Kritik af rådmand efter kaotisk forløb om besparelser på børn og unge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag vil politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg droppe de meget omdiskuterede besparelser, som ville ramme specielt kommunens skoler og dagtilbud. Forløbet får kritik.
Efter et kaotisk forløb må den politiske top i Odense nu droppe planlagte besparelser på 18 millioner kroner på skoler og dagtilbud. I stedet skal pengene findes i administrationen.
Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R) får kritik for det noget tumultariske forløb omkring besparelser i forvaltningen.
Politikere på begge fløje - og ikke mindst forældre i Odense - var noget overraskede over, at der igen skulle være sparerunde, når skattestigningen fra rød blok lige havde tilført penge til skoler og dagtilbud med den såkaldte ’velfærdsprocent’, som skattestigningen i Odense igen og igen stædigt er blevet kaldt.
Men alligevel meldte Børn- og Ungeforvaltningen ud, at der skulle findes 43,6 millioner kroner.
I første omgang ville borgmester og rådmænd finde en stor del af besparelsen ved noget, de kaldte ’sammenhængende borgerforløb’, som skåret ind til benet handler om, at politikerne bad forvaltningens embedsfolk om at finde måder at spare penge på ved at løse de samme opgaver billigere og smartere - uden at det gik ud over kvaliteten.
Nyt spareforslag: Ledelse rammes af besparelse på 13 millioner kroner
Det bliver ledelsen i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune som kommer til at mærke sparekniven, hvis nyt forslag til besparelser får opbakning.
En aftale om et nyt spareforslag i børne- og ungeforvaltningen skal i første omgang udsætte det store sparekatalog der blev præsenteret i sidste uge med et år.
Det er essensen af det pressemøde som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Susanne Crawley (R) onsdag eftermiddag holdt på Odense Rådhus.
Her blev det store sparekatalog fra sidste uge nærmest pillet fra hinanden og erstattet af nye tiltag, som skal snakkes igennem i næste uge, hvor der tirsdag er møde i børn- og ungeudvalget. Og hvor det nye forslag kan vedtages.
I det nye forslag skal der spares 11 millioner kroner på ledelse og administration på børn- og ungeområdet. Det betyder, at ledelse og administration kan se frem til smalhals på i alt 13 millioner kroner. Dertil kommer en række engangsbeløb for 2019.
Samlet giver det nye forslag Susanne Crawleys forvaltning altså et år mere inden den i yderste konsekvens rammes af nye besparelser.
- Hele øvelsen har gået ud på at tage besparelser væk fra de børnenære områder. Der hvor børn færdes til daglig; skoler, børnehaver, sundhedspleje og så videre.
- Det fyldte meget i det første forslag. Og så lægge besparelserne over nogle steder, hvor børnene ikke færdes til daglig, sagde Susanne Crawley blandt andet.
Sådan vil man spare:
Børn- og ungeforvaltningens økonomiske udfordring er i alt på 43,7 millioner kroner.
18 millioner kroner skal hentes via en såkaldt engangfinansiering i 2019.
Heraf kommer de 8,9 millioner kroner fra det oprindelige sparekatalog, mens der i det nye forslag skal hentes 8,1 millioner kroner på blandt andet kontorartikler og forplejning ved møder.
Dertil kommer 2,5 millioner kroner ved "bedre indkøb og digitalisering", to millioner kroner gennem en lønanalyse og så skal der spares 2,5 millioner kroner på eksterne konsulenter.
Der skal også kigges på tandplejen, hvor det ventes at kunne hente en millioner kroner, mens der skal skæres 1,5 millioner kroner i kompetenceudvikling.
Det nye forslag - inklusiv enkelte dele fra det oprindelige sparekatalog - betyder besparelser på i alt 43,6 millioner kroner.
Men allerede i juni gjorde medarbejderne i et brev politikerne opmærksomme på, at der manglede 18 millioner kroner, som ikke kunne spares via de sammenhængende borgerforløb.
Derfor forudså medarbejderne dengang, at konsekvensen ville være at skære ned på serviceniveauet på kerneområderne, hvilket ville give alvorlige konsekvenser for borgerne.
Nåede ikke i mål
Midt i august spurgte politikerne ind til, hvordan det gik med at finde pengene og blev beroliget af Børn- og Ungeforvaltningen.
- Da fik vi at vide, at alting var i den skønneste orden, siger Jane Jegind (V), der suppleres af Peter Rahbæk Juel (S).
- Vi fik at vide, at der blev knoklet med det, og at man var udfordret, men at der var en ambition om, at man kunne nå i mål med det, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Bebudede besparelser: Peter Rahbæk afviser invitation fra Venstre
Ifølge Peter Rahbæk Juel arbejdes der med alternative løsninger til de varslede besparelser på børn- og ungeområdet og på ældre- og handicapområdet.
Der er et klart nej tak fra borgmester Peter Rahbæk Juel til Venstres invitation om at genåbne Odenses budget for 2019.
Det gør den socialdemokratiske borgmester klart over for TV 2/Fyn.
I kølvandet på to politiske dagsordner, hvor det fremgår, at der skal spares 43 millioner kroner på børn- og ungeområdet, og 17 millioner kroner på ældre- og handicapområdet, sendte rådmand Jane Jegind (V) tirsdag sidst på eftermiddagen et brev til Peter Rahbæk Juel, hvor hun blandt andet skrev, at Venstre ikke synes, det er i orden, at der skal spares på børn og ældre:
- Det er en ommer. Det kan vi gøre bedre, hvis vi sætter os sammen.
Men hun får hverken Socialdemokratiet eller andre af byrådets partier til bordet, siger Peter Rahbæk Juel:
- Det er en anelse forhastet. Det er to måneder siden vi indgik forlig, og der er ingen sammenhæng, siger borgmesteren til TV 2/Fyn, og oplyser, at han har haft en samtale med de syv forligspartier tirsdag aften.
- Og ingen ønsker at genåbne budgettet for 2019. Derfor ser jeg heller ikke grund til at indkalde til forligspartimøde, siger han.
Ifølge Peter Rahbæk Juel arbejdes der med alternative løsninger til de varslede besparelser. De alternative løsninger tages med til næste uges møde i ungeudvalget.
- De løsninger kan fjerne væsentlige besparelser, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad det drejer sig om, sagde Peter Rahbæk Juel tirsdag aften.
TV 2/Fyn følger sagen
Men ikke engang tre måneder senere viste det sig, at der fortsat manglede 18 millioner på netop de sammenhængende borgerforløb.
Derfor blev der i starten af november i stedet fremlagt et forslag om besparelser på de 18 millioner kroner på kommunens skoler og dagtilbud.
Men heller ikke her kommer besparelserne til at ramme.
Nu er meldingen i stedet, at Børn- og Ungeforvaltningen vil finde pengene ved at spare på administrationen i stedet.
Officielt sker det i dag, tirsdag.
Rådmand: - Jeg har fulgt det tæt nok
Både politikere og forældre har svært ved at forstå, hvordan man endte her, og rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley (R), har sammen med sin ledelse fået kritik for forløbet.
- Det har ikke været tilfredsstillende, konstaterer Jane Jegind, der bakkes op af Søren Windell (K).
- Det er jo en forvaltning, der reelt er sat under administration. Rådmanden og direktøren har ikke løst den opgave, der lå foran dem, siger Søren Windell.
Selv mener rådmanden, at hun har fulgt sagen tæt nok.
- I august troede jeg, at det her kunne vi godt nå i mål med. Henover efteråret bliver jeg klar over, at det kan blive svært at nå helt i mål, siger Susanne Crawley.
Lærere kritiserer besparelser: Frygt for skolerne
Lærerne i Odense kritiserer i et åbent brev, at der skal spares 44 millioner kroner i Børne- og ungeforvaltningen. Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne vil økonomien være på samme niveau som før kommunen satte skatten op, mener de.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense. I brevet kritiserer de, at der skal spares 44 millioner kroner på budgetterne i Børne- og ungeforvaltningen.
Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne, mener lærerne, at det vil bringe folkeskolerne på samme niveau som før et flertal af politikerne valgte at sætte skatten op.
En af politikernes begrundelser for at sætte skatten op var, at den såkaldte velfærdsprocent skulle bruges til bedre folkeskoler og flere lærere. Formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen er bekymret for, at der skolerne vil blive ramt af besparelser.
- Det er næsten ikke til at bære. Hvordan skal man ud af besparelser på 44 millioner kroner finde besparelser andre steder end på folkeskolerne. Hvis man finder besparelserne på folkeskolerne får det nogle alvorlige konsekvenser, siger Anne-Mette Kæseker Jensen.
Odense bruger færre penge på folkeskoler
Ifølge det åbne brev fra lærernes tillidsrepræsentanter bruger Odense Kommune meget færre penge på folkeskolerne end både Aarhus og Aalborg kommuner gør. Hvis Odense Kommune brugte lige så mange penge pr. elev, som de to kommuner gør, ville der ifølge lærerne være mellem 76 og 145 millioner kroner mere til folkeskolerne i Odense.
- Vi ligger i forvejen i bunden i forhold til de andre storbyer med hensyn til, hvad man bruger på folkeskolerne. I forvejen er folkeskolerne under pres, fordi flere og flere forældre vælger fri- og privatskoler. Vi kan risikere, at vi igen skal have højere klassekvotienter, færre lærere, og at kvaliteten af undervisningen vil falde, hvis der skal spares, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.
Besparelser er ikke udmøntet
Det er endnu ikke besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes, da børne- og ungeudvalget endnu ikke har behandlet sagen. Børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen vil ikke interviewes til denne artikel, men skriver i en mail til TV 2/Fyn:
”For mig er det vigtigt, at de syv mennesker, der i sidste ende skal træffe en beslutning, har muligheden for at drøfte sagen med hinanden først i fortrolige og trygge rammer, hvilket sker den 13. november”.
Selvom det endnu ikke er udmøntet, hvordan besparelserne skal findes, så frygter Anne-Mette Kæseler for, at besparelserne rammer skoleområdet hårdt.
Tager I ikke sorgerne på forskud, når det endnu ikke er besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes?
- Det man kan sige er, at 44 millioner kroner, som skal findes på børne- og ungeområdet, så har det typisk været sådan, at skolerne har betalt halvdelen, fordi folkeskolerne fylder halvdelen i budget. Derfor er vi meget, meget bekymrede for, at der bliver fundet en løsning, som rammer skolerne med afskedigelser og fyringer til følge.
Allerede i juni gør medarbejderne opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan du så ikke være klar over det på samme tidspunkt?
- Det er jo medarbejdernes opfattelse af, hvordan det står til med det projekt. Jeg har en virkelig dybfølt tro på, at vi kommer i mål med projektet.
Jeg spørger ikke om din tro på det. Jeg spørger, hvordan medarbejderne kan sende et brev med, at det ikke kan lade sig gøre, uden du er klar over det før i oktober måned?
- Det er en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært. Den bunder i, at medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg har stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet.
Hvorfor har du ikke fulgt tættere med i, hvordan det har stået til?
- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.
