Ny efterskole i Odense er for dedikerede sportsudøvere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Visionen for en ny efterskole i Odense er at skabe nogle rammer, så dedikerede sportsudøvere får mulighed for forfølge deres drømme.
En ny efterskole for de dedikerede sportsudøvere kan snart blive til virkelighed i Odense.
Planen er, at efterskolen skal ligge ved byens atletikstadion i forlængelse af tribunen, og hvis alt går efter planen, kan de første elever flytte ind i august 2021.
- Jeg vil nok ikke kalde det en traditionel efterskole. Vi kommer til at lave et helt nyt produkt inden for efterskoleverdnen, siger Jacob Landtved, der er en af idémændene bag projektet.
Joachim kunne ikke tåle solen: Med ny behandling kan han spille golf med familien i sollys
18-årige Joachim fra Fyn lider af en sjælden sygdom, der gør, at han ikke kan tåle lys. Nu er han den første i Danmark, der får speciel behandling på OUH, som har givet ham solen tilbage i livet.
Forestil dig, at du kun kunne dyrke sport om aftenen, når det var mørkt.
At du altid måtte sidde for nedrullede gardiner, når du var i skole eller sad i en bil.
“Huden begynder at svie eller hæve op. Så ved jeg, at jeg skal blive inde i mørke i flere dage, før det forsvinder”
Eller du måtte slukke al lyset hjemme, fordi selv et lysstofrør kunne give dig ulidelige smerter i huden.
Sådan har livet været for 18-årige Joachim fra Fyn. Han lider nemlig af sygdommen Erytropietisk protoporfyri - eller EPP, der er en meget sjælden og ekstrem form for lysfølsomhed.
Huden hæver
- Jeg kan mærke, når min grænse for, hvor meget lys jeg kan tåle, er overskredet. Huden begynder at svie eller hæve op. Så ved jeg, at jeg skal blive inde i mørke i flere dage, før det forsvinder, og jeg kan tåle lyset igen, fortæller Joachim i en pressemeddelelse fra OUH og uddyber:
Hvad er Erytropoitisk protoporfyri?
- Erytropoietisk protoporfyri (EPP) er en sjælden genetisk sygdom, som giver intolerance for lys. Der er under 100 sygdomsramte i Danmark.
- Lysfølsomheden giver stikkende smerter i huden, når den udsættes for især sollys.
- Vedvarende påvirkning af sollys kan føre til brændende smerter, rødme og hævelser i huden. I sidste ende kan det resultere i, at huden danner sår, fortykket hud og arvæv.
- Selv lyset fra lysstofrør er et problem, selv om det påvirker mig mindre end solen. Derfor har vi altid været nødt til at slukke alt lyset derhjemme, når jeg først har fået for meget. Det har nogle gange gjort det rigtigt svært at passe skolen.
Sygdommen gør, at Joachims hud ikke danner sin naturlige beskyttelse mod lys, som hos os andre. Det betyder, at selv solstråler gennem en bilrude kan give Joachim smerter i huden.
Golf i solen for første gang
Men nu har OUH fundet en behandling, der kan hjælpe patienter som Joachim.
Han er den allerførste i landet, der har fået den nye behandling, der hjælper cellerne med at producere den naturlige beskyttelse mod lysets stråler, så han bedre kan tåle at være ude. Også når det er lyst.
- I min familie spiller alle golf, og jeg havde også selv lyst til at spille fra en ung alder, men det har jeg ikke kunnet ordentligt før nu. Det der dejligt. Det er en ny verden, der åbner sig. Der er færre bekymringer, i forhold til hvis jeg skal udenfor, siger Joachim.
- Jeg har altid skullet dække mig til og har aldrig kunnet tåle at være ude i solen i mere end en lille time, og så har det haft konsekvenser bagefter. Nu har jeg for første gang i mit liv været ude og spille golf i solen i tre timer i træk. Det er en fantastisk oplevelse, når man kun har prøvet det om aftenen i overskyet vejr, dækket af kasket og lange ærmer, fortæller Joachim.
Joachim er stadig lysfølsom, men behandlingen har rykket hans grænser markant for, hvor meget lys han kan tåle, siger han.
- Nu kan jeg nogle helt andre ting end tidligere. Når jeg har fået for meget lys, tager det heller ikke mere så lang tid i mørke, før jeg er klar igen, siger Joachim og fortsætter:
- Jeg kan stadig godt være lidt bange for at gå udenfor, så jeg skal lige vænne mig til, at det er i orden, og selvfølgelig lære, hvor min grænse nu går. Men medicinen har virkelig åbnet op for nogle helt nye muligheder, som jeg skal til at prøve af nu.
Hvordan virker det?
- Behandlingen består af et implantat med lægemidlet afamelanotide, som bliver placeret under huden.
- Lægemidlet får hudens celler til at danne mere pigment, hvilket er kroppens naturlige beskyttelse af huden, og effekten holder sig et par måneder.
- Man må maksimalt få fire implantater sat ind på et år, og Joachim har nået at få to behandlinger i henholdsvis juni og august i år.
Kilde: OUH / Hudafdelingen og Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme (CAKS)
Han er tidligere sportschef i GOG og skole- og sportsleder på Skolerne i Oure, men den nye efterskole i Odense bliver noget helt nyt. Blandt andet vil man trække på de lokale idrætsforeninger med en elitestrategi i stedet for selv at facilitere sportsaktiviteter. På den måde kan man skabe en efterskole for de unge, der har en passion for deres sport. Uanset om det er fodbold eller bordtennis.
- Vi er interesserede i at arbejde med alle de sportsgrene, der vil med, og som vi kan samarbejde med, siger Jacob Landtved.
Dedikation over talent
Ifølge Jacob Landtved er vi i Danmark ikke gode nok til at skabe gunstige rammer for de unge, der er passionerede sportsudøvere. Det skal den nye efterskole være med til at lave om på, men det betyder ikke, at det kun er for elitesportsudøvere.
Fynsk landsholdsspiller i blindesport:
- Her er jeg ikke Juliane, der har et synshandicap
For knap et år siden begyndte Juliane Lund til sporten goalball. Knap to måneder senere kom hun på landsholdet, og hun fortæller, at sporten har hjulpet hende til både at blive mere social og se mere positivt på tilværelsen.
Juliane Lund gik på to måneder fra komplet nybegynder til landsholdsspiller i sporten goalball. Det var med en vis skepsis, hun overhovedet forsøgte sig med spillet, der er et boldspil specielt designet til blinde og svagtseende.
Den 17-årige gymnasieelev var kun 13 år, da hun fik konstateret øjensygdommen stargardt. Det er en sygdom, der angriber øjnenes nethinde og gør, at midten af ens synsfelt bliver dårligt.
Det betyder, at Juliane Lund i dag kun har seks procent af sit syn tilbage.
- Jeg var rigtig ked af det de første dage, men jeg var også rigtig positiv. Jeg tænkte: I det mindste bliver jeg ikke blind lige nu, og jeg kan heldigvis gå rundt og være mig selv. Jeg er ikke blevet en anden person, bare fordi jeg har fået et synshandicap, siger hun til TV 2/Fyn.
Hvad er goalball?
Goalball er en sport specielt designet til blinde og svagtseende. Hvert hold har tre spillere. Spillet foregår på en bane, der er 18x9 meter. I hver ende af banen står ni meter brede mål, der måler 1,3 meter i højden.
Bolden, man spiller med, har en klokke i midten, så spillerne kan høre, hvor den er. Formålet er kort og godt at kaste bolden i modstanderens mål og blokere bolden, når modstanderen kaster.
Frem til, at hun fik konstateret stargardt, havde Juliane Lund stort set spillet håndbold hele sit liv.
Det blev hun dog nødt til at stoppe med, efter sygdommen tog så meget af hendes syn, at hun ikke længere kunne spille.
Skeptisk i begyndelsen
Juliane Lunds synskonsulent kom med et forslag til en sport, der kunne erstatte håndbold: Hvad med at begynde til goalball? Den idé var hun dog i første omgang ikke særlig imponeret over.
- Jeg var faktisk rigtig negativ omkring det til at begynde med, siger Juliane Lund.
I oktober sidste år gav hun det dog alligevel et forsøg, og det skulle vise sig at være en god idé. Allerede i december var hun til sin første landsholdstræning, og i januar var hun med landsholdet i Finland for at spille landskamp.
- Det viste sig, at det jo bare en den sjoveste sport og de fedeste mennesker, man møder, og man lærer simpelthen så meget af det, siger hun.
- Her er jeg ikke Juliane, der har et synshandicap. Her er jeg faktisk en af dem, der ser bedst. Så det er bare fedt, at man lærer en masse ting om en anden livsform fra de andre, som er mere svagtseende, end jeg er, siger hun.
Og selvom der er mange ting, der adskiller håndbold og goalball, var der ting, Juliane Lund kunne tage med over i sin nye sportsgren.
- Jeg havde en rigtig god håndboldarm, så jeg havde lidt mere kraft end de fleste andre nybegyndere. Og så er jeg høj, så jeg dækker meget af banen, siger hun.
- Jeg er blevet meget gladere
Om to uger rejser Juliane Lund med resten af landsholdet til Rostock i Tyskland, hvor europamesterskaberne i goalball skal afgøres.
Første kamp er mod Rusland. Og netop den slags oplevelser håber hun på mange flere af.
Hvad drømmer du om for fremtiden?
- Det er et svært spørgsmål, for jeg ved ikke, hvad jeg kan. Jeg drømmer jo om at få en almindelig uddannelse ligesom de fleste andre unge. Men jeg drømmer også om at komme til en hel masse af de store turneringer.
Turnereingen i Rostock begynder 9. oktober. Både det danske kvinde- og herrelandshold i goalball har tidligere vunder EM.
- Jeg synes, at elitebegrebet er blevet lidt udvandet. Jeg holder ikke meget af begrebet. Det drejer sig om mange andre ting, der driver en, siger Jacob Landtved.
Han mener, at passion og dedikation er langt det vigtigste.
- For os er det ikke vigtigt at få stjernerne. Det er vigtigt at få dem, der er dedikerede, som går all in. Det er dem, vi vil lave et miljø for.
Artiklen fortsætter under billedet.
Fællesskab på tværs af byen
I modsætning til andre efterskoler, hvor sportsaktiviteter foregår fælles på et afgrænset område, skal den nye efterskoles elever bruge foreningernes sportsfaciliteter på tværs af byen. På den måde kan eleverne få en hverdag langt fra hinanden, men det behøver ikke at gå ud over fællesskabet.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan lave rigtig mange andre gode fællesskaber om centrale ting, for eksempel det at være et talent, at være passioneret, motiveret, siger Jacob Landtved.
Endelig godkendelse venter
Projeket har fået grønt lys i By- og Kulturudvalget, men den endelige godkendelse til at begynde byggeriet lader vente på sig. Men håbet er, at man kan etablere efterskole mellem eksisterende bygninger og ved den eksisterende tribune, som bevares.
- Vi ved ikke helt, hvordan det ender, for nu er det i høring, siger Jacob Landtved.
Men han er optimistisk på vegne af det videre forløb.
- Os, der er i gruppen, har et netværk hver især. Allerede nu er banker og vækstfonde meget positivt stemte overfor projektet. Men det er noget af det, vi arbejder på hver eneste dag, siger Jacob Landtved.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her