Torsdag fortæller yderligere to iranske kvinder til TV 2 Fyn, hvordan den iranske ambassade har blandet sig i deres skilsmissesager.
Ambassadens indblanding har haft store konsekvenser, fordi kvinderne er skilt efter dansk lovgivning - ikke efter iransk.
Kvinderne har valgt at fortælle deres historie efter odenseanske Roya Moore forleden fortalte om sin oplevelse, da hun i 2014 skulle skilles.
De to kvinder oplevede ligesom Roya Moore, at den iranske ambassade ikke godkendte deres skilsmisser, fordi de kun var blevet skilt på dansk.
Eksmanden bestemmer stadig
Iranske Mozhdeh Maghtader blev skilt fra sin mand i Danmark for tre år siden. Efter 11 dage var skilsmissen en realitet efter dansk lovgivning, men efter tre år er den iranske skilsmisse ikke på plads endnu.
- Jeg fik også fuld forældremyndighed over mine to barn, men det er ikke blevet anerkendt af den iranske ambassade i Danmark, fortæller Mozhdeh Maghtader.
Ifølge Mozhdeh Maghtader bestemmer eksmanden stadig over hende, og det har store konsekvenser for hendes liv.
- Ifølge iransk lovgivning er jeg stadigvæk gift. Det betyder, at det er ulovligt, hvis jeg bliver gift med en anden mand eller får en kæreste. Det har store konsekvenser for mig, fortæller Mozhdeh Maghtader.
Så du lever som single nu af frygt for, at der kommer til at ske noget, hvis du finder dig en kæreste?
- Ja.
En anden kvinde, der ønsker at være anonym, har været igennem den samme problemstilling. Vi har valgt at kalde kvinden Miriam.
Ifølge Miriam var hendes danske skilsmisse intet værd i Iran.
- De dokumenter, jeg fik fra Danmark, blev ikke accepteret uden min eksmands samtykke.
- Og min mand nægtede at samarbejde, fortæller Miriam.
Kort overblik:
Når det iranske styre ikke vil anerkende en dansk skilsmisse, kan kvinderne ikke besøge deres familie i Iran, siger både Mozhdeh Maghtader og Miriam.
Kunne du så ikke bare sige, jeg lever efter dansk lovgivning, og jeg er blevet skilt her helt lovligt?
- Alligevel er det en stor del af min identitet, at jeg er iraner. Jeg har al min familie og venner i Iran, jeg er opvokset i Iran. Det vil altid være en stor del af mig og min identitet, siger Mozhdeh Maghtader.
Miriam supplerer og siger, at hun gerne vil vise sine børn, hvor de kommer fra, og hvem de er.
- Det er min ret, det mine børns ret. Det skal ikke tages fra dem, siger Miriam.
Nyder ikke demokratiet
Miriam har nu fået sin eksmands accept til at blive skilt, men det tog mere end ti år.
Ifølge Mozhdeh Maghtader er hun stadig underlagt sin eksmands vilje, og er med den iranske stats øjne teknisk set ikke skilt fra ham.
Derfor vælger de to kvinder at så frem med deres historier i håbet om, at Iran vil acceptere dansk lovgivning.
- Man kan ikke acceptere alt. Jeg bor i Danmark. Mine børn er ikke født i Iran, de er født i Danmark, så de skal benytte deres rettigheder ifølge dansk lov, siger Miriam, mens Mozhdeh Maghtader tilføjer:
- Vi bor i et demokratisk land, men alligevel er der er nogle mennesker, der ikke kan nyde demokratiet og ikke kan nyde den frihed, fordi de følger deres hjemlands lovgivning eller deres tro. Der er stadigvæk andre, der bestemmer over vores dem.