Den globale medicinalkoncern med hovedsæde i Bagsværd og produktion i Kalundborg er på vej til Odense.

- Aftalen er ikke endelig, og vi afventer resultatet af forskellige undersøgelser. Dét sagt, så er vi meget tilfredse med denne mulighed for at udvide vores produktion i Odense, da der i dag er flere og flere mennesker, der har brug for vores medicin, end vi kan hjælpe, siger Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk.

Ifølge TV 2 Fyn oplysninger er der tale om et byggeri i milliardklassen og et markant antal nye arbejdspladser.

To politiske udvalg i Odense Kommune har i denne uge godkendt, at kommuneplanen kan ændres, og at der kan indledes en VVM-undersøgelse for en farmaceutisk virksomhed. 

Navnet på selskabet bliver ikke nævnt i dagsordenerne.

Novo Nordisk, som har en markedsværdi på svimlende 2.500 milliarder kroner, har afgørende betydning for dansk økonomi. Både bruttonationalproduktet og overskuddet på betalingsbalancen ville være betydeligt mindre uden Novo Nordisk. 

Medicinalvirksomhedens vækst skyldes i høj grad international succes med slankemidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic.

Glad for muligheden i Odense

Virksomheden, der er mere værdifuld end Samsung, Coca Cola og McDonald's, kan få kæmpe betydning for Odense.

I denne uge har By- og Kulturudvalget indledt en proces, der skal tilpasse kommuneplanen og senere en lokalplan, så en stor virksomhed kan etablere sig på 84 hektar - svarende til hele 118 fodboldbaner - i den nordlige del af Tietgenbyen. 

Novo Nordisks ønsker til byggeriet både i forhold til omfang og højde kan ikke lade sig gøre med den nuværende kommuneplan. 

Udvalget godkendte onsdag, at der indledes en proces henimod nye planer, så virksomheden kan opføre det, den ønsker på arealet.

Planarbejde i gang

Samtidig har Klima- og Miljøudvalget igangsat forarbejdet til en VVM-redegørelse, som skal klarlægge konsekvenserne for naturen og lokalmiljøet af virksomhedens planer.

De 84 hektar, der er placeret mellem Østre Ringvej, Niels Bohrs Allé og erhvervsområdet Tietgenbyen mod syd, ejes af Odense Kommune og udgør næsten en tredjedel af hele Tietgenbyens areal på 270 hektar. 

I dag er der landbrugsproduktion på arealet, men der er også både fredskov og to mindre søer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 i området.

Ifølge et debatoplæg til en miljøkonsekvensrapport for Tietgenbyen Nord, som Klima- og Miljøudvalget behandlede tirsdag, hedder det, at ”der vil være tale om hjælpeprocesser til virksomhedens egentlige farmaceutiske produktion, der foregår på andre lokaliteter”.

Og videre står der: ”Det ligger på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke processer der vil blive placeret på området, men mulige aktiviteter indebærer samling af produkter, pakkeri af produkter, plastproduktion til produkter og lignende.”

Ifølge oplægget bliver der altså ikke tale om egentlig produktion af farmaceutiske produkter, men produktionsbygningerne forventes at være i drift døgnet rundt hele året.

Klima- og Miljøudvalget godkendte igangsætning af en VVM-redegørelse om konsekvenserne for naturen og miljøet i området. 

Det er virksomheden selv, der har anmodet kommunen om at få gennemført en frivillig VVM-undersøgelse. 

Af dagsordenen fremgår det også, at et afslag på igangsætning af en VVM-redegørelse kunne få den konsekvens, at virksomheden skrinlagde sine planer.

Stor arbejdsplads

- Helt generelt møder vi desværre en række udfordringer, når vi ser på muligheder for at udvide i Danmark. Det gælder f.eks. udfordringer med at sikre nok kvalificeret arbejdskraft og den nødvendige infrastruktur, siger Kristina Lee.

Allerede i sidste måned søgte Novo Nordisk efter en projektleder, der har erfaringer med planlægning og udførelse af infrastruktur og byggeprojekter. 

Ifølge opslaget får projektlederen sin primære arbejdsplads i Odense. 

Det fremgår dog ikke af jobopslaget, om det har forbindelse med Novo Nordisk planer i Tietgenbyen.

- Det er udfordringer, som vi ser muligheder for at løse i Odense, ligesom nærheden til vores nuværende danske produktionslokationer på Sjælland, som der i givet fald vil være et tæt samarbejde med, tæller på plussiden. Det er samtidig vigtigt for os, at vi får skabt en bæredygtig løsning, der forbedrer naturkvaliteten og biodiversiteten i området, hvilket er i tråd med vores miljøstrategi, siger Kristina Lee.

Ifølge virksomhedens planer vil produktionen i Tietgenbyen kunne begynde om fem år i den nordlige del af projektområdet. Men først om 15 år vil området være helt færdigbygget.

- Det er nogle tusinde arbejdspladser, der er tale om, afslørede Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk, da hun torsdag eftermiddag talte med TV 2 Fyn om de fremskredne planer for at åbne en produktion i Odense.

Adspurgt, om jobopslag fra Novo Nordisk, som er dukket op for nyligt, har med Odense at gøre, svarer hun:

- Det kunne sagtens være, det vil jeg slet ikke afvise. Vi ved, at rekruttering tager tid.

Hun kan endnu ikke oplyse hvilken form for produktion der skal ligge på Fyn. 

Hun kan dog afsløre, at der vil blive arbejde for underleverandører at lave i Odense. Blandt andet rengøring og kantine forestår firmaet ikke selv.

Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.

Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.

På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.

Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.

En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense. 

TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.

Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne. 

Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:

- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.  

Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?

- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.  

Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.

- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.

- Vi har brug for politisk hjælp 

En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold. 

- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh. 

Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere. 

- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.

Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne. 

- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh. 

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer. 

- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.