Modtagere af førtidspension er tredoblet på fem år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af førtidspensionister i Odense har kun bevæget sig en vej de sidste mange år. I 2023 slog antallet af tilkendelser rekord.
Pension er for de fleste fynboere noget, der er virkelig langt væk.
Men for en gruppe af fynboere kommer den tidligere og tidligere.
Flere og flere odenseanere har hvert fald fået førtidspension de sidste år.
Faktisk så mange, at antallet af tilkendelser i 2023 nåede rekordhøjder med 1.029 nye førtidspensionister i Odense Kommune.
I 2018 lå det tal på lidt over 500.
Og ikke nok med, at fordoblingen i tilkendelserne er den største stigning i landets fire største byer, så er antallet af unge under 40, der kommer på førtidspension i kommunen også tredoblet siden 2018.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Vi blev forfærdet, da vi så de tal i udvalget. Det er jo den værste start på ens liv særligt som ung, at starte på førtidspension, siger beskæftigelses- og socialrådmanden i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), med henvisning til at også antallet af unge på førtidspension er steget markant.
Men det er ikke bare væksten i tilkendelser, der er høj for Odense. Også andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent den højeste blandt de fire største byer i Danmark.
- Det er jo en kæmpe udgift for kommunen, når man aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelses- og socialrådmanden om de høje tal.
Førtidspension giver ro til bedring
En af dem der i 2023 fik en førtidspension, er 24-årige Signe Mørk Pedersen.
Hun lider af skizofreni og har flere gange være indlagt på psykiatrisk afdeling, efter at hun har været i arbejdsprøvning.
Signe gik på livslang pension som 23-årig: - Nogle gange er det bedste jeg kan ikke nok
Signe Mørk Pedersen er bare én af rekordmange odenseanere, der sidste år fik en førtidspension.
Signe Mørk Pedersen lever et liv, som måske udefra kan se vældig dejligt ud.
De fleste dage ligger hun nemlig på sofaen og ser Matador.
Og hun har ikke noget job at stå op til.
Men på trods af, at det måske kunne lyde som et luksuriøst liv som 24-årig - især hvis man er Matador-fan - så gør en detalje, at de fleste nok alligevel ikke har lyst til at være Signe Mørk Pedersen.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Det er sådan, at jeg har fem stemmer. Karsten som er min skizofreni, Kirsten som er min depression, Karen er som min angst, Laila som er min spiseforstyrrelse og Bitten som er min OCD.
- Og de høvler bare løs inde i min hjerne.
I 2023 blev fageksperter enige om, at hendes skizofreni var så slem, at hun var selvskrevet til en førtidspension.
Og hun er langt fra den eneste odenseaner, der i 2023 fik tilkendt førtidspension.
Faktisk var antallet i 2023 rekordhøjt i Odense med 1.029 nye tilkendelser af den livslange pension. Ikke siden før den seneste reform af førtidspensionen i 2013, har så mange odenseanere fået tilkendt førtidspension.
Endte i indlæggelse
På trods af sit unge liv, så har Signe Mørk Pedersen allerede været en masse igennem, før hun fik tildelt sin pension.
- Jeg har prøvet at være i jobprøvning, men det endte ud i, at jeg efter en måneds tid ikke har kunnet passe mit arbejde, fordi mine stemmer fortæller mig, at jeg er dum, irriterende og ikke dur til en skid, siger Signe Mørk Pedersen.
Odense er højdespringer
Når det kommer til førtidspensionister er Odense en af landets absolutte højdespringere.
I 2023 havde Odense den største stigning i tilkendelser af førtidspensioner blandt de seks største byer.
Andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent er den højeste i landets fire største byer.
Antallet af førtidspensionister i Odense er så højt, at de koster kommunen over 1.000 kroner mere per indbygger end i Aalborg, Aarhus og København.
- Og så er det endt med en indlæggelse.
Når det har været værst har arbejdsprøvninger ledt til både selvskade og selvmordtanker for Signe Mørk Pedersen.
- Der havde jeg det virkelig dårligt.
Forfejlet reform
Det kommer da heller ikke bag på Iben Nørup, der forsker i arbejdsmarkedet på Aalborg Universitet, at flere ligesom Signe Mørk Pedersen ender på førtidspension.
- De her mennesker er meget syge og har meget komplekse helbredsproblemer, så det at give dem en beskæftigelsesindsats har ikke gjort dem raske, siger forskeren med henvisning til den seneste reform på området i 2013, der introducere ressourceforløb, som skulle få kandidater til førtidspension i beskæftigelse.
- Så man har egentlig bare forsinket tilkendelserne af førtidspension, for en stor del ender alligevel på førtidspension. Og det har givet en ketchupeffekt, som vi ser nu i det høje antal tilkendelser.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan - og i Odense, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan og i Odense har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen af de unge tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Iben Nørup peger på, at antallet af førtidspensioner i dag er tilbage på niveau med før reformen i 2013. Antallet af tilkendelser tog nemlig et stort dyk i årene efter reformen, og gjorde det stort set umuligt at få førtidspension.
Men nu er antallet af tilkendelser altså igen rekordhøjt, hvilket ifølge forskeren viser med al tydelighed, at reformen ikke har virket efter hensigten.
- Vil gerne gøre det bedste
Men at det ikke længere er umuligt at komme på førtidspension, er Signe Mørk Pedersen glad for.
For uden en førtidspension er hun sikker på, at hun var knækket fuldstændigt.
- Jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også kun på grund af førtidspensionen, og at jeg har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind, så jeg har kunne få det bedre.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, tilføjer hun glad.
Men er du ikke ked af, at du ikke skal ud og være en del af arbejdsmarkedet nogensinde?
- Altså ikke lige nu, fordi lige nu lægger jeg stort arbejde i, at jeg får det godt mentalt, og at jeg holder det, siger Signe Mørk Pedersen.
Det er dog ikke ensbetydende med, at hun ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden, hvis hun bliver mere stabil psykisk.
- Der skal jo bare tages et hensyn, og så skal arbejdspladserne forstå, hvordan jeg kan gøre det bedste, jeg kan. Jeg vil jo gerne gøre det bedste, jeg kan, men nogle gange er det bedste jeg kan, ikke nok til arbejdsmarkedet.
- Det har jo været sådan, at jeg har haft lyst til at selvskade eller hvis det har været virkelig skidt, så har jeg haft lyst til at tage livet af mig selv. Og det er tit arbejde, der har udløst det, siger Signe Mørk Pedersen.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Derfor er hun også glad for at have fået førtidspension og få den ro, som pensionen giver.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, og jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også fordi, at jeg har fået førtidspension og har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind.
Stigning ser ud til at bremse
Politikerne i Odense er dog ikke glade for at flere odenseanere bliver erklæret for syge til at arbejde.
- Jeg kunne da godt have ønsket mig, at rådmanden havde brugt lidt mere tid på at gå ned i mulden med det her og være proaktiv. Frem for måske at være på alle mulige andre områder. Altså hvad skal der gøres, hvad skal der ske, siger næstformand i beskæftigelses- og socialudvalget Mads Thomsen (S).
Christoffer Lilleholt mener dog, at han har reageret tidsnok.
- Vi har i den grad kigget ind i det her, men jeg må også sige, at der er nogle ting udefra, der påvirker tallene, særligt stigningen i pensionsalderen, der også gør at folk er længere tid på førtidspension, lyder det fra rådmanden.
De seneste seks måneder har tilgangen til førtidspensionen dog taget et dyk i Odense og ligget under landsgennemsnittet.
Ser man over de sidste fem år er Odenses stigning dog stadig større end i Aarhus, Aalborg og København.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her