Nedskæringer trods skattehop:
- Vi er nok dem, der er mest ærgerlige
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Velfærdsprocenten er ikke engang rullet fuldt ud i Odense endnu, og nu skal der spares 43,6 millioner kroner. - Det er en sten på vejen, siger Tim Vermund (S).
"Børn, unge, ældre og mennesker med handicap skal også næste år opleve en bedre velfærd, og derfor skal den sidste del af Velfærdsprocenten indfries i 2019"
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Odense Kommune fra den 28. august 2018. Men ikke engang inden "Velfærdsprocenten" er blevet ført ordentligt ud i verden, skal der spares. På udvalgsmødet i dag tirsdag 13. november, har Børne- og Ungeforvaltningen kigget på et sparekatalog, der skal i høring.
Et sparekatalog, der indeholder besparelsesmuligheder for 54 millioner kroner, hvoraf der skal vælges besparelser for 43,6 millioner kroner. Et sparekatalog, der kommer med besparelsesforslag på netop de områder, som "Velfærdsprocenten" skulle styrke; børn, unge, ældre og mennesker med handicap.
Trods skattestigning: Svage børn og unge kan blive ramt af sparekniven
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har fremlagt et sparekatalog, som skal hjælpe politikerne med at finde besparelser for i alt 43,6 millioner kroner.
Selvom skatten er steget i Odense, skal politikerne i Odense Kommune igen ud og skære hårdt i kernevelfærden.
På børn- og ungeområdet kan det både komme til at gå ud over udsatte børn, skoler og pasningstilbud.
Rettelse
Børn- og Ungeforvaltningen fremlagde tirsdag et omfattende sparekatalog, der skal hjælpe politikerne med at finde besparelser for i alt 43,6 millioner kroner.
Sparekataloget rummer 34 sparespareforslag for 54 millioner kroner fordelt på fordelt på hovedområderne; dagtilbud, skoler, familie og velfærd, sundhed og forebyggelse samt reduktion i blandt andet ledelsen.
I det sidste forslag ligger, at der er afsat midler til en direktørpulje og en rådmandspulje og det foreslås, at begge puljer reduceres. (se hele sparekataloget her)
Forvaltningen foreslår blandt andet, at de specialiserede dagtilbudsindsatser Platanhaven og Enghaveskolens børnehave bliver skåret ned med ti procent.
Støtte til børn i sorg i søgelyset
Et årsværk foreslås fjernet fra famliebehandlerne i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, der yder støtte til børn med manglende trivsel, børn i sorg eller børn med skilsmisseproblematikker.
Derudover er der forslag om at rykke forårs-SFO for børn med skolestart fra marts til februar, fjerne tilskuddet til forårs-SFO til privatskoler og skære ned på børnehusenes åbningstider.
På skoleområdet kan nedskæringerne ramme 10. klasserne, og så er tilskuddene til blå mandag, fodboldskolen og sportsklasser i fare.
7,5 mio. kr. kan hentes på dagtilbud
Dagtilbudsområdet kan pålægges en rammebesparelse, der kan reducere omkostningerne med 7,5 millioner kroner, selvom forvaltningen noterer, at det vil have negativ indflydelse på det pædagogiske arbejde.
Det såkaldte "Omprioriteringskatalog" sendes nu i høring frem til 19. november hos medarbejdere og forældrebestyrelser.
Derefter skal de syv politikere i Børn- og Ungeudvalget træffe endelig beslutning. Det vil ske på et møde 27. november, hvor det altså først her vil stå klart, hvordan pengene findes.
- Det er klart, at det er et skridt tilbage i forhold til de ambitioner, vi har i Børne- og Ungeudvalget, at vi i det hele taget skal ud og finde penge. Det er klart, at man jo ikke kan spare penge på det her område, uden at det kommer til at ramme nogen eller gøre ondt. Så det er selvfølgelig en træls situation at stå i. Rigtig mange af de penge vi finder, kommer heldigvis til at blive i området i form af omprioriteringer. Men det er da ikke en nem opgave, siger Tim Vermund(S), der er 1. Viceborgmester i Odense Kommune og medlem af Børn- og Ungeudvalget.
Ærgerlig over, at der skal spares på børn og ældre
I er ikke engang et år inde i den nye byrådsperiode. Kan du forstå, hvis der sidder nogen derude og er uforstående overfor, at der nu alligevel skal skæres på nogle områder, som de har betalt mere i skat til?
- Den frustration kan jeg sagtens dele. Det er et faktum, at velfærdsprocenten har leveret 186 millioner kroner mere til børn og ungeområdet. At vi så skal rulle noget af det tilbage, det er en sten på vejen. Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlig over, men vi arbejder på, at det ikke kommer til at ramme børnene.
Men kan du forstå, at der sidder nogen derude, og tænker; "Det her, det er stik modsat det, jeg fik at vide, inden i gik til valg"?
- Vi er helt klar over, at vi ikke er 100 procent herre over den økonomi, som vi har i Odense. Der er mange ting, der påvirker os udefra. Regeringen har sagt, vi ikke må hæve skatten. Vi bliver modreguleret i forhold til de langtidsskadede vi har, og det udfordrer vores økonomi. Det er et tilbageskridt i forhold til de ambitioner, vi har på Børne- og Ungeudvalgsområdet. Vi arbejder rigtig meget på, at vi får det løst så godt som overhovedet muligt, og vi arbejder på, at det bliver sidste år, hvor vi skal skære ned.
Men jeg spørger dig egentlig bare til et ja - nej spørgsmål. Kan du forstå, hvis der sidder nogen derude, der har stemt på partier, der går ind for den her velfærdsprocent, som tænker; "Det her, det er stik modsat, det jeg fik at vide, inden jeg gik til valg"?
- Jeg ved godt, I gerne vil køre en kraftig konflikt på det her, og jeg tror da, vi er nogen af de, der er mest ærgerlige over det i den her situation. Men vi er optaget af at prøve at skærme velfærdsprocentområderne så meget som muligt i det her.
Det kan godt være, at du kalder det en konflikt. Jeg kalder det, at der sidder nogle vælgere derude, hvor I har sagt, at I vil hæve skatten, for at I får flere penge til det her område. Specifikt flere penge til blandt andet skolerne og dagtilbudene. Ikke engang et år senere, skal der så skæres på området igen. Kan du forstå, hvis der sidder nogen derude og tænker; "Det var ikke det, jeg fik at vide, inden jeg gik ind og stemte"?
- Jeg håber også, at folk kan forstå, at 186 millioner kroner er tilført Børne- og Ungeområdet. Så derfor står vi væsentlig bedre overfor den her udfordring, end hvis vi ikke havde hævet skatten.
Så du kan ikke forstå, at der sidder nogen derude og tænker det sådan her, når sparekataloget bliver sendt i høring?
- Jeg kan godt forstå, at man er ærgerlig over, at der skal spares på børn og på ældre, det er jeg godt nok også selv. Men vi er ikke altid selv herre over hvilke ting, der påvirker vores økonomi. Jeg ville rigtig gerne undgå, at vi skulle spare på det her område. Det er ikke tilfældet i år. Vi har tilført området penge to år i streg - 186 millioner kroner, nu er det et skridt tilbage. Vi arbejder på at komme fremad igen, siger Tim Vermund (S).
Du kan se hele sparekataloget her, som indtil 19. november er sendt i høring. Herefter skal Børne- og Ungeudvalget træffe en endelig beslutning på udvalgsmøde 27. november.
Se hele interviewet med Tim Vermund her: