Geder erstatter græsslåmaskinen: Græssende gedehold kommer til fynsk kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der kan være et kommunalt gedehold på vej til Nyborg. På stejle skråninger og svært tilgængelige områder har Arbejdstilsynet vurderet, at personalet ikke kan slå græsset. Derfor overtager gederne nu arbejdet.
Kommunalt gedehold får hus og hegn
Byrådet stemmer for at tildele 150.000 kroner til gedeholdet. Pengene går til, at gederne kan få en transportvogn/hus og et flytbart hegn.
Når foråret begynder, og det grønne spirer på stejle skråninger i Nyborg, kan det være, at et korps af geder rykker ud.
- Gederne kan spise de invasive arter som rynket rose – også kendt som hyben. Et af de steder, hvor gedeholdet kan blive sat ud, er Plantagen i Nyborg, hvor der er et brombærproblem, siger Charlotte Markvardsen, som er afdelingsleder i Plan og Natur i Teknik- og Miljøafdelingen i Nyborg Kommune.
I Plantagen har brombærrene spredt sig så meget, at det skaber udfordringer for resten af skoven. Derfor skal gederne ind og rydde ud i brombærkrattet. Gederne æder gerne grene med torne og andre kradse planter, som andre dyr undgår.
Mindst 8.000 borgere plaget af støj i Odense:
- Vi kan ikke vente 14 år på ro
En ny rapport viser, at mindst 8.000 borgere i Odense er plaget af så meget støj, at det er skadeligt for deres sundhed. Nu håber en lokal støjgruppe, at rapporten for alvor kan sætte skub i løsninger for borgerne.
Det støjer og larmer fra motorvejen i Højby, hvor Lene Bechgren bor.
- Støjen er jo bare vokset og vokset, siger hun og ryster lidt på hovedet.
Og det kan have vidtrækkende konsekvenser med så meget støj. Det gør en ny rapport fra Rambøll klart.
Ifølge rapporten er mere end 8.000 borgere hver dag plaget af støjgener i en sådan grad, at det er skadeligt for deres sundhed. Resultatet af rapporten blev fredag diskutere på en møde mellem Odense Kommune og repræsentanter fra lokale støjgrupper. Og det har givet borgerne blod på tanden.
Langt til 2035
Lene Bechgren er medlem af den lokale gruppe Motorvejsstøj Odense S og SØ, hvor lokale kæmper for at få mindsket de støjgener, der kommer fra Fynske Motorvej. Hun er, sammen med gruppens formand, Flemming Blom Kjærgaard, glade for rapportens konklusioner.
“Den strategi, der er lagt, går frem til 2035, men vi kan ikke vente 14 år på ro”
- Det er kolde facts på bordet, så det er de nødt til at kigge på, siger Lene Bechgren og bliver bakket op af sin formand:
- Den her rapport beviser det, vi har sagt hele tiden. Nu har vi dokumentation, fastslår Flemming Blom Kjærgaard.
Se trafikstøj på din egen adresse
Når mennesker konstant udsættes for støj, kan det have en række uønskede virkninger. Trafikstøj øger risikoen for hjertekarsygdom samt andre folkesygdomme. I 2003 vurderede Miljøstyrelsen, at mellem 200 og 500 danskere dør for tidligt på grund af støjgener.
Vejdirektoratet har på dets hjemmeside lavet et tema om trafikstøj. Her kan du blandt andet tjekke, hvor meget trafikstøj, som Vejdirektoratet har kortlagt fra statsveje på din adresse.
https://www.vejdirektoratet.dk/tema/naar-trafikken-stoejer
Kilde: Miljøstyrelse og Vejdirektoratet
Længe har støjgruppen forsøgt at råbe politikerne fra Christiansborg op. Og selvom der er afsat statslige penge i en pulje til støjbekæmpelse, synes borgerne i området ikke, at det går hurtigt nok.
- Den strategi, der er lagt, går frem til 2035, men vi kan ikke vente 14 år på ro, påpeger Lene Bechgren.
Et godt afsæt
Med rapporten håber både støjgruppen og Odense Kommune, at der for alvor kan blive sat skub i løsninger mod støjen.
- Det giver os et væsentligt mere solidt, fagligt og gennemarbejdet afsæt, når vi skal banke på døren på Christiansborg og sige, at de skal hjælpe de mange tusinde støjplagede borgere i Odense, understreger borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S).
Hos de to medlemmer i Højby er der forslag til, hvordan man kan komme støjen til gode i deres område.
- Mit drømmescenarie er et støjabsorberende hegn langs motorvejen og støjreducerende asfalt, så vi kan få noget ro, siger Lene Bechgren.
- På den korte bane er løsningen at få sat farten ned og noget lydreducerende asfalt, men på lang sigt skal det være støjvægge, fastslår Flemming Blom Kjærgaard.
Projektet er stadig på forsøgsbasis, og i første omgang består gedeholdet af seks geder.
Personalet giver gederne
- Det er personalet i teknik og miljøafdelingen, der har afleveret deres julegaver, og i stedet får personalet andelsgeder til foråret. Det er lidt ligesom giv en ged, siger Charlotte Markvardsen.
Udover personalets julegaver har driften bidraget til de seks nye geder. Det er et personaleprojekt, hvor driftsafdelingen, som normalt vil slå græsset, hjælper til med flytning af gederne fra sted til sted.
Det bliver også et frivilligt projekt, hvor der opsættes en gedevagttelefon, som folk kan ringe til, hvis der er problemer med gederne. Her vil frivillige i forvaltningen stå til rådighed.
- Medarbejderne vil gerne arbejde for at øge biodiversitet og sikre et bæredygtigt plejeniveau af kommunens grønne områder og naturarealer også set i lyset af initiativerne med vildeste kommune og Vild med vilje-projekterne, siger afdelingslederen i Plan og natur.
En anderledes tilgang
Men et gedehold kan også blive ramt af udfordringer. De er sårbare over for koldt og vådt vejr.
- Geder er ikke gode i regnvejr, derfor får de en trailer med hø i, hvor kan de gå i ly. Vi skal have de basale behov på plads, før vi sætter dem ud, siger afdelingslederen.
Derfor bliver der tirsdag søgt om 150.000 kroner til en transportvogn/hus og flytbart hegn i byrådet i Nyborg Kommune.
Når gederne græsser i stedet for en græsslåsmaskine, bidrager gederne til biodiversitet. Det giver mulighed for at blomster og urter kan spire, og det tiltrækker bier og sommerfugle.
Forurenet grund og fredet art: Lokale har politianmeldt Middelfart Kommune
Den lokale forening Biobevar har politianmeldt Middelfart Kommune for at arbejde på en forurenet grund uden tilladelse. Samme grund, hvor der tidligere i år blev fundet stor vandsalamander.
Middelfart Kommune er blevet politianmeldt af foreningen Biobevar Middelfart for ikke at overholde Jordforureningsloven på oliegrunden i Strib, hvor et højhusbyggeri er i gang.
Udover at have forurenet jord, blev der i nærheden af byggeriet tidligere i år fundet paddearten stor vandsalamander, som fik modstandere af boligbyggeriet til at håbe, at det ville sætte en stopper for byggeprojektet.
Anmeldelsen af kommunen, Forenede Danske Olieberedskab og Living Development kommer i kølvandet på en stævning i oktober.
- Det lader til, at en stævning ikke er nok, så nu tager vi et skridt mere og anmelder til politiet. Forhåbentligt kan det gøre, at de fra i morgen tidlig stopper gravearbejdet. Men stævningen kører videre, siger Arno Christiansen, der er formand for Biobevar Middelfart.
Biobevar arbejder for at bevare vilde naturområder i Danmark, samt hermed relaterede aktiviteter, dog primært i Middelfart kommune.
Skal tages alvorligt
Ifølge lov om forurenet jord, skal der søges en paragraf 8-tilladelse, hvis et areal skal ændres - for eksempel som højhusbyggeriet i Strib.
Regionen har meddelt, at paragraf 8-tilladelsen mangler, men alligevel er arbejdet i gang på oliegrunden.
- Man må ikke påstarte bebyggelse, så loven er brudt, siger Lasse Schmücker, der er medlem af foreningen.
Fakta om stor vandsalamander
Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Maven er svovlgul med sorte pletter. Den bliver op til 16 centimeter lang.
Den er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller. Ellers kan den ses på land, også nær huse.
Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller.
De voksne dyr er fredede. De fleste vandhuller og søer, hvor der findes stor vandsalamander, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.
Kilde: Miljøministeriet
Han peger på fundet af vandsalamanderne, som politiet ifølge ham ikke har taget alvorligt.
- Hvis politiet ikke tager det alvorligt nu, så går vi til statsadvokaten, for loven skal overholdes, siger han.
Byudvikling eller biodiversitet
Lasse Schmücker er netop blevet valgt ind i Byrådet for Enhedslisten i Middelfart Kommune ved kommunalvalget 16. november, og han håber, at hans position kan hjælpe ham på vej.
- Jeg skal til møde med Johannes Lundsfryd (borgmester i Middelfart Kommune (S), red.) mandag, hvor jeg vil rejse det her spørgsmål til ham som hovedchef for Middelfart Kommune, og jeg vil også rejse spørgsmålet til første byrådsmøde i januar. Der må være byrådsmedlemmer, der er interesserede i at overholde loven, understreger han.
Men kan det ikke gøre noget godt for byudviklingen i kommunen?
- Det er ikke højhusene, jeg står her for. Der er truede arter, man skal forholde sig til, i forhold til, at biodiversiteten er udfordret, fastslår Lase Schmücker.
Borgmester Johannes Lundsfryd siger til TV 2 Fyn, at han ikke har set politianmeldelsen og henviser til kommunens Natur- og miljøchef Hanne Laursen. Men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Det er nu op til politikerne i Nyborgs byråd om gedeholdet skal blive en realitet. I så fald vil gederne rykke ud til foråret.
- For medarbejderne er det et signal fra byrådet, om at man gerne vil i den rigtige retning for en bæredygtig fremtid og er med på, at det nogle gange kræver lidt anderledes tilgang at rykke ved, hvordan man plejer at gøre tingene, siger Charlotte Markvardsen fra Teknik- og Miljøafdelingen.
En anden kommune, som har erfaringer med geder, er Svendborg Kommune. Her er et pilotprojekt i gang, hvor geder afgræsser på Tåsinge ved Bregninge bakker.
Per Jespersen (S) er medlem af både Teknik- og Miljøudvalget og byrådet og er ikke i tvivl om, hvad byrådet siger til forslaget:
- Der ingen tvivl om, at det går igennem, siger han.
Geder som græsslåmaskine
Fordele ved gedegræsning
• Effektiv rydning af krat, og hæmmer tilgroning med invasive plantearter og skovudvikling.
• Ikke så sårbare overfor hunde som får.
Ulemper ved gedegræsning
• Kan give slidskader.
• Deres kratrydning kan give øget næringsindhold pga. omsætning af rodmassen fra døende vedplanter.
• Geder er relativt følsomme over for koldt og vådt vejr og trives ikke på våd og blød bund.
• Kræver mere hegning end de øvrige græsningssdyr.
Kilde: Miljøstyrelsen
Gederne spiser sig til biodiversitet
Svanninge Bakker fik i sommer også geder og får som forsøgsordning. I den nordlige del af bakkerne har gederne og fårene græsset i tre-fire måneder.
- Vi har allerede nu set en effekt. Vi har 50 geder som primært spiser bladene på brik og brombær, og de nipper også til gyvel, siger Kasper Skjærlund, som er biolog ved Naturstyrelsen Fyn.
- Vi sparer en del ressourcer ved ikke at sætte en mand ud med en maskine. Der er en økonomiske besparelse. Og så er der også et sikkerhedshensyn, hvor det kan gå rigtig galt, hvis en mand skal stå på en stejl skråning med en motorsav, siger han.
Men når nu personalet ikke kan rykke ud, hvad med en robotplæneklipper?
- En robotplæneklipper vil give en fuldstændig ensartet og homogen overflade. Hvorimod gederne er med til at regulere bestanden og skabe variation. Det er godt for biodiversiteten. Variation i naturen skaber forskellige levesteder, og dermed flere forskellige arter, og det får man ikke med en robotmaskine, siger biolog Kasper Skjærlund.
Er én milliard nok? Anita har forladt OUH for at få tid til at gøre sit arbejde ordentligt
Patienter må vente længere på operationer, sengepladser bliver nedlagt på intensivafdelinger, og det er blevet svært at besætte ledige stillinger inden for sygepleje i Region Syddanmark.Taberne er patienterne.
I Svanninge Bakker fortsætter de projektet med geder næste år. Her vil gederne blive sat ud i april eller maj.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her