Ni store sommerkoncerter - og nul kvindelige kunstnere:
- Tonedøvt, siger radiovært
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ni fynske sommerkoncerter, ni store danske musiknavne, men ikke én af dem er kvinde. Uklogt og tonedøvt, mener kendt dj og radiovært.
- Jeg nægter at tro på, at det er, fordi man ikke vil have kvinder med, men man er tonedøv, når man ikke agerer efter den mangeårige debat om skæve kønsbalancer på festivaler.
Sådan siger DJ, komponist og radiovært Katrine Ring om Musikhuset Postens nye musikprogram for ti sommerkoncerter på Odense Havn.
Koncerterne skal ifølge arrangørerne styrke kulturen, og fynboerne kan blandt andre glæde sig til at høre kunstnere som Jung, D-A-D, Scarlet Pleasure, Hugorm og fynskfødte Hjalmer.
Store danske navne – men ikke én eneste kvindelig kunstner. Og det undrer i den grad Katrine Ring, der har selv har været i musikbranchen i mange år.
Koncertbrag: Magtens Korridorer, D-A-D, Scarlet Pleasure, Jung ...
Musikhungrende fynboer kan gå sommeren i møde med billetter til ti koncerter på Odense Havn. Et usædvanligt samarbejde har lavet en treårig aftale om at arrangere koncerter på havnen.
Der kan nærmest stilles garanti for, at der bliver pres på billetbestillingerne, når Musikhuset Posten åbner for billetsalget til et brag af en stribe sommerkoncerter.
Med foreløbig D-A-D, Magtens Korridorer, Scarlet Pleasure, Hugorm, Jung, Alex Vargas, Hjalmer, Kesi og Tim Christensen på plakaten er der lagt op til succes for de musikhungrende fynboer.
Koncerterne vil foregå på Byens Ø midt i Odense Havn fra 23. juni til 11. september, og er arrangeret i samarbejde med det kommunalejede Lindø port of Odense og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S, som Odense Kommune netop har indgået en samarbejdsaftale om udvikling af Odense Havn med.
- Det er nogle af landets bedste og mest populære kunstnere, og jeg synes virkelig, at der er noget dejlig musik for alle, siger Morten Østlund, spillestedsleder på Musikhuset Posten, i en pressemeddelelse.
De ti koncerter på Byens Ø
23. juni: D-A-D
24. juni: Magtens Korridorer
25. juni: Scarlet Pleasure
26. juni: Hugorm
2. september: Jung
3. september: Alex Vargas
4. september: Kesi
9. september: Hjalmer
10. september: Tim Christensen
11. september: Kunstner mangler at blive bekræftet
Det er endnu uvist, hvem der skal på scenen til den sidste koncert den 11. september, men Musikhuset Posten lover, at der snart bliver sat navn på.
Håb om gentagelse
Nyheden om de ti koncerter kommer i kølvandet på en række aflysninger af fynske musikbegivenheder som Tinderbox og senest ø-festivalen Avernax, og direktør Carsten Aa, Lindø port of Odense, er derfor tilfreds med, at kunne være med til at forløse et behov for kulturelle oplevelser - både for branchen og publikum.
- Begge dele vil vi gerne støtte, og da Byens Ø i forvejen rummer forskellige kulturtilbud, er det naturligt, at den også kan rumme store koncerter, siger Carsten Aa og tilføjer:
- Håbet er selvfølgelig, at det bliver en succes, og at det bliver en tilbagevendende begivenhed under hele byomdannelsen. Foreløbig er der indgået en tre-årig aftale om koncerter på Odense Havn.
- Det er ikke nok med boliger og erhverv på havnen, vi skal også styrke kulturen, og derfor synes vi at dette samarbejde giver rigtig god mening, siger Carsten Aa.
Billetsalget til koncerterne åbner mandag 10. maj klokken 10.00 via Musikhuset Postens hjemmeside.
I første omgang bliver der solgt 500 billetter til hver koncert, men det kan ændre sig i takt med, at coronarestriktionerne bliver ændret, oplyser arrangørerne.
- Hvorfor er der ikke en Medina, en Fallulah, en Mathilde Falch eller Jada - you name it, de er der. Vi har fremragende artister, der er kvinder, siger Katrine Ring og forsætter:
- Efter man har haft så seriøs og sober debat og alle har indset behovet for, at tingene ændrer sig, så forstår jeg ikke, at sådan noget kan finde sted, siger hun.
Posten: - Det er bestemt ikke uvilje
Ifølge spillestedslederen på Musikhuset Posten er et line-up helt uden kvinder ”bestemt ikke uvilje”, men derimod en konsekvens af kunstnernes travle kalendere.
- Det har handlet om det muliges kunst, og hvem der var ledige og kan fylde pladsen. Vi må desværre erkende, at der er flere mandlige end kvindelige artister. Det tror jeg er et faktum, som hele branchen er ærgerlige over, og som mange gode folk bekæmper, siger Morten Østlund.
Ti sommerkoncerter på Byens Ø
- 23. juni: D-A-D
- 24. juni: Magtens Korridorer
- 25. juni: Scarlet Pleasure
- 26. juni: Hugorm
- 2. september: Jung
- 3. september: Alex Vargas
- 4. september: Kesi
- 9. september: Hjalmer
- 10. september: Tim Christensen
- 11. september: Kunstner mangler at blive bekræftet
Ifølge spillestedslederen er de normalt meget opmærksomme på ligestilling i musikbranchen, hvilket også afspejler sig i koncerterne på Posten og det intime spillested Dexter.
Men har I været gode nok ved de her bookinger?
- Hånden på hjertet; det er gået rigtig stærkt, hvem vi har booket. Så det har vi måske ikke, men man skal også tage i betragtning, at man ikke bare kan få dem, man vil. Det handler om, hvem der har lyst til at spille til sommer, og hvem der har mulighed for det, siger Morten Østlund.
Debatten er ikke ny
Der har i de seneste år været stort fokus på manglen af kvinder på de danske musikfestivaler. Gennem årene er blandt andre Tinderbox og Roskilde Festival blevet kritiseret for ikke at præsentere nok kvinder på deres musikprogrammer.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at man har sagt ’vi gider ikke have kvinderne med’, men det er et strukturelt problem i branchen, at der ikke bliver booket nok kvinder til koncerterne, siger Karen Hvidtfeldt, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i køn og kultur.
- Det er ikke kun til en koncertrække i Odense, at skævheden i musikbranchen er der. Det er i hele branchen, og det handler i høj grad om netværk, og om hvem der kender hvem, siger hun.
Musikorganisationer går sammen om bedre kønsbalance
I marts i år gik fem musikorganisationer sammen om at arbejde imod en bedre balance frem mod 2030. Med 10 kønsbalancemål går organisationerne for første gang sammen om en fælles indsats for at gøre noget ved den skæve balance, der præger musikbranchen.
De fem organisationer er blandt andet enige om, at der er behov for at omsætte gode intentioner til handling nu, og kønsbalancemålene er et forsøg på at sætte kursen for de handlinger.
De 10 mål, organisationerne vil arbejde med frem imod 2030, er:
- I 2030 skal der være bedre kønsbalance i optag på konservatoriernes forskellige uddannelseslinjer
- I 2030 afspejler programlægning og kuratering af musik til danske koncertsale, festivaler, spillesteder og statsstøttet radio intentionen om balance mellem køn
- I 2030 skal der være lige repræsentation af køn blandt gatekeepere i den danske musikbranche
- I 2030 skal der være lige løn for lige arbejde i musikbranchen
- I 2030 skal der være en løsning, hvor alle uanset køn kan gå på barsel på lige fod
i musikfaget
- I 2030 er der flere forskellige rollemodeller i musikbranchen, så alle, der drømmer om
at arbejde med musik, så vidt muligt kan få øje på en musikalsk rollemodel, de kan spejle
sig i
- I 2030 er det en selvfølge, at alle musikere og komponister vurderes på deres musik
og kompetencer frem for deres køn
- I 2030 følger alle statsstøttede musikinstitutioner og så vidt muligt private musik-
aktører etiske regler - et code of conduct - for diversitet
- I 2030 er det en selvfølge, at alle aktører i musikbranchen hvert år fortæller, hvad de
gør eller ikke gør, for at rykke på balancen f.eks. ved at aflægge diversitetsregnskab
- I 2030 går kurven mod balance i musikbranchen på alle parametre den rigtige vej
Læs mere her: https://www.artisten.dk/cgi-files/mdmgfx/file-922-607754-22325.pdf
Ifølge eksperten sender arrangørerne et signal om, at det kun er mænd, der står forrest i musiklivet – og med et sådant program reproducerer man en kultur, der udelukker nogen.
- De mennesker, der går ned og ser koncerterne og familier, der kommer med deres børn, får et billede af, at det er mænd, der står på en scene og kan blive store musikere. Det tror jeg ikke, får piger til at lave et rockband, siger Karen Hvidtfeldt.
Når det her stadig sker efter flere år med stor fokus på diversitet i musik- og kulturbranchen, er det så nu, vi skal indføre kvoter – eller hvor finder vi løsningen?
- Der er en tradition, der skal brydes, og nogle vaner, der skal ændres, og der kan kvoter i nogen grad give mening, fordi man så er opmærksom på det. Men man kan også overveje at ansætte en ligestillingskonsulent, der kan påpege problemerne, indtil det bliver en vane, siger hun.
Koncerter på havnen
Det er endnu uvist, hvem der skal på scenen til den sidste koncert den 11. september, men Musikhuset Posten lover, at der snart bliver sat navn på.
- Vi er stadig i snak med fire-fem forskellige artister, og der er også kvindelige kunstnere imellem, siger spillestedsleder på Musikhuset Posten, Morten Østlund.
Billetsalget til koncerterne åbner mandag 10. maj klokken 10.00 via Musikhuset Postens hjemmeside.
I første omgang bliver der solgt 500 billetter til hver koncert, men det kan ændre sig i takt med, at corona-restriktionerne bliver ændret, oplyser arrangørerne.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her