Det er ikke alle, der finder valgplakater lige attraktive, men 19-årige Malte Jäger har alligevel måttet indse, at hans valgplakat er så populær, at den bliver stjålet fra lygtepælene.

På valgplakaten flexer den unge byrådskandidat for Nye Borgerlige i bar overkrop og kalder sig selv "et stærkt valg" for Kerteminde. 

Siden plakaterne kom op at hænge, er de konsekvent blevet klippet ned igen.

- Der er faktisk mange, der har skrevet til mig og spurgt, om de måtte få nogle eller bruge dem til noget forskelligt. Og så er der også nogle fra Kerteminde Efterskole, der har været rundt og lede efter dem, men ikke har kunnet finde nogle.

- Nu har jeg snart ikke flere valgplakater, jeg kan hænge op, så det er da lidt irriterende, siger Malte Jäger.

Ikke flere valgplakater

I alt har Malte Jäger hængt 50 valgplakater med bar overkrop op i Kerteminde Kommune. Med bare seks dage til valget, har kandidaten ikke tænkt sig at hænge nye plakater op.

- Målet var jo at få en masse omtale, så jeg kunne snakke om politik. Det har jeg opnået. Det er gået fantastisk. Jeg håber, at folk nu ser mine facebookopslag og ser mig i kandidattesten og derfra stemmer på mig, siger Malte Jäger.

Det er første gang, den 19-årige historiestuderende stiller op, og du kan stemme på ham eller en af de øvrige kandidater den 16. november. 

Venstrepolitikeren Araz Khan tager det ikke personligt, men er bekymret for det signal, som det sender.

Mindst en af hans valgplakater har været udsat for hærværk. Personer har hen over øjnene på hans portræt klistret et stykke papir med teksten "Skadedyr".

- Jeg har kun et skuldertræk til overs for det og tænker; "hold nu op nogle fjolser", men det er klart, når ens børn spørger, så er man også nødt til at forklare, hvad det hele handler om, siger Araz Khan.

Hærværkspersonerne har tydeligvis ikke været spontane, men i høj grad forberedte. De har nemlig ikke bare haft en tuds fremme, de har printet teksten ud og brugt tid og kræfter på at klistre det på plakaten.

Forkert signal

Araz Kahn tror ikke på, at det er personligt, for de kender ham formentligt ikke, siger han.

Og det kan han formentlig have ret i. På samme strækning er øjnene på en af borgmester Peter Rahbæk Juels valgplakater også blevet overklisteret med teksten "Skadedyr".

- Jeg synes, det er et forkert signal at sende til vores ungdom. Vi gør det her for vores demokrati, og så kan man være for eller imod valgplakater, siger Araz Kahn og tilføjer:

- Men det er ikke det, det handler om. Jeg synes ikke, der er noget, der kan retfærdiggøre vandalisme for at sige det mildt.

- Det handler i bund og grund om, hvad det er for et signal, vi sender ud, og det signal, vi sender til vores børn og unge, er jo helt afmarcheret med det hærværk, vi ser rundt omkring, siger Araz Kahn.

Vandaler slår til landet over

Ganske få dage efter valgplakaterne blev hængt op landet over, er vandalerne nærmest per tradition dukket op bevæbnet med blandt andet spraydåser og spark.

Således blev socialedemokraten Jane Lydia Gulbæks plakater i Søndersø allerede den første nat udsat for systematisk hærværk.

Den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg har med egne øjne set to unge på knallerter sparke hendes plakater ned.

Men de to socialdemokrater og Araz Kahn er ikke de eneste. Landet over modtager politiet indberetninger om hærværk og vandalisme. Og det på trods af, at straffen for hærværk kan være hård.

Politi: Politisk hærværk straffes hårdere

De færreste knægte på knallert er næppe klar over, at der faktisk ifølge straffeloven kan gives op til seks års fængsel - vel at mærke, hvis det kan bevises, at gerningen er "politisk moviteret".

Ifølge straffelovens paragraf 81 nummer 7 er det en skærpende omstændighed, hvis der laves hærværk mod en valgplakat i forhold til almindelig hærværk.

- Hvis man retter sin vrede mod en skraldespand eller en lygtepæl, vil man ikke benytte den skærpende omstændighed, siger vicepolitinspektør Anders Furbo Therkelsen.

Det er vigtigt - som med alt andet hærværk - at man melder det til politiet, hvis man ser hærværk mod valgplakater.

- Man skal sikre sig noget signalement, som vi kan bruge til at arbejde videre med, forklarer Anders Furbo Therkelsen, der fortæller, at der kun er nogle få sager på Fyn. 

Ofte vil gerningsmænd blive straffet med bøde.

Araz: - Det er en større sag

Den demokratiske debat og dialog er i det hele taget udfordret. Det satte TV 2 Fyn fokus på i foråret og forsommeren i temaet "Respekt".

Her blev problemet belyst gennem en række artikler og tv-indslag. Alt for mange, skriver alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.

Temaet pegede frem mod kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, som netop i disse dage rammes af hærværk mod blandt andet valgplakaterne.

Egentlig er der ikke noget overraskende i det. Det sker valgkamp efter valgkamp, og politikerne er nogle af dem, der ofte er udsat for negative kommentarer eller det der er værre.

Den manglende respekt er måske også det som rammer Araz Khan mest. Han siger til TV 2 Fyn:

- Jeg synes dér, hvor det går helt galt, det er, at i Danmark har vi en stærkt forankret kultur omkring den demokratiske proces, og det her med vandalisme, det er en større sag, fordi det er jo et angreb mod det, vi prøver at styrke; demokrati og den valgdeltagelse, der skal til.

- Jeg er ikke den eneste, der har været udsat for hærværk, det tror jeg mange partier har, og derfor er det vigtigt at italesætte, at det her vil vi simpelthen ikke finde os i.

- Derfor er også dejligt, at der er opmærksomhed omkring, at det her, det skal de ikke have lov til, siger Araz Khan.

Peter Rahbæk Juel har ikke ønsket at udtale sig om hærværket.