Julelys og kæder pryder allerede bybilledet flere steder, selvom mange mener, det endnu er for tidligt at jule. Men flere synes tilsyneladende ikke, det er for tidligt til julebryg.

Midtfyns Bryghus i Årslev kan med mere end syv uger til juleaften allerede melde næsten udsolgt af årets julebryg. Og det er kommet bag på ejeren, Eddie Szweda.

- Vi har solgt mere, end vi havde regnet med, og vi kan ikke nå at brygge mere nu, så det er klar til jul, siger han.

Bryggeriet har brygget det samme, som det plejer. Men for første gang er der langt fra nok.

Der er omkring 1.400 flasker tilbage, lyder det.

- Vi har vi ramt helt ved siden af, siger Eddie Szweda, der dog hellere ser, at der er for lidt, fremfor en masse i overskud.

Stigende interesse

I år har det fynske bryggeri indtil nu brygget 291.000 liter øl, mens der hele året sidste år blev brygget 270.000 liter.

Bryghusejeren mener blandt andet, at corona har indvirkning på det øgede salg.

- Der har været en stigende interesse for mikrobryggeriøl, og folk har penge på lommen. Vi har været lukket inde i lang tid, så nu vil vi nyde og bruge lidt flere penge på mad og vin, siger Eddie Szweda.

Han regner med, at Midtfyns Bryghus rammer 350.000 liter, inden året er omme.

Vent ikke for længe

Ifølge Eddie Szweda er en øget efterspørgsel på julebryggen en generel ting, og er man vild efter den mørke, gyldne væske, skal man ikke vente for længe, lyder det.

- Andre bryggerier har den samme udfordring, siger han.

Bryghusmesteren havde taget nogle af sine juleøl med til valgfolkefesten, der blev afholdt i Faaborg tirsdag. Søndag har bryghuset åbent hus, og her regner han med, at de sidste ryger.

Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget. 

Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.

Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.

Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter. 

- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.

I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby. 

-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.

Når ikke de politiske mål

Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet. 

Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget. 

Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.

Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.

- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.

Frygter for liv

I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.

- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.  

Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.

- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.

I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning. 

30-minutters kurser, som skal redde liv.

- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.

Stigning i antallet af kørsler

I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Synes du, det er godt nok, det her?

- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.

Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?

- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.