Kort før skolestart: Barn og medarbejder smittet med covid-19
Artiklen er mere end 30 dage gammel
To institutioner i Odense har haft tilfælde af coronasmitte i denne uge. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er dog ikke bekymret for at sende børnene i skole på mandag.
Et barn og en medarbejder på to forskellige institutioner i Odense er blevet konstateret smittet med covid-19. Testene kom tilbage positive tidligere på ugen.
I begge institutioner er smittekæderne blevet brudt ved at sende medarbejdere hjem.
Coronavirus: Yderligere 136 smittet
Flere politikere opfordrer regeringen til at droppe planerne om at hæve forsamlinger fra 100 til 200 lørdag 8. august. Det valgte regeringen at gøre torsdag aften.
Regeringen har besluttet ikke at hæve forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Det var ellers planen, at det fra lørdag var tilladt at mødes 200 personer til særlige arrangementer.
Men den seneste tids stigende smittetal har fået partier over midten til at ville have løftet afblæst - og Regeringen lyttede.
Følg med i den seneste udvikling omkring coronaviruspandemien - både på Fyn og i resten af landet.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Alle nære kontakter til de smittede samt personalet i institutionerne er blevet testet. Indtil videre er ingen andre testet positiv.
Forældre er orienteret
Forældre, pårørende og ansatte er orienteret om de positive tilfælde af smitte, og der er taget hurtigt hånd om situationen, fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn.
- Vi reagerer prompte og får isoleret de smittede. Indtil videre viser de første tests, at der ikke er noget, der tyder på, at det har spredt sig. Vi afventer resultatet af anden test, og så håber jeg, at jeg kan bekræfte det over de kommende dage, siger han.
Skolestart og corona: Stil dit spørgsmål til en børnepsykolog
Mandag er første skoledag for de fynske skoleelever. Men hvordan er det nu lige med coronavirus på skolestart, og hvordan skal børnene navigere i det hele? Stil dine spørgsmål her.
Det er slut med skrantende Zoom-forbindelser og digitalt gruppearbejde - fra på mandag skal alle landets folkeelever nemlig tilbage i skole.
Meget har været anderledes for børnene i denne tid. Der kan være bekymringer om smitte på grund af stigende smittetal. Det har måske været en helt anden sommerferie, end den, de er vant til.
Og til sidst skal de tilbage til en skoledag, der er noget anderledes, end de er vant til.
Børnepsykolog Marie Tolstrup har derfor lavet en guide til, hvordan man som forælder skal håndtere de forskellige retningslinjer over for sine børn. Hun arbejder for Børne- og ungepsykologisk praksis, og er supervisor i psykoterapi med børn.
Herunder kan du række hånden op og stille dit spørgsmål til Marie Tolstrup vedrørende dit barn eller skolestart i en coronatid.
Så vil psykolog Marie Tolstrup fredag forsøge at besvare dem bedst muligt.
Mandag begynder kommunens skoleelever i skole igen efter sommerferien, og der er ingen grund til at bekymre sig over, at skolen nu igen ringer ind.
Det aktuelle smittetryk
Det aktuelle smittetryk i Odense har den seneste uge ligget på 7,0. Det vil sige, at der er syv smittede per 100.000 indbyggere. Først hvis tallet overstiger 20, vil man skride ind med tiltag som at lukke skoler og plejehjem.
- Vi ved også, at på mandag starter skolerne igen, og der er mange, der skal skifte sommertøjet ud med arbejdstøjet, og det er jo vigtigt, at vi får holdt afstand til folk, husker god håndhygiejne og får bugt mundbind, hvis vi skal bruge kollektiv trafik, siger Peter Rahbæk Juel.
I alt 271 odenseanere er siden coronapandemiens udbrød blevet konstateret smittet med covid-19.