Modtagere af førtidspension er tredoblet på fem år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Antallet af førtidspensionister i Odense har kun bevæget sig en vej de sidste mange år. I 2023 slog antallet af tilkendelser rekord.
Pension er for de fleste fynboere noget, der er virkelig langt væk.
Men for en gruppe af fynboere kommer den tidligere og tidligere.
Flere og flere odenseanere har hvert fald fået førtidspension de sidste år.
Faktisk så mange, at antallet af tilkendelser i 2023 nåede rekordhøjder med 1.029 nye førtidspensionister i Odense Kommune.
I 2018 lå det tal på lidt over 500.
Og ikke nok med, at fordoblingen i tilkendelserne er den største stigning i landets fire største byer, så er antallet af unge under 40, der kommer på førtidspension i kommunen også tredoblet siden 2018.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Vi blev forfærdet, da vi så de tal i udvalget. Det er jo den værste start på ens liv særligt som ung, at starte på førtidspension, siger beskæftigelses- og socialrådmanden i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), med henvisning til at også antallet af unge på førtidspension er steget markant.
Men det er ikke bare væksten i tilkendelser, der er høj for Odense. Også andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent den højeste blandt de fire største byer i Danmark.
- Det er jo en kæmpe udgift for kommunen, når man aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelses- og socialrådmanden om de høje tal.
Førtidspension giver ro til bedring
En af dem der i 2023 fik en førtidspension, er 24-årige Signe Mørk Pedersen.
Hun lider af skizofreni og har flere gange være indlagt på psykiatrisk afdeling, efter at hun har været i arbejdsprøvning.
Signe gik på livslang pension som 23-årig: - Nogle gange er det bedste jeg kan ikke nok
Signe Mørk Pedersen lever et liv, som måske udefra kan se vældig dejligt ud.
De fleste dage ligger hun nemlig på sofaen og ser Matador.
Og hun har ikke noget job at stå op til.
Men på trods af, at det måske kunne lyde som et luksuriøst liv som 24-årig - især hvis man er Matador-fan - så gør en detalje, at de fleste nok alligevel ikke har lyst til at være Signe Mørk Pedersen.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Det er sådan, at jeg har fem stemmer. Karsten som er min skizofreni, Kirsten som er min depression, Karen er som min angst, Laila som er min spiseforstyrrelse og Bitten som er min OCD.
- Og de høvler bare løs inde i min hjerne.
I 2023 blev fageksperter enige om, at hendes skizofreni var så slem, at hun var selvskrevet til en førtidspension.
Og hun er langt fra den eneste odenseaner, der i 2023 fik tilkendt førtidspension.
Faktisk var antallet i 2023 rekordhøjt i Odense med 1.029 nye tilkendelser af den livslange pension. Ikke siden før den seneste reform af førtidspensionen i 2013, har så mange odenseanere fået tilkendt førtidspension.
Endte i indlæggelse
På trods af sit unge liv, så har Signe Mørk Pedersen allerede været en masse igennem, før hun fik tildelt sin pension.
- Jeg har prøvet at være i jobprøvning, men det endte ud i, at jeg efter en måneds tid ikke har kunnet passe mit arbejde, fordi mine stemmer fortæller mig, at jeg er dum, irriterende og ikke dur til en skid, siger Signe Mørk Pedersen.
Odense er højdespringer
Når det kommer til førtidspensionister er Odense en af landets absolutte højdespringere.
I 2023 havde Odense den største stigning i tilkendelser af førtidspensioner blandt de seks største byer.
Andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent er den højeste i landets fire største byer.
Antallet af førtidspensionister i Odense er så højt, at de koster kommunen over 1.000 kroner mere per indbygger end i Aalborg, Aarhus og København.
- Og så er det endt med en indlæggelse.
Når det har været værst har arbejdsprøvninger ledt til både selvskade og selvmordtanker for Signe Mørk Pedersen.
- Der havde jeg det virkelig dårligt.
Forfejlet reform
Det kommer da heller ikke bag på Iben Nørup, der forsker i arbejdsmarkedet på Aalborg Universitet, at flere ligesom Signe Mørk Pedersen ender på førtidspension.
- De her mennesker er meget syge og har meget komplekse helbredsproblemer, så det at give dem en beskæftigelsesindsats har ikke gjort dem raske, siger forskeren med henvisning til den seneste reform på området i 2013, der introducere ressourceforløb, som skulle få kandidater til førtidspension i beskæftigelse.
- Så man har egentlig bare forsinket tilkendelserne af førtidspension, for en stor del ender alligevel på førtidspension. Og det har givet en ketchupeffekt, som vi ser nu i det høje antal tilkendelser.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan - og i Odense, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan og i Odense har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen af de unge tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Iben Nørup peger på, at antallet af førtidspensioner i dag er tilbage på niveau med før reformen i 2013. Antallet af tilkendelser tog nemlig et stort dyk i årene efter reformen, og gjorde det stort set umuligt at få førtidspension.
Men nu er antallet af tilkendelser altså igen rekordhøjt, hvilket ifølge forskeren viser med al tydelighed, at reformen ikke har virket efter hensigten.
- Vil gerne gøre det bedste
Men at det ikke længere er umuligt at komme på førtidspension, er Signe Mørk Pedersen glad for.
For uden en førtidspension er hun sikker på, at hun var knækket fuldstændigt.
- Jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også kun på grund af førtidspensionen, og at jeg har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind, så jeg har kunne få det bedre.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, tilføjer hun glad.
Men er du ikke ked af, at du ikke skal ud og være en del af arbejdsmarkedet nogensinde?
- Altså ikke lige nu, fordi lige nu lægger jeg stort arbejde i, at jeg får det godt mentalt, og at jeg holder det, siger Signe Mørk Pedersen.
Det er dog ikke ensbetydende med, at hun ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden, hvis hun bliver mere stabil psykisk.
- Der skal jo bare tages et hensyn, og så skal arbejdspladserne forstå, hvordan jeg kan gøre det bedste, jeg kan. Jeg vil jo gerne gøre det bedste, jeg kan, men nogle gange er det bedste jeg kan, ikke nok til arbejdsmarkedet.
- Det har jo været sådan, at jeg har haft lyst til at selvskade eller hvis det har været virkelig skidt, så har jeg haft lyst til at tage livet af mig selv. Og det er tit arbejde, der har udløst det, siger Signe Mørk Pedersen.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Derfor er hun også glad for at have fået førtidspension og få den ro, som pensionen giver.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, og jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også fordi, at jeg har fået førtidspension og har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind.
Stigning ser ud til at bremse
Politikerne i Odense er dog ikke glade for at flere odenseanere bliver erklæret for syge til at arbejde.
- Jeg kunne da godt have ønsket mig, at rådmanden havde brugt lidt mere tid på at gå ned i mulden med det her og være proaktiv. Frem for måske at være på alle mulige andre områder. Altså hvad skal der gøres, hvad skal der ske, siger næstformand i beskæftigelses- og socialudvalget Mads Thomsen (S).
Christoffer Lilleholt mener dog, at han har reageret tidsnok.
- Vi har i den grad kigget ind i det her, men jeg må også sige, at der er nogle ting udefra, der påvirker tallene, særligt stigningen i pensionsalderen, der også gør at folk er længere tid på førtidspension, lyder det fra rådmanden.
De seneste seks måneder har tilgangen til førtidspensionen dog taget et dyk i Odense og ligget under landsgennemsnittet.
Ser man over de sidste fem år er Odenses stigning dog stadig større end i Aarhus, Aalborg og København.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her