Nathalie fik iværksætterhjælp:
- Det er mit hjertebarn, men jeg var på dybt vand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Coronakrisen er hård for iværksættere, som forsøger at få en forretning igang. Dem hjælper Odense Iværksætterservice nu med at få et overblik. Hos Café Unika i Odense gav det gejsten tilbage.
Går man en tur ned ad Albanigade i Odense, vil man støde på flere små caféer, der sælger alt lige fra kaffe og friskpresset juice til croissanter og donuts. Fælles for flere af dem er, at de er startet af iværksættere inden for de seneste par år.
Men bag ruderne går iværksætterne rundt og river sig lidt i håret over coronakrisen. Caféerne er lukket ned og det kan være svært at have et overblik over hjælpepakker, nye forretningsmodeller og vejledning til at holde forretningen i gang i en krisetid.
Frustreret restauratør:
- Det kan ikke hjælpe, at man tager branchen så useriøst
Planen for næste fase af genåbningen af Danmark er endnu ikke fastlagt, og det frustrerer indehaver af Sortebro Kro i Odense John Kofod. Han efterlyser klar og ærlig information.
Indehaver af Sortebro Kro John Kofod var noget nedslået, da han slukkede for sit fjernsyn søndag aften efter at have set et indslag med Statsminister Mette Frederiksen (S) på DR.
Ligesom så mange andre så han statsministeren fortælle, at regeringen endnu ikke kunne sige, hvad der ville blev genåbnet som det næste samt hvornår, det ville ske.
- Det skabte jo overhovedet ingen ro i maven, siger John Kofod, der tværtimod sad med en følelse af ikke at blive taget seriøst som branche. Han håber, at han, trods coronavirussens forudsigelighed, snart får lidt klarhed fra regeringens side.
Lukket i to måneder
John Kofod går rundt i køkkenet på Sortebro Kro. Det er snart to måneder siden, at der sidst blev kogt, stegt og tilberedt på de grå stålbordplader.
- Da vi lukkede ned torsdag den 12. marts om morgenen, troede vi jo, at det skulle vare i 14 dage, og det kunne vi klare. Men nu er vi fremme ved at se, om hele sommeren bliver smadret for os, siger den frustrerede indehaver.
Det eneste, der er meldt meget klart ud fra regeringen, er nemlig, at der ikke kommer nogen klar melding før lige op til den 10. maj, hvor næste fase af genåbningen efter planen skal foregå.
“Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene.”
- Det er med et godt dansk udtryk meget frustrerende. Vi står med medarbejdere, som er kede af ikke at være til nytte og gavn og et restaurationsliv, der er fuldstændig ødelagt, fordi vi ikke har haft åbent i to måneder.
Har brug for en plan
Det er smittetrykket, der er årsagen til, at der ikke kommer en plan for en genåbning indtil kort før det planlagte pressemøde 10. maj. Det kan hurtigt ændre sig og lave om i planerne. Men det har John Kofod svært ved at acceptere.
- I sidste uge kom der en stor, forkromet plan for bygge- og anlægsbranchen. Så hvorfor kan man ikke give vores branche bare en lille smule information om, hvad der kommer til at ske? Vi er blevet holdt hen uge efter uge efter uge, siger John Kofod og fortsætter:
- Smittetal har jeg ikke forstand på, men hvis der skal tages højde for alle problemstillinger, så åbner Danmark jo aldrig igen.
Sortebro Kro vil gerne igen kunne slå dørene op og byde gæster indenfor til en hyggelig aften. Men John Kofod er klar over, at det kræver restriktioner og forbehold.
- Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan, understreger han.
Efterlyser ærlighed og åbenhed
Coronavirussen har flere gange vist sig som utilregnelig og kan hurtigt vende op og ned på situationen hvad angår smittetryk. Statens Serum Institut har vurderet, hvilke instanser af samfundet, der giver en lav, middel, høj og meget høj smitterisiko. På den skala ligger restauranter og caféer i kategorien "middel risiko".
Risikovurderingen af genåbning
LAV RISIKO:
Fest, spise og indkøb
- Udendørsarealer
Kultur og tro
- Biblioteker
- Museer
- Zoologiske haver
MIDDEL RISIKO:
Skoler
- HF-enkeltfag
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Kultur og tro
- Teatre
- Biografer
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Restauranter
- Caféer
- Indkøbscentre, stormagasiner, arkader, basarer
- Vandpibecafé (middel/høj)
Aktivitet og sport
- Skøjtehaller
- Svømmehaller
- Udendørs sportsfaciliteter med fysisk afstand
HØJ RISIKO:
Skoler
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
- 6.-10. klasser
- Gymnasiale uddannelser på nær afgangselever og ASF-klasser
- Erhvervsuddannelser
- Højskoler
Kultur og tro
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Vandpibecafé (middel/høj)
- Barer og værtshuse
Aktivitet og sport
- Ungdomsklubber
- Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge
- Badeland
- Legeland
- Indendørsfaciliteter i forlystelsesparker
- Sportshaller – med fysisk afstand
MEGET HØJ RISIKO:
Skoler
- Efterskoler
Kultur og tro
- Forlystelsesparker
Fest, spise og indkøb
- Spillesteder
- Natklubber og diskoteker
Aktivitet og sport
- Fitnesscentre
- Sportshaller – med fysisk kontakt
- Vi har jo set de her farveinddelinger af, hvad der er farligt. Så nogen må jo have en plan på trods af, at tingene kan ændre sig. Hvorfor melder de ikke bare klart ud og siger, hvem de forventer, der skal åbne som de næste, spørger John Kofod, der mener at danskerne er voksne nok til at få klar besked.
I 21 år har han drevet Sortebro Kro og lever af at give sine gæster en god oplevelse.
- I alle 21 år har jeg aldrig haft underskud, og nu står vi så her og ved ikke engang, hvordan hverdagen kommer til at se ud på mandag, siger John Kofod, som er fortvivlet over, at han ikke ved, under hvilke forudsætninger, han igen kan byde gæster indenfor.
“Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan.”
I sidste uge gav han sin brancheorganisation Horesta et kald for at høre, hvad de ville råde ham til, men uden held. De har nemlig heller ikke været i kontakt med regeringen og har ikke kunnet diskutere anbefalinger i forhold til hotel- restaurant og turistbranchen.
- Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene. De skulle have spurgt os til råds, for det kan ikke hjælpe, at man tager den her branche så useriøst. Det er mine 17 medarbejderes livsdrøm og noget, jeg har kæmpet for i 21 år, understreger John Kofod.
I sit køkken står han derfor tilbage med ét brændende ønske:
- Vi vil bare gerne har en ærlig og åben plan. Er det i morgen, om en måned, to måneder eller et år, vi skal forvente at åbne? For konsekvensen bliver jo i sidste ende, at de danske restauranter må dreje nøglen, hvis ikke vi bliver taget seriøst, påpeger John Kofod.
Sådan var det for 22-årige Nathalie Fjord, der for kun ét år siden åbnede Café Unika på Albanigade sammen med sine søstre Mathilde Fjord og Cecilie Fjord. Hun fik hjælp af Odense Iværksætterservice til at få overblik over situationen.
- Jeg er jo kun 22 år og har ikke stor erfaring med, hvad man gør i sådan en situation. Jeg havde simpelthen så mange spørgsmål, så det var rart at blive taget lidt under vingerne, forklarer Nathalie Fjord.
En drøm i en krise
Sammen med sin søster Cecilie Fjord går Nathalie Fjord rundt mellem kurvemøbler, bløde puder og pastelfarver. I et år har Nathalie kunnet kalde sig iværksætter trods sin unge alder. Efter tre år på HHX rejste hun til London i et år og hjalp med at åbne en café og brugte tid på at blive en ferm barista.
“Det er mit hjertebarn, men jeg var så meget på dybt vand. Hjælpen gav mig gejsten igen.”
- I London fandt jeg ud af, at det var noget jeg gerne ville mere af. Da jeg kom tilbage til Odense syntes jeg, at der manglede noget, og det blev så mig, der skulle starte det, der manglede, siger Nathalie Fjord og kigger ind gennem glasruden til caféen.
Men drømmen nåede ikke engang at vare et år, før den blev udsat for de størst, tænkelige krise i form af covid-19. Åbningen havde den unge iværksætter selv stået for, men at tackle en pandemi og en ny forretning blev en udfordring. Og her kom Odense Iværksætterservice ind i billedet.
Odense Iværksætterservice
Odense Iværksætterservice er en del af kommunens corona-beredskab for virksomheder. De hører hjemme på Stjerneskibet, der er er Odense Kommunes iværksætterhus, og tilbyder 1:1 vejledningsmøder, hvor der er mulighed for at få vendt og drejet situationen.
Kilde: Odense Kommune
- De var som sendt fra himlen, for jeg var ekstremt frustreret og forvirret over alt det, man skulle have styr på, siger Nathalie, der fik hjælp til at gennemgå det hele.
- Og jeg fik at vide, at jeg sagtens kunne klare det og havde en sund virksomhed. Det var rart, for det gav mig lidt ro i maven, fortæller hun.
Ro i maven
Nathalie Fjord er ikke den eneste, der har gjort en drøm til iværksættervirkelighed. I Odense Kommune har omkring 500 virksomheder etableret sig siden 2018, og det er dem, Odense Iværksætterservice vil hjælpe gennem krisen.
- Noget af det, der er vigtigt i denne situation, er at få styr på hjælperpakker og lønkompensation. Mange har ikke årsregnskab fra sidste år, fordi de lige er startet, og det er ét af kravene. Så her hjælper vi dem videre, siger Anette Pihl Nielsen, der er kontorchef for Byggesag og Erhverv i Odense Kommune.
Hun forklarer, at der er stor forskel på, hvordan coronakrisen påvirker forskellige områder, og at særligt caféejere, som Nathalie Fjord, er udfordret, fordi de ikke kan tage kunderne ind.
- Her kan vi hjælpe med idégenerering og sparring på, hvad de så kan gøre, siger Anette Pihl Nielsen.
Står til at modtage 91 millioner kroner:
- Det giver os nogle fantastiske muligheder
Svendborg Kommune står til at modtage 91 millioner kroner mere i udligning som følge af den ny udligningsreform. Det giver fantastiske muligheder, mener borgmester.
Sløret er løftet for den ny udligningsreform, og Fyn står til at modtage 423 millioner kroner mere end tidligere. Lidt mere end en femtedel af de penge går til Svendborg Kommune.
Ifølge den beregnede virkning af det nye system vil den sydfynske kommune få 91,1 millioner kroner mere, og dermed er det den kommune på Fyn, der modtager det højeste beløb.
- Vi er fantastisk glade for det resultat, der er kommet, her i Svendborg. 91 millioner kroner er rigtig mange penge for Svendborg og vores borgere, siger Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg.
Det nye udligningssystem, som blev præsenteret på et pressemøde tirsdag, erstatter det hidtidige, som har været kritiseret for at indeholde en række skævheder.
Bag den nye aftale står regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.
Penge tilbage
I Svendborg har man i de senere år af flere omgange skulle spare. Borgmesteren ser derfor de mange millioner som en tiltrængt hjælp.
- I 2018 sparede vi næsten 100 millioner kroner. Det er faktisk de penge, vi får tilbage nu. Det giver os nogle fantastiske muligheder, siger han.
Det siger fynske borgmestre om udligningsreformen
Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune
- Det lyder rigtigt godt, og mere end vi havde håbet på. Vi stod over for et stort sort hul, men det her giver os et gevaldigt løft.
Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune
- Det er en lettelse, at vi nu er igennem den kamp, vi er nogle der har kæmpet de seneste to-tre år for at få gjort opmærksom på alle skævhederne i udligningssystemet. Det er en god dag for Assens Kommune, hvor vi nu igen fremadrettet kan arbejde for at styrke velfærden.
Kenneth Muhs (V), Nyborg Kommune
- Jeg glæder mig over, at der er indgået en holdbar aftale. Med udligningsreformen får vi nu en bedre mulighed for at løse vores velfærdsopgaver i fremtiden.
Morten Andersen (V), Nordfyns Kommune
- Det er en rigtig god dag for Nordfyn. I det oprindelige udspil stod vi til 21 millioner kroner, og det er nu hævet til mere end det dobbelte. Desuden glæder det mig, at finansieringstilskuddet bliver permanent, så jeg kan kun være tilfreds med, at mit parti fik ændret på tingene.
Tonni Hansen (SF), Langeland Kommune
- Jeg er virkelig godt tilfreds, Det skal selvfølgelig ses i det lys, at vi i år har fået cirka 40 millioner kroner fra puljen fra særligt vanskeligt stillede kommuner. Det beløb kan vi så ikke forvente næste år, men vi slipper for hvert år at skulle stå med hatten i hånden ovre i ministeriet. Nu kommer pengene fast, og så får vi mulighed for at budgettere med dem fremadrettet.
Bo Hansen (S), Svendborg Kommune
- Vi er fantastisk glade for det resultat, der er kommet, her i Svendborg. 91 millioner kroner er rigtig mange penge for Svendborg og vores borgere.
Kasper Ejsing Olesen (S), Kerteminde Kommune
- På den korte bane er det rigtig glædeligt. Det håber jeg også, det bliver på den lange bane, men der skal vi ind at kigge mere på udregningerne.
Peter Rahbæk Juel (S), Odense Kommune
- Jeg er rigtig glad for, at der er landet en udligningsreform, men hvis jeg må dryppe lidt malurt i bægeret, så havde jeg gerne set, at man havde lagt sig op ad regeringens udspil. Da Venstre kom om bord, så var der noget af den sociale balance, som jeg kunne lide i regeringens udspil, der skred. Vi kan jo se, at de penge, der er forsvundet fra Odense, er havnet i for eksempel kommunerne nord for København.
Flere fynske borgmestre har gennem de seneste år plæderet for et nyt udligningssystem, da man mente systemet ikke var retfærdigt. Svendborg Kommune er ligesom blandt andet Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø Kommune medlemmer i Balance Danmark, der har haft et nyt, mere fair udligningssytem som mål.
- Vi har kæmpet, fordi vi ikke synes, der blev udlignet retfærdigt. Nu synes jeg, vi bliver hørt, siger Bo Hansen.
I regeringens første udspil til en udligningsreform stod de fynske kommuner til at modtage samlet 353 millioner kroner, men efter flere ugers forhandlinger på Christiansborg er beløbet vokset med 70 millioner kroner. Svendborg Kommune står til at modtage 12 millioner kroner mere, end man gjorde i første udspil.
- Jeg glæder mig rigtig meget til budgetforhandlingerne. Det er sjældent, man kan sige det som borgmester, siger Bo Hansen.
Kerteminde går fra taber til vinder
Et andet sted, hvor man glæder sig over den endelige aftale, er i Kerteminde. Her stod man i det første udspil til udligningsreformen til at skulle af med knapt 1,8 millioner kroner årligt. Det er der dog lavet om på i den vedtagne aftale.
I stedet kan man se frem til at modtage 21,5 millioner kroner årligt.
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), kalder aftalen god "her og nu" for kommunen, men udbeder sig tid til at kigge nærmere på substansen, før han vil sige den også er god på lang sigt.
- På den korte bane er det rigtig glædeligt. Det håber jeg også, det bliver på den lange bane, men der skal vi ind at kigge mere på udregningerne.
For eksempel vil han gerne undersøge nærmere, om der er taget højde for demografien, fordi Kerteminde Kommune har en højere andel af ældre, end der er på landsplan.
- Det synes jeg nu, at der er, ud fra hvad jeg har nået at læse, siger han.
Byrådet i Kerteminde har bedt om at få udarbejdet et sparekatalog på 25 millioner kroner, og selvom udsigten til flere penge fra udligningssystemet kunne betyde, at man droppede sparekataloget, så har borgmesteren ikke den slags planer i første omgang.
- Det tør jeg så bare ikke, for der er jo også en coronaudfordring, som vi ikke kender resultatet af.
Og det var netop den sparring, der gjorde forskellen for Nathalie Fjord og Café Unika.
- Det var virkelig svært at finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert. Det hjalp de med, samtidig med at de bad mig trække vejret og få lidt ro i maven, fortæller den unge caféindehaver.
Genfandt gejsten
Siden 11. marts har Café Unika været lukket som traditionelt spisested, men odenseanere har der de seneste uger stadig kunnet få smoothiebowls og salater fra den lille café. Sparring med konsulenter fra Odense Iværksætterservice gav hende nemlig modet til at springe ud som take away-café.
- Jeg var egentlig ikke bange for, at corona ville lukke caféen. Men jeg var nervøs for at få en helt anden hverdag og pludselig drive en helt anden slags café, når jeg er så ny i faget. Men det er gået helt vildt godt, siger hun og fortæller, at de satte omsætningsrekord, da de genåbnede på caféens et års fødselsdag og har fået enorm støtte fra kunderne.
“Det vigtigste for os er at holde gang i erhvervslivet og de gode idéer, som folk har. Og så at kunne leve på den gode idé på en kvalificeret måde.”
Og det vækker begejstring hos Odense Iværksætterservice.
- Det vigtigste for os er at holde gang i erhvervslivet og de gode idéer, som folk har. Og så at kunne leve på den gode idé på en kvalificeret måde, siger Anette Pihl Nielsen.
Selvom Nathalie Fjord troede på Café Unikas fremtid, oplevede hun, at en del af motivationen for at drive caféen blev revet lidt væk. Der hjalp det at tale med iværksætterservicen.
Hjælpepakke til Fjord & Bælt: - Nu skal vi nok klare den
En ny hjælpepakke lander på et tørt sted, siger direktøren for Fjord & Bælt.
Det første, der møder forbipasserende ved Fjord & Bælt i Kerteminde, er et stort skilt.
- Fjord & Bælt holder LUKKET indtil situationen omkring Covid-19 virus igen er stabil, står der med store typer.
Coronakrisen har for alvor gjort ondt på fynske Fjord & Bælt, der i snart to måneder har lidt under manglende billetindtægter.
Men nu er der godt nyt til det fynske center.
- Det betyder utrolig meget. Det var en kæmpe lettelse, lyder det fra direktør Mette Thybo.
Onsdag morgen fik hun besked om, at Fjord & Bælt sammen med 15 andre videnspædagogiske aktivitetscentre kan få dækket op til 80 procent af deres tabte indtægter under coronakrise.
Det har regeringen sammen med et stort flertal af Folketingets partier besluttet.
Har fyret træner
Hjælpepakken er vedtaget ovenpå en periode, hvor Fjord & Bælt på grund af coronakrisen har fyret chefdyretræneren samt iværksat en online indsamling blandt for at sikre stedets overlevelse.
- Vi har været ret bekymrede for, hvordan det ville ende for os, siger direktøren, der også er direktør for Naturama i Svendborg.
- Men vi skal nok klare den, understreger hun med henvisning til den nye hjælpepakke.
FAKTA: HVAD ER ET PÆDAGOGISK AKTIVITETSCENTER
Der findes 16 videnspædagogiske aktivitetscentre, der er anerkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. Fælles for dem alle er, at de er at støtte videnspædagogiske for en alternativ og supplerende formidling af vanskeligt tilgængelige fænomener, der bygger på vidensformidling via publikums aktive deltagelse.
- De (pædagogiske aktivitetscentre, red.) udgør og videreformidler vores kulturarv, og regeringen mener i sagens natur, at det er afgørende, at disse steder kommer nogenlunde tørskoede gennem krisen, sådan at også de kommende årgange af børn får gavn af deres virke, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse om hjælpepakken.
Fjord & Bælt har allerede fået del i blandt andet lønkompensation, men har modsat eksempelvis kulturinstitutioner ikke fået del i særlige coronatilskud.
- Vi har fået dækket noget, men hele vores indtjening kommer fra entré, forklarer Mette Thybo.
Det er uvist præcis, hvor mange penge, Fjord & Bælt kan få samt hvornår udbetalingen vil finde sted.
FAKTA: DE ANDRE PÆDAGOGISKE AKTIVITETSCENTRE
Foruden Fjord & Bælt findes 15 andre pædagogiske aktivitetscentrene, der kan få hjælp gennem hjælpepakken.
- Sagnlandet Lejre
- Middelaldercenteret, Nykøbing Falster
- Historiecenter Dybbøl Banke
- AQUA Akvarium og Dyrepark
- Ribe Vikingcenter
- Vadehavscenteret
- Økolariet
- Experimentarium
- Kulturcenter Assistens
- Tycho Brahe Planetarium
- Lille Vildemosecentret
- Geocenter Møns Klint
- NaturBornholm
- Bornholms Middelaldercenter
- Universe
- Det er mit hjertebarn, men jeg var så meget på dybt vand. Hjælpen gav mig gejsten igen, siger Nathalie Fjord og fortæller, at take away er kommet for at blive:
- Jeg er blevet mega fan af at drive take away-café, smiler hun.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her