Nye løsninger til diabetikere: 150 studerende pitchede deres ideer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
170 studerende fra otte forskellige uddannelser har i uge 11 arbejdet med nye løsninger, der skal være til gavn for diabetespatienter. Lørdag blev de bedste ideer kåret.
Fynske studerende har i en hel uge nu arbejdet på ideer, der skal gøre en forskel for diabetespatienter.
Uge 11 er nemlig InnoEvent-uge, hvor mange studerende på University College Lillebælt, UCL, mødes og ideudvikler.
Med afsæt i virkelighedens udfordringer fremlagde det nyåbnede STENO Diabetes Center Odense fire forskellige cases for de 170 involverede studerende. I teams har de studerende ugen igennem arbejdet på ideer, der i alles tilfælde skal gøre en forskel for diabetespatienter.
De fire cases i InnoEvent
Case 1: Ny diagnosticeret diabetes – hvad så nu?
Case 2: Etniske minoriteter med diabetes
Case 3: Hvordan kan forebygge lavt blodsukker og afhjælpe angst?
Case 4: Samspil mellem almen praksis og borgeren med type 2 diabetes
De 35 hold studerende er kommet med ideer lige fra apps til Virtual Reality-forløb og Smartwatches, der blandt andet skal styrke forholdet mellem læge og patient.
- Vores app gør, at man for eksempel kan lave en videodagbog til lægen, som kan gå ind og se videoen og samtidig kommentere den. På den måde får patienten respons fra lægen med det samme, forklarer Benjamin Grave, der er sygeplejestuderende på UCL, til TV 2/Fyn.
Sundhedsreform: Regeringen afsætter seks milliarder til nær sundhed
Regeringen nedlægger regionsrådene og finder seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen.
Et farvel til regionsrådene og til gengæld seks milliarder kroner ekstra til flere praktiserende læger og mere sundhedspersonale tættere på borgerne.
Det er hovedpunkterne i regeringens udspil "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder".
Udspillet bliver onsdag fremlagt af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere ministre fra VLAK-regeringen. Målet med udspillet er at give borgerne bedre sundhedsbehandling tættere på hjemmet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Udspillet skal tage fat i de udfordringer, vi har i sundhedsvæsnet i dag, og som rigtig mange patienter oplever.
- Vi har et godt sundhedsvæsen, men der er en udtalt mangel på nærhed, hvor alt for mange skal rejse langt for at få en relativt ukompliceret behandling eller genoptræning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han understreger også, at der er for stor forskel på kvaliteten i behandlingen i de forskellige steder i landet. Det er en af årsagerne til, at regeringen har ønsket at nedlægge regionerne.
- Patienten skal sættes først. Vi tager patientens parti og vil over de kommende år skabe et endnu bedre sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen vil oprette flere nye "moderne sundhedshuse", som skal stå for sundhedstilbuddet tæt på borgerne. Sundhedshusene vil være bemandet af praktiserende læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
De skal blandt andet hjælpe patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdom, muskel-skeletsygdom samt angst og depression.
- Antallet af diabetikere bliver fordoblet på ti år. Vi skal gøre noget for at hjælpe flere patienter tæt på deres hjem og dermed skære ned på antallet af genindlæggelser, som lægger pres på sygehusene, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han understreger, at de fem regioner blev oprettet på et tidspunkt, hvor der var behov for at styrke den specialiserede behandling på centrale sygehuse. Den opgave er i vid udstrækning blevet løst, men omkostningen har været, at der for mange er blevet længere til behandling:
- Vi står over for nogle andre udfordringer i dag, end dengang vi oprettede regionsrådene. Derfor vil vi oprette fem nye sundhedsforvaltninger, som skal drive sygehusene. De får den samme geografiske placering som i dag i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød, siger Lars Løkke Rasmussen.
Det skal ske i 2020, hvilket er ét år før, vælgerne igen skulle stemme ved regionsrådsvalget.
- Vi siger farvel til regionsrådsmedlemmerne et år før valget og ønsker så, at de eksisterende regionsrådsformænd påtager sig opgaven som formand for de fem bestyrelser i den første valgperiode på tre år, siger Lars Løkke Rasmussen.
Benjamin Grave har sammen med tre andre fra tre forskellige uddannelser arbejdet tværfagligt med deres app.
- Vi har ikke kendt hinanden, før vi mødtes til det her projekt, men vi har fået noget godt ud af det og været gode til at sparre med hinanden, siger Benjamins gruppekammerat Kushtrim Bala, der studerer til serviceøkonom på UCL.
Sætter aftryk på virkeligheden
Det er tiende gang, at InnoEvent bliver afholdt og hvert år har de studerendes ideer sat aftryk på virkeligheden.
- Vi har hvert år set, at nogen af ideerne bliver gjort klar til forretning og kommer til at gavne både dem selv, et firma og samfundet, siger Peder Jest, der er direktør for Odense Universitetshospital og en del af juryen til InnoEvent.
At de studerendes ideer har mulighed for at blive en del af virkeligheden, gør InnoEvent til noget særligt, mener UCL prorektor, Jens Mejer Pedersen.
- Vi får bragt 150 af vores studerende i spil i forhold til nogle problemstillinger fra den virkelige verden, i det her tilfælde fra STENO laboratoriet og OUH. De lærer at anvende deres teorier på en virkelig stillet problemstilling, så det er en meget stor chance for de studerende for at prøve sig selv af, siger han.
Se hele indslaget her under:
Emma svinger køllen tre gange om ugen - og har fået styr på sin diabetes
Golf er mere end hole-in-one, ternede bukser og ekstremt grønt græs. Golf kan nemlig også gøre en forskel for diabetikere. Emma Smith fra Odense er en af dem, der spiller sig til et normalt sukkertal.
Tre gange om ugen traver Emma Smith rundt på golfbanen i Odense Golfklub. Det har den pensionerede odenseaner gjort i ni år.
- Det er jo dejligt at komme ud i vejret. Jeg spiller både sommer og vinter, fortæller hun.
Emma Smith er også diabetiker. En sygdom, som hun har haft siden hun fyldte 50 år. De mange golfture har ikke kun forbedret Emma Smiths spil. Det har også gjort en forskel for hendes diabetes.
“Spiller man dårligt, så går man jo endnu flere skridt, for så skal man ud at lede efter boldene”
- Det har gavnet på den måde, at jeg ikke synes, at jeg skal tage så meget medicin. Og jeg holder mit sukkertal rigtig fint. Det siger min læge. Og det synes jeg faktisk også selv, griner Emma Smith.
Golf skal være for alle
I weekenden holdt golfklubber rundt om i landet Golfens Dag, som er en slags åbent hus. Det gjorde de også i Emma Smiths klub - Odense Golfklub.
Og det handler ikke kun om at hverve nye medlemmer. Det handler også om at tage et samfundsansvar.
- Diabetesudviklingen er tæt på katastrofal, siger næstformanden i Odense Golfklub, Mogens Hüttel, der også er pensioneret overlæge fra OUH.
I golfklubben vil man gerne gøre en forskel for diabetikere. I maj inviterer de derfor sukkersygepatienter til en tur på golfplænen for at se, hvad det kræver at spille golf.
- Vi har en grund til at formode, at en tabletbehandlet type 2-diabetiker kan komme ud af sin medicinske behandling, lyder det fra Mogens Hüttel.
Jo dårligere du spiller - jo mere motion får du
Ifølge Diabetesforeningen vejer 70 til 80 procent af alle diabetikere for meget. Her kan golfen gøre en forskel.
- På grund af sukkersygens påvirkning på kroppen er diabetikere ofte ikke for gode til at bevæge sig så meget, som der skal til. Der er golf jo godt. Tænk på, at på en almindelig 18 hullers golfrunde, der går du jo 10.000 til 12.000 skridt. Spiller man dårligt, så går man jo endnu flere skridt, for så skal man ud at lede efter boldene, siger Mogens Hüttel.
Diabetespatienter kan forebygge udviklingen af sygdommen med motion og forbedre livskvaliteten. Det kan Emma Smith skrive under på.
- Jeg synes, at jeg har fået et...ikke perfekt liv - men et godt liv, for hvad er et perfekt liv? Men golfen giver jo også en glæde, griner Emma Smith.
Beregninger fra revisonsfirmaet KPMG viser, at golfsporten kan give en potentiel årlig besparelse på mere end 280 millioner kroner til behandling, medicinering, pleje og tabt arbejdsfortjeneste ved type-2 diabetes.
Artiklen fortsætter under indslaget
Dansk Golf Union og Aarhus Universitet har lige nu gang i et forskningsprojekt om golf og diabetes. Projektet skal undersøge, om golf kan påvirke sygdomsforløbet hos personer med type 2-diabetes. Her er 30 diabetikere blevet sat til at spille golf og skal herefter sammenlignes med en kontrolgruppe på 30 diabetikere, der ikke dyrker motion.
Hvorfor er golf godt?
- Forskning fra specialuniversitet 'London School of Economics and Political Science' viser, at regelmæssig gang i rask tempo, såsom golf, er den bedste træningsform i forhold til at holde vægten nede.
- Når golfspillerne er aktive med golfsporten, lever de i gennemsnit syv år længere, end hvis de var inaktive.
- De har lavere risiko for førtidspension, har mindre kontakt til alment praktiserende læger, og hvis de er over 45 år falder sandsynligheden også for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
- Derudover reduceres risikoen for en lang række livstilssygdomme ved fysisk aktivitet, som blandt andet iskæmisk hjertesygdom, brystkræft og type-2 diabetes.
- Den gennemsnitlige golfklub forhindrer, at mellem 6 og 30 personer udvikler diabetes type-2.
Kilde: Damvad Analytics / Golfsportens samfundsværdi 2017
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her