4. dec. 2024 kl. 14:49
Odense Bulldogs

Odense Bulldogs henter svensk målmand

LYT
Del
Link
kopieret!

Den rutinerede svenske målmand, Niklas Lundström, skal nu forsvare Odense Bulldogs mål på ishockeybanen. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Målmandens hockeyrødder går tilbage til AIK i Sverige, hvor han fik sin hockeyopvækst og spillede frem til 2014, inden han igen vendte tilbage til klubben i forrige sæson.

Lundström har også repræsenteret samtlige svenske ungdomslandshold fra U16 til U20, og deltog desuden som førstemålmand for Sverige ved VM for både U18- og U20-landsholdet. I 2011 blev Lundström draftet af NHL-holdet St. Louis Blues i femte runde.

Den 31-årige målmand har i denne sæson indtil nu holdt sig i form på isen, og nu går turen over Øresund og til Odense Bulldogs.

9. dec. 2024 kl. 6:00
Udvalgt af TV 2 Fyn
Facebook

Far og søn går konkurs på stribe efter afsløringer

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre virksomheder, der har tilknytning til omstridte fynske bosteder, er nu gået konkurs.

Bag virksomhederne står de tidligere krisecenterdirektører Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (ses på billedet) og manden bag bostedet Den Lille Gård, Peter Stausgaard.

Det sker i kølvandet på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende afsløringer af omsorgssvigt mod beboerne og millionlønninger til ejerne. 

Der er tale om selskaberne Københavns Køkkenteknik (tidligere Opholdsstedet Den Lille Gård), Phoenix Partners (tidligere krisecentret TimeOut Fyn) samt virksomheden X Vagt, der skulle have leveret vagter til TimeOut Fyn.
Det viser oplysninger i CVR-registret og Statstidende. 

I to af konkursboerne – X Vagt og Københavns Køkkenteknik – er Poul Schmidt/ Kammeradvokaten nu blevet indsat som kurator.

Krav for millioner

I konkursboet efter krisecentret TimeOut Fyn, som efter tvangslukningen skiftede navn til Phoenix Partners, har det været en stor udfordring at få et overblik over aktiverne i selskabet. 

I november stod medarbejdere i Phoenix Partners seneste satsning, "Mansion Voyeur",frem og fortalte, at de ikke havde fået løn.

Det fortæller kurator Mark Søtrup fra Ventus Advokater, der fortsat ikke har haft held med at få fat i Morten Lohmann Lauritzen.

Af advokatens seneste redegørelse fra oktober fremgår det, at der er krav i boet på over 1,7 millioner kroner.  

I de to andre konkursboer – X Vagt og Københavns Køkkenteknik – er Poul Schmidt/ Kammeradvokaten nu blevet indsat som kurator. Kammeradvokaten repræsenterer staten og bliver blandt andet flittigt brugt som kurator i sager, hvor Gældsstyrelsen har krav i boet.

Cathrine Wollenberg Zittan, der er indsat som kurator i boerne, bekræfter over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at myndighederne har krav i begge konkursboer. Hun vil dog på nuværende tidspunkt ikke gå nærmere i detaljer, da sagsbehandlingen netop er påbegyndt.

Tætte forbindelser mellem ejerne 

Udover at have været genstand for kritisk mediedækning og en nylig konkurs, er der flere påfaldende sammenhænge mellem de tidligere bostedsdirektører.

Sammen stiftede Peter Stausgaard og Morten Lohmann Lauritzen de to bosteder Den Lille Gård og krisecentret TimeOut Fyn tilbage i 2018/2019.

I 2020 delte de sig op, så Peter Stausgaard drev Den Lille Gård videre, mens Morten Lohmann Lauritzen overtog 100% af TimeOut Fyn.

I september 2024 lukkede Den Lille Gård efter flere unge stod frem om omsorgssvigt på bostedet. Kort tid efter mediernes dækning døde en 18-årig beboer af en overdosis.

I 2023 blev TimeOut Fyn tvangslukket, da Morten Lohmann Lauritzen forsøgte at indgå en 10-årig uopsigelig kontrakt på 162 millioner skattekroner med sin søn Nikki Lohmann Lauritzens vagtfirma X-vagt. Aftalen endte med at få Socialtilsyn Syd til at tvangslukke stedet. 

Ingen kommentarer

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har rakt ud til de tidligere bostedsdirektører og for at få en kommentar til konkurserne.

Ejer af Københavns Køkkenteknik, Peter Stausgaard, har ingen kommentarer. Det samme gælder ejer af X-vagt, Nikki Lohmann Laurtizen.

Morten Lohmann Lauritzen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

9. dec. 2024 kl. 6:16

Forbud mod visse køretøjer på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er meldinger om kraftig vind på Storebæltsbroen mandag morgen, og det betyder, at det er forbudt at køre med påhængskøretøjer under 750 kilo på broen.

Det oplyser Sund & Bælt, der driver broen.

Ifølge Vejdirektoratet forventes forbuddet at blive ophævet ved titiden mandag formiddag.

Der er desuden meldinger om kraftig blæst på Lillebæltsbroen, Langelandsbroen og Siøsundbroen. Her er der dog ingen restriktioner.

9. dec. 2024 kl. 6:13

Kold og blæsende dag i vente

LYT
Del
Link
kopieret!

Det våde vejr fra den forgangne uge lægger vi bag os fra mandag morgen, da et højtryk bevæger sig ind over landet.

Til gengæld holder det blæsende vejr ved, og sender kold luft ind over øen.

Temperaturerne vil dagen igennem ligge mellem to og fire grader. Der bliver ikke meget kig til solen i dag, da skyer blokerer.

8. dec. 2024 kl. 19:51
Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Indsatsleder med særlig julegestus til børn

LYT
Del
Link
kopieret!

På Østfyn skal Beredskab Fyns indsatsleder Michael Wagner på arbejde juleaften, og den vagt har han dedikeret til noget helt særligt.

For mens han holder sig klar til at rykke ud til akutte opgaver, vil han også bruge tiden på at glæde børn i Nyborg, Langeskov og Ørbæk, som er det område han har ansvaret for.

Han skriver på Facebook, at tre til fire børn kan få besøg, se en sej brandbil og få en lille gave. Melder flere børn sig interesserede i et besøg, afgøres det ved lodtrækning hvem der bliver de heldige.

Indsatslederen tager dog det forbehold, at akutte udrykninger kan komme i vejen for besøgene - i det tilfælde vil han komme forbi dagen efter.

8. dec. 2024 kl. 19:12

En hel by bagt i peberkagedej

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle de små huse og bygninger i Middelfart Peberkageby er bagt i kagedej af børn og voksne, og kreativiteten er stor.

Peberkagebyen vises frem i Algade 8 i Middelfart, og den 15. november åbnede udstillingen for 13. gang.

I Peberkagebyen er der kopier af bygninger fra Middelfart og omegn, men også huse bagt ud af fri fantasi.

Udstillingen er åben til og med den 22. december.

8. dec. 2024 kl. 18:17

Elpriserne når højeste niveau i to år

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har taget et kig på de gennemsnitlige elpriser i november, og de nåede det højeste niveau i næsten to år.

Faktisk skal vi tilbage til februar 2023 for at finde en måned, hvor strømmen var dyrere.

Det skyldes i høj grad, at store dele af Europa var ramt af såkaldt dunkelflaute, der pressede priserne i vejret.

Dunkelflaute beskriver en vejrsituation med skyet og vindstille vejr over en længere periode.

Dermed kan solceller og vindmøller ikke producere nær så meget elektricitet.

De høje elpriser er fortsat ind i december.

8. dec. 2024 kl. 17:19
Storebælt

Storebælt tænder op i Danmarks største adventskrans

LYT
Del
Link
kopieret!

Storebæltsbroen udgør i aften landets, sandsynligvis, største adventskrans. To af pylonernes fire ben er nemlig lyst op i rød, og symboliserer at det i dag er anden søndag i advent.

Når vi når til fjerde søndag i advent bliver pylonens ben såleden alle lyst op i den røde farve.

Storebæltsbroen fik i sommeren 2022 installeret et nyt lyssystem som gør det muligt at lyse højbroen op i alle regnbuens farver og med forskellige designs. Installationen blev lavet forud for Tour de France-etapen over broen

8. dec. 2024 kl. 16:21
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Politi rykket talstærkt ud - knivepisode på sygehus

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har søndag eftermiddag været talstærkt til stede på og omkring Svendborg Sygehus, efter en anmeldelse om en knivepisode.

- Vi fik anmeldelsen klokken 14.29, om at en mand truede med en kniv inde på Svendborg Sygehus. Vi sendte med det samme flere patruljer mod stedet, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Johnny Müller.

Efter et stykke tid har politiet fået styr på manden, som er blevet anholdt, oplyser vagtchefen lidt efter klokken 16.

- Vi har brugt en del ressourcer på opgaven, så vores tilstedeværelse er nok også blevet bemærket af folk i området.

Han siger der er styr på situationen, og man ikke skal være utryg ved at færdes ved sygehuset.

Ingen er kommet til skade ved episoden.

8. dec. 2024 kl. 15:30

Hver fjerde skal regne med at få hudkræft

LYT
Del
Link
kopieret!

På bare ti år er antallet af patienter med hudkræft steget fra 12.000 til 25.000 – mere end en fordobling. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen.

Fremgang i brugen af solarier blandt unge forarger hudlæge Henrik Sølvsten, medforfatter til årsrapporten.

- Det er fuldstændig vildt, og det er utroligt, at vi i Danmark ikke har reguleringer på det. Vi har råbt op igen og igen, siger han til TV 2.

Årsagerne til stigningen er mange. Blandt andet en længere levealder, flere rejser til syden og øget solariebrug.

De afledte skader af soldyrkningen betyder, at omkring en fjerdedel af den danske befolkning nu må regne med at få hudkræft på et eller andet tidspunkt i deres liv.

8. dec. 2024 kl. 14:31
TV 2 Vejret

Nye prognoser øger håbet for julesne

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny prognose fra den amerikanske vejrmodel GFS viser sne og kulde over Danmark i dagene op til jul.

Det kan potentielt give et udbredt snedække juleaftensdag, skriver TV 2 Vejret.

I det hele taget er der flere prognoser, der giver en øget sandsynlighed for vintervejr op mod jul.

Der er dog stadig et par uger endnu, så meget kan nå at ændre sig.

Samtidig er der også andre prognoser, der ikke viser sne over landet 24. december.

8. dec. 2024 kl. 13:38
Fyn

Fynsk politiker befinder sig i stormens øje

Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.

Den fynske politiker Jenan Jamil Bozo opholder sig i den syriske by Qamshlo nær den tyrkiske grænse, hvor oprørsstyrker har overtaget kontrollen. Han beskriver at der er en euforisk stemning blandt byens indbyggere, men at folk samtidig er bekymrede for fremtiden. Jenan Jamil Bozo fandt sig selv i stormens øje tilfældigt, da han var rejst til Syrien for at deltage i sin fasters begravelse. Han har dog ikke planer om at flygte ud af landet nu. -Jeg bliver og ser hvad der sker. Man kan godt komme ud af landet endnu, så jeg føler ikke det er utrygt at blive. På videoen her, har Jenan selv filmet, hvordan han oplevede oprørstroppernes ankomst til byen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her