Mette Frederiksen har klart opråb til langtidsledige indvandrerkvinder i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
139 odenseanere med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mindst 15 år, og Danmark kan ikke finanisere velfærdssamfundet, hvis de ikke kommer i arbejde, slår Mette Frederiksen fast.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at 206 odenseanere har været på kontanthjælp i 15 år eller længere.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
139 af de 206 odenseanske kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, og det er alt for mange, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først og fremmest er det jo rigtig problematisk, at vi har så mange – især kvinder – med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det skal de se at blive, siger Mette Frederiksen til TV 2 Fyn.
“Det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund”
Finansiere velfærdssamfund
Ifølge statsministeren er der flere årsager til, at de mangeårige kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde.
- Ikke mindst for deres egen skyld, så de begynder at tjene nogle penge og sparer op til deres alderdom, og af hensyn til deres børn så de bliver bedre rollemodeller, siger Mette Frederiksen.
- Men det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund, fastslår statsministeren.
Hvad skal Odense gøre?
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år, er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år, som er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
Statsministeren har et bud på, hvad Odense Kommune kan gøre for at løse problemet med de langtidsledige indvandrerkvinder.
“Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse”
- Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse. Og det vil især være godt i forhold til den her gruppe kvinder i Odense, siger Mette Frederiksen.
Arbejdspligt er et signal
Hvis der i Danmark bliver indført 37-timers arbejdspligt, vil det ifølge regeringen få 250 personer i arbejde på landsplan.
I forbindelse med forslaget har regeringen tidligere erkendt, at tiltaget skal ses som et signal til de langtidsledige og ikke for at skabe et større arbejdsudbud.
Flere kvinder end nogensinde på valg: Se hvor mange kvinder der stiller op i din kommune
Andelen af kvinder, der stiller op til et af de ti fynske byråd er svagt stigende. For fire år siden var 30 procent af kandidaterne kvinder. I år er tallet steget til 32,5 procent.
I alt 907 kandidater forsøger ved kommunalvalget til november at blive valgt til et af de ti fynske byråd. Men i forhold til befolkningssammensætningen er kønsfordelingen stadig skæv.
610 af kandidaterne er mænd, mens 295 er kvinder.
Det betyder, at andelen af kvindelige kandidater med 32,5 procent er den højeste nogensinde på Fyn.
En kommunalforsker er hverken overrasket eller imponeret af udviklingen, selvom antallet af kvindelige kandidater slår rekord.
| År | Andel af kvindelige kandater på Fyn |
|---|---|
| 2005 | 28,7 |
| 2009 | 28,4 |
| 2013 | 28,4 |
| 2017 | 30 |
| 2021 | 32,5 |
- Det kunne jo næsten ikke falde. Kommunalpolitik er en af de få tilbageværende mandlige bastioner, og ved valget i 2017 var under en tredjedel af kandidaterne kvinder. Men det er da positivt, at det går fremad, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
Få kvindelige spidskandidater
Kønsfordelingen ser også meget skæv ud, når man kigger på antallet af kvindelige spidskandidater. Ud af de 119 spidskandidater på Fyn er 38 kvinder.
Det svarer til, at 31,9 procent af spidskandidaterne er kvinder.
Blandt de traditionelle borgmesterpartier - Venstre og Socialdemokratiet - er det kun i Nyborg, Svendborg, Middelfart og på Nordfyn, at der en kvinde i spidsen for et af de to partier.
- Man kan jo ikke udelukke, at der kommer kvindelige borgmestre på Fyn, men det kan også ende med ti mandlige borgmestre igen, siger Ulrik Kjær.
Røde partier med flere kvinder
Inden for de enkelte partier er der stor forskel på, hvor mange kvinder, der står på listerne. Der er undtagelser, men blandt de traditionelle partier er den generelle tendens, at jo længere ude på venstrefløjen listen er, jo flere kvinder opstiller. Omvendt har et par af de nye små borgerlige lister også mange kvindelige kandidater.
| Lister (stiller op i mere end én kommune) | Andel kvinder |
|---|---|
| De LokalNationale | 71,4 |
| Frihedslisten | 63,6 |
| Enhedslisten | 42,2 |
| SF | 39,8 |
| Radikale | 38,5 |
| Dansk Folkeparti | 37,1 |
| Socialdemokratiet | 34,6 |
| Kristendemokraterne | 33,3 |
| Liberal Alliance | 30,4 |
| Lokallisten Nyt Odense | 28,6 |
| Venstre | 28,5 |
| Konservative | 28,1 |
| Vi lokale demokrater | 16,7 |
| Nye Borgerlige | 15,7 |
| Alternativet | 0 |
Blandt de fynske kommuner er der stor forskel på, hvor godt kvinderne er repræsenteret. Ærø har med 36,7 procent flest kvindelige kandidater, mens der er færrest på Langeland.
| Kommune | Andel kvinder |
|---|---|
| Nordfyn | 37,3 |
| Ærø | <span style="background-color: rgb(250, 250, 250);">36,7</span> |
| Middelfart | 34,9 |
| Region Syddanmark | 34,6 |
| Svendborg | 34,6 |
| Assens | 33,3 |
| Faaborg-Midtfyn | 33 |
| Odense | 32,2 |
| Nyborg | 30,6 |
| Kerteminde | 27,4 |
| Langeland | 25,5 |
Valget bliver afgørende
Men selvom Ulrik Kjær ikke mener, at der er noget at fejre, selvom antallet af kvindelige kandidater er større end tidligere, så ser han dog en positiv udvikling.
- Vi ved, at mange vælgere stemmer på kvindelige kandidater, og når der er flere på stemmesedlen, er der også en chance for, at flere bliver valgt ind.
- Det er god start, men så må vi se, om kvinderne kan tage stikket hjem ved valget 16. november, så vi også får en større repræsentation af kvinder i byrådene og blandt borgmestrene, siger Ulrik Kjær.
I dag er 31 procent af de fynske byrådsmedlemmer kvinder.
- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i september til TV 2.
- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.
Regeringens forslag er i første omgang målrettet omkring 20.000 personer, som ikke er del af arbejdsmarkedet, og som fremover skal tvinges enten i et ordinært job eller et nyttejob.
