15. maj. 2018 kl. 15:07
Opdateret: 15. maj. 2018 kl. 16:09
Søren Stjerne Schmidt

Nye skraldespande på vej: Odenseanerne skal sortere affald seks steder

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenseanerne skal have nye skraldespande, så de fra foråret 2019 kan sortere deres skrald i madaffald, restaffald, pap, papir, metal og glas.


Fra næste forår skal alle odenseanere i langt højere grad til at sortere deres affald. Det har et enigt by- og kulturudvalg i Odense besluttet på et møde tirsdag.

- Det handler om, at vi skal blive bedre til at kunne genbruge det affald, som vi allesammen er med til at producere, så vi passer bedre på vores miljø, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Efter en etårig forsøgsperiode blandt 2.000 udvalgte familier bliver der fra 2019 indført nye indsamlingsordninger for alle odenseanere - både dem, der bor i parcelhuse og lejligheder.

- Vi er allesammen med til at producere affald, og dermed skal vi også allesammen være med til at sørge for, at vi kan genanvende så meget af det som muligt, siger Jane Jegind.

Læs også: Skraldemand: - Folk kommer de forkerte ting i skraldespanden
Gå tilbage Del
15. maj. 2018 kl. 11:08

Skraldemand: - Folk kommer de forkerte ting i skraldespanden

Søren Stjerne Schmidt

Et forslag om, at husstande fremover skal sortere deres affald seks forskellige steder i stedet for de nuværende to, møder opbakning fra odenseanske renovationsarbejdere.


Politikerne i Odense beslutter tirsdag, om odenseanerne om et års tid skal til at sortere deres affald seks steder - i stedet for de nuværende to.

Ifølge Martin Frederiksen, der er renovationsarbejder i Odense Renovation, er et forsøg med 2.000 familier i dele af Odense gået over al forventning.

- Folk er glade for, at de gør noget for miljøet allerede hjemme fra hustanden af, siger Martin Frederiksen, der håber, at politikerne beslutter sig for, at hele Odense skal til at sortere deres affald i langt højere grad end tidligere.

“Det er gået op for folk, hvor meget forkert de kommer i skraldespanden”

— Martin Frederiksen

- Selvfølgelig har de været lidt skeptiske til at starte med. Folk syntes, det var lidt besværligt lige pludselig at skulle til at sortere, men jeg tror, det er gået op for folk, hvor meget forkert de kommer i skraldespanden, forklarer Martin Frederiksen.

Her er de seks affaldstyper

Hvis forslaget bliver vedtaget, skal odenseanerne fra foråret 2019 til at sortere deres affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

Odense Kommune
 

Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.

- Det har været meget sjovt at prøve noget andet end at se det hele ryge i ét stort hul, siger Martin Frederiksen.

Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.

“Det bliver noget bøvlet noget at skulle sortere alt det forskellige affald i seks forskellige beholdere, men det var vist sig at være overraskende nemt”

— Claus Johansen

- Folk er meget overraskede over at se, hvor meget plastik og pap, som de har haft smidt i deres restaffaldsbeholder førhen, som de nu kan sortere fra. Selv om de har fået halveret deres beholder til deres mad, kan det rent faktisk være i beholderen, fortæller renovationsarbejderen.

Det kommer ikke til at betyde det store for renovationsarbejderne, når de kører rundt og samler skrald blandt de odenseanske husstande. Martin Frederiksen og hans makker kører i en anden skraldebil, hvor de dog kun kan tage én beholder ad gangen.

Familie i Odense: Vi var skeptiske i starten

Som det er nu, kører de fortsat rundt i forsøgsområdet. En af de familier er Claus Johansens. Han bakker også op om forslaget.

- Jeg var en smule skeptisk til at starte med. Det bliver noget bøvlet noget at skulle sortere alt det forskellige affald i seks forskellige beholdere, men det har vist sig at være overraskende nemt, siger Claus Johansen.

Det vil tage cirka tre år, før samtlige husstande i Odense Kommune har fået de nye affaldsbeholdere, der hver er inddelt i to rum, hvis forslaget vedtages.

Odense Kommune vil ændre indsamlingsordninger for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. I 2016 blev 40 procent genanvendt, og det nationale mål er, at der skal genanvendes mindst 50 procent af affaldet fra husholdningerne i 2022.

By- og Kulturudvalget i Odense afholder møde tirsdag. Mødet forventes at slutte klokken 15.

Ifølge Jane Jegind er de nye indsamlingsordninger en god idé. 
Video: Ken Petersen & Mikkel Skov Svendsen

Det betyder, at den enkelte husstand skal sortere sit affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.

Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.

Nye skraldespande på vej

Den nye indsamlingsordning betyder samtidig, at alle husstande skal have udskiftet deres affaldsbeholdere, så de kan sortere affaldet på den nye måde. Det forventes, at beholderne er blevet skiftet ud i hele Odense om cirka tre år. De nye skraldespande er hver inddelt i to rum.

Claus Johansen og hans familie har været med i forsøgsperioden og sorteret affaldet på den nye måde.

- Jeg var en smule skeptisk til at starte med. Det bliver noget bøvlet noget at skulle sortere alt det forskellige affald i seks forskellige beholdere, men det har vist sig at være overraskende nemt, sagde Claus Johansen, da forsøget sluttede i oktober 2017.

Odense Kommune ændrer indsamlingsordninger for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. I 2016 blev 40 procent genanvendt, og det nationale mål er, at der skal genanvendes mindst 50 procent af affaldet fra husholdningerne i 2022.

Claus Johansen og hans familie har sorteret affald på den nye måde i et helt år. 
Video: Simone Dahlin

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med interview med by- og kulturrådmand Jane Jegind.

For 13 minutter siden
Tophistorie

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

For 3 timer siden
Tophistorie
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

For 3 timer siden
Tophistorie

- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

For 2 timer siden
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.

Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.

Læs også: Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Gå tilbage Del
I går kl. 11:02

Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden

Alexander Aagaard

Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.


Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.


Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.


TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.


Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.


I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.


Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.

TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.

Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.

Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.

Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.

Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.

En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.

Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

I dag kl. 11:43
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her