OB-angriber om Horsens-pause: Kan være en fordel for os
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Max Fenger kan se en fordel i, at OB er kommet ind i et flow af kampe, mens AC Horsens har holdt fri.
OB kom søndag et skridt tættere på en plads i Europa League-kvalifikationen med en samlet sejr over Randers FC.
Håbet om Europa lever: OB sender Randers på sommerferie
Efter et nederlag på 1-2 i Randers sidste weekend var OB tvunget til en sejr, og på hjemmebane løste det fynske mandskab opgaven og vandt 2-0.
Dermed ender det samlede resultat 3-2 til OB i playoffkampene i 3F Superligaen.
Der venter nu to kampe mod AC Horsens for OB, mens sæsonen er slut for Randers.
Kampen startede i et højt tempo med stor intensitet i duellerne, og begge hold ville frem på banen for at skabe en tidlig scoring.
Flere gange var der også optræk til mål, men det var først, da der var faldet lidt mere ro på kampen, at bolden røg i netmaskerne.
Efter en periode med Randers i boldbesiddelse fik OB tilkæmpet sig et hjørnespark, hvor Max Fenger nåede højest tæt under mål.
Den unge OB-angribers hovedstød blev kraftfuldt headet ind over hovedet på Patrik Carlgren i Randers-målet.
Scoringen fik tempoet til at dale yderligere, og intensiteten var nærmest forsvundet, mens solen bagte nedover banen.
Efter pausen var Randers tvunget frem på banen, og det udnyttede OB efter 61 minutter, da Max Fenger efter et veludført kontraangreb for anden gang headede bolden i mål.
Selv om Randers var presset til at finde en scoring for at tvinge kampen ud i forlænget spilletid, lykkedes det hjemmeholdet at holde de sortblusede Randers-spillere langt væk fra reelle målchancer.
Til sidst fik OB også friske kræfter på banen i forsøget på at køre sejren i land, da både Mads Frøkjær og Max Fenger blev skiftet ud til stående klapsalver.
OB skal nu møde AC Horsens over to opgør om retten til at møde nummer tre fra mesterskabsslutspillet i en afgørende kamp om en Europa League-plads.
2-0-sejren på hjemmebane skyldtes blandt andet, at træner Jakob Michelsen havde lavet en taktisk justering, der fik OB til at kunne kontrollere kampen i højere grad end det første opgør for en uge siden.
- Godt hjulpet af et systemskifte, skabte vi lokale overtal, der gjorde, at vi modsat sidste opgør mod Randers fik kampen over på vores præmisser i forhold til spillet med bolden og måden, vi kunne presse på, siger en glad OB-træner.
Stor respekt for Horsens
AC Horsens venter nu i næste playoffrunde, og det er en modstander, som Michelsen har stor respekt for.
- Horsens har haft en rigtig flot sæson og vandt også sin gruppe. Grundet turneringsstrukturen har holdet siddet over i første runde, så nu venter der to spændende kampe.
Men selv om OB har spillet to kampe, mens Horsens har holdt fri, vil Michelsen ikke give det nogen særlig betydning.
- I bund og grund er det jo ligegyldigt, for det er sådan, det er. Vi skal forholde os til, at vi skal spille på torsdag, konstaterer han.
Målfarlig teenager
Begge mål i sejren mod Randers blev sat ind af den blot 18-årige Max Fenger.
Han headede OB foran på et hjørnespark i første halvleg, og det var ikke helt tilfældigt, at det var netop det, der skulle kaste et mål af sig.
Minut for minut: OB besejrer Randers i afgørende kamp
OB skulle besejre Randers for at holde liv i håbet om en plads i Europa League. Det er lykkedes for det blå og hvidstribede hold fra Odense.
Dagens kamp OB mod Randers kunne betyde en plads i Europa League, og derfor var der pres på holdet på hjemmebane.
Det lykkedes det blått og hvidstribede hold, der vandt 2-0 over Randers.
Østjyderne vandt den forrige kamp mod OB med 2-1, og dermed var der pres på fynboerne, hvis de skulle gå videre.
Til kampen blev samarbejdet Øens Hold hyldet, der for nyligt førte til, at OB for første gang i 29 år vandt Danmarks Mesterskabet med deres U19 hold.
Alle samarbejdsklubber, der har fostret en U19-danmarksmester, er inviteret til weekendens 3F Superliga-kamp.
Og det er ikke så få klubber endda: Assens FC, Aarup Boldklub, Brenderup IF, Kerteminde Boldklub, Middelfart G & BK, Morud IF, Næsby Boldklub, Oure FA, Sanderum Boldklub, S.f.B., Tved Boldklub og Verninge IF vil alle blive hyldet til dagens kamp.
Kampen startede klokken 16, og du kan genlæse kampen minut for minut her:
- Vi har faktisk øvet mange standardsituationer i denne uge, så det er fedt at se den gå ind, forklarer angriberen.
Nu ser han også frem mod de kommende kampe mod Horsens, som han ikke vil give en fordel trods længere pause.
- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg kan meget godt lide at komme ind i et flow med kampe. Det kan også ende med at være en fordel for os, at vi har spillet for nylig.