Millioner på vej til letbanens etape to
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et flertal uden om regeringen vil bevilge 15 millioner kroner til forundersøgelse af letbanens etape to.
Selv om etape et af Odense Letbane langt fra er færdigbygget, så er der allerede nu konkrete planer for at lave letbanens etape to.
Nu vil et flertal i Folketinget uden om regeringen sætte 15 millioner kroner af til en forundersøgelse af etape to.
Flertallet uden om regeringen består af Enhedslisten, Radikale, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Transportordførerne fra både Socialdemokratiet og SF er glade for udsigten til, at der nu formentligt er penge på vej til forundersøgelsen af etape to.
- Vi synes fra Socialdemokratiets side, at letbanen i Odense er et kolossalt spændende og rigtigt projekt, og vi glæder os rigtig meget, til det bliver realiseret. Og for at være bedst muligt forberedt, vil vi gerne have undersøgt etape to, så hvis der bliver økonomi til det på et tidspunkt, så kan man gå i gang med det, siger Rasmus Prehn.
- Det her er et projekt, der skal føres igennem. Det her er en bane, der vil binde Odense sammen på en let måde for de passagerer, der skal med hver dag, men også på en miljømæssigt bæredygtig måde. Der er al mulig grund til at støtte op om en udvidelse af letbaneprojektet i Odense, siger Karsten Hønge, der er transportordfører for SF.
“For at være bedst muligt forberedt, vil vi gerne have undersøgt etape to, så hvis der bliver økonomi til det på et tidspunkt, så kan man gå i gang med det.”
Hønge: Nyt flertal skal løfte kollektiv transport
Den nuværende transportminister, Ole Birk Olesen (LA), har tidligere slået fast, at der ikke skal bygges flere letbaner i Danmark.
Men det betyder ikke noget for Karsten Hønge, der mener, at pengene til forundersøgelsen af etape to er første skridt på vejen mod en realisering af projektet.
Transportminister: Nej til ny letbane-etape - ja til motorvejsudvidelse
Ole Birk Olesen melder nu klar ud om et ekstra spor på den fynske motorvej. Har højeste prioritet i 2025 plan.
Udvidelsen af den fynske motorvej har højeste prioritet for transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Til gengæld skal Odense ikke regne med en krone til en eventuel anden etape af letbanen.
Det fremgår af et interview i Jyllands-Posten onsdag.
Til gengæld for løfterne om en motorvejsudvidelse skal regeringen imidlertid have sin 2025-plan stemt igennem, og den del af ligningen er langt fra sikker.
Af de 22 milliarder kroner, som regeringen vil bruge til motorvejsudvidelser, ønsker socialdemokraterne at bruge de 15 milliarder kroner på bedre togdrift.
Ifølge Jyllands-Posten er der syv projekter, som har højeste prioritet for Ole Birk Olesen.
Det er en forbedring af den østjyske motorvej, en ny hærvejsmotorvej, en ny motorvej til Kalundborg, en færdiggørelse af Hillerød-motorvejen, en udvidelse af den fynske motorvej, en motorvej til Frederikssund og en tredje Limfjords-forbindelse.
Sttaen har afsat fire milliarder kroner til letbaner i Odense, Århus og København, og der bliver ikke givet en krone mere, fremgår det af interviewet med Ole Birk Olesen.
Første etape af letbanen i Odense er blevet støttet med en milliard statskroner, men ministeren vil ikke give en krone til en eventuel anden etape.
- Hvis vi skulle lade os lede af, hvad Ole Birk Olesen mener, at den kollektive transport skal have i Danmark, så kom vi ikke ud af stedet. Jeg forventer også, at vi i løbet af nogle ganske få måneder har en ny transportminister med et helt anderledes progressivt og moderne syn på transport i Danmark. Ole Birk Olesen er snart historie, og så skal et nyt flertal sørge for, at vi får løftet den kollektive transport. Også i Odense, siger Karsten Hønge.
I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glad for opbakningen fra Christiansborg.
- Jeg synes, at det er positivt, at staten og Transportministeriet engagerer sig i letbanens etape to. Også at de gør det så tydeligt, at de ser det i sammenhæng med den udviklingsplan, som vi har for Vollsmose. De investorer, jeg har talt med, har alle været meget tydelige omkring, at det at der er en letbane, det betyder meget for deres villighed til at investere i området, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Hvem skal køre Odense Letbane?
Odense Letbane peger på Keolis Danmarks A/S til at køre letbanen og vedligeholde den. De står allerede for letbanen i Aarhus og bybusserne i Odense.
Hvem skal styre letbanen, når den skal køre i Odense?
Det spørgsmål har Odense Letbane efter næsten et års forhandlinger, hvor fire har givet et bud.
Favoritten er Keolis Danmark A/S, der ifølge Odense Letbane har givet det bedste bud både på pris og kvalitet.
Dermed er man også kommet et stort og vigtigt skridt nærmere den færdige letbane, der forventes at starte med at køre i Odense i slutningen af 2020.
Men selvom Odense Letbane peger på Keolis, som den sidste store hovedkontrakt i projektet, er det endnu ikke sikkert, at det bliver dem, der får kontrakten.
“Det, at de kører letbanen i Aarhus, betyder, at Odense fra dag ét får en operatør med også dansk erfaring, og som allerede har uddannede letbaneførere samt instruktører”
Alligevel kan den administrerende direktør hos Odense Letbane, Mogens Hagelskær, ikke helt lade være med at glæde sig.
- Vi har haft fire bydere helt frem til sidste og afgørende bud, hvilket er usædvanligt, når det gælder driftskontrakter, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg er derfor overbevist om, at vi har opnået den rigtige pris i det marked, vi bevæger os i. Og vigtigst - vi holder os inden for det samlede driftsbudgets rammer, så vi kan overlevere Odense Kommune en driftssikker letbane, der kan drives og vedligeholdes inden for det afsatte budget.
Hos Keolis er de glade for indstillingen.
- Nu venter vi spændt på Odense Byråds endelige politiske godkendelse, og hvis den går i gennem, så glæder vi os til samarbejdet med Odense Letbane, hvor vi kommer til at tage al den erfaring, vi har fået fra Aarhus Letbane, med til Odense, siger adm. direktør for Keolis Danmark, Peter Lanng Nielsen.
Fakta omkring driften
- Letbanen er i alt 14,4 kilometer lang og har 26 stationer mellem Tarup Center i nord og Hjallese Station i syd
- Hele turen fra endestation til endestation tager cirka 42 minutter
- Odense Letbane vil køre alle ugens syv dage. Første tur bliver kørt omkring klokken fem om morgenen, og sidste afgang ligger omkring midnat. Køreplanen bliver dog forskudt en time i weekenden.
- Letbanen kører med afgang med 7,5 minuts interval i dagtimerne på hverdage - på nær i skolernes sommer- og juleferie. Der vil højst gå et kvarter mellem hver afgang.
- Billetsystemet kommer til at hænge sammen med bussernes, og prisen for at køre med letbanen vil følge bustaksterne, så man kan bruge sin letbanebillet i busserne og omvendt.
- Billetten bliver købt gennem Rejsekortet eller med en mobil-app.
Kilde: Odense Letbane
Sidste kontrakt i hus - måske
Driftskontrakten løber i op til 15 år. Den samlede kontraktpris beløber sig til cirka 1,2 milliarder kroner.
Og når den sidste og fjerde kontrakt bliver afsluttet, så tyder alting på, at Odense Letbane kan levere letbanen til kommunen til prisen.
De tre andre områder, hvor der tidligere er indgået kontrakter, er i forhold til flytning af veje, fortove og cykelstier, transportsystemet bestående af skinner, master, stationer, køreledninger og drifts- og vedligeholdelsescentret samt leveringen af de 16 letbanevogne.
Men først skal Odense-politikerne lige godkende Keolis.
En erfaren byder
Hvis det endelige valg falder på Keolis, er det en operatør med erfaring, som skal stå for Odense Letbane. Keolis står nemlig allerede for Odenses bybusdrift og Aarhus Letbane.
- Keolis har stor erfaring med letbanedrift i Europa. Det, at de kører letbanen i Aarhus, betyder, at Odense fra dag ét får en operatør med også dansk erfaring, og som allerede har uddannede letbaneførere samt instruktører, siger Mogens Hagelskær.
Letbanedirektøren gør derudover opmærksom på, at der er forhandlet flere ekstra goder med ind i driftskontrakten.
- Vi har fået forhandlet en prissikkerhed på vedligeholdelse ved en eventuel udvidelse af kapaciteten på linje 1 om nogle år ind i kontrakten. Vi har også forhandlet buserstatningskørsel ind i kontrakten, såfremt letbanen får driftsproblemer, og erstatningsbusdrift bliver nødvendig.
Venstre foretrækker andre løsninger
Helt så begejstret er by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) ikke. På nuværende tidspunkt går hun og Venstre ikke ind for, at der overhovedet skal bygges en letbane etape to.
- Jeg havde hellere set, at de havde givet os de penge til for eksempel støjreducerende foranstaltninger ude ved motorvejen, hvor der er rigtig mange, der er generet af det, eller til nogle bedre cykelstier til vores børn, der skal i skole. Men når det er sagt, så ændrer det ikke vores holdning til, at vi synes ikke, at det er lige nu, at vi skal kigge ind i letbanens etape to. Lad os nu få etape et færdig, og se hvordan det virker, siger Jane Jegind.
Heller ikke Jeginds partifælle på Christiansborg, transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, er begejstret for en udvidelse af letbanen i Odense.
- Jeg har noteret mig, at der er truffet aftale om at sætte penge af til en undersøglese af en etape to i Odense. Det noterer jeg mig, men jeg siger også bare, at Venstre står ikke klar med penge til yderligere letbaneetaper i Odense eller andre steder. Letbaner er en rigtig, rigtig dyr kollektiv trafikløsnining. Vi har nogle bedre løsninger, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Aftalen er endnu ikke faldet helt på plads, da der ifølge SF's Karsten Hønge endnu er nogle formaliteter, der skal forhandles på plads.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.