Nye tal fra Odense Kommune viser, at 206 odenseanere har været på kontanthjælp i 15 år eller længere.
139 af de 206 odenseanske kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, og det er alt for mange, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først og fremmest er det jo rigtig problematisk, at vi har så mange – især kvinder – med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det skal de se at blive, siger Mette Frederiksen til TV 2 Fyn.
Det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund
Finansiere velfærdssamfund
Ifølge statsministeren er der flere årsager til, at de mangeårige kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde.
- Ikke mindst for deres egen skyld, så de begynder at tjene nogle penge og sparer op til deres alderdom, og af hensyn til deres børn så de bliver bedre rollemodeller, siger Mette Frederiksen.
- Men det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund, fastslår statsministeren.
Hvad skal Odense gøre?
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år, er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år, som er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
Statsministeren har et bud på, hvad Odense Kommune kan gøre for at løse problemet med de langtidsledige indvandrerkvinder.
Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse
- Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse. Og det vil især være godt i forhold til den her gruppe kvinder i Odense, siger Mette Frederiksen.
Arbejdspligt er et signal
Hvis der i Danmark bliver indført 37-timers arbejdspligt, vil det ifølge regeringen få 250 personer i arbejde på landsplan.
I forbindelse med forslaget har regeringen tidligere erkendt, at tiltaget skal ses som et signal til de langtidsledige og ikke for at skabe et større arbejdsudbud.
- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i september til TV 2.
- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.
Regeringens forslag er i første omgang målrettet omkring 20.000 personer, som ikke er del af arbejdsmarkedet, og som fremover skal tvinges enten i et ordinært job eller et nyttejob.