Signe gik på livslang pension som 23-årig: - Nogle gange er det bedste jeg kan ikke nok
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Signe Mørk Pedersen er bare én af rekordmange odenseanere, der sidste år fik en førtidspension.
Signe Mørk Pedersen lever et liv, som måske udefra kan se vældig dejligt ud.
De fleste dage ligger hun nemlig på sofaen og ser Matador.
Og hun har ikke noget job at stå op til.
Men på trods af, at det måske kunne lyde som et luksuriøst liv som 24-årig - især hvis man er Matador-fan - så gør en detalje, at de fleste nok alligevel ikke har lyst til at være Signe Mørk Pedersen.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Det er sådan, at jeg har fem stemmer. Karsten som er min skizofreni, Kirsten som er min depression, Karen er som min angst, Laila som er min spiseforstyrrelse og Bitten som er min OCD.
- Og de høvler bare løs inde i min hjerne.
I 2023 blev fageksperter enige om, at hendes skizofreni var så slem, at hun var selvskrevet til en førtidspension.
Og hun er langt fra den eneste odenseaner, der i 2023 fik tilkendt førtidspension.
Faktisk var antallet i 2023 rekordhøjt i Odense med 1.029 nye tilkendelser af den livslange pension. Ikke siden før den seneste reform af førtidspensionen i 2013, har så mange odenseanere fået tilkendt førtidspension.
Modtagere af førtidspension er tredoblet på fem år
Antallet af førtidspensionister i Odense har kun bevæget sig en vej de sidste mange år. I 2023 slog antallet af tilkendelser rekord.
Pension er for de fleste fynboere noget, der er virkelig langt væk.
Men for en gruppe af fynboere kommer den tidligere og tidligere.
Flere og flere odenseanere har hvert fald fået førtidspension de sidste år.
Faktisk så mange, at antallet af tilkendelser i 2023 nåede rekordhøjder med 1.029 nye førtidspensionister i Odense Kommune.
I 2018 lå det tal på lidt over 500.
Og ikke nok med, at fordoblingen i tilkendelserne er den største stigning i landets fire største byer, så er antallet af unge under 40, der kommer på førtidspension i kommunen også tredoblet siden 2018.
Førtidspension
En enlig får 20.370 kroner om måneden før skat i førtidspension.
Som udgangspunkt bliver alle sager om førtidspension behandlet af et rehabiliteringsteam i kommunen, som består af repræsentanter fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
239.468 danskere var i januar 2024 på førtidspension.
- Vi blev forfærdet, da vi så de tal i udvalget. Det er jo den værste start på ens liv særligt som ung, at starte på førtidspension, siger beskæftigelses- og socialrådmanden i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), med henvisning til at også antallet af unge på førtidspension er steget markant.
Men det er ikke bare væksten i tilkendelser, der er høj for Odense. Også andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent den højeste blandt de fire største byer i Danmark.
- Det er jo en kæmpe udgift for kommunen, når man aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelses- og socialrådmanden om de høje tal.
Førtidspension giver ro til bedring
En af dem der i 2023 fik en førtidspension, er 24-årige Signe Mørk Pedersen.
Hun lider af skizofreni og har flere gange være indlagt på psykiatrisk afdeling, efter at hun har været i arbejdsprøvning.
- Det har jo været sådan, at jeg har haft lyst til at selvskade eller hvis det har været virkelig skidt, så har jeg haft lyst til at tage livet af mig selv. Og det er tit arbejde, der har udløst det, siger Signe Mørk Pedersen.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Derfor er hun også glad for at have fået førtidspension og få den ro, som pensionen giver.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, og jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også fordi, at jeg har fået førtidspension og har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind.
Stigning ser ud til at bremse
Politikerne i Odense er dog ikke glade for at flere odenseanere bliver erklæret for syge til at arbejde.
- Jeg kunne da godt have ønsket mig, at rådmanden havde brugt lidt mere tid på at gå ned i mulden med det her og være proaktiv. Frem for måske at være på alle mulige andre områder. Altså hvad skal der gøres, hvad skal der ske, siger næstformand i beskæftigelses- og socialudvalget Mads Thomsen (S).
Christoffer Lilleholt mener dog, at han har reageret tidsnok.
- Vi har i den grad kigget ind i det her, men jeg må også sige, at der er nogle ting udefra, der påvirker tallene, særligt stigningen i pensionsalderen, der også gør at folk er længere tid på førtidspension, lyder det fra rådmanden.
De seneste seks måneder har tilgangen til førtidspensionen dog taget et dyk i Odense og ligget under landsgennemsnittet.
Ser man over de sidste fem år er Odenses stigning dog stadig større end i Aarhus, Aalborg og København.
Endte i indlæggelse
På trods af sit unge liv, så har Signe Mørk Pedersen allerede været en masse igennem, før hun fik tildelt sin pension.
- Jeg har prøvet at være i jobprøvning, men det endte ud i, at jeg efter en måneds tid ikke har kunnet passe mit arbejde, fordi mine stemmer fortæller mig, at jeg er dum, irriterende og ikke dur til en skid, siger Signe Mørk Pedersen.
Odense er højdespringer
Når det kommer til førtidspensionister er Odense en af landets absolutte højdespringere.
I 2023 havde Odense den største stigning i tilkendelser af førtidspensioner blandt de seks største byer.
Andelen af førtidspensionister i Odense på 7,5 procent er den højeste i landets fire største byer.
Antallet af førtidspensionister i Odense er så højt, at de koster kommunen over 1.000 kroner mere per indbygger end i Aalborg, Aarhus og København.
- Og så er det endt med en indlæggelse.
Når det har været værst har arbejdsprøvninger ledt til både selvskade og selvmordtanker for Signe Mørk Pedersen.
- Der havde jeg det virkelig dårligt.
Forfejlet reform
Det kommer da heller ikke bag på Iben Nørup, der forsker i arbejdsmarkedet på Aalborg Universitet, at flere ligesom Signe Mørk Pedersen ender på førtidspension.
- De her mennesker er meget syge og har meget komplekse helbredsproblemer, så det at give dem en beskæftigelsesindsats har ikke gjort dem raske, siger forskeren med henvisning til den seneste reform på området i 2013, der introducere ressourceforløb, som skulle få kandidater til førtidspension i beskæftigelse.
- Så man har egentlig bare forsinket tilkendelserne af førtidspension, for en stor del ender alligevel på førtidspension. Og det har givet en ketchupeffekt, som vi ser nu i det høje antal tilkendelser.
Derfor er Odense højdespringer
Højere pensionsalder: En stor del af forklaringen på, at antallet af førtidspensionister stiger på landsplan - og i Odense, er at folkepensionsalderen er hævet betragteligt. Det gør at færre i disse år går fra førtidspension til folkepension.
Høj andel af ikke vestlige indvandre: En del af Odenses høje stigning skyldes at mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp de sidste år er blevet tilkendt førtidspension.
Flere sagsbehandlere: Odense Kommune har med et særligt tilskud fra staten ansat flere sagsbehandlere, der skal afklare kommunens mange borgere på midlertidige sociale ydelser. Her er mange ikke vestlige indvandre på kontanthjælp blandt andet blevet afklaret.
Psykisk syge unge: På landsplan og i Odense har der de sidste år været stor stigning i antallet unge under 40 på førtidspension. Omkring halvdelen af de unge tilkendes førtidspension på grund af psykiske sygdom.
Iben Nørup peger på, at antallet af førtidspensioner i dag er tilbage på niveau med før reformen i 2013. Antallet af tilkendelser tog nemlig et stort dyk i årene efter reformen, og gjorde det stort set umuligt at få førtidspension.
Men nu er antallet af tilkendelser altså igen rekordhøjt, hvilket ifølge forskeren viser med al tydelighed, at reformen ikke har virket efter hensigten.
- Vil gerne gøre det bedste
Men at det ikke længere er umuligt at komme på førtidspension, er Signe Mørk Pedersen glad for.
For uden en førtidspension er hun sikker på, at hun var knækket fuldstændigt.
- Jeg har det faktisk rimelig okay, men det er også kun på grund af førtidspensionen, og at jeg har kunne tage mig den frihed at arbejde med mit sind, så jeg har kunne få det bedre.
- Det er et halvt år siden, at jeg har været indlagt, tilføjer hun glad.
Men er du ikke ked af, at du ikke skal ud og være en del af arbejdsmarkedet nogensinde?
- Altså ikke lige nu, fordi lige nu lægger jeg stort arbejde i, at jeg får det godt mentalt, og at jeg holder det, siger Signe Mørk Pedersen.
Det er dog ikke ensbetydende med, at hun ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden, hvis hun bliver mere stabil psykisk.
- Der skal jo bare tages et hensyn, og så skal arbejdspladserne forstå, hvordan jeg kan gøre det bedste, jeg kan. Jeg vil jo gerne gøre det bedste, jeg kan, men nogle gange er det bedste jeg kan, ikke nok til arbejdsmarkedet.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her