Kun en pilsner kan stoppe 92-årige Erik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Plejecentret Svanedammen i Nyborg har gennemgået en forvandling fra det kedelige til det livlige og kulørte. Og så er der Erik Brøgger Knudsen på 92 år. Han ordner haven.
Erik Brøgger Knudsen er tæt på 92 år, og flyttede med, da hans hustru gennem 65 år flyttede til plejecentret Svanedammen Wørishøffersgade i Nyborg, fordi hun lider af Parkinsons.
- Hun var meget ked af det, men jeg sagde, hvis hun skal af sted, så skal jeg også, siger Erik Brøgger Knudsen.
Han frygtede dog, at et liv på plejehjem betød, at det så var slut med at gå i haven. Men sådan er det ikke blevet for den have-ivrige mand.
“I 1939 kom jeg ud at tjene”
Han spurgte hos Svanedammen, om han kunne fortsætte med at lave have der i stedet. Det fik han ja til.
- Jeg elsker have. Jeg har haft kolonihave i 56 år.
Svanedammen er forvandlet
Svanedammen har været igennem en forvandling det seneste år. Før var der kedeligt og sterilt. Nu er der kommet kulør i huset. Beboernes døre er gjort personlige, og der er ting på plejehjemmet, beboerne kan huske fra tidligere.
Og hver fredag kommer en gruppe børn med deres forældre på besøg for at være sammen med de ældre nogle timer.
Alt sammen tiltag, der skal gøre livet på plejehjemmet rart og hjemligt.
Manden med pilsneren
Og for Erik Brøgger Knudsen er haven blevet det helt store plus i tilværelsen. I disse dage knokler han løs med jorden i forårssolen - for han regner ikke en smule havearbejde for noget:
- Husk på at jeg har været vant til at arbejde. I 1939 kom jeg ud at tjene, siger han, og lader sig nok kun stoppe af én ting:
- Man kan jo måske godt falde over en med en pilsner. Så tager vi det også.
Nyborg skaber en strøm af musical-talenter
Talenter fra Nyborg forfølger drømmen om en karriere inden for musicalverdenen, og de er godt klædt på.
I Nyborg ved de det godt. At byen og dens indbyggere er noget helt specielt. Det samme har den danske musicalbranche fået øjnene op for.
- Man fødes nærmest ind i teatermiljøet, når man er fra Nyborg eller omegn. Det er en kæmpe fordel, anerkender Lasse Winkler, der er sceneinstruktør i Odense.
De fleste unge nyborgensere med drømme inden for musicalverdenen stopper dog ikke i Odense i første omgang.
De har rettet blikket mod Det Danske Musicalakademi i Fredericia.
Det Danske Musicalakademi
Hvert år optager akademiet et hold på 8 elever.
Og over de sidste 10 år er der blevet optaget 8 musicaltalenter fra Nyborg - altså næsten én nyborgenser per årgang.
Akademiets elever kommer fra hele landet - men lige nu er 4 ud af 24 nuværende elever fra den østfynske by.
Her er der hvert år en kamp mellem hundredvis af unge talenter om en af de eftertragtede elevpladser. Gennem årene er flere blevet optaget, mens andre fortsat arbejder målrettet frem mod det. En af dem er den 23-årige Simon Løkkebø Jakobsen.
Begyndte som nisse
- Jeg begyndte som 11-årig med en rolle som nisse. Så stod jeg der - i udkanten af scenen og fniste og hyggede mig med de andre børn, mindes han.
Siden tog tingene fart for den unge nyborgenser. Det kulminerede med hovedrollen som Danny Zuko i musicalen Grease på Nyborg Vold.
- Teatermiljøet i Nyborg hjalp mig, da jeg gik igennem en stor identitetskrise. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, eller hvor jeg hørte til. Der hjalp teatret mig, fortæller Simon Løkkebø Jakobsen, der siden har arbejdet frem mod målet: At blive optaget på akademiet i Fredericia.
Drømmen fortsætter
Forud for dette års optagelse, der fandt sted over flere dage i april, tog han sangundervisning og forberedte sig på alle tænkelige måder. Men da han åbnede den sidste mail fra akademiet, var det med et afslag.
- Jeg er kun 23 år. Jeg har mange gode år i mig endnu. Jeg giver ikke op, slår Simon Løkkebø Jakobsen fast og håber, at han bliver en af flere nyborgensere, der kan skabe sig en karriere i teater- og musicalverdenen.
Et Sundere Fyn: Sådan får du plads ved det store awardshow
Er du hurtig, kan du få billetter til awardshowet Et Sundere Fyn 2018, som kårer vinderen af en million kroner til et forskningsprojekt i sundhedssektoren. Tilmeld dig gennem linket i artiklen.
Sådan stemmer du
Forskningsprojekt om hormonforstyrrende stoffer send SMS med teksten SUNDHED HORMON til 1999
Forskningsprojekt om stress på arbejde send SMS med teksten SUNDHED STRESS til 1999
Forskningsprojekt om telemedicin til ældre send SMS med teksten SUNDHED TELE til 1999
Forskningsprojekt om stofskifte send SMS med teksten SUNDHED STOFSKIFTE til 1999
Det koster almindelig SMS-takst
Når awardshowet Et Sundere Fyn løber af stablen den 23. april klokken 17 i Videnbyen i Odense, kan du være en af de heldige, der får en plads til at overvære showet.
Alt, du skal gøre, er at tilmelde dig via dette link inden 17. april: https://place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=638b75ceb9
TV 2/Fyn udlodder nemlig 100 gratis billetter til showet, som vil indeholde debatter mellem de involverede forskere og formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V), næstformand Poul Erik Svendsen (S) og Ida Damborg (SF) fra regionens præhospitaludvalg.
Der vil være mad og drikke, og i pauserne underholder strygertrioen Fiolministeriet. Menuen kan ses nederst i artiklen.
De fire projekter
Et Sundere Fyn 2018 er et samarbejde mellem OUH, SDU-SUND og TV 2/Fyn, hvor du får indflydelse på den nyeste sundhedsforskning. Ved at sende din sms-stemme til et af fire forskningsprojekter, er du med til at afgøre, hvilket projekt, der skal vinde en million kroner og dermed flere ressourcer til forskningen.
Herunder kan du få et overblik over, hvad de fire forskningsprojekter handler om.
Hormonforstyrrende stoffer
Projektet skal undersøge, om hormonforstyrrende stoffer påvirker fosteret. Hormonforstyrrende stoffer hos gravide har skadelige konsekvenser for fostrets hjerne. Det koster både samfundet og individet, og derfor undersøger dette projekt de skadelige effekter.
Stress på arbejde
Projektet skal vise, hvordan stress påvirker områder i hjernen. Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem et stresset arbejdsmiljø og en række psykiske lidelser samt demens, hjertekarsygdom og ulykker. Stress koster det danske samfund mere end 112 millioner kroner om dagen, og 35.000 personer er sygemeldt hver dag på grund af stress.
Hallo doktor, er du der?
Projekt skal undersøge, om patienters hverdag kan lettes gennem brug af digitale samtaler med læger og andre sundhedsfaglige personer. Projektet undersøger ældres viden og parathed til at erstatte den traditionelle ansigt-til-ansigt lægesamtale med en såkaldt audio-visuel samtale via en iPad, som patienten kan bruge i eget hjem.
Stofskiftesygdom
Projektet skal gennem et klinisk forsøg bidrage til en forståelse af, hvad selen-tilskud har af effekt for patienter med stofskiftesygdom. Både i forhold til sænkningen af forekomsten af antistoffer samt effekten på væsentlige forhold, som for eksempel livskvalitet og sygelighed.
Du kan sende din stemme fra 15. april klokken 19.45 til 23. april klokken 18.55.
Menu til award show
Pandekage med laks
Minisandwich
Kartoffelspyd
Kyllingespyd
Panna Cotta
Rødvin, hvidvin, bobler og vand.
5.000 har allerede stemt - fire projekter kæmper om en million
Mandag den 23. april bliver det afgjort, hvilket af fire forskningsprojekter der skal vinde en million kroner. Du kan nå at stemme endnu.
Søndag aften blev afstemningen til Et Sundere Fyn skudt i gang. Fire sundhedsprojekter kæmper om fynboernes opbakning til at vinde en million kroner.
Efter flere dage med sms-afstemning (se, hvordan du stemmer via sms i videoen herunder) har tusindvis af fynboer allerede stemt. Flere af forskningsprojekterne har allerede rundet 1.000 sms-stemmer. Der er afgivet 5.000 stemmer i alt.
De fire projekter er: hormonforskning, stressforskning, forskning i stofskifte og telemedicin.
Hormonforskningsprojektet går ud på at kortlægge sammenhængen mellem børns intelligens og hormonforstyrrende stoffer (læs mere om projektet). Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion, så send en sms til 1999, og skriv i tekstfeltet "Sundhed hormon".
Stressforskning skal ved hjælp af data og billeder af stress i hjernen afklare, om stress er arveligt (læs mere om projektet). Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion, så send en sms til 1999, og skriv i tekstfeltet "Sundhed stress".
Forskning i stofskifte er vigtig, fordi seks procent af alle kvinder har for lavt stofskifte og kommer i livslang behandling. Forskere vil for første gang undersøge, om tilskud med selen har en gavnlig effekt på stofskiftepatienter (læs mere om projektet). Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion, så send en sms til 1999, og skriv i tekstfeltet "Sundhed stofskifte".
Telemedicin fokuserer på, at fremtidens patienter i højere grad skal hjælpes via en tablet. Forskerne vil undersøge, hvordan man bedst giver patienter den nødvendige rådgivning og vejledning elektronisk (læs mere om projektet). Hvis du mener, at dette projekt skal vinde en forskningsmillion, så send en sms til 1999, og skriv i tekstfeltet "Sundhed tele".
Du kan kun stemme én gang.
Afstemningen løber helt frem til mandag den 23. april, hvor vinderen afsløres direkte på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og tv2fyn.dk i et awardshow, der sendes fra klokken 18.
Herunder kan du høre forskerne for de respektive projekter forklare, hvorfor du skal give din stemme til netop deres projekt:
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her