Mikrogrønt som superfood: 21-årige Jonas dyrker og sælger grønt i sin lejlighed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jonas Thor Person på 21 år dyrker mikrogrønt i sin lejlighed og sælger det på Facebook. Han drømmer om at starte sin egen forretning en dag.
En stålreol, nogle spirebakker, lidt jord og frø. Det var alt, hvad 21-årige Jonas Thor Person behøvede for en måned siden, da han startede med at dyrke mikrogrønt i sin 70 kvadratmeter store lejlighed i Odense.
- Jeg startede med at kigge på nogle YouTube-videoer fra USA, fordi jeg tænkte, at det var en sund mulighed i stedet for at købe alt det i supermarkederne. Det er en sund måde at få alle de vitaminer, vi skal bruge i kroppen, fortæller han.
“Så var folk rigtig glade for det og ville gerne købe hver uge, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte begynde at sælge det.”
IT-supporter og grøntleverandør
Til daglig læser Jonas Thor Person til IT-supporter på Syddansk Erhvervsskole i Odense, og planterne i lejligheden er altid blevet passet af kæresten Cecilie. Det lå derfor ikke lige til højrebenet, at interessen skulle falde på netop mikrogrønt. Men i dag har han grønne planter mellem hænderne hver dag og passer nænsomt dem alle.
- Jeg gør det primært for næringen, og så kan jeg gå og tænke på noget andet og hygge mig med det og have det sjovt imens, smiler han.
På blot en måned er det gået stærkt, og i dag sælger Jonas Thor Person også mikrogrønt på Facebook til andre interesserede fra lokalområdet.
- Jeg lavede meget mere, end hvad mig og mig kæreste kunne spise. Så spurgte hun, om jeg ikke bare lige kunne gå rundt og give det i kvarteret. Det kunne jeg jo godt, så lagde et Facebook opslag op og tænkte, at jeg hellere måtte tage lidt for det, så jeg kunne betale for frøene og sådan noget. Så var folk rigtig glade for det og ville gerne købe hver uge, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte begynde at sælge det, fortæller han.
Hvad er mikrogrønt?
Mikrogrønt er små planter, man høster i kimstadiet, og kan være alt fra karse og solsikker til ærter og radiser. En stor amerikansk undersøgelse fra Maryland i 2012 viste, at mikrogrønt - på engelsk micro-greens - har op til 40 gange flere næringsstoffer end samme mængde af tilsvarende grøntsag i fuld størrelse. Derfor kategoriseres mikrogrønt også som en såkaldt superfood.
Han har allerede en håndfulde faste kunder i lokalområdet, som han kører forbi ugentligt. Den grønne superfood hitter især hos de ældre og børnefamilier.
- Jeg leverer for eksempel fast til en ældre dame i kvarteret, som altid skal have det samme. Hende skal jeg altid tage til sidst på ruten, for hun inviterer altid lige på en kop te. Og så er det især godt til børnefamilier, hvor børnene ikke er interessede i at spise flere hundrede gram grøntsager. Så kan de måske nøjes med at spise tyve gram, og så får de omkring den samme mængde vitaminer og proteiner og alt det, fortæller Jonas Thor Person.
Danskerne får øjnene op for mikrogrønt
Det er ikke kun Jonas og hans kunder, som har fået øjnene op for mikrogrønt. For selvom det har været brugt i de danske professionelle køkkener i mange år under navnet "pyntegrønt", så bliver kendskabet mere udbredt i andre erhverv og hos de private forbrugere.
Det fortæller Alex Pichardt, som er administrerende direktør for firmaet Micro-Greens, der sælger mikrogrønt produkter til både private og erhverv i Danmark fra hovedsædet i Ringe.
- Mikrogrønt har været kendt og brugt i det professionelle køkken i mange år. Over tid tror jeg, det vil blive mere alment kendt hos de private, og vi oplever også, at flere virksomheder gerne vil dyrke mikrogrønt selv, siger han.
Gør en forskel for sårbare børn: 16-årige Lærkes hjemmestrikkede nissehuer kan redde julen
Lærke Bjergstrøm Mickelborg Jensen på 16 år strikker nissehuer til Mødrehjælpen for at hjælpe dem, der ikke har så meget at gøre med i julen.
Julen er for mange en velkommen fest med god mad, gaver i bunkevis og familietid, og særligt for børnene er december en længe ventet måned.
Men for nogen er det også en tid, der minder om alt det, man ikke har. Det forsøger 16-årige Lærke Bjergstrøm Mickelborg Jensen fra Heden på Midtfyn at lave lidt om på. Hun har strikket nissehuer en masse til Mødrehjælpens butikker i Odense, som hjælper sårbare børnefamilier.
- Det er fordi jeg synes, det er en god idé at hjælpe, hvor man kan hjælpe. Give noget, man selv har lavet - og så kan jeg holde mit strik i gang, smiler strikkeglade Lærke Bjergstrøm, der lærte at strikke af sin mormor under første corona-nedlukning i 2020.
1.000.000 meter garn
Hos Mødrehjælpens butik på Skibhusvej i Odense er der stadig masser af de fine unika nissehuser, som dem Lærke Bjergstrøm strikker, på hylderne.
“Min mor fik selv hjælp af Mødrehjælpen for et par år siden, så det føles godt, at hjælpe, hvor man selv har fået hjælp”
- Det betyder så meget for mødrehjælpen, fordi det går til så godt et formål, som f.eks. udsatte børn og unge. Det er kanon, at det ikke kun er damer i min alder, der strikker, men også helt unge piger, for der ligger altså et stort arbejde og mange tanker bag, siger Bente Damberg, der er frivillig hos Mødrehjælpen i butikken på Skibhusvej.
På landsplan er der indleveret 5.000 nissehuer, som er strikket af lige knap 1.000.000 meter garn., som skal hjælpe de sårbare børnefamilier.
Har selv modtaget hjælp
Lærke Bjergstrøm bruger mange timer på at strikke og er glad for, at hendes kreative projekter kan gøre noget godt for dem, der ikke har så meget at gøre med.
- Min mor fik selv hjælp af Mødrehjælpen for et par år siden, så det føles godt, at hjælpe, hvor man selv har fået hjælp, fastslår hun, mens hun strikker videre på et par strømper.
Sidste år modtog 9.458 af landets fattigste børn julehjælp fra Mødrehjælpen.
- Det er rigtig godt at vide, at man kan hjælpe nogen familier til ikke at have det så hårdt i julen, som de måske havde haft, hvis der ikke var blevet strikket nissehuer, smiler Lærke Bjergstrøm.
Mødrehjælpen
Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der støtter og rådgiver gravide og sårbare børnefamilier. Mødrehjælpen har 41 lokalforeninger rundt om i Danmark, som driver butikker til glæde for alle samt aktiviteter for børnefamilier, der er ramt af livet. Det hele gøres af Mødrehjælpens engagerede frivillige, der står klar hver dag året rundt for at gøre en forskel.
Alex Pichardt peger på, at mikrogrønt især kan blive mere udbredt inden for diverse erhverv, og at vi vil komme til at se en højere kvalitet af danskproduceret mikrogrønt i fremtiden.
- Jeg tror, at flere influencers og erhvervsforretninger vil komme til at lave standhaftige mikrogrønt produkter, og mikrogrønt kan måske blive en erstatning for nogle af urterne, vi ser i supermarkederne. Men jeg tror ikke, det kommer til at blive en erstatning for grøntsagerne, for vi kan godt lide at lave fyldige retter her i Danmark, fortæller han.
Lige nu dyrker Jonas mikrogrønt på hobbyplan med et par timers arbejde om dagen i gennemsnit. På lang sigt håber han dog at kunne udvide produktionen.
- Drømmescenariet er at udvide og gøre det til en forretning og se, hvor langt jeg kan nå, fortæller han.
Geder erstatter græsslåmaskinen: Græssende gedehold kommer til fynsk kommune
Der kan være et kommunalt gedehold på vej til Nyborg. På stejle skråninger og svært tilgængelige områder har Arbejdstilsynet vurderet, at personalet ikke kan slå græsset. Derfor overtager gederne nu arbejdet.
Kommunalt gedehold får hus og hegn
Byrådet stemmer for at tildele 150.000 kroner til gedeholdet. Pengene går til, at gederne kan få en transportvogn/hus og et flytbart hegn.
Når foråret begynder, og det grønne spirer på stejle skråninger i Nyborg, kan det være, at et korps af geder rykker ud.
- Gederne kan spise de invasive arter som rynket rose – også kendt som hyben. Et af de steder, hvor gedeholdet kan blive sat ud, er Plantagen i Nyborg, hvor der er et brombærproblem, siger Charlotte Markvardsen, som er afdelingsleder i Plan og Natur i Teknik- og Miljøafdelingen i Nyborg Kommune.
I Plantagen har brombærrene spredt sig så meget, at det skaber udfordringer for resten af skoven. Derfor skal gederne ind og rydde ud i brombærkrattet. Gederne æder gerne grene med torne og andre kradse planter, som andre dyr undgår.
Projektet er stadig på forsøgsbasis, og i første omgang består gedeholdet af seks geder.
Personalet giver gederne
- Det er personalet i teknik og miljøafdelingen, der har afleveret deres julegaver, og i stedet får personalet andelsgeder til foråret. Det er lidt ligesom giv en ged, siger Charlotte Markvardsen.
Udover personalets julegaver har driften bidraget til de seks nye geder. Det er et personaleprojekt, hvor driftsafdelingen, som normalt vil slå græsset, hjælper til med flytning af gederne fra sted til sted.
Det bliver også et frivilligt projekt, hvor der opsættes en gedevagttelefon, som folk kan ringe til, hvis der er problemer med gederne. Her vil frivillige i forvaltningen stå til rådighed.
- Medarbejderne vil gerne arbejde for at øge biodiversitet og sikre et bæredygtigt plejeniveau af kommunens grønne områder og naturarealer også set i lyset af initiativerne med vildeste kommune og Vild med vilje-projekterne, siger afdelingslederen i Plan og natur.
En anderledes tilgang
Men et gedehold kan også blive ramt af udfordringer. De er sårbare over for koldt og vådt vejr.
- Geder er ikke gode i regnvejr, derfor får de en trailer med hø i, hvor kan de gå i ly. Vi skal have de basale behov på plads, før vi sætter dem ud, siger afdelingslederen.
Derfor bliver der tirsdag søgt om 150.000 kroner til en transportvogn/hus og flytbart hegn i byrådet i Nyborg Kommune.
Når gederne græsser i stedet for en græsslåsmaskine, bidrager gederne til biodiversitet. Det giver mulighed for at blomster og urter kan spire, og det tiltrækker bier og sommerfugle.
Det er nu op til politikerne i Nyborgs byråd om gedeholdet skal blive en realitet. I så fald vil gederne rykke ud til foråret.
- For medarbejderne er det et signal fra byrådet, om at man gerne vil i den rigtige retning for en bæredygtig fremtid og er med på, at det nogle gange kræver lidt anderledes tilgang at rykke ved, hvordan man plejer at gøre tingene, siger Charlotte Markvardsen fra Teknik- og Miljøafdelingen.
En anden kommune, som har erfaringer med geder, er Svendborg Kommune. Her er et pilotprojekt i gang, hvor geder afgræsser på Tåsinge ved Bregninge bakker.
Per Jespersen (S) er medlem af både Teknik- og Miljøudvalget og byrådet og er ikke i tvivl om, hvad byrådet siger til forslaget:
- Der ingen tvivl om, at det går igennem, siger han.
Geder som græsslåmaskine
Fordele ved gedegræsning
• Effektiv rydning af krat, og hæmmer tilgroning med invasive plantearter og skovudvikling.
• Ikke så sårbare overfor hunde som får.
Ulemper ved gedegræsning
• Kan give slidskader.
• Deres kratrydning kan give øget næringsindhold pga. omsætning af rodmassen fra døende vedplanter.
• Geder er relativt følsomme over for koldt og vådt vejr og trives ikke på våd og blød bund.
• Kræver mere hegning end de øvrige græsningssdyr.
Kilde: Miljøstyrelsen
Gederne spiser sig til biodiversitet
Svanninge Bakker fik i sommer også geder og får som forsøgsordning. I den nordlige del af bakkerne har gederne og fårene græsset i tre-fire måneder.
- Vi har allerede nu set en effekt. Vi har 50 geder som primært spiser bladene på brik og brombær, og de nipper også til gyvel, siger Kasper Skjærlund, som er biolog ved Naturstyrelsen Fyn.
- Vi sparer en del ressourcer ved ikke at sætte en mand ud med en maskine. Der er en økonomiske besparelse. Og så er der også et sikkerhedshensyn, hvor det kan gå rigtig galt, hvis en mand skal stå på en stejl skråning med en motorsav, siger han.
Men når nu personalet ikke kan rykke ud, hvad med en robotplæneklipper?
- En robotplæneklipper vil give en fuldstændig ensartet og homogen overflade. Hvorimod gederne er med til at regulere bestanden og skabe variation. Det er godt for biodiversiteten. Variation i naturen skaber forskellige levesteder, og dermed flere forskellige arter, og det får man ikke med en robotmaskine, siger biolog Kasper Skjærlund.
I Svanninge Bakker fortsætter de projektet med geder næste år. Her vil gederne blive sat ud i april eller maj.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her