen på skolen.

Har du stadig tillid til ledelsen på Agedrup Skole?

- Det har jeg. Det er sådan, at i de her situation, at nu er der en rapport med nogle anbefalinger. Jeg sagde før, at som direktør rykker jeg jo tæt på, så jeg har selvfølgelig også brug for at se, at de anbefalinger, der er givet, de bliver taget ned, og der bliver arbejdet med dem.

- Så på nuværende tidspunkt er der den tillid, der skal være.

Så der kommer ikke til at ske fyringer i ledelsen i forbindelse med det her?

- Det gør der ikke, nej.

De ansatte beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.

Hvordan kan man fortsætte med den samme ledelse, hvis medarbejderne siger det her?

- Rapporten siger noget om, at der er et godt børnesyn på skolen, og den siger også noget om, at der er en vilje til at ville lykkes med at få glade børn i skolen og gøre forældrene trygge.

- Så for mig er det rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at her er der et godt grundlag og en anbefaling omkring, hvordan er det, vi kommer til at arbejde, så vi er fælles om at drive skolen på Agedrup. Det er det, jeg står på på nuværende tidspunkt, og så vil jeg selvfølgelig se, at det kommer til at ske i virkeligheden.

- Det er helt klart, at vi skal i arbejdstøjet, og det skal jeg jo også som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen.

Hvordan skal skolen komme på rette spor igen, hvis det ikke er ved at ændre i ledelsen?

- Som rapporten siger, er der det her børnesyn at bygge på. Den siger også, at der er ikke nogen hurtige løsninger her. Så det kræver også, at vi kommer i arbejdstøjet, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at her ligger der et stykke arbejde foran os. Rapporten udtrykker også, at der er en vilje til at få det her til at lykkes.

Hun understreger, at hun som direktør vil rykke tæt på, og at betyder at hun vil følge tæt med i, hvad der sker på skolen.

Sagen om Agedrup Skole begyndte at rulle, da en stor gruppe forældre sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne i februar.

Rapporten fra Deloitte slår dog også fast, at Agedrup Skole allerede i november 2023, inviterede Skoleafdelingen fra Odense Kommune til et møde til et såkaldt "dialogmøde om aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem flere kulturer og behov for kompetenceopbygning til håndtering til tilspidsede situationer".

Dermed var Børn- og Ungeforvaltningen vidende om problemerne på skolen, før forældrene sendte deres bekymringsbrev.

 

- Samlet set eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke et fælles-vi hverken internt i personalegruppen eller i samarbejdet mellem personalegruppen og skoleledelsen, fremgår det af rapporten.

Kløften mellem lærere og ledelse er dermed blevet yderligere afgrundsdyb, og Deloitte fremhæver da også, hvordan dele af personalet ikke oplever, at ledelsen har faglig tiltro til, at personalet handler efter bedste evne i konfliktsituationer.

- På nuværende tidspunkt er der ikke et entydigt tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og personale på Agedrup Skole, lyder det i rapporten.

Morten Albek
Forholdet mellem lærere og ledelse på Agedrup Skole er iskoldt, afsløres det. Arkivfoto.

Et eksternt kig på Agedrup Skole blev bestilt i marts af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune efter et forløb, der startede med, at 113 forældre på skolen sendte et underskrevet bekymringsbrev til skoleledelsen, politikere og embedsværk. Forældrene mente ikke, at der i tilstrækkelig grad blev handlet på uacceptabel adfærd begået af nogle af skolens elever, der blandt andet medbragte knive, krænkede seksuelt og indtog alkohol og stoffer i skoletiden.

Læs også: Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole
Gå tilbage Del
19. feb. 2024 kl. 14:56

Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole

Ole Holbech/Arkiv

113 forældre sender bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. Elever helt ned til 4. klasse har ifølge skrivelsen været udsat for trusler med kniv.

Tre initiativtagere med underskrifter fra 113 forældre på Agedrup Skole i Odense beskylder skolens medarbejdere for ikke at handle i tilstrækkelig grad på uacceptabel adfærd blandt skolens elever.

TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet med underskrifterne og beskyldningerne, der i dag er afleveret til skoleledelsen og embedsværket.

Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.

Ifølge forældregruppen er der grundet de manglende konsekvenser opstået en forrået kultur blandt eleverne, hvor der opildnes til den brutale adfærd, og hvor mange elever er utrygge i dagligdagen.

I bekymringsskrivelsen fremgår det, at ingen af de konkrete episoder har medført bortvisning - hverken midlertidigt eller permanent.

Konkrete eksempler

Initiativtagerne har opridset denne liste, som de mener repræsenterer konkrete tilfælde af uacceptabel opførsel på skolen:

  • Trusler med kniv (4., 5., 8., 9. årgang)

  • Indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen og i skoletiden (8. årgang)

  • Episode med fyrværkeri, hvilket resulterede i, at en elev fik en andengradsforbrænding (8. årgang)

  • Salg af euforiserende stoffer på skolen/i skoletiden (8. årgang)

  • Elever forlader skolen i pauser for at hente euforiserende stoffer

  • Elever kaster op i klassen grundet alkohol- og hashindtag

  • Overfald på elev i omklædningsrum (trusler med kniv) (8. årgang)

  • Krænkelser af seksuelle karakter

  • Børn tager kvælertag på andre børn

  • En gruppe havde sparket og slået en anden elev og skrevet luder på hendes tøj (8. årgang)

  • Børn, der fylder 11 år, udsættes for de såkaldte “11 års tæsk”

  • Vold

  • Trusler og selvtægt

  • Tyveri

  • Hærværk

  • Vaping i klasserne/timerne

  • Elever vælger at holde til i boden for at undgå det hårde miljø i pauserne (8. årgang)

"Handlingslammede"

Det fremgår af skrivelsen, at forældrene har forsøgt at konfrontere skolen med, hvordan det kan være, at skolen ikke straffer de elever, der udøver den grænseoverskridende opførsel.

Men ifølge initiativtagerne til bekymringsskrivelsen er det deres opfattelse, at lærerne føler sig handlingslammede, frustrerede, trætte og opgivende. Forældrene beretter om en påfaldende tavshed, når der stilles spørgsmålstegn ved skolens "konsekvensløse pædagogik".

Initiativtagerne skriver sidst i skrivelsen, at de af flere gange har forsøgt at råbe skolens ledelse op. Derfor har de følt sig nødsagede til at skrive bekymringsskrivelsen, som også er sendt til flere medier.

- En pokkers masse unge er bange

TV 2 har talt med David Kieler, der er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder – blandt andet er hans egen søn blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.

David Kieler forklarer, at mange forældre på tværs af årgangene på skolen i halvandet år ifølge dem selv har forsøgt at råbe skoleledelsen op.

- Enten har skolen ikke de rigtige værktøjer og ellers bliver de ikke brugt, hvis de værktøjer findes. Vi har haft nogle voldsomme episoder, og vi har en pokkers masse unge mennesker, der er bange for at være på skolen, siger han.

Der er problemer på alle årgange, forklarer forælder

Sammenlagt har forældrene på 8. årgang ifølge David Kieler i løbet af halvandet år været til fire eller fem møder på skolen – både fællesmøder og individuelle møder.

- Vi efterlyser konkrete tiltag, men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre. Vi er bange for, at det tager for lang tid, siger han.

Ifølge David Kieler er der ikke tale om en bestemt gruppe af børn eller unge, der står bag de mange episoder, men derimod en kultur, der er løbet løbsk på alle skolens årgange. I februar startede en gruppe af forældre med børn i alle aldre derfor en underskriftsindsamling.

- I den forbindelse fik vi mange flere nye henvendelser om episoder og problemer, som vi ikke kendte til, siger han til TV 2.

Det var blandt andet TV 2s dækning af overgreb og vold på Borup Skole i Køge, der nu har fået forældrene til at sende bekymringsskrivelsen bredt ud.

Kommune er ved at danne sig et overblik

Odense Kommune skriver i en mail til TV 2 Fyn, at kommunen ser på sagen med stor alvor. Man har dog ikke haft tid til at undersøge indholdet af brevet endnu:

- Forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidigt med pressen. Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid, siger  Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Christian Gantzhorn Hovendal, der er skoleleder på Agedrup Skole. Han har dog meddelt at han ikke ønsker at stille op til interview..

Far angriber skoleleder: - Ud af vagten

David Kieler har selv har selv haft to børn på Agedrup Skole, hvoraf det ene blev truet med en kniv på skolen. Faren er ikke i tvivl: Ansvaret for de horrible tilstande på skolen ligger ene og alene hos skoleledelsen.

- I min verden har de jo fejlet, siger han til TV 2 Fyn og uddyber:

- Der har manglet en voksen i lokalet, og det er dét, vi (forældre til elever, red.) har efterlyst. Jeg mener ikke, at ledelsen har været deres opgave voksen.

Som mange andre forældre til elever på Agedrup Skole har David Kieler set frem mod offentliggørelsen af rapporten.

- Jeg har en forventning til, at vi får dæmmet op for, hvad problemet er, siger han.

Ifølge David Kieler er den eneste rigtige løsning, at skolelederen på Agedrup Skole, Christian Hovendal, finder sig noget andet at lave.

- Han er gået imod sin egen lærerstab. Vi har de dygtigste lærere på Agedrup Skole, som han har modarbejdet. For at komme videre skal posen rystes, der skal en ny mand eller kvinde i spidsen, og der skal sættes en ny kurs, siger han.

TV 2 Fyn
Faren til tidligere to elever på Agedrup Skole David Kieler er alt andet end tilfreds med ledelsens ageren i Agedrup-skandalen.

Skoleleder på Agedrup Skole, Christian Hovendal, havde ikke mange kommentarer til sagen, da TV 2 Fyn fanger ham på telefonen tirsdag.

Han understregede dog vigtigheden i, at elever, forældre og medarbejdere skal have en "normal skoledag", og derudover retter han fuldt fokus mod de otte anbefalinger, som Deloitte fremhæver i rapporten, og som skal bidrage til forbedrede tilstande på skolen. Christian Hovendal ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Fyn.

Her er de otte anbefalinger

På baggrund af analysen har Deloitte identificeret otte anbefalinger til Agedrup Skole og Børn- og Ungeforvaltning i Odense Kommune. Anbefalingerne lyder:

  • Implementering af børnesynet skal fortsat være et fælles fokus

  • Styrk samarbejdsrelationen på Agedrup - fokus på feedback og samarbejde på tværs af teams

  • Konflikter opstår - giv opbakning til dem, der står med og i konflikterne, og respekter ansvaret

  • Skoleledelsen bør vurdere, hvordan den vil være tæt på den praktiske hverdag - fokus er at blive inspireret til samarbejdet og styrke dialogen med personalet

  • Kompetencerne hos personalet er gode - fokus bør være på, hvordan der fastholdes et læringsmiljø, der understøtter ambitionerne i børnesynet

  • Forældre bør engageres og involveres (mere) i deres barns skolegang på Agedrup Skole

  • Skoleafdelingen bør fortsat have et refleksivt fokus på at være proaktive overfor skoler, der måtte udvise tegn på udfordringer

  • Fortsat fokus på tværgående videndeling, der kan styrke skolernes blok for faglige tilgange og handlemuligheder

Giftig cocktail

Ud over den himmelråbende kritik af ledelsen på Agedrup Skole fremhæver Deloitte personalets ønske om at blive bedre klædt på til at kunne håndtere elevsammensætningen på skolen.

- Personalet ønsker særligt at styrke kompetencerne til at møde forældre fra andre kulturer, der ikke kender rammerne for den danske folkeskole og de forventninger, der er til barnet og dem som forældre, lyder det i rapporten.

Elevsammensætningen på skolen har da også ændret sig i løbet af seneste fem år, idet andelen af elever med anden etnisk herkomst er steget fra 17,4 procent til 21,3 procent, fremgår det.

- Og det er en giftig cocktail, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn og uddyber:

- Når vi har med en ledelse, der ikke tager fat i ballademagernes forældre, at gøre kombineret med kulturer fra Vollsmose, så ender vi i skandaløse tilstande, som vi ser det på Agedrup Skole.

Rådmanden forholder sig kritisk til, at rapporten ikke placerer et decideret personansvar, og han forstår godt, hvis forældre til elever på skolen sidder tilbage "dybt bekymrede".

Christoffer Lilleholt (V) mener ikke, at der er blevet taget ordentligt hånd om forbrydelserne på Agedrup Skole.

Råbte op allerede i november

Deloittes rapport afslører også, at Skoleafdelingen hos Odense Kommune - allerede fire måneder før brevet i februar 2024 blev sendt fra de 113 forældre - var klar over, at der var store problemer på Agedrup Skole.

Deloitte beskriver i sin rapport, hvordan Agedrup Skole allerede i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til et dialogmøde om de aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer. Det fremgår desuden, hvordan skoleledelsen udtrykte behovet for kompetenceopbygning til håndtering af tilspidsede situationer.

- Deloitte har naturligvis ikke indblik i, hvad der er sagt og talt om på det omtalte møde, men vi anser dette som en anmodning om hjælp, som Skoleafdelingen har været lydhør overfor, lyder det i rapporten.

Læs også: Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport
Gå tilbage Del
27. aug. 2024 kl. 19:23

Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport

På trods af heftig kritik kommer der ikke til at ske ændringer i ledelsen på Agedrup Skole efter at den længe ventede rapport fra konsulenthuset Deloitte om forholdene på skolen. 

Det slår administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup fast, efter at rapporten her til aften blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. 

Hun understreger, at hun tager det meget alvorligt, at der er kommet en rapport om forholdene på skolen, og at det vigtigste for hende er, at børnene kan komme trygt i skole, og at forældrene er trygge ved at sende dem afsted. 

I rapporten fremgår det at halvdelen af medarbejderne har givet udtryk for utryghed og manglende tillid til ledelsen på skolen.

Har du stadig tillid til ledelsen på Agedrup Skole?

- Det har jeg. Det er sådan, at i de her situation, at nu er der en rapport med nogle anbefalinger. Jeg sagde før, at som direktør rykker jeg jo tæt på, så jeg har selvfølgelig også brug for at se, at de anbefalinger, der er givet, de bliver taget ned, og der bliver arbejdet med dem.

- Så på nuværende tidspunkt er der den tillid, der skal være.

Så der kommer ikke til at ske fyringer i ledelsen i forbindelse med det her?

- Det gør der ikke, nej.

De ansatte beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.

Hvordan kan man fortsætte med den samme ledelse, hvis medarbejderne siger det her?

- Rapporten siger noget om, at der er et godt børnesyn på skolen, og den siger også noget om, at der er en vilje til at ville lykkes med at få glade børn i skolen og gøre forældrene trygge.

- Så for mig er det rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at her er der et godt grundlag og en anbefaling omkring, hvordan er det, vi kommer til at arbejde, så vi er fælles om at drive skolen på Agedrup. Det er det, jeg står på på nuværende tidspunkt, og så vil jeg selvfølgelig se, at det kommer til at ske i virkeligheden.

- Det er helt klart, at vi skal i arbejdstøjet, og det skal jeg jo også som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen.

Hvordan skal skolen komme på rette spor igen, hvis det ikke er ved at ændre i ledelsen?

- Som rapporten siger, er der det her børnesyn at bygge på. Den siger også, at der er ikke nogen hurtige løsninger her. Så det kræver også, at vi kommer i arbejdstøjet, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at her ligger der et stykke arbejde foran os. Rapporten udtrykker også, at der er en vilje til at få det her til at lykkes.

Hun understreger, at hun som direktør vil rykke tæt på, og at betyder at hun vil følge tæt med i, hvad der sker på skolen.

Sagen om Agedrup Skole begyndte at rulle, da en stor gruppe forældre sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne i februar.

Rapporten fra Deloitte slår dog også fast, at Agedrup Skole allerede i november 2023, inviterede Skoleafdelingen fra Odense Kommune til et møde til et såkaldt "dialogmøde om aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem flere kulturer og behov for kompetenceopbygning til håndtering til tilspidsede situationer".

Dermed var Børn- og Ungeforvaltningen vidende om problemerne på skolen, før forældrene sendte deres bekymringsbrev.

 

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her