Lilleholt hæver prisen på letbanen:
- Det er nonsens, siger professor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Økonomiprofessor mener ikke, at Christoffer Lilleholt har styr på matematikken, når han siger, at letbanen vil koste fire milliarder kroner.
- Det er nonsens.
Så kontant er dommen fra Per Nikolaj Bukh, professor og forsker ved Aalborg Universitet, i en kommentar til, at Venstres spidskandidat ved det forestående kommunalvalg, Christoffer Lilleholt, på P4 Fyn har sagt, at Odense Letbane kommer til at koste fire milliarder kroner at etablere.
- Det kan han slet ikke sige, siger Per Nikolaj Bukh.
De seneste tal for Odense Letbane siger 3,6 milliarder kroner, og når Christoffer Lilleholt når op på fire milliarder kroner, er det, fordi han medregner forsyningsselskabernes udgifter i forbindelse med omlægning af blandt andet vandrør og kloakker.
Araz Khan raser over stjålne valgbannere:
- Det gør mig så frustreret og sur
Onsdag var Araz Khans tre valgbannere ved rundkørslen på Rødegårdsvej i Odense forsvundet. Det tyder ifølge politikeren på hærvæk.
Venstrepolitikeren Araz Khan må igen være vidne til, at nogen har forsøgt at ødelægge dele af sin valgkampagne her i kommunalvalget. Det sker med mindre end én uge op til valgdagen.
Araz Khan havde tre større valgbannere hængende ved rundkørslen på Rødegårdsvej i Odense. Men onsdag eftermiddag omkring klokken 17.15 var de alle tre pludselig forsvundet fra deres plads.
- Det er rigtig træls. Det er mange penge, som jeg har smidt i det, og de er samtidig blevet fjernet lige akkurat op til valget. Helt overordnet er det træls for mig, men det er også helt generelt et demokratisk problem. Det er så nedværdigende for demokratiet, siger Araz Khan, der stiller op for Venstre.
De tre valgbannere har hængt ved rundkørslen siden 23. oktober, der er dagen for, hvornår man måtte hænge valgplakater til kommunalvalget op i gader og stræder.
Araz Khan bliver orienteret om et valgbanner, der delvist er revet ned tidligere på dagen onsdag eftermiddag.
Omkring klokken 16.40 fortæller han, at alle tre valgbannere fortsat er der, mens de en halv time senere er forsvundet, og det virker for venstrepolitikeren som planlagt.
Tyder på hærværk
Araz Khan har været i kontakt med flere myndigheder om de forsvundne bannere.
Hverken politiet, Odense Kommune eller Vejdirektoratet kender til bannernes forsvinden, og det tyder altså ikke på, de er taget ned af lovmæssige hensyn.
Venstrepolitikeren kan derfor ikke udlede andet end hærværk, fortæller han og uddyber:
- Da jeg talte med politiet, så mente de, at det tydede på hærværk. De spurgte, om jeg ville anmelde det. Jeg sagde "nej", for jeg kan ikke råde bod på det nu. Jeg kan alligevel nå at få nye bannere inden valget, og jeg vil ikke udnytte politiets ressourcer på det, siger han.
- Det gør mig så frustreret og sur. Jeg synes, at det er noget svineri, fordi jeg og frivillige bruger så sindsygt mange timer i det her, og det skal ikke munde ud i hærværk, siger Araz Khan.
“Jeg synes, at det var dråben i en forstand, at mine valgplakater og kampagner bliver revet ned, tegnet på og bliver stjålet. Det er nærmest blevet helt kutyme”
Ikke første gang
Det er heller ikke første gang, at Araz Khan som politiker udsættes for hærværk i forbindelse med en valgkamp.
Også i valgkampens start blev mindst en af hans valgplakater udsat for hærværk. Her havde personer klistret et stykke papir med teksten ”Skadedyr” hen over øjnene på hans portræt.
Han har også ved en tidligere valgkamp oplevet at få klippet øjnene ud på et af hans daværende bannere.
Når hærværk bliver politisk motiveret, kan det i allerværste tilfælde give op til seks år fængsel. Ifølge straffelovens paragraf 81 nummer 7 er det en skærpende omstændighed, hvis der laves hærværk mod en valgplakat i forhold til en almindelig hærværk.
- Det er en demokratisk trussel
Araz Khan ser hærværket mod hans valgplakater og bannere som værende et generelt demokratisk problem. Det er samtidig også mange penge og ikke mindst timer, som han og frivillige har lagt i valgkampen.
- Jeg synes, at det var dråben i en forstand, at mine valgplakater og kampagner bliver revet ned, tegnet på og bliver stjålet. Det er nærmest blevet helt kutyme, og det er ikke i orden, siger Araz Khan.
- Det er en demokratisk trussel. Jeg vil ikke lade nogen tie mig ihjel, for den sejr skal de ikke have. Vi må ikke tage demokratiet forgivet.
Hvis nogen har set eller hørt noget, der kan relateres til de tre valgbanneres forsvinden, så hører byrådskandidat Araz Khan gerne nærmere.
I et svar fra transportminister Benny Engelbrecht den 23. marts i år fremgår det, at Odense Letbane i 2016 indhentede oplysninger fra forsyningsselskaberne om deres anlægsbudgetter for ledningsflytninger. Det beløb er ifølge transportministeren på 444 millioner kroner.
- Det skal ikke lægges oven i Odense Letbanes budget, siger Per Nikolaj Bukh og forklarer:
- Vejloven siger, at hvis man er et forsyningsselskab, må man lægge vand, kloakker, tv-kabler og så videre under kommunens veje. Men hvis kommunen ændrer på vejføringen, skal forsyningsselskaberne selv betale omkostningerne.
Kontroversiel annonce smides ind i "kedelig" valgkamp
Nye Borgerlige i Odense anerkender, at partiets indvandrerkritiske annonce er kontroversiel. Spidskandidat Andreas Møller er træt af, at valgkampen handler om ældrepleje.
I weekenden indrykker Nye Borgerlige i Odense en annonce i aviserne. Partiets spidskandidat, Andreas Møller, betegner selv den indvandrerkritiske annonce som kontroversiel.
I annoncen er overskriften “245 millioner!” og herefter oplistes flere indvandrerkritiske punkter - blandt andet om indvandrerbander, der tæsker hjemløse, og at 12 procent af unge indvandrere har fået en dom.
- Jeg synes, valgkampen er alt for kedelig. Alle siger, at ældreplejen skal være bedre. Det her er simpelthen at kaste virkeligheden lige i ansigtet på folk, siger Andreas Møller.
Robert Klemmensen, der er professor MSO, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet i Odense, anser også partiets annonce som værende kontroversiel.
- Kampagnen er ikke for at bygge broer eller række ind over midten. Det forventer vi heller ikke ved et kommunalvalg. Det gælder for partierne om at motivere deres "egne" til at stemme, og det gør, at der kommer nogle skarpskårne kampagner som denne her, siger Robert Klemmensen.
Det dækker de '245 millioner' over
For i stedet for ældrepleje og lukning af skoler vil Nye Borgerlige med annoncen forsøge at få valgkampen drejet over i en debat om indvandrerproblemer i Vollsmose.
Ifølge Andreas Møller dækker de 245 millioner kroner over, hvor mange penge Odense Kommune kunne spare om året, hvis antallet af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst svarede til niveauet for den øvrige befolkning.
Beløbet er baseret på beregninger fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, som TV 2 Fyn efterfølgende også har set.
Kontroversielt - men ikke uset
Det er ifølge Robert Klemmensen heller ikke uset, at partier laver kontroversielle kampagner for at blive bemærket i valgkampe.
Ved folketingsvalget i 2001 benyttede eksempelvis Venstre sig af en lignende metode. Partiet brugte selvsamme slogan "Tid til forandring" i sammenspil med et billede af en gruppe indvandrere, der gav fingeren til journalister foran Retten i Odense.
Og netop sådan en kontroversiel annonce, som Nye Borgerlige vil indrykke i flere aviser i weekenden, kan være et effektivt middel i valgkampen.
- Det gælder om at vække folk derhjemme. Og lur mig om ikke en af oppositionspartierne vil kommentere tallene i annoncen. På den måde kan han komme til at sætte dagsordenen i valgkampen, siger Robert Klemmensen.
Lappeløsning på lappeløsning
Står det til Andreas Møller og Nye Borgerlige, er de 245 millioner kroner bedre brugt på velfærd end på personer, der i årevis er på kontanthjælp.
- For de penge er der råd til to nattevagter på plejehjemmene og bostederne, siger Andreas Møller, der ikke er tilfreds med, hvordan de 29 siddende byrådsmedlemmer har styret Odense indtil nu.
- Det har sejlet de seneste 20 år. I årtier har vi haft lappeløsning på lappeløsning. Hvis der er stærkt kriminelle udlændinge, skal man kunne sende dem hjem, siger Andreas Møller.
Han anerkender dog, at en del af beslutningerne ikke nødvendigvis træffes af byrådspolitikerne i Odense, men af folketingspolitikere på Christiansborg.
Black Army tæskede hjemløs
Når Nye Borgerlige i annoncen oplister indvandrerbander, der tæsker hjemløse, er det blandt andet med henvisning til en fire år gammel sag, hvor to mænd med tilknytning til den kriminelle indvandrerbande Black Army slog og frarøvede en hjemløs i Odense hans kontanthjælp.
Professor MSO Robert Klemmensen forsker til dagligt blandt andet i partistrategi, kampagner og vælgeradfærd. Han mener, at spidskandidaten og Nye Borgerlige Odenses annonce er timet på et godt tidspunkt i valgkampen.
- Timingen er klogt tænkt, fordi synspunkterne har han (Andreas Møller red.) haft længe, og han har jo ikke valgt at skyde annoncen afsted den 25. oktober, da han kunne sætte valgplakater op. Hvis annoncen rykkes ind i aviserne lørdag og søndag og bliver diskuteret ind mandag, så er der jo stemmetimet til valgdagen, uddyber Robert Klemmensen.
Ifølge Robert Klemmensen gælder det om at "hamre" sig ind hos de sidste 30 procent af vælgerne, der endnu ikke har besluttet sig for at stemme, fortæller han og uddyber:
- For at opnå dette kræver det, at man råber højt - og det gør han med sin kampagne.
Som det ser ud nu, så har Nye Borgerlige ikke en kandidat i Odense Byråd.
Om partiet får det, afgøres ved kommunalvalget 16. november. For at undgå stemmespild har Nye Borgerlige indgået valgforbund med De Lokalnationale, Nyt Odense, Liberal Alliance og Liberaterne, som har den tidligere venstremand Johnny Killerup i spidsen.
- Derfor indgår de 444 millioner kroner ikke i kommunens eller Odense Letbanes budget, siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring.
- Odenseanerne betaler
Christoffer Lilleholt selv mener ikke, at han har taget munden for fuld i sin beskrivelse af letbanens økonomi. Han mener ikke, at man kan undgå at regne de 444 millioner kroner med, når man kigger på letbanens økonomi.
- Odenseanerne betaler fire milliarder. Om de penge bliver betalt gennem kommuneskat eller fjernvarmen er irrelevent for borgerne. Jeg synes, det vidner om, at professoren ikke ser det fra borgernes perspektiv. Det virker, som om han har gravet sig ned i tykke bøger på universitet et sted og tænkt på paragraferne i stedet for borgerne, siger han.
Nu har vi snakket med en økonomiprofessor, der kalder det her regnestykke for nonsens. Skal dit svar forstås, som at du mener, at du ved bedre, end han gør?
- Jeg anerkender, at han har styr på paragraferne. Men odenseanerne betaler i sidste ende fire milliarder. Når regningen skal betales, er det dig og mig der betaler.
Du har tidligere beklaget, fordi du var for hurtig til at sige, at letbanen kom til at koste næsten det dobbelte af, hvad man startede med. Har du været for hurtig igen?
- Hvis man skal svare på det, så skal man have fat i transportministeren, for det er ham, der har oplyst Folketinget om, at omlægning af forsyningsledninger koster 444 millioner kroner for odenseanerne, når letbanen anlægges. Jeg synes generelt, at letbanens økonomi er et skønmaleri, og det ærgrer mig, for det bliver odenseanerne, der kommer til at betale.
Ikke første gang
Det er ikke første gang Per Nikolaj Bukh revser Christoffer Lilleholt. I marts sagde Christoffer Lilleholt i et interview med TV 2 Fyn, at letbanen "den kommer faktisk til at koste næsten det dobbelte af, hvad vi startede med".
Dengang sagde Per Nikolaj Bukh blandt andet:
- Når han siger, at det koster det dobbelte, så er det simpelthen ikke rigtigt. Det er klart, at når han siger, at det er det dobbelte af 1,6 milliarder, så er det ikke løgn, for det er det jo, men han er så tæt på at sige usandheden, som man kan komme uden at sige usandheden, siger Per Nikolaj Bukh.
Efter udtalelsen på P4 Fyn den 1. november kalder Per Nikolaj Bukh det ikke kun "nonsens", men siger også:
- Han er endnu mere på glatis end oprindeligt. Han skal lade være med at slynge sådan noget ud, siger professoren.
