Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
To huse i Stige nord for Odense har et potentielt farligt højspændingskabel liggende i deres haver klos op ad deres huse. Odense Kommune afviste en anbefaling om at flytte kablet eller rive husene ned. Beboerne er aldrig blevet informeret om, at kablet ligger få meter fra deres soveværelser.
Et kraftigt højspændingskabel, der af sundhedsmyndighederne bliver kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, ligger i jorden mellem en og to meter fra to udlejningshuse i Stige.
Odense Kommune blev oplyst om en mulig sundhedsrisiko ved kablets placering, men undlod at gøre noget ved sagen.
- Vi har jo hørt rigtigt meget om højspænding og risikoen for at få forskellige sygdomme. Og hvis der bare er en lille risiko, ja, så synes jeg, at det er forkasteligt, at kommunen ikke har gjort noget ved det, siger Helle Trelle, der bor sammen med sin mand på Hedelundhegnet i Stige og har soveværelse få meter fra højspændingskablet.
Beboerne er ikke tidligere blev informeret om, at de nærmest bor oven på et højspændingskabel, der kan transportere 150.000 volt eller 150 kV tværs over Fyn. Den kapacitet gør kablet til et af de største kabler, vi har i Danmark.
TV2 Fyn har fået aktindsigt i sagen fra både Energinet og Odense Kommune.
“Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen”
- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle.
Byggeri oven på kabel
Da Energinet i 2003 og 2016 lagde et højspændingskabel tværs over Fyn fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn, blev kablet omhyggeligt lagt uden om eksisterende boliger og institutioner på den 26 kilometer lange strækning.
I Stige ved Odense blev kablet i 2003 blandt andet trukket gennem det, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 blev der bygget udlejningshuse på jordstykket.
Opdatering
Efter TV2 Fyns omtale af Energinets højspændingskabel fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn har Energinet korrigeret de oplysninger, som virksomheden via en pressemeddelelse, udsendte i 2014. Energinet oplyser nu, at den del af højspændingskablet, der går mellem Fynsværket og Anderup i Odense blev lagt i 2003, og kun strækningen fra Anderup til Graderup blev lagt i 2016. Årstallene er korrigeret i artiklen, men TV2 Fyn vurderer ikke, at oplysningerne i øvrigt har betydning for dækningen af sagen.
Beboerne flyttede ind i det nye kvarter på Hedelundhegnet i foråret 2017. I to tilfælde løber kablet mellem en og to meter fra husene, hvor der bor mennesker, selvom Energinet anbefalede en sikkerhedsafstand på seks meter til kablet.
- Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen, siger Michael Trelle, der bor med sin kone i en af de to boliger på Hedelundhegnet.
Grethe Larsen og Frank Sørensen har i fire et halvt år boet i huset på Hedelundhegnet 3, hvor højspændingskablet smyger sig langs huset og rundt om terrassen.
- Vi sover op til væggen, og nu siger I, at der ligger sådan et kabel lige på den anden side af muren, som vi aldrig har hørt om. Det lyder da lidt rystende, siger Grethe Larsen.
Hverken Odense Kommune eller bygherre havde tilsyneladende været opmærksom på, at det nedgravede kabel var omfattet af et anbefalet forsigtighedsprincip.
Risiko for leukæmi
Den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO har klassificeret magnetfelter fra højspændingskabler som ”muligvis kræftfremkaldende”. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, at der bliver brugt et forsigtighedsprincip i nærheden af højspændingskabler. Det betyder, at boliger og højspændingskabler ikke bør ligge tæt på hinanden.
- Vi har stor forståelse for, at rigtig mange mennesker kan blive bekymret, hvis man bor i nærheden af højspænding, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.
Forskningen de senere år har især fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn.
- Man kan ikke sige, at der en sammenhæng, men man kan heller ikke afvise det, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne anbefaler det her forsigtighedsprincip, siger Marian Kaagh.
Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.
Grim pæl
I baghaven hos Helle og Michael Trelle står der en pæl med teksten "højspænding" omkring ti meter fra huset.
- Udlejer sagde bare, at han ikke vidste, hvad det var, andet end at det var noget el. Jeg har været ved at trække den op, fordi jeg synes den er grim, siger Helle Trelle.
I tænkte ikke, at det var noget, der kunne være sundhedsfarligt for jer?
- Nej, nej overhovedet ikke, svarer Helle Trelle.
Sundhedsrisiko ved højspænding
Højspændingskabler har tidligere været mistænkt for at kunne fremkalde en lang række alvorlige sygdomme for mennesker, som bor tæt på kablerne i længere tid. Forskning tydede for 20 år siden på at mennesker efter langtidspåvirkning havde forøget risikoen for både depression, søvnløshed, selvmord, abort, hovedpine, migræne og leukæmi.
Nyere forskning har ikke påvist en sammenhæng mellem disse alvorlige sygdomme, og det at bo nær højspænding. Forskningen har dog ikke kunne udelukke, at børn, der bor i nærheden af højspænding, har en forøget risiko for at udvikle leukæmi ved langtidspåvirkning.
Sundhedsorganisationen WHO klassificerer højspænding som "muligvis kræftfremkaldende".
Opdaget ved tilfældighed
På Hedelundhegnet er hverken anbefalinger, forsigtighedsprincip eller afstandskrav overholdt i forhold til de to huse tættest på kablet.
- Det, der bekymrer os allermest, det er, at vores børnebørn sover herinde, og dem har vi jævnligt, hvor de ligger op ad væggen med kablet lige på den anden side, siger Helle Trelle.
Da byggeriet af udlejningshusene på Hedelundhegnet i Stige stod færdige i slutningen af 2016, opdagede Energinet ved et tilsynsbesøg, at der blev bygget i nærheden af højspændingskablet.
Husene var tilsyneladende blev opført, uden at Energinet var blevet hørt.
Energinet tog derfor kontakt til Odense Kommune i slutningen af 2016 og gjorde opmærksom på det anbefalede forsigtighedsprincip i forhold til højspændingskabler.
Uoverensstemmelser og fejl
Af det omfattende materiale TV2 Fyn har fået udleveret via aktindsigten fremgår det, at der var en lang korrespondance om kablet, om sundhedsrisikoen og om mulige løsninger mellem Odense Kommune, Energinet, entreprenører og advokater.
I den overordnede kommuneplan for hele Odense Kommune står der blandt andet, at der skal være ti meter til 132-150 kV jordkabler, men dette afstandskrav og forsigtighedsprincippet var ikke nævnt i lokalplanen for området.
”Der er derfor en uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen”, konstaterede forvaltningen i en intern korrespondance i december 2016.
Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:
”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”
Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet.
Den nuværende direktør i By- og Kulturforvaltningen erkender, at der er begået fejl.
- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.
Flere bud på løsning
Energinet anbefalede, at Odense Kommune flyttede kablet seks meter væk fra de to huse.
- Vi oplyste på daværende tidspunkt, at hvis man ønskede at flytte kablet ville det have en omkostning på to en halv million kroner. Og det valgte kommunen at sige, at det ønskede man ikke, siger Energinets vicedirektør.
Ifølge direktøren i By- og Kulturforvaltningen er begrundelsen for, at Odense Kommune undlod at gøre noget, at kommunalfuldmagten sætter stramme regler for, hvad en kommune må bruge penge på.
- En kommune må kun bruge penge på det, den lovligt kan bruge penge på, og at flytte anden mands kabel på anden mands jord, det kan man ikke lovligt bruge midler på, siger Morten Møller Iversen.
Men når nu kommunen har erkendt, at der begået en fejl i jeres planprocedure, ville det så ikke være rimeligt, at kommunen betalte for at rette op skaden – altså at flytte kablet?
- Det kan jeg sagtens forstå, at man kan have den holdning. Men vi er nødt til at handle lovligt, og det kan man altså ikke gøre i denne her sammenhæng, siger han.
Foretager sig intet
Entreprenør Per Pedersen Haarby A/S ejede grunden på Hedelundhegnet, og den 10. februar 2017 orienterede Odense Kommune via et brev entreprenøren om, at to boliger lå for tæt på kablet, og at det anbefalede sikkerhedskrav ikke var opfyldt.
I brevet konkluderede kommunen:
"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf.""
Brevet blev sluttet af med denne sætning:
”Vi går ud fra, at du selv orienterer nye ejere eller lejere af de berørte boliger om ovenstående.”
Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S, kan godt huske brevet.
- Vi vidste godt, at der lå et kabel, da vi byggede, og derfor overholdt vi en respektafstand til kablet. Vores byggetilladelse var godkendt, men kommunen havde aldrig fortalt os om et afstandskrav på seks meter og et forsigtighedsprincip, før jeg fik brevet i februar 2017 fra dem, siger Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S.
Kenneth Pedersen foretog sig dog ikke mere, da kommunen heller ikke ville gøre mere ved sagen.
Marie-louises søn sov få meter fra højspændingskabel:
- Jeg forstår ikke, man kan behandle sine borgere sådan
Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel lå få meter fra soveværelset, hvor Marie-louises søn sov de første 14 måneder af sit liv. Kommunen lod kablet ligge efter en vurdering i et juridisk notat. Advokaten bag notatet var dog ikke skråsikker på sin egen konklusion.
Marie-louise Andersen og hendes kæreste boede i fire år på Hedelundhegnet 7 uvidende om, at der løb et højspændingskabel få meter fra soveværelset, hvor de selv og deres søn sov.
- Jeg har slet ikke ord for, hvor vred det gør mig, at man bare ignorerer det. Hvis der skulle ske noget, og det skulle få følger. Så ja jeg forstår ikke, hvordan man kan behandle sine borgere på den måde i en kommune, lyder det fra Marie-louise Andersen.
“Man ønsker jo ikke at ens børn skal være udsat for noget, og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft”
Højspændingskabler bliver af sundhedsstyrelsen og WHO klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende”, og forskningen har ikke kunnet udelukke, at strålingen fra kablerne kan føre til leukæmi hos børn.
- Det er på ingen måde overhovedet fedt. Man ønsker jo ikke, at ens børn skal være udsat for noget og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft. Det er en ubehagelig tanke. Nu håber og tror vi selvfølgelig ikke, at der sker noget, men bare det, at der er en reel mulighed og risiko, og at vi har udsat ham for noget, som er så forfærdeligt, ja det tænker jeg alle forældre kan sætte sig ind i, siger Marie-louise Andersen.
Fejl i lokalplanen
Som TV2 Fyn fortalte søndag blev der i 2016 bygget otte udlejningshuse på adressen, og to af husene på Hedelundhegnet 3 og 7 ligger kun få meter fra det kraftige højspændingskabel.
Bygherren vidste godt, at der lå et højspændingskabel, men Odense Kommune havde ikke orienteret entreprenøren om, at sundhedsmyndighederne anbefaler et forsigtighedsprincip, så huse og kabler ikke ligger tæt på hinanden.
Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.
Odense Kommune havde nemlig ved en fejl ikke taget det med i den lokalplan, som bygherre planlægger sit byggeri ud fra. Ifølge bygherren, Per Pedersen Haarby A/S, fik firmaet først besked om, at der er et forsigtighedsprincip og et afstandskrav i december 2016 – kort før de første lejere flyttede ind.
- Det ville klart have være en fordel, hvis forsigtighedsprincippet var skrevet ind i lokalplanen, når det også står i kommuneplanen siger, siger Morten Møller Iversen, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Energinet fandt i november 2016 ud af, at der blev opført beboelse i nærheden af deres højspændingskabel. Derfor blev Odense Kommune kontaktet, og Energinet anbefalede, at kablet blev flyttet væk fra husene, så det anbefalede forsigtighedsprincippet og en beregnet sikkerhedsafstand på seks meter kunne overholdes. En flytning ville have kostet omkring to en halv million kroner.
Ikke lovligt at flytte kablet
Men Odense Kommune valgte ikke at gøre noget og lod kablet ligge klos op ad de to udlejningsejendomme.
- Den kommer desværre for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget, siger Morten Møller Iversen.
Den forklaring giver ikke mening for Marie-louise Andersen.
- Jeg tænker, at det lyder som en dårlig undskyldning for, at man ikke har gjort noget ved det, siger hun.
Advokat rejste tvivl
Odense Kommunes beslutning om at lade kablet ligge var baseret på et juridisk notat, som kommunen fik udarbejdet hos Codex Advokater.
Hvor skråsikker er du på, at det ville være ulovligt for jer at flytte det kabel og bruge to en halv million?
- Jeg er så sikker som den juridiske rådgivning vi har fået, og den læner jeg mig selvfølgelig op ad, siger Morten Møller Iversen.
“Man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat.”
Advokaten bag notatet var under arbejdet med notatet dog ikke selv skråsikker på, at hans vurdering af sagen var korrekt. Det viser en lang liste af dokumenter og mails, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
6. marts – fire dage før notatet blev færdigt – skrev advokaten til Odense Kommune:
”..der er begået en fejl og at spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommune som følge heraf kan gøres erstatningsansvarlig for et eventuelt tab jo i sidste ende vil bero på en vurdering. I vores notat har vi her vurderet, at kommunen ikke har handlet erstatningspådragende, men man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat."
“Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet”
Notatet endte dog med at vurdere, at Odense Kommune ikke var erstatningsansvarlig, og dermed konkluderede kommunen, at den ikke havde lov til at bruge penge på en flytning.
- Man kan få en mistanke
En ekspert i kommunal forvaltning finder kommunens fremgangsmåde mystisk.
- Man kan jo se i korrespondancen, at juristen i starten ikke er tindrende klar, om kommunens ansvar, men i det endelige notat er al tvivl ryddet af bordet. Det store spørgsmål er, hvordan kan man komme til så klar en konklusion, når man tidligere har ment, at der var en mulighed for at kommunen kunne være ansvarlig og eventuelt være med til at betale for en flytning af kablet, siger Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.
Notatet brugte By- og Kulturforvaltningen, da sagen blev fremlagt mundtligt for politikerne i By- og Kulturforvaltningen. Politikerne havde ikke tidligere hørt om eller var blevet inddraget i sagen.
- Det er jo en grundidé i kommunal forvaltning, at vigtige ting skal findes på skrift, både så politikerne kan sætte sig ind i sagen, men også så man efterfølgende kan se, på hvilket grundlag beslutningen blev truffet, og det ved man ikke, når det kun er mundtlig orientering, siger Roger Buch.
- Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet, og det kan man jo ikke vide, om det er derfor, det er sket på den måde, siger han.
TIDSLINJE OVER FORLØBET
TIDSLINJE OVER FORLØBET
Men direktøren for By- og Kulturforvaltningen forsvarer, at beslutningen blev truffet i administrationen, og at politikerne kun blev orienteret mundtligt.
- Der har ikke været nogle handlemuligheder i denne sag for politikerne, da det ville ulovligt, hvis vi betalte for en flytning. Så på den baggrund lavede vi en orientering til udvalget, lyder begrundelsen fra Morten Møller Iversen.
Beslutningen om ikke at betale for en flytning af kablet blev ifølge Morten Møller Iversen truffet af den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen og af ham selv. I 2017 var han stabschef for Politik og Strategi i By- og Kulturforvaltningen
Nogle kunne måske tænke, at politikerne fik en mundtlig orientering, så offentligheden ikke kunne få kendskab til sagen ved at læse dokumenter?
- Som jeg husker det, så er det protokolleret, siger han.
Men der ligger ikke noget skriftligt om, hvad sagen handler om?
- Nej, men det har vi så udleveret i en aktindsigt.
Marie-louise Andersen bor i dag i København. Hvis hun havde haft viden om højspændingskablet lige uden for familiens soveværelse, så var hun måske aldrig flyttet ind på Hedelundhegnet 7.
- Ja, så havde jeg valgt et af de andre huse, hvis det havde været muligt, siger hun.
- Vil de ikke beskytte os?
Forsigtighedsprincipper bliver ellers jævnligt anvendt i Odense Kommune og brugt som begrundelse, når Odense Kommune indfører regler eller restriktioner.
Det gælder aktuelt i forhold til både coronasmitte og forurening med stoffet PFOS.
“Når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os”
Men forsigtighedsprincippet blev ikke taget i anvendelse på Hedelundhegnet 3 og 7.
- Desværre kommer sagen for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet, forklarer Morten Møller Iversen.
Den begrundelse forstår de nuværende beboere på Hedelundhegnet 3 og 7 ikke.
- Det er til at blive rigtig vred over, når vi tænker på, hvor mange penge de bruger på letbane og andre ting, så kan de ikke bruge de penge på borgernes sundhed. En udgift på et par millioner må være en lille post i et stort kommunalt budget, og når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os, siger Helle Trelle.
Afviser hensyn til økonomi
Ifølge kommunen har sagen dog intet med økonomi at gøre.
Det kunne se ud som om, at Odense Kommune har tilsidesat omsorg for borgernes sundhed for at slippe for en udgift på få millioner kroner. Var det tilfældet?
- Det er helt forkert, det er udelukkende, fordi vi ikke har lovlig hjemmel til at afholde den udgift, og det betyder, at vi ikke har kunne flytte det kabel på kommunens regning. Men vi har heldigvis gjort grundejer og Energinet tydeligt opmærksom på, at der var en udfordring, siger Morten Møller Iversen.
Samtidig med, at kommunen afviste at følge anbefalingerne fra Energinet om at flytte kablet, så undlod kommunen også at orientere beboerne i de to berørte lejemål.
Ifølge Magnetfeltudvalgets Vejledning til håndtering af forsigtighedsprincippet, der henvender sig til blandt andet kommuner, står der ellers:
”Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen.”
Hvorfor følger I ikke vejledningens anbefaling om at orientere beboerne om, at de bor meget tæt på et magnetisk højspændingskabel?
- Det er vigtigt at holde fast i, at det kun er en vejledning, så vi kan ikke kræve ret meget. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget. Vi har gjort det, at vi har kommunikeret meget tydeligt til både ejere og ledningsejere, at her er en udfordring.
Og hvad tænker du om, at grundejerne ikke har orienteret ejerne?
- Det ville ærgre mig meget, hvis det er tilfældet, da vi meget tydeligt i februar 2017 gjorde opmærksom på, at det havde vi en forventning om, siger Morten Møller Iversen.
Kommunen overvejede selv at orientere
Af aktindsigten i sagsbehandlingen fremgår det ellers, at Odense Kommune overvejede selv at orientere beboerne og finde erstatningsboliger.
Hvorfor har i en intern dialog om at orientere beboerne, men ender med ikke at orientere dem?
- Det er, fordi den rigtige informationskanal er til grundejerne. De har informationskanalerne ud til de pågældende lejere, siger forvaltningsdirektøren.
Kenneth Pedersen fra Per Pedersen Haarby A/S erindrer ikke, om ejerne blev orienteret, og henviser til, at det ikke var hans ansvarsområde.
Men selvom både kommune og bygherre var orienteret om kablet, så fik lejerne tæt på kablet altså først oplysningen for få dage siden.
- Jeg synes, for at sige det lige ud, at det er noget forbandet svineri. Det kunne lige så godt have været en familie med ganske små børn, der var flyttet ind her, siger Helle Trelle.
TIDSLINJE OVER FORLØBET
TIDSLINJE OVER FORLØBET
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.