OB belønner angrebstalent med ny kontrakt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Max Fenger har fået lagt yderligere et år på sin aftale med OB, så han nu er bundet til klubben til 2022.
Den talentfulde angriber Max Fenger skal også i de kommende sæsoner jagte mål i superligaklubben OB.
Den fynske klub er blevet enig med den 18-årige forward om en kontraktforlængelse, så aftalen nu løber frem til sommeren 2022. Dermed er der lagt et år ovenpå den hidtidige kontrakt.
Europa nærmer sig: OB tager første stik mod Horsens
OB nærmer sig kampen om Europa League-playoff efter en 3-1-sejr på hjemmebane mod AC Horsens i Superligaen.
Det fynske mandskab vadede i chancer særligt i første halvleg, men effektiviteten manglede i høj grad foran mål. Og først til sidst blev sejren sikret.
AC Horsens kom ellers aggressivt ud til kampen med et højt pres, men OB fik hurtigt kontrol, og det blev belønnet efter 21 minutter.
Formstærke Max Fenger fejrede sin kontraktforlængelse, der blev annonceret kort før kampstart, med et resolut spark til bolden fra kanten af feltet, og den strøg ind i netmaskerne bag Matej Delac i AC Horsens-målet.
Det var OB-angriberens fjerde mål i de seneste tre kampe.
Målet affødte et regulært OB-stormvejr, og få minutter senere burde der have stået 2-0. Men Issam Jebali formåede på utrolig vis at sparke bolden over et frit mål fra tre meters afstand.
Kort efter havde Mads Frøkjær også en stor chance, som Matej Delac fik reddet. Og Horsens-målmanden stod også i vejen kort før pausen, da Issam Jebali igen havde en god mulighed.
Horsens-træner Bo Henriksen reagerede med en dobbeltudskiftning i pausen, og inden anden halvleg var et minut gammel, måtte Oliver Christensen diske op med god redning for at forhindre en udligning.
Udeholdet var kommet bedre med i opgøret, og efter 62 minutter nåede Ayo Simon Okosun højest til et indlæg og udlignede til 1-1.
OB fik dog en gylden chance for igen at bringe sig foran, da Louka Prip begik straffespark. Det tog indskiftede Sander Svendsen sig stensikkert af.
Til sidst fik unge Mikkel Hyllegaard gjort det til 3-1, da han prikkede bolden forbi Matej Delac og sendte den i et tomt mål.
Dermed sikrede fynboerne sig et godt udgangspunkt inden returkampen søndag i Horsens.
- Jeg har altid følt mig godt tilpas i Ådalen, og jeg har haft et brændende ønske om at blive lidt længere end til næste sommer, så det var virkelig en fornøjelse at skrive under på en ny aftale, siger Fenger til klubbens hjemmeside.
Det er blot to måneder siden, Max Fenger sidst skrev under på en kontrakt med klubben.
Dengang fik han en etårig kontrakt, men hans præstationer i Superligaen har altså fået OB til at lægge yderligere et år på aftalen.
Fenger debuterede i den bedste række 1. juni og har siden scoret tre mål i otte kampe.
- Det er et af vores store mål at uddanne spillere på vores akademi til enten salg eller førsteholdsfodbold, og Max er et strålende eksempel på det store stykke arbejde, der er lavet på vores akademi, og hvor langt man kan komme, når man spiller for denne klub, siger OB's sportschef, Michael Hemmingsen.
Minut for minut: OB smadrer AC Horsens
Torsdag aften møder OB AC Horsens på hjemmebane. Følg kampen minut for minut her.
OB eliminerede for nyligt Randers i kampen om spilletid i Europa. Nu gælder det AC Horsens.