Kollegie kvitter plastik:
- Jeg håber, at vi bliver gode til at sortere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hverdagen er fuld af plastik, som ikke er genanvendeligt eller flyder i naturen. Derfor vil to køkkener på HC Øststedskollegiet i Odense den kommende uge samle al den plastik, de støder på i dagligdagen.
Hvis du ser dig omkring, kan du stensikkert få øje på mindst en ting, der er lavet helt eller delvist af plastik. Plastik er i alt, på alt og overalt, og det har været med til at revolutionere vores hverdag, siden det blev opfundet i 1950’erne, og det er blevet en helt naturlig del af vores dagligdag.
Men siden dengang er plastikproduktionen steget markant, mens kun en brøkdel af det producerede plastik er blevet genanvendt. Meget af det er blevet affald, hvor en del af det siden er endt ude i naturen.
I den forbindelse er der på lørdag den 21. september arrangeret World Cleanup Day af organisationen, Plastic Change.
Plastik i sig selv er ikke forfærdeligt. Det er kun et problem, når vi ikke udnytter det rigtigt.
Kristian Syberg, Lektor ved Institut for Miljø og Naturvidenskab ved RUC
Meget tyder på, at det er tiltrængt, at der kommer fokus på plastik i hverdagen. På HC Ørstedkollegiet i Odense er det ihvertfald ikke plastik, der er mest fokus på.
- Vi tænker ikke meget over det plastik, der er i hverdagen. Vi samler pant. Vi har en fælles pantkasse, hvor vi putter vores pantflasker i, og så bruger vi pengene på snaps til julefrokosten, siger Viktor Jørgensen fra HC Ørstedskollegiet i Odense, som den næste uge har sagt ja til at være med i et eksperiment.
FAKTA OM PLASTIK
I dag er det kun en mindre del af plastaffaldet, der genanvendes i Danmark og EU. Verdens produktion af plast er steget fra cirka1,5 mio. tons i 1950 til ca 322 mio. tons i 2015.
Der genereres ca. 27 mio. ton (2016) plastaffald i Europa om året. Ca. 27 % havner på deponier. Hovedparten af den resterende del af plasten energiudnyttes (42 %). Godt 30 % af plastaffaldet indsamles til genanvendelse, heraf skønnes mindre end 50 % reelt genanvendt.
En del af plastaffaldet, ca 1,5-4 % af verdens plastproduktion, havner i vores have. I havet ender plastaffaldet på verdens strande, nedbrydes til mikroplast eller danner store "øer" af plast. FN skønner, at skaderne på havmiljøet udgør mindst 8 mia. USD pr. år.
Kilde: Dakofa.dk
Bemærk kvitter plastik
I uge 38 dykker Bemærk ned i plastik, for at finde ud af, hvad vi kan gøre, for at blive bedre til at håndtere plastik.
Ifølge tal fra Dansk Kompetencecenter for affald og ressourcer, er vi i Danmark blandt Europas dårligste til at genbruge plastaffald, især i form af emballage fra husholdningen, og derfor synes Viktor Jørgensen også, at det er godt, der kigges nærmere på at løse problemet.
- Det er måske noget, man skal tænke mere over, og det er også derfor, jeg synes, at hele projektet er et meget fint initiativ. Så kan man måske komme til at tænke “Nå, det er der, de der shampooflasker skal hen.”
På jagt efter plastik:
- Adr, den er helt vild ulækker
5.000 fynske børn samler plastik i denne uge som en del af et masseeksperiment. 4. klasse fra Langtved Friskole var også på jagt fra morgenstunden.
- Adr. Adr. Adr. Hvad fanden er det?
Marie Jensen fra 4. klasse kigger mistroisk på en fedtet og halvopløst brun ting, der ligger halvvejs begravet i jorden.
- Adr, den er helt vildt ulækker, siger hun og samler den op med det yderste af fingerspidserne.
Eleverne fra Langtved Friskole er på jagt efter plastik i naturen. Marie har sammen med to klassekammerater kæmpet sig ind i et stikkende buskads.
Det er også fra budskadset, at hjælpen til opklaringen af den ulækre brune ting kommer.
- Det er en Underberg. Min morfar drikker dem, griner Emilia Wese.
Hvad sker der så?
- MarinePlastic står for analysen af elevernes indsendte prøver og den forskningsmæssige efterbehandling.
- Resultaterne vil blive registreret i Marine Litter Watch, der er en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.
- Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæisk regulering og lovgivning på området.
Så mange miljøsvin
Langtved Friskole ved Nyborg er sammen med 138 andre skoler og gymnasier i Syddanmark med i et landsdækkende masseeksperiment, der skal undersøge forureningen med plastik i den danske natur.
“Så finder man ud af, hvor mange folk der er miljøsvin”
Det er også verdens første nationale videnskabelige kortlægning af plastforurening.
Og der er masser af plastik i området omkring friskolen.
- Jeg synes, det er fedt, at vi har fundet så meget, for så er der ikke så meget plastik tilbage her. Men det er også dårligt, for så finder man ud af, hvor mange folk der er miljøsvin, lyder det fra Marie Jensen.
Også Elias Bruselius har en opsang til fynboerne, efter han har været på plastikjagt.
- Det er sindssygt, at der kan være så meget. Vi skal tænke noget mere over, hvor vi smider skraldet. Det skal bare i skraldespanden, siger han.
Eleverne hjælper forskerne
Eleverne samler alt det plastikaffald ind, som de kan finde i nærområdet. Bagefter skal de sortere det. Og resultatet ryger videre til forskerne.
-Plastforurening i naturen er en af vor tids største miljømæssige udfordringer, siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic, der analyserer elevernes plastikprøver:
- Vi har behov for at få kortlagt omfanget af og effekterne af plastforurening. Derfor er det unikt, at vi nu får et kæmpestort dataset, der kan bidrage til ny videnskabelig forskning og dokumentation. Der er aldrig før indsamlet plast i så stor skala efter videnskabelig metode.
Hundelort i sækken
For Langtved Friskole er det helt naturligt at deltage i masseeksperimentet. Det har skolen altid gjort.
- Vi synes, det giver et godt indblik i naturvidenskab for børnene på tværs af aldre, fortæller Mette Møller, der er skoleleder og underviser på friskolen og fortsætter:
“Mette, jeg har fundet en hundelort”
- Jeg håber, de tager en stor viden om plastik med hjem, så de kan være den generation, der gør Danmark renere.
Og eleverne gør i hvert fald deres til at holde Langtved rent.
- Mette, jeg har fundet en hundelort, råber en dreng.
- Uh, det er ikke meningen, mit barn. Det er altså kun plastikaffald, der skal i sækken, griner Mette Møller.
Ikke let som privatperson
Det er ikke kun Viktor Jørgensen og hans kollegiekammerater, der ikke er helt sikre på, hvor shampooflaskerne og de mange typer plastik skal hen. Det fortæller lektor på institut for miljø og naturvidenskab fra Roskilde Universitet, Kristian Syberg.
- I Danmark bruger vi fire gange så mange ressourcer, som vi egentligt har brug for, og 40 % af alt det plastik, der produceres er engangsplastik, der mister sin værdi, når det er blevet brugt. Det er ressourcespild, siger han.
Det er ikke kun ressourcespildet, lektoren fra Roskilde Universitet er bekymret for.
- Det er et relativt nyt forskningsfelt, og der er mange ting, der stadigt er uafklarede, i forhold til hvad for eksempel mikroplast gør ved økosystemerne. Vi ved, at havpattedyr kan blive viklet ind i det, og at de spiser det, fordi de tror det er mad. Så fylder det deres maver, og så får de en falsk mæthedsfornemmelse, fortæller han.
Fynsk farvand fyldt med plastik: Nu er EU nærmere forbud
EU-Parlamentet er blevet enige om at skærpe reglerne for plastik, der flyder i vores allesammens hav. Nu skal det forhandles med medlemslandene.
På et tidspunkt er vi væk. Men det er den plastik, vi brugte på picnicturen, ikke. Og en stor del af det affald, der bliver kastet og aldrig når skraldespanden, ender som forurening i havet. Også i vandet omkring Fyn.
EU arbejder på at skærpe reglerne for plastik, der flyder i vores allesammen hav. Et arbejde, de nu er kommet et skridt videre med.
For onsdag eftermiddag blev et endeligt forslag om forbud af produkter i forskellige former for engangsplastik, som plastikbestik og vatpinde, stemt igennem i Europa-Parlamentet.
Forslaget blev stemt igennem med 571 stemmer for og 53 imod. 34 undlod at afgive deres stemme.
Parlamentet indleder forhandlinger med Ministerrådet om den endelige aftale, når medlemslandene i EU har fastlagt deres holdning til forslaget.
Forslag om plastikforbud
EU vil forbyde engangsbestik, tallerkener og sugerør i plastik, vatpinde, rørepinde og ballonpinde i plastik.
Produkterne skal fremover laves i andre materialer.
Forslaget lægger op til, at cigaretfiltre indeholdende plast skal reduceres.
Målet er, at 90 procent af alle engangsflasker i plastik skal samles ind igen i alle EU-lande.
Producenter af produkter i engangsplastik være med til at dække udgifter til håndtering af affald og oprydning.
Plastik i fynske farvande
Forskere anslår, at verdenshavene gemmer på omkring 150 millioner tons plastik.
Og selvom billeder og videoer af strande og øer fyldt med affald ikke er, hvad vi møder, når vi besøger fynske strande, så er der også plastik i vandet omkring os.
- Vi har lavet en række undersøgelser på vand, fisk og i havbunden, og vi finder plastik over alt. Er det et problem, at vi finder plastik i alle arter af fisk, ja så har vi et problem, sagde lektor Kristian Syberg Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet til TV 2/Fyn i september.
Ifølge Kristian Syberg skal vi alle være med til at tage ansvar for problemet.
- Meget af den plastik, der er i havene, kommer fra vores egen brug af plastik i Danmark. Det danske forbrug af plastik er meget stort, så derfor har vi et stort ansvar i forhold til problemstillingen, sagde han.
Et skridt i en proces
I januar i år præsenterede EU en såkaldt plastikstrategi, der skal føre til mindre plastaffald og mere genanvendelse. Siden har Europa-Kommissionen udarbejdet et forslag, der skal forbyde flere forskellige typer engangsprodukter i plastik.
Det er EU-kommisionen, der kommer med nye lovforslag i EU. Derefter skal forslagene sendes videre til Europa-Parlamentet, en slags EU's folketing, og også Ministerrådet, hvor ministre fra alle EU medlemslande mødes.
Kommissionens lovforslag bliver kun vedtaget, hvis der er flertal for dem i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Netop nu er forslaget om plastik blevet stemt igennem i Europa-Parlamentet. Derfor mangler forslaget at blive forhandlet med medlemslandende før det kan endeligt vedtages.
Det nye lovforslag forventes færdigbehandlet og vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Affaldssortering er vejen frem
Hvis man gerne vil gøre noget, er affaldssorteringen et godt sted at starte. Kun fire ud af de ti fynske kommuner sorterede i 2017 plastik ved døren.
Odense er én af de kommuner, der ikke sorterer plastik, og det ændrer sig heller ikke, når der fra oktober kommer en ny sorteringsordning.
Den nye sorteringsordning byder ifølge Odense Renovation på sortering af både madaffald, metal og glas, og årsagen til, at plastik ikke er en del af den nye sorteringsordning, er forholdsvist simpel; Det er svært at genanvende rigtigt.
- Der er så mange typer af plastik, at det er svært at skille ad igen, når det først er blevet blandet sammen, fortæller Claus Hammerich.
- Vi forsøger at finde en løsning, der gælder hele Fyn, hvor forbrugeren ikke skal tage hensyn til, hvilken type plastik det er. Hvis man kan fremstille et anlæg, der kan fraskille plastikken fra restaffaldet maskinelt, så ville det være optimalt, tilføjer han.
Ifølge Odense Renovation, forventes anlægget færdigt i løbet af 3-5 år, afhængigt af det politisk engagement.
World Cleanup Day
World Cleanup Day startede for 10 år siden i Estland, og i 2018 deltog 158 lande. Initiativet har til formål at engagere folk i at samle plastikaffald og andet skrald fra naturen.
World Cleanup Day arrangerer ikke events, men opfordrer folk til selv at gøre det i deres lokalområde.
Sidste år blev der på verdensplan samlet omkring 88.500 tons plastikaffald i naturen i forbindelse med World Cleanup Day.
Halvdelen af alt det affald der blev samlet i forbindelse med World Cleanup Day sidste år, bestod kun af glas og plastikaffald.
Kilde: Plasticchange.dk
Plastikfantastisk
Selvom der ikke er en løsning på trapperne for Odense Renovation, er det dog ikke helt så håbløst, som det kan se ud.
- Plastik i sig selv er ikke forfærdeligt. Det er et fantastisk materiale. Det er kun et problem, når vi ikke udnytter det rigtigt. Så skaber det miljøproblemer for os, siger Kristian Syberg.
- Vi skal også lave produkter der holder længere, så det kan bruges igen, men generelt skal vi blive bedre til at bruge mindre plastik. Genanvendelse er en del af det, men det er ikke nok.
En del af ansvaret ligger dog også hos forbrugeren, fortæller han.
- Der er mange områder, hvor vi som privatpersoner kan mindske vores plastikforbrug. Vi skal til at tænke: er det nødvendigt at bruge alt det plastik i hverdagen?
På HC Ørsted kollegiet i Odense vil de i den kommende uge sortere alt deres plastikaffald fra for at se, hvor meget plastik de egentligt bruger i hverdagen. Det kan godt vise sig at være en del, fortæller beboer Viktor Jørgensen.
- Det bliver sgu nok til en del plastik, der ryger ud i løbet af sådan en uge. Man kan jo ikke helt undgå at få plastik, men jeg håber da, at vi bliver gode til at sortere det, og finde ud af hvordan man kan blive bedre til at undgå det, forklarer Viktor Jørgensen.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her