Fyns Politi var søndag eftermiddag og aften til stede på Violvej i den nordøstlige del af Odense C, hvor det efterforskede en voldelig episode.
Politiet bekræfter at der er sket et knivstikkeri. Det er en mand i 40'erne, som er offer for knivstikkeriet, som opstod efter nogle uenigheder mellem ham og en anden jævnaldrende mand.
Mens offeret lige nu er alvorligt tilskadekommen og modtager behandling på Odense Universitetshospital, er en anden mand anholdt. Han blev iført en DNA-dragt på stedet, så tekniske spor bevares.
Politiet valgte ikke at tilkalde teknikere til stedet, da patruljernes undersøgelser for nuværende vurderes at være tilstrækkelige. Derfor er afspærringen ophævet igen.
Genlæs vores dækning af sagen herunder: