30. maj. 2019 kl. 18:57
Sara Fuglsig

Løber for 39. gang: 84-årige Charley giver den gas til Eventyrløbet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

17.000 løbere deltog Kristi Himmelfartsdag i Eventyrløbet. 84-årige Charley Brandstrup har været med næsten hver gang i løbets 42-årige historie.

For 39. gang ud af 42 mulige snørrede Charley Brandstrup torsdag formiddag løbeskoene for at begive sig ud på stisystemet i det vestlige Odense.

Charley Brandstrup er trofast deltager i Eventyrløbet, og efter dagens opvarmning var han optimist på trods af udsigten til masser af regn på ruten.

Læs også: Klar, parat, start: Eventyrløbet 2019 er i gang
Gå tilbage Del
30. maj. 2019 kl. 11:28

Klar, parat, start: Eventyrløbet 2019 er i gang

Frederik Roland

Eventyrløbet er for 42. gang skudt i gang i Odense. Men det bliver en våd og grå fornøjelse i år.

Dette års Eventyrløb, som er nummer 42, er skudt i gang, og omkring 17.000 deltagere skal løbe enten to, fem eller ti kilometer i det lidt for grå vejr.

Eventyrløbet er Danmarks tredje største endags-motionsløb, hvor kun Royal Run i København og Aarhus overgå fynboerne. Men når man ser på løbets yngste løbere og mindste løbesko, så er det blandt Danmarks største løb for de mindste løbere.

Dette års børneløb er det 11. af slagsen og startnumrene er blevet revet væk og for længst udsolgt. De mindste var også denne gang de første, som blev sendt af sted på løbeturen i Odense.

Allerede klokken ti gik starten nemlig for den korteste distance på Kristi himmelfartsdag, hvor de mindste løbesko var hurtigt ude af starthullerne på Stadionvej i Odense.

Få minutter efter kom de hurtigste i mål på Atletikstadion, hvor de fik gaveposer, og de allerhurtigste kommer på præmiepodiet.

Starten på ti kilometerruten blev sendt af sted klokken 10.30, mens det store felt af deltagere på fem kilometeren netop nu også er i bevægelse.

De sidste deltagere forventes ifølge løbsleder Poul Grenaa at være i mål omkring klokken 14.

Frederik Roland
Løberne til dette års Eventyrløb er gået. 

Flere veje spærret

Eventyrløbet betyder, at flere veje omkring atletikstadion i Bolbro vil være spærret, så skal man i bil gennem Bolbro kan det frarådes at tage Rugårdsvej, fordi den er spærret. Busserne vil dog få lov til at blive sluppet igennem. Så alle andre trafikanter skal benytte sig af Middelfartvej.

“Vi har koncert med fine navne for 19. gang i løbets historie. Vi kan i år byde velkommen til Infernal og DJ O-Beat featuring Shaker Brothers.”

— Poul Grenaa, løbsleder til Eventyrløbet

Faktisk var Stadionvej i Odense allerede spærret fra klokken otte torsdag morgen fra Rugårdsvej til Højstrupvej. Også Christmas Møllers Vej og Lavsensvænget bliver totalafspærret. For alle tre steders vedkommende gælder afspærringen frem til omkring klokken 13.30.

Fra klokken 8.00 og frem til cirka klokken 17.30 er Møllemarksvej spærret fra Højstrupvej til Haveløkken. Det er her, de mange tusinde løbere går fra målområdet på atletikstadion til firmateltene i Højstrupparken.

Pølser og hygge

Også i år er der rig mulighed for at hygge sig, hvis man egentlig ikke er kommet til Eventyrløbet for selve løbeturens skyld.

- Vi har koncert med fine navne for 19. gang i løbets historie. Vi kan i år byde velkommen til Infernal og DJ O-Beat featuring Shaker Brothers. Sidstnævnte får også selskab af af den irske sanger og sangskriver Eamonn Rainey, der er kendt fra bandet "Telescope For The Blind". Stemningen kommer helt op at ringe, lover Poul Grenaa.

Mange firmaer har ogå i år stillet telte op, hvor de serverer pølser og hygger sig til musik og fadøl.

- Nu er jeg varmet op. Jeg regner med det går godt, sagde den 84-årige motionsløber inden starten på årets løb.

Men selv om 84-årige Charley Brandstrup er lidt ud over det sædvanlige som løber, så kan han godt begynde at mærke alderen.

- Jeg indrømmer, at formen begynder at gå ned af, men prøv at spørge mig, når jeg bliver 90, sagde han med et grin til TV 2/Fyns reporter, inden starten gik til de fem kilometer på stierne i Tarup, Næsby og Bolbro.

17.000 deltagere

Det var ikke kun de ældre løbere, der var friske trods udsigt til regnvand i løbeskoene. Børneløbet er også blevet en tradition i Eventyrløbet.

- Jeg skal løbe Børneløbet og så bagefter fem-kilometeren, fortalte 11-årige Frida Rasmussen inden starten.

36 minutter og fem sekunder efter Charley Brandstrup løb ud på de fem kilometer, kom han i mål på Odense Atletikstadion. Ikke helt tilfreds med sin præstation - og så alligevel.

- Jeg skal lige have vejret. Det gik lidt dårligere, end jeg havde regnet med, men ikke så meget, sagde en frisk 84-årig Eventyrløbs-veteran.

Vinderen blev diskvalificeret

Der var også lidt drama ved årets udgave af det traditionsrige motionsløb.

Efter mændenes ti-kilometer måtte løbsledelsen diskvalificere vinderen, Jonas Gertsen fra Odense Atletik. Han havde ved en fejl taget sit nummer på fra fem-kilometer løbet.

Læs også: Heartland stjæler Eventyrløbets deltagere
Gå tilbage Del
29. maj. 2019 kl. 13:06

Heartland stjæler Eventyrløbets deltagere

Morten Albek / Flemming Ellegaard
/

Kristi himmelfartsdag begynder Heartland. Samme dag snører eventyrløberne kondiskoene, men arrangørerne af motionsløbet oplever, at flere melder fra, fordi de skal på festival.

Næsten 17.000 motionsløbere har tilmeldt sig årets Eventyrløb Kristi Himmelfartsdag. Det er en smule færre end sidste år, hvor 18.000 snørede løbeskoene. I år lyder startskuddet nemlig samtidig med, at portene ind til Egeskov Slot og Heartland åbnes.

Det kan mærkes, fortæller løbsleder af Eventyrløbet Poul Grenaa.

- Vi har erfaret, at vi har en konkurrent i Heartland. Nogle af vores leverandører og deltagere har tidligere meldt fra uden at begrunde hvorfor. Det er så på grund af Heartland, siger Poul Grenaa.

I forvejen pessimistiske

Allerede sidste år oplevede Eventyrløbet et dyk i antal deltagere - dengang skyldtes det dog ikke Egeskov-festivalen, der lå tre uger efter motionsløbet.

Løbslederen havde derfor på forhånd ikke forventet, at 2019 skulle blive året, der blev slået deltagerrekord.

- Vi var i forvejen pessimistiske på baggrund af, at vi gik lidt ned i deltagertal sidste år. Vi har dog også erfaret, at der er så mange andre løb og konkurrenter nu, at det er naturligt, at tallet vil falde, fortæller Poul Grenaa.

Samtidig understreger løbslederen at samtlige fynske løb er faldet i deltagertal.

- Så jeg er ikke skuffet, siger han.

Letbanen volder løbsproblemer

Eventyrløbsruterne strækker sig som vanligt over fem og ti kilometer i det vestlige Odense. Det har dog ikke været helt uproblematisk at planlægge årets ruter, fordi store dele af byen er gravet op, mens letbanebyggeriet pågår.

- Vi har haft mange udfordringer på grund af letbanen. Vi har fået halveret vores standpladser ved Højstrupparken og Cirkuspladsen. Vi prøver at finde alternativer og har stadig lidt grønne områder inde i Idrætsparken, hvor vi opstiller standpladserne, fortæller Poul Grenaa.

Under løbet, der varer fra klokken 10 til 17.30, vil Christmas Møllers Vej være lukket for biltrafik. Stadionvej er spærret mellem Højstrupvej og Rugårdsvej. Samtidig er Rugårdsvej lukket mellem Stadionvej og Jernbanevej, indtil alle løbere er sendt af sted omkring middagstid.

Efterfølgende blev klubkammeraten Andreas Lommer udråbt som vinder. Lommer vandt sidste år løbet på den korte distance, fem kilometer, men lykkedes altså i år med at vinde på den lange rute.

Også hos kvinderne var det et kendt navn, der kom først over målstregen. På imponerende vis vandt Simone Glad på ti-kilometer distancen.

Sejren hendes var i alt 13. på Eventyrløbets to distancer.

 
Video: Flemming Ellegaard
9. jan. 2025 kl. 18:44
Tophistorie

Nemt at købe ulovligt fyrværkeri på Facebook - dybt forkasteligt, siger politiet

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt at skaffe ulovligt og livsfarligt fyrværkeri. Det kan TV 2 Fyn dokumentere.

På under en time blev TV 2 Fyn via en falsk profil tilbudt 20 krysantemumbomber fra én sælger på en facebookside.

Fyns Politi er udmærket klar over, at der foregår ulovligt salg af fyrværkeri på sociale medier.

- Det er dybt forkasteligt. Det tager politiet meget alvorligt. Vi efterforsker imod de personkredse, som vælger at stille denne ydelse til rådighed, siger vicepolitiinspektør hos Fyns Politi Søren Frederiksen.

- Vi har et tæt samarbejde med Politiets Online Patrulje, som monitorerer området og laver samme søgninger og efterforsker mod siderne, forsikrer han.

Får lukket siderne med

I facebookgruppen “Kanonslag”, der har næsten 10.000 medlemmer, reklameres der for salg af alt fra mindre kanonslag til livsfarlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet i Odense nytårsnat. 

- Salg af ulovligt fyrværkeri skal man holde sig fra. Man ved ikke, hvad man får i hænderne. Man ved ikke, hvad man køber. Man skal kun købe fyrværkeri ved godkendte forhandlere, siger Søren Frederiksen.

Læs også: Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
Gå tilbage Del
9. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Fyn

Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time

Morten Albek

Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.

Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.

TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.

På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.

Sådan gjorde vi

På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.

Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.

TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.

TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.

Fire minutter

En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.

Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.

Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.

Morten Albek

For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.

Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.

Mængderabat

Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.

Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.

En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.

Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.

- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.

“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.

39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.

Morten Albek

Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.

Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.

Stor interesse

I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.

Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.

Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.

Grafik TV 2 Fyn

Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.

I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.

I samarbejde med Rigspolitiet og de sociale medier forsøger Fyns Politi at komme kriminalitet på internettet til livs. 

- Vi gør det, vi kan, dels for at efterforske mod dem og dels for at få siderne lukket ned, siger Søren Frederiksen.

- Borgerne er heldigvis også rigtig gode til at anmelde det til os, siger han.

Når den ene facebookgruppe lukker, åbner en ny. Har I ressourcer til at følge med? 

- Det er en jagt, vi løbende har i gang. I det omfang vi får lukket noget ned, er der andre, der vil forsøge at åbne noget nyt. Der er desværre stadig et marked, og der er desværre stadig en efterspørgsel på de her effekter, siger Søren Frederiksen.

Hvad laver Politiets Online Patrulje?

Politiets Online Patrulje patruljerer sociale medier og gamingplatforme, hvor politiet kan indgå i dialog med særligt børn og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.

Du kan kontakte Politiets Online Patrulje via Messenger, Instagram, Discord og på e-mail, hvis du har tips om mistænkeligt adfærd på internettet eller har brug for gode råd til at færdes sikkert online.

Kilde: Rigspolitiet

Hvad sker der, hvis man sælger ulovligt fyrværkeri som eksempelvis krysantemumbomber?

- Farligheden i forhold til det, man sælger, er selvfølgelig afgørende for, hvilken påstand (sigtelse, red.) vi kommer med. I fyrværkerisager vil udgangspunktet være bøde. Når vi taler krysantemumbomber, vil vi kunne gå i retning af fængselsstraf, siger Søren Frederiksen.

Krysantemumbomben, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.

Sådan gjorde TV 2 Fyn

På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.

Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.

TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.

TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.

9. jan. 2025 kl. 17:55
Tophistorie

Stemmesluger stopper i politik - glæder sig til at slippe for trusler og chikane

LYT
Del
Link
kopieret!

I politik kan bølgerne af og til gå højt.

Mens diskussioner til udvalgsmøder, byrådsmøder og vælgermøder hører sig til som en del af det politiske arbejde, så følger der også noget andet med, som det formentlig er de færreste politikere, der synes om.

Trusler og chikane. Og netop de to ting er en af årsagerne til, at Cæcilie Crawley (S) melder sig ud af politik, når de igangværende kommunalvalgsperiode udløber.

-Det er ikke, fordi det fylder i hverdagen, men det er en lettelse, at det forsvinder, det ville være løgn at sige noget andet.

Vil have mere tid med familien

Den primære årsag til, at hun ikke genopstiller, er, at hun ønsker mere tid til familien. Det forklarer hun selv i et facebookopslag onsdag - og gentager over for TV 2 Fyn:

- Jeg har gennem længere tid tænkt over, at jeg gerne vil have mere tid med min familie og børn, og jeg tror, at når man begynder at tænke over, hvor meget tid byrådet tager, så er det et tegn på, at gejsten og lysten, der skal drive en, ikke er til stede mere.

Tanken om at bruge mere tid med familien, der tæller hendes mand og deres to børn, begyndte at rumstere efter en tur til Grønland for halvandet år siden.

Tre måneder sammen og med en arbejdstid på “kun” 37 timer om ugen var “enormt rart”.

- Vi har fået det til at fungere som familie, men jeg tror, der er kommet nogle tanker om, hvorvidt jeg skal arbejde 80 timer om ugen, mens mine børn er små.

Cæcilie Crawley blev første gang valgt ind i byrådet i Odense i 2013, før hun fik børn. Dengang stemte 864 på hende. I 2021 fik hun femteflest stemmer i kommunen med 1.691 stemmer.

Studiemiljøet er blevet bedre

Nu er det slut, men ikke nødvendigvis for altid:

- Politik har været så stor en del af mit liv, og det har ikke været en nem beslutning (at stoppe, red.). At sige det er definitivt slut med politik, kan jeg ikke, men der er ikke tid til det nu.

Fik du opnået det, du ville?

- Jeg synes, jeg nåede rigtig mange af de ting, jeg ville. Jeg stillede op for at gøre Odense til en bedre studieby. Det var før studenterhuset og Tinderbox. De er der nu, og jeg synes, der er sket meget for Odense som studieby.

Cæcilie Crawley nævner også de forskellige klimatiltag, der er taget i Odense som en stor sejr.

Der er dog stadig ting, som hun ville ønske, der var blevet gjort mere ud af.

- Jeg tror ikke, man bliver helt færdig med at opnå noget i politik, og der er stadig mange udsatte børn og familier, hvor vi kan hjælpe dem endnu bedre, slutter Cæcilie Crawley.

9. jan. 2025 kl. 13:43
Tophistorie
Fyn
Privatoptagelse

Video viser, hvor hurtigt krysantemumbomber springer - lunten er livsfarlig

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsnat døde en 24-årig mand efter en krysantemumbombe gik af og kostede ham livet. Ifølge Fyns Politi var der tale om en meget kraftig, ulovligt anskaffet bombe.

Og mens mange har et eller andet kendskab til, at fyrværkeri skal tændes med en lunte af en art, så bliver krysantemumbombens lunte i særdeleshed et livsfarligt redskab, hvis den antændes forkert.

Det samme gør sig faktisk gældende med det professionelle fyrværkeri krysantemumbombe. Der er dog den fuldstændigt afgørende forskel på sådan en og almindeligt fyrværkeri, at en del af lunten er ekstremt hurtigt.

Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.

- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.

Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.

- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.

Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte

Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.

- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.

Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.

- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.

For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.

Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.

9. jan. 2025 kl. 19:47

Populær attraktion slår rekord igen, igen

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan en af Fyns mest populære attraktioner fejre en rekord.

Odense Zoo har slået besøgsrekord. I 2024 var over 554.000 gæster forbi dyrene i Dalum. Og det er altså ikke set højere i havens 95 år lange historie. Denne gang blev rekorden slået med 28.500 gæster.

En rekord der selvfølgelig glæder havens direktør, Bjarne Klausen.

- Det føles fuldstændig fantastisk. Vi havde håbet på det, men ikke regnet med det, siger

9. jan. 2025 kl. 16:54

OB vil være færre men stærkere: - Vi er klar til at investere

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom der ikke spilles turneringsfodbold for OB i disse uger, er der rigeligt at lave i Ådalen. Foruden forberedelserne på træningsbanen er der travlt på transferkontoret hos sportsdirektør Troels Bech.

Frem til og med den såkaldte "deadline day" 3. februar kan OB købe spillere i det danske transfervindue, og som alle andre klubber ønsker OB at øge kvaliteten i truppen.

- Med den nødvendige respekt vi skal have for økonomien, og jeg gentager gerne, at det er dyrt at være i 1. division, vil vi selvfølgelig gøre den størst mulige indsats for at forstærke holdet. Kan det gøres gratis? Det kan det sgu nok ikke, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Selvom OB skal passe på økonomien, peger Troels Bech på, at klubben er klar til at bruge penge på mulige forstærkninger.

- Nu har vi jo allerede med købet af Adam Sørensen vist, at vi godt vil handle og investere solidt - også for OB-standarder og især for 1. divisionsstandarder - når vi kan se en spiller, der kan forstærke truppen, siger Troels Bech.

Ny OB-spiller er hurtig og voldsomt ivrig

OB har skrevet kontrakt med venstrebacken Adam Sørensen, der er tiltrådt på en kontrakt frem til sommeren 2029. TV 2 Fyn har spurgt Troels Bech om hans vurdering af Adam Sørensen.

- Adam er en godt uddannet venstre bak. Han har høj fart og er voldsomt ivrig efter at deltage, også frem ad banen. Og så har han faktisk også prøvet at vinde seniortitler. Og evnen til at fortsætte, når man fører, er en af de kvaliteter, vi gerne vil have tilført vores hold, siger Troels Bech, der også peger på Adam Sørensens vindermentalitet.

-Både i sin person, men også i den erfaring, han har samlet fra Bodø/Glimt - umiddelbart Skandinaviens stærkeste fodboldhold målt på internationale resultater - har han også noget at byde på.

Flere tilgange på vej?

Adam Sørensen er foreløbigt den eneste tilgang i OB denne vinter, og der venter et puslespil for Troels Bech og kompagni de kommende uger, hvor der både kan komme til- og afgange.

- Vi møder ind hver dag, og vi arbejder på at se, om vi kan være heldige at finde en tilgang mere. Men det er jo også en kabale, og vi skal også sørge for, at vi ikke stiller så mange i vejen for de unge, så de ikke har en chance for at spille.

Samtidig skal vi også vurdere på, hvad de bedste unge har brug for, og hvad de næstbedste unge har brug for. Så det kunne også godt være, at der er nogen, der skal ud, siger Troels Bech.

- Jeg tror, vi bliver færre, når vi slutter transfervinduet end vi er nu, tilføjer han.

OB truppen tæller lige nu 25 spillere. Transfervinduet er åbent frem til og med 3. februar. OB spiller første kamp i forårssæsonen i 1. division den 21. februar, hvor modstanderen er Hillerød på udebane.

Herunder bringer TV 2 Fyn en liste over tre potentielle tilgange og tre potentielle afgange i OB.

Hvad skal ind og hvad skal ud i OB's transfervindue?

Tre potentielle tilgange

OB råder over 25 spillere, og selvom Troels Bech taler om at have færre spillere i truppen, kan OB være på udkig efter forstærkninger. TV 2 Fyn vurderer, at disse positioner er de mest oplagte at forstærke sig på:

  • Central midtbane
    Med Jakob Bondes skade er OB sårbar på denne position.

  • Central forsvar
    Hele tre midterforsvarer har kontraktudløb til sommer og OB bør gardere sig her.

  • Offensivspiller
    OB savner offensive muligheder, og man kunne godt forestille sig, at klubben kigger efter en kantspiller eller angriber.

Tre potentielle afgange

OB kan sige farvel til flere spillere i dette transfervindue.

TV 2 Fyn peger her på tre spillere, der kan være på vej væk fra OB her i januar.

  • Don Deedson
    Kantspilleren har scoret pænt med mål i efteråret og har tiltrukket sig interesse fra andre klubber.

  • Tobias Slotsager
    Med kontraktudløb til sommer er det sidste chance for OB, hvis man vil tjene penge på et salg af Slotsager. En forlængelse virker usandsynlig.

  • Johannes Selvén
    Den svenske kantspiller er meget langt fra spilletid i OB, og det vil være bedst for alle parter, hvis han finder et andet sted at spille.

9. jan. 2025 kl. 15:57
Presse-fotos.dk

Brud på gasledning fik politiet til at spærre landevej

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 18.38: Vejen er åbnet igen.

Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at Assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen

Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.

- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.

Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.

Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.

9. jan. 2025 kl. 15:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rema 1000 i knibe - leverandører kan ikke levere eftertragtet tilbudsvare

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du ud og handle hakket oksekød, så kan du risikere, at det er udsolgt i din lokale Rema 1000.

I hvert fald oplever supermarkedskæden, at de ikke får “alt det hakkede oksekød”, som de har bestilt. Det fremgår af en informationsseddel, som er opsat i flere Rema 1000-butikker - heriblandt tre tilfældige i Odense, som TV 2 Fyn torsdag eftermiddag var forbi.

Privatfoto

- Vi klarer den, men du må gerne hilse Danish Crown og sige, at de bare skal gi' den gas og sende kød i vores retning, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder til B.T.

Danish Crown fortæller til selvsamme medie, at de forventer, at der igen er masser af kød i kølediskene senest i næste uge.

9. jan. 2025 kl. 14:53

Efterskoleelever tog på plejehjem for at lære om fremtidens teknologi

LYT
Del
Link
kopieret!

En gruppe efterskoleelever lagde onsdag vejen forbi Svanehøj Plejehjem i Kerteminde for at blive klogere på velfærdsteknologi i praksis.

- Det handler om at få sat deres viden i spil, så det ikke bare bliver noget, der foregår i en bog, siger efterskolelærer Michael Larsen.

Eleverne fra Kerteminde Efterskoles teknologilinje lærte blandt andet om brugen af robotdukker, der anvendes til borgere med demens.

- Jeg er glad for at komme ud af huset og se, hvordan teknologien er aktuelt, og hvordan den kan bruges hos den ældre befolkning og ikke kun de yngre, siger efterskoleelev Nanna Fredslund Breinholt.

9. jan. 2025 kl. 12:39
Fyn
borger.dk

Hjælper undertrykte kvinder - nu får de millionbeløb

LYT
Del
Link
kopieret!

"Søstre mod vold og kontrol" får forlænget deres tilskud fra staten på 1,7 millioner kroner om året til og med 2028, har regeringen besluttet torsdag. Tilskuddet udløb oprindeligt ved udgangen af 2024.

Organisationen kæmper for ikke-vestlige kvinders ret til at leve et frit og selvstændigt liv uden negativ social kontrol og vold.

At organisationens fremtid nu er sikret glæder folketingsmedlem og retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg (S).

- Jeg har selv mødtes med "Søstre mod vold og kontrol" flere gange, og jeg er rigtig glad for, at vi nu sikrer, at de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at hjælpe unge kvinder med ikke-vestlige baggrund, der er udsat for negativ social kontrol, siger han til TV 2 Fyn.

Falske anklager

Kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver udsat for social kontrol, står ofte alene, da det som regel er kvindernes familier, der udøver den sociale kontrol.

- “Søstre mod vold og kontrol” er en vigtig organisation, der kan være med til at gribe de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver ofre for negativ social kontrol, så de ikke står helt alene, siger Bjørn Brandenborg.

- Jeg har selv besøgt organisationen og talt med flere af de kvinder, som de hjælper, og der er ingen tvivl om, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, lyder det videre.

Tilbage i 2022 blev foreningen pure frikendt i en advokatundersøgelse for alle anklager og beskyldninger om, at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer, begår dokumentfalsk og har berøringsangst overfor kvinder af muslimsk oprindelse.

Anklagerne florede mestendels på Facebook, men en uvildig advokatundersøgelse fra Horten, som var politisk bestilt, manede dem til jorden.

9. jan. 2025 kl. 11:23

T-shirts til 25 kroner - nu åbner tøjbutik med "uhørt lave priser"

LYT
Del
Link
kopieret!

Den svenske tøjgigant Lager 157 åbner snart en butik i Rosengårdcentret med tøj til “uhørt lave priser”. Det skriver MigOgOdense på baggrund af en pressemeddelelse.

Tøjvirksomheden tilbyder blandt andet t-shirts til mænd til 25 kroner, jeans til kvinder til 160 kroner og skijakker til børn til 300 kroner.

Lager 157 har mere end 80 butikker i Norden og Tyskland. Det bliver kædens sjette butik i Danmark, eftersom kæden lige nu har fire butikker i Jylland og en på Sjælland.

I december skrev Lager 157 på virksomhedens LinkedIn-profil, at den ville åbne en 2.145 kvadratmeter stor butik i Odense. Der var det dog ikke nærmere specificeret, hvor den nye butik skal ligge.

Butikken åbner 27. februar.

9. jan. 2025 kl. 10:25
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Advarer om "meget glatte veje"

LYT
Del
Link
kopieret!

Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.

Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.

- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.

Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.

Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.

TV 2 Vejret
9. jan. 2025 kl. 9:45
Local Eyes

Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter

LYT
Del
Link
kopieret!

Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.

Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.

Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.

Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:

- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.

Local Eyes
Local Eyes
/
9. jan. 2025 kl. 8:46
Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber

LYT
Del
Link
kopieret!

Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.

Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.

Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.

Ledelse siger ja

Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.

Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.

Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.

I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.

Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her