Nedslidt udstyr og mangel på tandlæger:
- Vi kan ikke give borgerne det tilbud, de har krav på
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det står rigtig skidt til for den kommunale tandpleje i Odense. Der mangler tandlæger, klinikkerne er nedslidte og der er ikke plads til de 18-21-årige.
I Odense er det en udfordring i Børne- og Ungetandplejen, at der er mangel på tandlæger samt klinikkerne er nedslidte.
Ifølge overtandlæge, Irene Lund, står den kommunale tandpleje i Odense overfor mange store udfordringer.
- Vi har nedslidte klinikker og der er mangel på tandlæger, hvilket skaber en vanskelig rekrutteringssituation. Det er klart at nedslidt udstyr i kombination med tandlægemangel, gør det endnu vanskeligere at give borgerne det tilbud, de har krav på, siger Irene Lund.
Broafgiften på Storebæltsbroen kan være nøglen til en fast forbindelse over Kattegat
Indtægter fra Storebæltsbroen kan komme i spil til at betale for en vej- og togforbindelse over Kattegat.
Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.
Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.
Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.
Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen
Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.
Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.
Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.
Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.
En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.
Undersøgelse viser halv pris
Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.
At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.
Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.
Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.
De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.
Fremover vil unge mellem 18 og 21 år, få tilbudt gratis tandpleje via den kommunale tandpleje, men den manglende plads i Odenses kommunale tandpleje til de mange nye borgere, vækker bekymring hos Irene Lund.
- Vi skal udvide den kommunale tandpleje med den nye finanslovsaftale, og det skaber er nogle kapacitetsudfordringer. Der er ikke kapacitet til at rumme yderligere 12.300 unge med de eksisterende kvadratmeter, siger Irene Lund.
- Vi har ikke mulighed for at give kommunaltilbud indenfor de eksisterende rammer.
Kombinationen af rekrutteringsudfordringer og fysisk organisering af tandplejen betyder, at der opstår problemer med at leve op til de lovmæssige forpligtelser for den kommunale tandpleje.
Møde om udfordringerne
Der er møde den 8. marts 2022 i Børn- og Ungeudvalget om status på den kommunale tandpleje i Odense Kommune. Der vil være særligt fokus på de aktuelle udfordringer og forslag til den videre proces.
Til mødet skal et nyt forslag om en stor, central klinik for tandpleje i Odense drøftes samt bibeholdelse af to til fire lokale klinikker i kommunen.
Det medfører at flere tandlæger med Ret til Selvstændigt Virke vil være til stede under samme tag.
Ukrainske flygtninge viser udbombede bygninger: Engang var det mit hjem
Fredag landede endnu en bus på Fyn med krigsflygtninge fra Ukraine. I bussen på vej til Odense viste de videoer og billeder fra det Ukraine, de er flygtet fra.
I løbet af ugen er der kommet flere busser til Fyn med flygtninge fra Ukraine. Fredag landede også bussen med flygtninge, som TV 2 Fyn har fulgt fra start til slut.
I bussen på vej til Fyn havde vores reporter og fotograf mulighed for at se billeder og videoer af den situation, ukrainerne flygter fra. Flere af videoerne er deres egne og er optaget i og omkring deres eget hjem.
Selvom det er svært for nogle af kvinderne at vise og se videoerne fra deres hjemland, er det også videoer, de gerne vil have frem i lyset, fortæller TV 2 Fyns udsendte.
De er dog stadig for påvirkede af situationen til at blive direkte interviewet om situationen.
På videoerne kan man se de forhold, ukrainerne levede under i beskyttelsesrum, når der var bombeangreb og resultaterne af dem.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine
Flere af dem kunne samtidig vise billeder fra officielle medier af deres egne bombede og ødelagte hjem.
Klyngebomber over Kharkiv
På videoen herover kan man se Annavid, der viser hendes egen video fra hjembyen Kharkiv i det østlige Ukraine. På hendes video kan man se lyset fra det, hun kalder en kassettebombe, også kaldet klyngebombe.
Annavid oplevede kampene i Kharkiv, før hun flygtede fra sit hjemland. Rejsen fra Kharkiv til Polen tog flere dage for Annavid.
Situationen i Ukraine har fået mange til at skride til handling på Fyn. Blandt andet ved at køre busser til Polen og hente flygtninge. Hvis du overvejer at åbne dit hjem for flygtninge, kan du læse her hvilke overvejelser du bør gøre dig.
_
Derudover er det et problem i kommunen, at der er otte tandplejeklinikker, men kun fem klinikledere.
Der skal minimum være én erfaren tandlæge med Ret til Selvstændigt Virke, på hver tandklinik, for at kunne drive en klinik med alle ydelser.
Ifølge Irene Lund skal der ske ændringer og skabes en ny struktur.
- En eller flere centrale klinikker kunne være et godt bud, siger overtandlægen.
- Der skal ske noget, for vi har ikke klinikkerne til de 12.300 yderligere unge mennesker.
Nedslidte klinikker
Et andet punkt på dagsordenen til mødet, er problemerne med fysisk nedslidte klinikker.
Den kommunale tandpleje i Odense oplever store udfordringer med udstyr der skal repareres og udstyr der brænder sammen, fortæller Irene Lund.
- Det kan betyde, at vi skal aflyse patienter, fordi udstyr er brændt sammen. Vi bruger rigtig mange penge på reparationer af gammelt udstyr, tilføjer overtandlægen.
- I Børn- og Ungetandplejen er klinikkerne generelt utidssvarende og nedslidte. Der skal en gennemgribende renovering til.
Lange ventelister
På nuværende tidspunkt er der cirka 38.200 børn i målgruppen 0-17 år i Odense Kommune, der tilbydes kommunal tandpleje.
Med en aktuel tandlægedækning svarende til en dækning af knap 32.000 børn, mangler ca. 6.200 børn tandlægedækning.
Det skaber lange ventelister og vanskeliggør fastsatte undersøgelsesintervaller.
I januar 2022 står cirka 5700 børn med overskridelse på tidsinterval og cirka 500 børn med overskridelser på andre ydelser.
Ukrainer overvældet af støtte:
- Jeg vil gerne sige tak
Anzhelika Mashchenko, der bor i Middelfart, er overvældet over den støtte, danskerne har vist Ukraine, siden krigen begyndte. TV 2 Fyn sender fredag live fra en støttedemonstration for Ukraine.
Det er væltet ind med støtte til de ukrainerne, der lige nu flygter fra krig, efter Rusland indledte en invasion af landet 24. februar.
Nogle samler tøj og medicin ind, og andre har valgt at køre til Polen for at hente flygtninge med hjem til Danmark, og nogle afholder demonstrationer.
Og selvom en demonstration i Danmark ikke ændrer meget på det geopolitiske verdensbillede, så har det stor betydning for herboende ukrainere at mærke støtten. Det fortæller Anzhelika Mashchenko, som er fra Ukraine, men bor i Middelfart.
- Jeg har de seneste syv dage snakket med mange danskere, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle sammen. De tilbyder alt, medicin, tøj, alt muligt. Jeg har aldrig oplevet den hjælp, som vi får nu. Jeg siger til de ukrainere, jeg snakker med, at danskerne hjælper rigtig meget lige nu.
- Den værste uge i mit liv
Anzhelika Mashchenkos familie bor i Ukraine tæt ved den russiske grænse. Hun er blandt andet gået i gang med at hjælpe flygtningene, fordi hun lige nu ikke kan hjælpe sin egen familie.
- Jeg tror, det har været den værste uge i mit liv, for mine forældre er i skudlinjen.
Torsdag snakkede hun i telefon med sin mor om situationen i det krigsramte land.
- Hun sagde, hun ikke vidste, hvornår hun kunne ringe igen, fordi bomberne begyndte at falde. Hun fortalte også, at min mormors hus er jævnet med jorden, siger Anzhelika Mashchenko, der dog fortæller, at hendes mormor er i god behold.
Et ønske om at kunne gøre noget har gjort, at hun har været med til at organisere hjælp til de krigsramte ukrainere, og til dem, der kommer til Danmark. Hun har været imponeret over villigheden til at hjælpe. Ifølge flere nødhjælpsforeninger er der blevet doneret så meget tøj til de ukrainske flygtninge, at der lige nu ikke er behov for mere.
Medicin er dog noget af det, der stadig bliver efterspurgt, og her er hjælpen også hurtig at finde, fortæller Anzhelika Mashchenko.
- Vi kan skrive inde i nogle af Facebook-grupperne, hvor hjælpen organiseres, at nu mangler vi den og den medicin akut, og så er der nogen, der tilbyder det inden for 20 minutter, siger hun.
Har man selv noget, man ønsker at donere, kan man her se, hvor og hvad der bliver samlet ind til Ukraine.
Demonstration i Odense
Regeringen regner med, at 20.000 flygtninge vil komme til Danmark fra Ukraine.
I skrivende stund kan ukrainere, der kommer til Danmark, opholde sig i landet op til 90 dage. Herefter skal man enten søge om at forlænge opholdet eller søge asyl. De, der søger asyl, vil som udgangspunkt skulle bo på et asylcenter, men de, der er her uden i første omgang at søge asyl, vil skulle bo for eksempel hos private.
- Det er en god idé, men bare for en kort periode. De er meget trætte, og de vil gerne også have noget privatliv, siger Anzhelika Mashchenko.
- Det er jo okay, hvis det er en måned, men hvis man ikke ved, hvor lang tid det er, så er det noget andet.
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser fra personer, der ønsker at huse nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark. Hvis man selv overvejer at åbne sit hjem for flygtninge, kan man her læse, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden.
En af måderne, mange har valgt at vise sin støtte, er gennem demonstrationer.
Fredag klokken 16 sender tv2fyn.dk live fra demonstrationen "Odense står sammen med Ukraine!", som bliver afholdt på Flakhaven i Odense.
_
I fremtiden kan ventetiden dog blive endnu længere med de cirka 12.300 borgere de kommende fire år.
Fremover vil der være behov for flere klinikrum og mere personale.
Det sker samtidig med at udbuddet af tandlæger ser ud til at fade markant frem mod 2029-2030, viser en offentliggørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2018.
- Hvis vi skal ansætte mere personale, så skal klinikkerne være til det. I forhold til den udvidelse der kommer, så mangler der klinikfaciliteter, siger Irene Lund.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.