Kritik af fynsk Nye Borgerlige-kandidat:
- Det er grådighed ud over alle grænser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nye Borgerlige Odenses opførsel har rystet flere forbundsfæller, der beskylder spidskandidaten Andreas Møller for at rage til sig af lønnede poster.
- Det er grådighed ud over alle grænser.
Det mener Nyt Odenses kandidat Kim Slott, efter Andreas Møller fra Nye Borgerlige Odense har sat sig tungt på alle lønnede bestyrelsesposter for næsen af flere partier i valgforbundet.
Et valgforbund, der udover Nyt Odense og Nye Borgerlige bestod af Liberal Alliance, Liberaterne og De Lokalnationale, og som sikrede Andreas Møller en plads i byrådet.
- Mangt og meget har jeg oplevet de seneste 40 år, men det her har jeg dog aldrig været udsat for, siger Kim Slott.
Foruden viceborgmesterposten og flere udvalgsposter har Andreas Møller også sikret sig plads i flere nævn og en enkelt kommission. Det har rystet flere fra valgforbundet.
Ventede forgæves
Valgforbundet bestående af de fem små partier blev præsenteret i slutningen af september på Odense Rådhus. Dengang var stemningen i top.
- Vi er klar til at tage ansvar, vi er klar til at kæmpe for vores mærkesager, og det er det, det her valgforbund understreger. Vi står stærkest nu med det her valgforbund, sagde Andreas Møller dengang.
Letbanen i nyt uheld: Svingende lastbil rammer letbanetog
Fredag formiddag var et letbanetog involveret i et mindre trafikuheld på Nyborgvej.
En svingende lastbil ramte fredag formiddag et letbanetog, der var i gang med en testkørsel på strækningen på Nyborgvej omkring Østerbæksvej.
Dert bekræfter Odense Letbane over for TV 2 Fyn.
Uheldet skete, da en større lastbil svingede til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende, der under svinget kommer til at rage ind over letbaneskinnerne, ramte bagenden af et letbanetog.
Ifølge Odense Letbane skete der kun materielle skader, og hverken lastbilchauffør eller letbanefører/instruktør er kommet noget til. Der er dog sket tydelig skade på letbanetoget, som ved 11-tiden var i stand til at køre væk ved egen kraft.
Uheldet skete klokken 10.15.
Anden gang på få uger
Uheldet fredag formiddag er det andet uheld inden for få uger, som letbanen er involveret i.
Tirsdag den 30. november ramlede et letbanetog sammen med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej.
Ifølge vicepolitiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi viste en video efterfølgende tydeligt, at sammenstødet skete, fordi bilisten ikke holdt tilbage for rødt i lyskrydset. Bilisten blev derfor sigtet for at køre over for rødt.
Sammenstødet mellem et letbanetog og bilen skete, mens letbanen kører testkørsel på strækningen fra Tarup til Hjallese. Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
I testperioden kører letbanetogene med lav fart, og hverken bilisten, passagererne i bilen eller letbaneføreren kom noget til ved uheldet, hvor der alene skete materiel skade.
Kim Slott og Christel Gall fra De Lokalnationale ventede begge forgæves efter valget på et opkald fra Andreas Møller. Selv om det dog ikke er noget, Nye Borgerlige-kandidaten er forpligtet til.
- Jeg troede, det var en aftale, vi havde mundtligt, at man gik ind og sagde, at selvfølgelig tildeler man sit eget tekniske valgforbund noget. Han har jo selv været stor fortaler for, at vi skulle støtte hinanden og bakke hinanden op, siger Christel Gall.
- Man skal ikke bare rage til sig. Det burde være sådan, at man afgav nogle af de poster, der ikke kræver, at man sidder i byrådet, siger Kim Slott.
Ikke noget at komme efter
Andreas Møller og partiets fynske kredsformand har ikke ønsket at stille op til interview. Det bliver begrundet med, at der var tale om et rent valgteknisk samarbejde – renset for politiske forpligtelser.
Lars Høgh bisat i utraditionel kiste:
- Der ligger helt sikkert nogle tanker bag
Tirsdag blev Lars Høgh bisat i Odense Domkirke i en utraditionel kiste.
Lars Høghs bisættelse tirsdag var på mange måder en speciel dag.
Mange odenseanere var mødt op til kirken, som var fyldt med fodboldstjerner, familie og venner til Lars Høgh.
Et andet specielt aspekt af dagen var kisten, Lars Høgh blev kørt væk i. Langt de fleste kister er nemlig malet hvide, men Lars Høghs kiste var sort.
Naya May er bededame i Roskilde og antropologisk specialist i dansk begravelseskultur. De sorte kister var ifølge hende helt almindelige i gamle dage, men i dag er hvid standard.
- Det sker ikke så tit, at folk bliver begravet i sorte kister. Det er en måde at repræsentere noget spektakulært på og skille sig ud på. Så der ligger helt sikkert nogle tanker bag, fortæller Naya May.
Hvorfor kisten i tirsdags var sort, kan Naya May ikke fortælle noget om. Men hun er ikke i tvivl om, at der ligger et motiv bag.
- Der plejer altid at ligge en historie bag de valg, folk træffer i forbindelse med dødsfald. Hvis man har været igennem et længere sygdomsforløb og har haft modet til at tage stilling, har folk ofte talt om, hvad de ønsker for begravelsen. Man kan sige, at der ligger en symbolværdi i at vælge en kiste, der er sort fremfor det almindelige, fortæller Naya May.
Tendenser for kister
Det kan man også mærke hos kistefabrikanten Fuglebjerg Kistefabrik. De har oplevet en kraftig stigning af malede kister og urner.
- For tre år siden solgte vi måske en farvet kiste hver tredje måned. Men nu sælger vi omkring 15 om ugen, fortæller Hanne Elsner, der er direktør Fuglebjerg Kistefabrik.
Fabrikken sælger cirka 380 kister om ugen.
- I dag kan man få mange forskellige kister, både økologiske og bæredygtige. Så ligesom med alle andre valg, signalerer man noget. Man viser omverden, at man har en bestemt holdning til de ting, man køber, fortæller Naya May.
Hos Tommerup Heilskov producerer man også mange kister. Og der er tendensen den samme.
- Jeg vil nok skyde på at under én procent af de kister, vi sælger, er sorte. Og det er selvom det er den mest hyppige farve efter hvid, fortæller Ulrich Nielsen, der er direktør i Tommerup Heilskov.
Ifølge ham kan der være flere grunde til at vælge en kiste med en utraditionel farve. Det kan både være på grund af et forhold til en speciel farve eller bare af æstetiske årsager.
Lars Høgh døde efter tre års bugspytkirtelkræft. Han blev 62 år.
Og der er da heller ikke noget at komme efter. Nye Borgerlige har ikke pligt til at aflevere noget som helst, fortæller professor og valgforsker Ulrik Kjær.
- Bare fordi man har leveret stemmer til et andet partis mandat, betyder det ikke, at man derfor har krav på noget som helst, siger han.
- Vi skal også hele tiden tænke på, at vælgerne i det her tilfælde har gjort Nye Borgerlige til det største parti og de andre til de små. Det vil sige, at vælgerne sådan set har peget på, at det er Nye Borgerlige, der skal have lov til at bestemme.
Det vil ikke blive glemt
De små partier erkender da også, at løbet nu er kørt. Til gengæld er de en erfaring rigere, som vil blive husket om fire år.
- Juridisk set er de ikke bundet op på at lave en aftale med os, men der er noget, der hedder anstændighed, og der er noget, der hedder principper. Og hvis ikke man følger dem, så bliver det uden Kim Sloth, for jeg har 40 års erfaring, og så kommer man altså ikke med næste gang - i hvert fald ikke i det valgforbund, jeg skal være en del af, siger Nyt Odense-spidskandidaten.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
- Jeg synes, det er fantastisk godt arbejde, det han har været i stand til at få til sig selv. Men jeg ville ønske, han havde givet et opkald, siger Christel Gall.
Liberal Alliance har som eneste parti fået to mindre, ulønnede poster, og det stiller de sig tilfredse med, oplyser spidskandidaten Gustav Aakerlund til TV 2 Fyn.
Liberaterne har ikke ønsket at blande sig i debatten.