En andemor og hendes ti ællinger, der har holdt til i Lotzes Have i Odense, er blevet evakueret og flyttet, fordi vandet i deres dam er ved at forsvinde på grund af et byggeri ved H.C. Andersens Hus.

Det er Karen Sørensen og hendes naboer i Bangs Boder, der har taget sagen i egen hånd og hjulpet andemor og de ti ællinger mod sikkerhed.

- Hvis vi havde ventet 14 dage, havde der ikke været mere vand, og så havde de været døde. Derfor blev vi enige om, at vi skulle have dem ned til vandet, siger Karen Sørensen.

- Jeg synes, det er synd.

Andemor fulgte selv med

Derfor har hun og hendes naboer indfanget ænderne. Tirsdag eftermiddag blev andeflokken båret nogle få hundrede meter ned til Odense Å, hvor de er blevet sat i vandet.

Da de ti ællinger blev samlet ind i papkasserne, gik andemor selv med ned mod åen. Ællingerne og deres mor holder nu til i åen, hvor chancen for at overleve ifølge beboerne er større.

Det ærgrer dog Karen Sørensen, at hun ikke længere har ænderne i sin baghave. De har været i dammen i de ni år, hun har boet i Bangs Boder - og formentlig også meget længere.

- Vi bor her og holder øje med, når der kommer ællinger. Så går vi ned og fodrer dem, siger Karen Sørensen, der kender ænderne så godt, at hun har givet dem navne.

Derfor forsvinder ændernes vand

Lotzes Have er kendt som en tidligere apotekerhave, der ligger i Odenses gamle bydel. Haven er opkaldt efter apoteker Gustav Lotze og har eksisteret siden 1850’erne.

Haven blev forsømt fra Lotzes død i 1893 og lå uforstyrret hen til 1959, hvor Odense Kommune overtog haven og åbnede den som offentlig park.

Siden er Thomas B. Thriges Gade og H.C. Andersen Museum blevet anlagt på store dele af haven.

Arkæologer fra Odense Bys Museer er i fuld gang med at udgrave Lotzes Have. De har startet udgravningerne til det, der bliver til det nye H.C. Andersens Hus i Lotzes Have.

Det bliver et museum med cirkelformer og et magisk haverum. Meningen er, at sende gæsterne på en eventyrlig rejse, hvor digterens fortællinger kommer til udtryk både i arkitekturen og genstandene.

I samarbejde med det danske arkitektfirma Cornelius + Vöge og landskabsarkitektfirma MASU Planning har Kengo Kuma and Associates vundet projektkonkurrencen om at tegne et nytænkt H.C. Andersens Hus, der skal sætte eventyrene i centrum for museumsoplevelsen. Kengo Kuma vandt foran stærke internationale navne som Barozzi Veiga og Snøhetta samt ikke mindst danske BIG – Bjarke Ingels Group, der var med i opløbet til det sidste.

Kengo Kuma skal også tegne det ny olympiske stadion i Tokyo.

British Event Communications skal stå for udviklingen af selve udstillingerne. De har blandt andet erfaringer fra udstillingerne i det ny Titanic Museum i Belfast og Polin - museum for det jødiske folks historie i Polen.

Den blev tildelt European Museum of the Year Award 2016.

Da Kengo Kuma vandt arkitektkonkurrencen i april udtalte borgmester Anker Boye:

- At Kengo Kuma er fra Japan viser blot, at nogle gange må man rejse ud for at finde hjem. Forslaget har en særlighed, som er både andersensk og odenseansk, voldsomt internationalt og på samme tid stærkt lokalt forankret. Det er et projekt, som jeg kun kan forestille mig her i Odense. Men samtidig peger det langt ud over både det lokale eller nationale. Det er internationalt odenseansk.

​Ifølge Odense Kommune indgår projektet som en del af den store forandring af bymidten, der foregår i Odense. Selve museet vil komme til at få et areal på 5600 m2, hvoraf en tredjedel, efter planen, skal etableres under jorden for på den måde at skabe et magisk haverum i centrum af Odense.

Det ny museum kommer til at ligge ud mod den tidligere Thomas B. Thriges Gade og i forbindelse med det nuværende museum, Børnekulturhuset, Fyrtøjet og Lotzes Have.

Der lugter ikke længere af køer og får. Lyden af dyr og mennesker er også borte. Men alligevel kommer der liv i fortiden, når museumsinspektør Jakob Bonde står midt i en udgravning i Skrillinge ved Middelfart og lukker øjnene.

- Det kan være sundt at tænke på, at her boede mennesker engang. Selv om man står i en død udgravning, så har der altså boet mennesker i de huse, som stolpehullerne afslører har været der. Og når man piller et stykke keramik op, så er det 2.000 år siden, en menneskehånd sidst har haft fat i det, siger Jakob Bonde i en pause i udgravningen.

Kort efter påske gik fem arkæologer fra Odense Bys Museer i gang med at grave i Skrillinge. På et 1,2 hektar stort område skal der bygges huse. Arkæologerne kommer imidlertid først.

Sjælden form for landsby fundet

- Vi har fundet en landsby fra ældre jernalder. Det er omkring år nul og et par århundreder efter. I alt er der cirka 20 huse med de største og fornemste i midten og de mindre i udkanten, fortæller Jakob Bonde.

Det usædvanlige er ikke, at man finder en landsby på Fyn. Dem er der massere af. Også fra jernalderen.

Men denne type er speciel, idet husene ligger på en lang række. Jakob Bonde forklarer datidens boligform:

- De største er 15 til 20 meter lange og 5 meter brede. Man skal huske på, at der var stald i den ene ende, mens menneskene boede i den anden.

Husene havde lergulve og vægge af ler. Et materiale, der kom ganske tæt på.

- Når man havde bygget huset, havde man et hul lige ved siden af eller i nærheden. Det blev brugt til affald. I dag er de organiske ting, som for eksempel knogler, borte. Men der er massere af keramik. Og her kan vi se, at selvom vi ikke er begyndt at gå i dybden endnu, at beboerne har haft mere med Jylland end resten af Fyn at gøre. Det afslører kendetegn på keramikken, fortæller Jakob Bonde.

Arkæologerne fortsætter med at grave i området i fire til fem uger endnu. Derefter rykker entreprenørmaskinerne ind, og sporene efter fortiden er for altid borte.

Fortiden forsvinder

- Når vi er færdige, er det væk. Vi skal have mest muligt med hjem. Det bliver spændende at se, hvad de sorte huller, der engang var til affald, gemmer på, indrømmer Jakob Bonde, der har stået for mange udgravninger, men hver gang bliver ramt af den samme følelse:

- For mig er det vigtigt at huske, at der var en hverdag i området. Voksne og børn, dyr og et liv på markerne ved husene. Respekt og begejstring går hånd i hånd med den faglige udredning af det vi finder.